Her kunne være inspiration til billige boliger i København, for entreprenørfirmaet NCC bruger i stigende omfang kinesiske byggematerialer til deres byggeri – ifølge Ingeniørens netmagasin.
Firmaet får byggevarer til halv pris i Kina og vil snart lancere ”Kina-huse” for at vise markedet de kinesiske produkter. De nye huse vil udelukkende blive bygget af kinesiske materialer lige fra bærende stålkonstruktioner til isolering.
Det er den billige kinesiske arbejdskraft, som er hovedårsagen til at priserne på varer i Kina er markant lavere end i Danmark. Derfor kan det bedst betale sig at købe produkter, hvor arbejdsomkostningerne fylder meget i prisen. NCC køber typisk granit, arbejdstøj og klinker, fx til Håndværkerforenings boligbyggeri på Bispebjerg Bakke. (Hvor huslejen til gengæld ikke er på Kina-niveau).
Desværre er det ikke så meget byggeprisen, der forhindrer nybyggeri i hovedstaden som mangelen på byggegrunde.
onsdag den 9. maj 2007
Fælledparken i regnvejr
Teknik- og miljøborgmester i København, den radikale Klaus Bondam, lancerede 8. maj udspillet ”Miljømetropolen - Vores Vision CPH 2015”.
Borgmesteren sagde bl.a.: "København er i dag blandt verdens førende hovedstæder på miljøområdet. Men vi kan blive endnu bedre, og dette miljøudspil er det mest ambitiøse, der nogensinde er fremlagt i København. Vores vision er, at København i 2015 med rette er kendt som den hovedstad i verden med det bedste storbymiljø – til gavn for både miljøet, københavnerne og byens dynamiske udvikling."
Udspillet lægger op til, at Københavns Kommune inden 2010 træffer beslutning om 10 ”markante, retningsgivende og konkrete forbedringer af det københavnske miljø”, som det formuleres.
Udspillet skal ligeledes drøftes i Teknik- og Miljøudvalget og senere i Borgerrepræsentationen, men umiddelbart er der støtte fra socialdemokraterne, SF og selvfølgelig borgmesterens eget parti.
For de grønne områders vedkommende opstiller Klaus Bondam følgende mål:
1.) Hvor det i dag er 60 % af københavnerne som kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter, skal det være 90 % i 2015.
2.) Og hvor københavnerne i dag besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande gennemsnitligt hver anden dag og opholder sig der i gennemsnit 1 time, er ambitionen for 2015, at det skal dobbelt så ofte.
Går man en tur i parkerne en varm sommeraften er der ingen tvivl. Især havnen på Islands Brygge – og Nyhavn – er fyldt med mennesker, der drikker og spiser. Og Utterslev Mose søndag formiddag er også flittigt brugt af kondiløbere. Men prøv en regnvejrsdag! Så er fitness-centerets løbebånd optaget.
Udfordringen bliver at få brugt parkerne til andet end solbadning og grillparty. Et bud på mere aktivitet kunne være at anlægge overdækkede områder i parkerne, så de bruges til både indendørs- og udendørsaktiviteter, fx læsning (åbne lektiecafeer?), cykelreparation, vinter-tai-chi ... Fortsæt selv.
Borgmesteren sagde bl.a.: "København er i dag blandt verdens førende hovedstæder på miljøområdet. Men vi kan blive endnu bedre, og dette miljøudspil er det mest ambitiøse, der nogensinde er fremlagt i København. Vores vision er, at København i 2015 med rette er kendt som den hovedstad i verden med det bedste storbymiljø – til gavn for både miljøet, københavnerne og byens dynamiske udvikling."
Udspillet lægger op til, at Københavns Kommune inden 2010 træffer beslutning om 10 ”markante, retningsgivende og konkrete forbedringer af det københavnske miljø”, som det formuleres.
Udspillet skal ligeledes drøftes i Teknik- og Miljøudvalget og senere i Borgerrepræsentationen, men umiddelbart er der støtte fra socialdemokraterne, SF og selvfølgelig borgmesterens eget parti.
For de grønne områders vedkommende opstiller Klaus Bondam følgende mål:
1.) Hvor det i dag er 60 % af københavnerne som kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter, skal det være 90 % i 2015.
2.) Og hvor københavnerne i dag besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande gennemsnitligt hver anden dag og opholder sig der i gennemsnit 1 time, er ambitionen for 2015, at det skal dobbelt så ofte.
Går man en tur i parkerne en varm sommeraften er der ingen tvivl. Især havnen på Islands Brygge – og Nyhavn – er fyldt med mennesker, der drikker og spiser. Og Utterslev Mose søndag formiddag er også flittigt brugt af kondiløbere. Men prøv en regnvejrsdag! Så er fitness-centerets løbebånd optaget.
Udfordringen bliver at få brugt parkerne til andet end solbadning og grillparty. Et bud på mere aktivitet kunne være at anlægge overdækkede områder i parkerne, så de bruges til både indendørs- og udendørsaktiviteter, fx læsning (åbne lektiecafeer?), cykelreparation, vinter-tai-chi ... Fortsæt selv.
tirsdag den 8. maj 2007
Højhuse: Er folk for eller imod?
Ifølge notitser i en række aviser er befolkningerne i Århus og København generelt positivt indstillede over for højhuse. Det er rådgiverfirmaet Rambøll, som i april har undersøgt stemningen i København, og den viser, at to ud af tre københavnere er positive over for højhusbyggeri uden for den historiske bykerne. Desuden svarede 33 % ja til selv at ville bo i et højhus. En undersøgelse foretaget af analysefirmaet Epinion viser, at endnu flere århusianere har høje tanker om den skyskraber på 142 meter, der skal bygges på havnen i Århus. Næsten tre ud af fire århusianere mener, at højhuset på havnen er en god eller endda en rigtig god idé. 60 % vil gerne have flere højhuse, og ligesom i København kunne omkring hver tredje godt tænke sig selv at bo i et højhus.Rambøll lever selv af højhusbyggeri rundt om i landet og i København (bl.a. højhuset for Ferring i Ørestad) og kan derfor ikke siges at være uvildig part i en spørgeskemaundersøgelse. Og Epinion lever at "at frembringe beslutningsgrundlag og rådgive på baggrund af analyser af høj kvalitet." Som de selv skriver, og det kunne fx være at styrke beslutningsgrundlaget for ja til højhusbyggeri.I Horsens var 63 % til gengæld mod højhusbyggeriet "Skyhouse" – ifølge en meningsmåling, som Horsens Folkeblad havde fået foretaget af Jysk Analyseinstitut. 26 % gik ind for højhuset. Det kunne umiddelbart type på, at når man spørger generelt får man positive svar – og når man spørger om et fjernt endnu ubebygget byområde får man også positive svar. Men spørger man til et højhusprojekt i et eksisterende byområde får man negative svar. Eller hvad? Højhuse kan være både godt og skidt for en by, men ingen kan vel være i tvivl om, at de sætter et så dominerende og varigt præg på byen, at man måske dels skulle bruge uvildige parter til meningsmålingen, dels spørge til konkrete projekter i folks eget lokalområde.
mandag den 7. maj 2007
Vil de unge virkelig bo i ghettoen?
Organisationen Bygningskultur Danmark har lavet en undersøgelse som viser, at mere end en tredjedel af de unge under 25 gerne vil bo i de almennyttige boligområder – også benævnt ”ghetto” i undersøgelsen.
Organisationen peger på, at de fleste danskere forbinder Mjølnerparken og lignende boligbyggerier med ghetto. Det er bebyggelser fra i 1960'erne og 70'erne bygget efter Modernismens idealer om sundhed, lighed, homogenitet og kollektivisme. Men i dag har byggeskader, nedslidning, forfald og en efterhånden skæv social beboersammensætning drastisk reduceret efterspørgslen. Ifølge byggeforskere har 36 % af de almene boligområder en så skæv etnisk og social beboersammensætning, at de truer med at udvikle sig til regulære ghettoer.
For at komme problemramte boliger til undsætning besluttede Folketinget sidste år at øremærke 2,2 mia. kr. i perioden 2006-2010 til social og forebyggende indsats (de såkaldte ghettomidler). Desuden er der frigivet 2,4 mia. kr. årligt i perioden 2007-2012 til renovering mv. af den samlede almene boligsektor.
At en del unge gerne vil bo i de almene boligområder er interessant, mener Thomas Martinsen fra Bygningskultur Danmark, og han peger på, at den tendens sammen med de høje priser på ejerboliger og de rette initiativer kan være med til at forbedre de almene boligområders image og tiltrække nye lejere. ”De større almennyttige boligbyggerier som netop Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken fungerer på mange måder som en by i byen med mange faciliteter lige ved hånden. Bygningskultur Danmark har selv iværksat undersøgelser som viser, at københavnere og århusianere ønsker en mangfoldig by, hvor unge, gamle, etniske minoriteter og folk fra alle samfundslag bor side om side. Desuden er der et stort ønske om flere billige boliger, ligesom danskerne generelt gerne vil bo i huse med en historie. Måske bliver betonen med tiden moderne at bo i, fordi folk – med de unge i spidsen – pludselig får øjnene op for potentialet i denne boform,” understreger Thomas Martinsen.
Han påpeger, at det er svært at spå om, hvad folk i fremtiden vil bo i. Selv Kartoffelrækkerne var i sin tid tæt på at blive jævnet med jorden, da mange anså dem for umoderne og uegnede til boliger, fremhæver han og mener, at det derfor er det vigtigt at gøre en dyd ud af formidling omkring tankerne bag bebyggelserne, deres historie og kulturelle betydning. "Bygningskultur er mere end stokroseidyl og bindingsværk, og de modernistiske betonblokke er vigtig bygningskulturarv. De rummer fortællingen om en særlig periode i Danmarkshistorien og er et arkitektonisk vidnesbyrd om modernismens idealer – og det gør dem værd at bygge videre på,” siger Thomas Martinsen. Og får ikke i tilstrækkelig omfang forklaret forskellen på Mjølnerparken og Kartoffelrækkerne, fx husenes højde, tætheden, mursten kontra beton.
Bygningskultur Danmark
Notat om undersøgelsen
Organisationen peger på, at de fleste danskere forbinder Mjølnerparken og lignende boligbyggerier med ghetto. Det er bebyggelser fra i 1960'erne og 70'erne bygget efter Modernismens idealer om sundhed, lighed, homogenitet og kollektivisme. Men i dag har byggeskader, nedslidning, forfald og en efterhånden skæv social beboersammensætning drastisk reduceret efterspørgslen. Ifølge byggeforskere har 36 % af de almene boligområder en så skæv etnisk og social beboersammensætning, at de truer med at udvikle sig til regulære ghettoer.
For at komme problemramte boliger til undsætning besluttede Folketinget sidste år at øremærke 2,2 mia. kr. i perioden 2006-2010 til social og forebyggende indsats (de såkaldte ghettomidler). Desuden er der frigivet 2,4 mia. kr. årligt i perioden 2007-2012 til renovering mv. af den samlede almene boligsektor.
At en del unge gerne vil bo i de almene boligområder er interessant, mener Thomas Martinsen fra Bygningskultur Danmark, og han peger på, at den tendens sammen med de høje priser på ejerboliger og de rette initiativer kan være med til at forbedre de almene boligområders image og tiltrække nye lejere. ”De større almennyttige boligbyggerier som netop Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken fungerer på mange måder som en by i byen med mange faciliteter lige ved hånden. Bygningskultur Danmark har selv iværksat undersøgelser som viser, at københavnere og århusianere ønsker en mangfoldig by, hvor unge, gamle, etniske minoriteter og folk fra alle samfundslag bor side om side. Desuden er der et stort ønske om flere billige boliger, ligesom danskerne generelt gerne vil bo i huse med en historie. Måske bliver betonen med tiden moderne at bo i, fordi folk – med de unge i spidsen – pludselig får øjnene op for potentialet i denne boform,” understreger Thomas Martinsen.
Han påpeger, at det er svært at spå om, hvad folk i fremtiden vil bo i. Selv Kartoffelrækkerne var i sin tid tæt på at blive jævnet med jorden, da mange anså dem for umoderne og uegnede til boliger, fremhæver han og mener, at det derfor er det vigtigt at gøre en dyd ud af formidling omkring tankerne bag bebyggelserne, deres historie og kulturelle betydning. "Bygningskultur er mere end stokroseidyl og bindingsværk, og de modernistiske betonblokke er vigtig bygningskulturarv. De rummer fortællingen om en særlig periode i Danmarkshistorien og er et arkitektonisk vidnesbyrd om modernismens idealer – og det gør dem værd at bygge videre på,” siger Thomas Martinsen. Og får ikke i tilstrækkelig omfang forklaret forskellen på Mjølnerparken og Kartoffelrækkerne, fx husenes højde, tætheden, mursten kontra beton.
Bygningskultur Danmark
Notat om undersøgelsen
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
