»Vi skal forholde os til bygningsbevaringens muligheder for at give betydning og identitet til hele landets befolkning. Det kræver nye tilgange til arbejdet med vores kulturarv.« Sådan skrev Poul Sverrild i Politiken 23. september, hvor han under overskriften »Udfordring. Find forstæderne i kulturarven« kommenterede den skævdeling, han mener der er mellem de fredede værker, fx Arne Jacobsens benzintank på Strandvejen og så det grimme elementbyggeri fra 1960’erne, 70'erne og 80'erne hvor en stor del af storbyen befolkning bor. Og han påpeger også, at der er 106 fredede bygningskomplekser i Øresundskommunerne mod de 8 der er i de vestlige forstæder med langt større befolkningstal. Det forstår jeg da i øvrigt godt der er. For det viser, at det kan betale sig at satse på kvalitet og bygge tingene ordentligt. Og det viser også, at den måske største udfordring er ikke at gentage det grimme og åndløse byggeri, der blev bygget for ikke så længe siden.
Om Poul Sverrild: http://www.historienshus.hvidovre.dk/
tirsdag den 25. september 2007
Aktivér »klienterne« i byens fremtid!
»København burde og skal være eksempel på, hvordan en moderne storby takler nogle af samfundets allerstørste udfordringer, herunder klimaforandringerne. Der er brug for rollemodeller, og det bør være vores vision at gøre København til én af verdens førende bæredygtige byer. Det vil være i fin overensstemmelse med de værdier, det danske samfund bygger på, og de ambitioner København i forvejen har.« Sådan sagde chefredaktør og adm. direktør for Huset Mandag Morgen, Erik Rasmussen i forbindelse med IFHP World Congress, som finder sted 23. september til onsdag den 26. september 2007 i København.
Og projektleder for kongressen, arkitekt og ingeniør Regitze Marianne Hess udtrykte det således: »De udfordringer, verdens byer står overfor, er mangesidede. Der er ikke én løsning, men lige så mange løsninger, som der er byer. I udviklingen af den enkelte by er der mange aspekter, man som beslutningstager og byplanlægger må have med (...) eksempelvis er København en by med en høj livskvalitet og herlighedsværdi. Udlandet vurderer København som en by, der fungerer infrastrukturelt, med et godt kollektivt trafiksystem, et tilgængeligt og åbent uddannelsessystem, et attraktivt kulturliv og et højt velfærd, samt et trygt bymiljø. København er, set med en international optik, en by som er attraktiv, har en høj ’liveability’ og er cool! København har dog stadig mange udfordringer foran sig – ligesom alle andre storbyer i verden. Mange storbyer kæmper med forurening, vold og meget store trafikale problemstillinger.«
Især de mange udfordringer er interessante. Hvordan får man fx integreret de store grupper, der oplever sig sat udenfor? Oprørske autonome, der i raseri angriber politiet, indvandrere der helst vil leve deres eget liv i ghettoen. Kontantmodtagere med eller uden øl i hånden.
En udfordring kunne være at få disse store grupper aktiveret i byens fremtid.
http://www.ifhp2007copenhagen.dk/
Og projektleder for kongressen, arkitekt og ingeniør Regitze Marianne Hess udtrykte det således: »De udfordringer, verdens byer står overfor, er mangesidede. Der er ikke én løsning, men lige så mange løsninger, som der er byer. I udviklingen af den enkelte by er der mange aspekter, man som beslutningstager og byplanlægger må have med (...) eksempelvis er København en by med en høj livskvalitet og herlighedsværdi. Udlandet vurderer København som en by, der fungerer infrastrukturelt, med et godt kollektivt trafiksystem, et tilgængeligt og åbent uddannelsessystem, et attraktivt kulturliv og et højt velfærd, samt et trygt bymiljø. København er, set med en international optik, en by som er attraktiv, har en høj ’liveability’ og er cool! København har dog stadig mange udfordringer foran sig – ligesom alle andre storbyer i verden. Mange storbyer kæmper med forurening, vold og meget store trafikale problemstillinger.«
Især de mange udfordringer er interessante. Hvordan får man fx integreret de store grupper, der oplever sig sat udenfor? Oprørske autonome, der i raseri angriber politiet, indvandrere der helst vil leve deres eget liv i ghettoen. Kontantmodtagere med eller uden øl i hånden.
En udfordring kunne være at få disse store grupper aktiveret i byens fremtid.
http://www.ifhp2007copenhagen.dk/
Industrikultur der forsvandt
1. oktober 2007 er det Arkitekturens Dag og temaet er Industrikultur. Og som Akademisk Arkitektforening skriver, så »har det 19. og 20. århundredes industrisamfund på afgørende vis formet det danske kulturlandskab, det danske samfund og danskernes måde at leve og tænke på. Kendskabet til industrisamfundets kulturarv er vigtig for vores evne til at forstå fortiden, handle i nutiden og forme fremtiden.«
Kulturministeriet har derudover udgivet en »kanon« med 25 nationale industriminder, og godt for dem. Så kan det være de ikke bliver revet ned, sådan som det er sket for en lang række andre bevaringsværdige industribyggerier, især dem der i København måtte falde for ordinært boligbyggeri i 1980’erne.
Et eksempel er General Motors imponerende fabrik i trekanten af Rovsingsgade, Vermundsgade og Aldersrogade. Her opførte boligselskabet Lejerbo i 1987 et boligkompleks på 18 blokke med 512 lejligheder. Og hvor før man kunne se aftensolen gløde i de de store vinduspartier, er der nu skalmuret byggeri med små vinduer, der ikke giver meget udsigt ud over Lersøparken, Bispebjerg Hospital og Grundtvig Kirke.
Hvilket bilmuseum, flymuseum eller teknisk museum der kunne have været i disse enorme haller. Det er selvfølgelig for sent at begræde, men der er andre store og små anlæg, som ikke optræder i kanon eller andre steder som bevaringsværdige.
http://www.arkitektforeningen.dk/Arkitektur/ArkitekturensDag.aspx
Kulturministeriet har derudover udgivet en »kanon« med 25 nationale industriminder, og godt for dem. Så kan det være de ikke bliver revet ned, sådan som det er sket for en lang række andre bevaringsværdige industribyggerier, især dem der i København måtte falde for ordinært boligbyggeri i 1980’erne.
Et eksempel er General Motors imponerende fabrik i trekanten af Rovsingsgade, Vermundsgade og Aldersrogade. Her opførte boligselskabet Lejerbo i 1987 et boligkompleks på 18 blokke med 512 lejligheder. Og hvor før man kunne se aftensolen gløde i de de store vinduspartier, er der nu skalmuret byggeri med små vinduer, der ikke giver meget udsigt ud over Lersøparken, Bispebjerg Hospital og Grundtvig Kirke.
Hvilket bilmuseum, flymuseum eller teknisk museum der kunne have været i disse enorme haller. Det er selvfølgelig for sent at begræde, men der er andre store og små anlæg, som ikke optræder i kanon eller andre steder som bevaringsværdige.
http://www.arkitektforeningen.dk/Arkitektur/ArkitekturensDag.aspx
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
