Er byen blevet et stort Tivoli?

At købe er jo sådan set nødvendigt, men ifølge en bog »Fun City« er shopping også en livsstil, som har medført at byen er blevet ´Disneyficeret´ eller ´Tivolificeret´. Som det hedder i præsentationen af bogen: »Sloganet for Fields er John Lennons omkvæd 'Come together'. Shopping er blevet en total-oplevelse. 'Shop without guilt' proklamerer et skilt i Singapore, der efterhånden er blevet til et kæmpe shoppingcenter. Vi skal underholdes, både hjemme og i byrummet, tidligere havnemiljøer skabes om til dynamiske byrum med kontorbygninger og lejligheder til de velhavende, her skabes kunstige strande, skateboard baner, cafeer. Oplevelsen er motoren i det såkaldte oplevelsessamfund og for moderne byplanlæggere og byudviklere er begrebet ´kulturel planlægning´ blevet det nye mantra.« »Formålet med bogen er at indkredse konsekvenserne af denne udvikling, at belyse samspillet mellem såkaldte unscapes' og 'fear culture' og at redegøre for betydningen af nye koncepter og fænomener så som 'event-kultur, 'urban scenografi', 'oplevelsesøkonomi', 'by-branding' og 'kulturel planlægning'.
I bogen refereres der til cases i en del danske byer f.eks. København, Aalborg og Randers, men også til udlandet f.eks. Amsterdam, Rotterdam, Barcelona, Bangkok, Las Vegas, Toronto og Wolfsburg.«
Bogen, som udgives på engelsk, er redigeret af Gitte Marling og Martin Zerlang, med bidrag af: Arnold Reijndorp, Tracy Metz, Birgitte Bundesen Svarre, Orvar Löfgren, Ole B. Jensen, Hans Kiib, Lasse Andersson, Julie Holck, Boris Brorman Jensen, Christian Broen, Anne Ring Petersen og Mette Mechlenborg.
Bogen blev præsenteret fredag 26. 10 i Dansk Arkitektur Center med følgende program:
Kl. 13.00: Gitte Marling: Velkommen og kort om bog og seminar.
Kl. 13.10: Martin Zerlang: Oplevelsessamfund og funscapes.
Kl. 13.40: Mette Mechlenborg: Hjemmets tivolisering.
Kl. 14.10: Boris Brorman Jensen: Shopping Mall'ens æstetik.
Kl. 15.00: Lasse Anderson: Kulturplanlægning.
Kl. 15.30: Gitte Marling: Fun City og nye udfordringer til danske byer.

Ny metro med forhindringer

Københavns Kommunes udvalg for teknik og miljø skal 24. oktober diskutere 14 forslag til hvordan de nye metrostationer skal placeres i byrummet. Det skal være bl.a. ske ud fra helhedssyn, udformningen skal ske i overensstemmelse med den lokale identitet, og stations og forpladserne skal udformes optimalt i forhold til »tilgængelighed, byliv og byrummets æstetiske udtryk«.
Jeg er sikker på at metroen vil styrke København som en »unik europæisk metropol«, men der er flere af forslagene, som virker direkte tåbelige og hæmmende for det unikke.
Generelt er der for få tunneller. I andre metropoler har man netop flere muligheder for at komme under befærdede gader. Det bliver der ikke mulighed for i København. Folk til stationerne på Rådhuspladsen, Kgs. Nytorv, Slotsholmen med Christiansborg og ved Marmorkirken skal stadig over stærkt befærdede gader.
På Kgs. Nytorv vil der i fremtiden være to nedgange til metroen klos op af hinanden. Det er godt nok to forskellige linjer, men når målet nu er » minimal forandring af det eksisterende byrums karakter.« som det hedder i debatoplægget, skulle man da bruge den eksisterende nedgang, der fik adgang til begge linjer.
På Rådhuspladsen vil man rive busterminalbygningen ned og lægge metronedgangen ved siden af busterminalen, og man vil opretholde den umulige cyklistgennemkørsel. Lad os håbe at man i samme anledning gentænker cyklistforholdene. Rådhuspladsen er vel nok den største planlagte forhindring for cyklister fra Vesterbrogade til Indre By.
http://www3.kk.dk/Politik%20og%20Demokrati/ByensPlaner/Metroring.aspx

Fantasifuld facade

Hvem turde slippe fantasien løs i det mere kedelige industrikvarter i Nord Vest? en almindelig frisør såmænd, som fik designet denne facade i blåt og gult. Oprindelige var der også en fremstikkende barberstang, en stiliseret åreladning. Jeg har glemt betegnelsen, men den blev brugt i England og USA som symbol på frisøren, mens vi i Danmark brugte Barokkens barberfadet med indstik til hagen.

Midterrabat til 10,4 mio.

I maj 2002 blev det nye Utterslev Torv indviet. Renoveringen skete i samarbejde med Kvarterløft Femkanten og blev udført af Københavns Kommune, Vej & Park ved Erik Brandt Dam Arkitekter i samarbejde med landskabsarkitekten Steen Høyer.

»Det nye Utterslev Torv er et flot resultat af en demokratisk borgerproces, tilsat arkitekternes faglige og æstetiskeekspertise og kommunens viden og erfaringer som bygherre på store anlægsprojekter.Et unikt og sjældent flot nyt byrum.« Sådan skrev kommunen i forbindelsen med projektet, som kostede 10,4 mio.

5 år senere kan man jo lave en lille revurdering – og man fornærmer vist ikke nogen ved at konstatere at torvet ikke just oser af aktivitet. Måske fornærmer man nogen ved at sige, at den væsentligste aktivitet er drikkeri ved de arkitekttegnede bænke.
Og man fornærmer måske også nogen ved at sige, at det flotte bydesign ikke virker helt efter hensigten. Bænkene er frønnede, ukrudtet breder sig, og de hurtige forbipasserende har lavet deres egen mudrede sti ved siden af arkitekternes brostensbelagte anlæg.
Bispebjerg lokalråd forsøgte for nogle år siden at etablere en markedsplads hver lørdag, men strandede især på, at Københavns Kommune ville have samme afgift for en stadeplads som på fx Amager Torv. I mellemtiden er der etableret et »pirat-marked« langs en mur på Smedetoften nogle 100 m væk.

Utterslev Torv kan være smuk på en solskinsdag, og jeg er sikker på, at børn er glade for at fodre ænder i gadekæret. Men reelt er det midterrabat i et vejkryds.

http://209.85.135.104/search?q=cache:gC8Rld1gYVEJ:www.vejpark.kk.dk/upload/VejPark/omvejpark/presse/pressemedd/2002/presse141.pdf+Utterslev+Torv&hl=en&ct=clnk&cd=5

Hvilket fællesskab i byens fælles rum?

Først et lille citat: »Fra historisk tid har en væsentlig del af byens liv været centreret omkring byens torve og pladser. Her udvekslede man varer og information. I dag er varerne flyttet indendørs, og information hentes fra et væld af kilder. Efter en periode, hvor bilen og parkering var i fokus, er de sidste års udvikling gået i retning af, at byens rum er blevet det uformelle møde- og opholdssted. En forlængelse af det private rum.« Sådan skriver Teknik- og Miljøforvaltningen http://www.vejpark.kk.dk/vejepladser/pladser.aspx Men hvilket fællesskab skal der være i de fælles byrum? Kommunen har siden 1980'erne renoveret byens torve og pladser, og »... med respekt for stedets historie har det været målet at skabe byrum af høj arkitektonisk kvalitet og enkelhed i udformningen, der kan sikre en mangfoldighed af aktiviteter og anvendelsesmuligheder.« Hvordan er det så gået, og hvordan skal der følges op på, om de fælles byrum bliver brugt efter hensigten? Som fx det helt nye Nørrebro Park http://www.parkkvarter.dk/ hvor grafittimalerne (lokale unge?) hurtigt har dekoreret det store gule klokketårn. Det var måske ikke landskabsarkitekten Steen Høyers hensigt, men personligt synes jeg den gule dåse indbyder til at blive brugt til plakatsøjle. Til gengæld bliver skaterbanen brugt efter hensigten.

Gaslygteromantik og monumental overbelysning

På Højbro Plads etablerer kommunen en ny permanent belysning, som bl.a. indebærer at »de gamle gaslamper er blevet genskabt med nye energibesparende lyskilder« – samtidig med at »... de to rækker træer vil blive belyst nedefra og statuen af Absalon får lys på både hest, rytter og sokkel.« Som det hedder i pressemeddelelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Her gør man også opmærksom på kommunens belysningsstrategi »Natten i byens lys«, som er i høring.
For det første skal man vel ikke etablere en ny slags permanent belysning, når nu en belysningsstrategi er i høring.
Og for det andet lyder det umiddelbart som et miskmask af gaslygteromantik og monumental overbelysning, sådan som Paris har inspireret til over hele Europa.
Hvad med en moderne og særlig københavnsk tilgang til belysningen?
Hvad med lysdioder, der giver helt uprøvede muligheder for gade- og pladsbelysning?
Hvad med at give natten tilbage til byens torve? Og så kombinere det med bevægelsesorienteret lyshjælp – så man tilgodeser trygheden.
Og hvad med at tænke økologisk? Godtnok skriver kommunen, at man bruger energibesparende lyskilder i gaslygterne. Men belysningen af statuen kan ikke være det, med de lysmængder der er lagt op til.
http://www3.kk.dk/Aktuelt/Pressemeddelelser/2007/Oktober/KulturnatNytLysPaaHojbroPlads.aspx
http://www.planogarkitektur.kk.dk/Arkitektur/Byens_Lys.aspx

Ikke ungdomshus på Grøndalsvænge Allé

»Et STORT hus med plads til alle« – sådan skriver Ritt Bjerregaard i sit nyhedsbrev mandag d. 8. oktober ved halvfemtiden. Og det er ikke et ungdomshus hun tænker på, for lidt længere nede i nyhedsbrevet skriver hun, at »… vi (kan) glæde os over, at der også er kommet skred i de billige boliger på kommunens grunde. I sidste uge godkendte Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget planer for byggeri af omkring 390 nye, billige boliger i København.” Og ganske rigtigt: Hun nævner Ragnhildgade og Grøndalsvænge Allé, hvor der samlet er planer om 650 boliger »… i den stil, der kendes fra de populære byggeforeningshuse i fx Kartoffelrækkerne. Også her ventes mindst halvdelen af boligerne at blive billigboliger.«Var det d. 11. oktober overborgmesteren skulle have forhandlinger med gruppen bag et ungdomshus?
I øvrigt beskrives det STORE hus som følger: »I Ørestad var jeg tidligere i dag med til at tage første spadestik til BIG-House. Her har bygherren skabt plads til 33 billige boliger, foruden en skønsom blanding af butikker, penthouses og lejligheder til enhver smag og pengepung. Et hus skabt i arkitekten Bjarke Ingels’ anarkistiske stil, hvor der stort set ikke er to boliger, som er ens.«
Gad vide om der også er plads til 500 voldsforherligende autonome? Hvad enten de kommer fra Rungsted eller Nørrebro.