Under overskriften »Byen som udstillingsrum« vil Københavns overborgmester starte en debat om indretningen og brugen af byens offentlige rum.
Målsætningen er, at man i København skal bruge byen på en ny og mere udadvendt måde, så byens rum kan blive mere spændende end de åbenbart er nu, fx lige nu, hvor byens butikker vil gøre deres for at præge byens rum med julen.
Arrangementet foregår 3. december kl. 16-18.30 på Københavns Rådhus, og udstillingen er derefter åben i frem til 15. december alle hverdage mellem 7.45 og 17.00.
Man kan tilmelde sig debatten og ferniseringen hos Philip Seidler på ps@okf.kk.dk eller tlf. 3366 6892.
Se programmet her:
www3.kk.dk/Aktuelt/Nyheder/UdstillingPaaRaadhuset.aspx
mandag den 19. november 2007
fredag den 9. november 2007
Christiansholm i Havnens hjerte
Christiansholm, også kaldet Papirøen. Monica Thon, radikalt medlem af Teknik- og Miljøudvalget, ønsker at Københavns Kommune allerede nu lægger fremtidsplaner for Christiansholm - også kaldet Papirøen - som bruges til avispapir af Den Danske Presses Fællesindkøb, der har lejekontrakt frem til år 2017 - samt af Canal Tour som oplagsplads af både.
Monica Thon ser grunden som en sjælden mulighed for, at København Kommune kan blive husket for det gode på byens havnefront: »Ville det ikke være en idé, hvis Københavns Kommune selv havde hånds- og halsret over grunden. Jeg vil foreslå, at vi lægger penge til side nu for at investere i et fremtidigt åndehul for københavnerne på Christiansholm: En 'blå park' måske med en svømmehal, havnebad, roklubber, kajakklubber og en udsigt til Kongens Nytorv, som bliver helt fantastisk,« sagde hun til City Avisen i september 2007.
Øen er på 23.376 m2 og ejet af Arealudviklingsselskabet I/S, det selskab som Transport- og energiministeren og Københavns Kommune stiftede 26. oktober 2007, og som har overtaget Københavns Havns aktiviteter, aktiver og passiver.
I en lokalplan fra december 2000 fastlægger kommunen området til boliger, serviceerhverv ( fx hoteller, restauranter, og udstillingsvirksomhed), og til offentlige formål, (fx museer og maritime fritidsanlæg. Mindst 50 pct. af etagearealet skal være boliger, og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 150.
»Alternativet er, at der i 2015 ikke vil være et eneste bygningsværk som Københavns Kommune har været ophavsmand til langs havnen. Det er måske ikke den store ulykke, men læg oven i hatten, at vi har ladet Havnen bebygge med mere eller mindre åndløse kontorhuse, og at vi så skulle lade den sidste grund gå til private investorer,« sagde Monica Thon videre til avisen, og hun håber på opbakning til sit forslag i Borgerrepræsentationen.
Måske skulle man allerede nu præge området i københavnernes bevidsthed, gøre det til en selvfølgelighed, at her lå der muligheder for at svømme sommer og vinter i havnen (fx gennem en sluse mellem svømmehal og havnebad, og ro fra omklædning direkte ud i havnen.
Hvis det var vandets muligheder, man kunne samle foreninger om, kunne man starte »Christiansholms kajak-, ro- og svømmeklub« som med tidsskriftet »Avisbåden« satte fokus på mulighederne i havnen. Og hvem siger man ikke kunne tyvstarte aktiviteterne i midlertidige omgivelser, mens man ventede på 2015 (eller hvad årstallet nu er).
tirsdag den 6. november 2007
Israels Plads: Donation på 30 mio. kr.
Oticon Fonden står bag en donation på 30 mio. kr. til fornyelse af den sydlige del af Israels Plads ved Ørstedsparken. Knud Sørensen, bestyrelsesformand i Oticon Fonden, udtrykte fondens begrundelse for gaven således:
»Torvehaller og markedspladser har altid fungeret som kulturelle mødesteder, og netop sådan et mødested vil Oticon Fonden meget gerne være med til at genskabe på Israels Plads. Pladsen udgør med sin unikke placering et spændende afsæt for byudvikling, og vi er glade for at kunne bidrage til skabelsen af et nyt byrum, der kan blive til glæde og gavn for områdets beboere og byens borgere.»
Forslagene til den renoverede plads skal tage udgangspunkt i de lokale borgeres ønsker og skal desuden forholde sig til pladsens historie, de omkringliggende huses arkitektur samt til naboskabet til de nye torvehaller i pladsens nordlige ende og Ørstedsparken i den sydlige, skriver Københavns Kommune.
Umiddelbart skriver man ikke, at det også kunne forholde sig til de store trafikale enheder: Metroen og S-togsstationen Nørreport, samt byens største underjordiske parkeringsanlæg. Man kan sagtens skabe en glimrende lokal enklave for beboere, parkbrugere og skolebørn, men intentionerne er jo at omdanne pladsen til »… et nyt unikt byrum – hele byens plads, der giver Københavns borgere og besøgende i alle aldre og på tværs af kulturer mulighed for udfoldelse og oplevelse.«
De tre teams, der skal udarbejde forslag til pladsens fornyelse er følgende:
Team A EBDNBA arkitekter ApS, Keinicke & Overgaard arkitekter, Henrik Jørgensen Landskab, Hundsbæk og Henriksen, Jesper Kongshaug, Hotel Pro Forma, Martin Zerlang, Handiplan Plus, Via Trafik.
Team B Henning Larsen Architects, Rambøll, Schønherr Landskab, Tænketank af: Katya Sander, Superflex, Christian Skovbjerg, Kristoffer Weise.
Team C Birk Nielsen landskabsarkitekter, Cobe, Niras Konsulenterne, Niras, Morten Stræde.
Hovedrådgiveren for hver af de tre teams er EBDNBA arkitekter ApS, Henning Larsen Architects samt Birk Nielsen landskabsarkitekter.
Vinderforslaget bliver offentliggjort i marts 2008.
»Torvehaller og markedspladser har altid fungeret som kulturelle mødesteder, og netop sådan et mødested vil Oticon Fonden meget gerne være med til at genskabe på Israels Plads. Pladsen udgør med sin unikke placering et spændende afsæt for byudvikling, og vi er glade for at kunne bidrage til skabelsen af et nyt byrum, der kan blive til glæde og gavn for områdets beboere og byens borgere.»
Forslagene til den renoverede plads skal tage udgangspunkt i de lokale borgeres ønsker og skal desuden forholde sig til pladsens historie, de omkringliggende huses arkitektur samt til naboskabet til de nye torvehaller i pladsens nordlige ende og Ørstedsparken i den sydlige, skriver Københavns Kommune.
Umiddelbart skriver man ikke, at det også kunne forholde sig til de store trafikale enheder: Metroen og S-togsstationen Nørreport, samt byens største underjordiske parkeringsanlæg. Man kan sagtens skabe en glimrende lokal enklave for beboere, parkbrugere og skolebørn, men intentionerne er jo at omdanne pladsen til »… et nyt unikt byrum – hele byens plads, der giver Københavns borgere og besøgende i alle aldre og på tværs af kulturer mulighed for udfoldelse og oplevelse.«
De tre teams, der skal udarbejde forslag til pladsens fornyelse er følgende:
Team A EBDNBA arkitekter ApS, Keinicke & Overgaard arkitekter, Henrik Jørgensen Landskab, Hundsbæk og Henriksen, Jesper Kongshaug, Hotel Pro Forma, Martin Zerlang, Handiplan Plus, Via Trafik.
Team B Henning Larsen Architects, Rambøll, Schønherr Landskab, Tænketank af: Katya Sander, Superflex, Christian Skovbjerg, Kristoffer Weise.
Team C Birk Nielsen landskabsarkitekter, Cobe, Niras Konsulenterne, Niras, Morten Stræde.
Hovedrådgiveren for hver af de tre teams er EBDNBA arkitekter ApS, Henning Larsen Architects samt Birk Nielsen landskabsarkitekter.
Vinderforslaget bliver offentliggjort i marts 2008.
Højhuse til debat
Man kan måske synes der er plads til højhuse mange steder i København, men ved nogle af de to mest travle områder i byen?
De indgår begge i Københavns Kommunes forslag til placering, og der har været diskuteret højhuse både kommunalt og blandt borgergrupper - fx i »Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse« som i oktober 2004 indsamlede 14.000 underskrifter mod højhuse på Krøyers Plads.
I Dansk Byplanlaboratorium får man muligheden for at høre for og imod. 20. november kl. 17:30-19:30 vil sætte fokus på de byplanfaglige argumenter og har derfor inviteret to fagpersoner til at give deres »nuancerede syn på højhusproblematikken«, som de skriver det.
De to er henholdsvis projektlederen bag Københavns Kommunes højhusstrategi, ingeniør Tue Rex, og arkitektur- og metropolkritikeren, arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup, der stiller op.
Tid & Dato: 20. november kl. 17.30-19.30
Sted: Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, København K.
De indgår begge i Københavns Kommunes forslag til placering, og der har været diskuteret højhuse både kommunalt og blandt borgergrupper - fx i »Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse« som i oktober 2004 indsamlede 14.000 underskrifter mod højhuse på Krøyers Plads.
I Dansk Byplanlaboratorium får man muligheden for at høre for og imod. 20. november kl. 17:30-19:30 vil sætte fokus på de byplanfaglige argumenter og har derfor inviteret to fagpersoner til at give deres »nuancerede syn på højhusproblematikken«, som de skriver det.
De to er henholdsvis projektlederen bag Københavns Kommunes højhusstrategi, ingeniør Tue Rex, og arkitektur- og metropolkritikeren, arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup, der stiller op.
Tid & Dato: 20. november kl. 17.30-19.30
Sted: Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, København K.
mandag den 5. november 2007
Hvordan kan Israels Plads bidrage til københavner-identiteten?
Israels Plads skal have en ny placering i københavnernes bevidsthed, ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen, som 5. november sammen med en hidtil anonym sponsor har sat en forandringsproces i gang.
»Israels Plads skal blive et nyt unikt byrum – hele byens plads, der giver Københavns borgere og besøgende i alle aldre og på tværs af kulturer mulighed for udfoldelse og
oplevelse. Israels Plads skal tilbyde en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder sommer som vinter. Israels Plads skal genindtage sin position, som et af byens markante byrum, der bidrager til byens samlede identitet – ’Københavneridentiteten’.«
Med disse store ord har forvaltningen lagt op til en total ændring af pladsen overflade.
»Pladsens historie skal genfortolkes, så det igen kan forstås at Israels Plads oprindelig var en del af Københavns fæstningsring.« Og det skal bl.a. medføre at der skal være større forbindelse mellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Der skal også være langt flere udfoldelsesmuligheder end i dag.
Godt nok er fungerer pladsen som daglig skolegård for over 1.000 skolebørn, og som en meget brugt boldbane uden for skoletiden, men forvaltningen vurderer at pladsen er slidt og lidt hengemt.
At en plads skal bidrage til københavner-identiteten er godtnok store ord, selvom de færreste vel kan have noget i mod forbedringer - medmindre man mener, at pengene hellere skulle gå til plejehjem eller ungdomshuse.
Rådshuspladsen bidrager til en Københavneridentiteten. Og Kongens Nytorv gør det, fordi de både er solidt forankret i byens historie og samtidig fungerer som vigtige krydsfelter for trafik, kultur og handel.
Israels Plads har ikke det format, og inden man bruger mange millioner til belægning, sten og træer, skulle man enten revidere ambitionerne eller opgradere pladsens potentiale som krydsfelt.
»Israels Plads skal blive et nyt unikt byrum – hele byens plads, der giver Københavns borgere og besøgende i alle aldre og på tværs af kulturer mulighed for udfoldelse og
oplevelse. Israels Plads skal tilbyde en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder sommer som vinter. Israels Plads skal genindtage sin position, som et af byens markante byrum, der bidrager til byens samlede identitet – ’Københavneridentiteten’.«
Med disse store ord har forvaltningen lagt op til en total ændring af pladsen overflade.
»Pladsens historie skal genfortolkes, så det igen kan forstås at Israels Plads oprindelig var en del af Københavns fæstningsring.« Og det skal bl.a. medføre at der skal være større forbindelse mellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Der skal også være langt flere udfoldelsesmuligheder end i dag.
Godt nok er fungerer pladsen som daglig skolegård for over 1.000 skolebørn, og som en meget brugt boldbane uden for skoletiden, men forvaltningen vurderer at pladsen er slidt og lidt hengemt.
At en plads skal bidrage til københavner-identiteten er godtnok store ord, selvom de færreste vel kan have noget i mod forbedringer - medmindre man mener, at pengene hellere skulle gå til plejehjem eller ungdomshuse.
Rådshuspladsen bidrager til en Københavneridentiteten. Og Kongens Nytorv gør det, fordi de både er solidt forankret i byens historie og samtidig fungerer som vigtige krydsfelter for trafik, kultur og handel.
Israels Plads har ikke det format, og inden man bruger mange millioner til belægning, sten og træer, skulle man enten revidere ambitionerne eller opgradere pladsens potentiale som krydsfelt.
torsdag den 1. november 2007
Billige andelsboliger eller flere almennyttige?
Illustration fra Fonden Billige BoligerRitt Bjerregaards 5.000 andelsboliger til 5.000 kr. blev taget op igen i valgkampen. Socialdemokraterne ønsker at bygge omkring 30.000 billige boliger - og med et fokus på kommuner, hvor den almennyttige boligmasse er meget lav - fx Gentofte, for som partiets socialordfører Mette Frederiksen siger til Berlingske Tidende: »Nu er vi efterhånden nået dertil, hvor selv sygeplejersker og politibetjente har svært ved at bosætte sig i de store byer. Nu skal der ske noget, og i første omgang vil vi forsøge os med en dialog med de rige kommuner. Går det ikke, så må vi via lov tvinge dem til at bygge billige boliger.«
De Radikale efterlyser en samlet strategi for byggeriet af billige boliger i Danmark. Partiets boligordfører Charlotte Fischer mener ligesom Socialdemokraterne, at der er brug for flere billige boliger, men i stedet for at tvinge kvoter af billige boliger ned over kommunerne, skal der aftales en flerårig strategi for billige boliger med KL. Og hun mener, det centrale er at give kommunerne og de almene boligselskaber flere redskaber, når de skal bygge almene boliger. I en pressemeddelelse siger hun: »Kommunerne skal have lov til at sælge grunde billigere, hvis de dermed kan forpligte en bygherre til at bygge almene boliger. De almene boligselskaber skal have større frihed til at finansiere deres byggeri via favorable lån - naturligvis uden at sætte lejernes interesser over styr. Og så vil det være nødvendigt at hæve rammebeløbet - og specielt i København og landets andre større byer.«
De første 12 billige boliger i København er sat i gang og solgt efter lodtrækning i en andelsboligbebyggelse Københavns sydvestkvarter. De koster omkring 400.00 pr. bolig i indskud og 5000. kr. i 2005-priser i månedligt afdrag, men da afdraget bygger på et 10-årigt afdragsfrit lån, skal det refinansieres til sin tid.
De øvrige andelsboliger i bebyggelsen koster mellem 11.000 og 16.000 i månedlig husleje afhængig af lånetype og minimum 600.000 i indskud.
Det er selvfølgelig værd at bemærke at det ikke er en betingelse, at man er sygeplejerske eller politibetjent, for at få en billig bolig. Man skal blot være i arbejde eller under uddannelse og ikke tjene for meget, sådan som den nye fleksible udlejning også kræver, fx i Tingbjerg og Mjølnerparken.
Det er selvfølgelig værd at bemærke at det ikke er en betingelse, at man er sygeplejerske eller politibetjent, for at få en billig bolig. Man skal blot være i arbejde eller under uddannelse og ikke tjene for meget, sådan som den nye fleksible udlejning også kræver, fx i Tingbjerg og Mjølnerparken.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
