Mobile idræts- og kulturanlæg er populære

Midlertidige og mobile idræts- og kulturanlæg er populære. Og Lokale- og Anlægsfonden får derfor ofte ansøgninger om projekter. Derfor vil fonden igang med at kortlægge potentialet i de midlertidige og mobile anlæg, og man vil undersøge mulighederne for at få udviklet og afprøvet nye typer af anlæg og nye materialer.
Og fordi der de kommende år vil være års fokus på klima og miljø, vil fonden også fremme miljøinitiativer, der »i særlig grad understøtter en aktiv kropskultur gennem nye teknologiske løsninger og nye arkitektoniske formsprog«, som fonden skriver i sit program for perioden 2009-2011.

Sæt svømmehaller i stand eller brug dem til noget andet

Nedslidte svømmehaller skal kunne bruges til nye former for vandaktivitet – eller helt andre formål i årene 2009-2011, hvis det står til Lokale- og Anlægsfonden. Svømning er blandt de mest populære idrætsaktiviteter, oplyser fonden, som vurderer at en stor del af landets svømmehaller er så nedslidte at de enten skal sættes i stand eller bruges til noget helt andet.
Fonden vil kortlægge behovet for ombygninger til vandaktivitet og nye formål, indhente dansk og udenlandsk inspiration og udvikle forslag til ny udnyttelse af svømmehaller.

Bedre forhold for kano, kajak og roning

Kanonbådsskurene på Holmen kunne være blevet brugt af roere, i stedet blev de kontorer.

Der skal være flere såkaldte 'støttepunkter' for kano, kajak og roning i årene 2009-2011, hvis det står til Lokale- og Anlægsfonden. I fonden mener man nemlig, at denne aktivitet på vandet er vokset betragteligt, uden at faciliteterne i havet, på søer og i åer er fulgt med. Lokale- og Anlægsfonden vil derfor arbejde på at øge antallet f. eks. kajakhavne, overdækkede opholdsarealer, bådebroer og pontonanlæg.
I samme anledning kunne København måske få roanlæg i de vandområder, som i dag ikke er tilgængelige på vandet, først og fremmest Søerne og Utterslev Mose og hele havneløbet. Og på længere sigt kunne København måske få genskabt dele af de tidligere åer, som i dag løber i rør i Grøndalsparken og Vigerslevparken.

Nyt liv til tomme kirker

Illustration: Krydsrum Arkitekter

Hvordan kan en bykirke i fremtiden blive et dynamisk hus for kultur og fysisk aktivitet og fremstå som et naturligt samlingspunkt i lokalmiljøet? Hvordan kan man fortolke arkitekturen, relationerne mellem nyt/gammelt og udvikling - i modsætning til afvikling?

Det var nogle af de udfordringer, som konkurrencen 'Nyt liv i bykirken' stillede.

Konkurrencen var udskrevet af Center for Idræt og Arkitektur og Kunstakademiets Arkitektskole og tegnestuen Krydsrum Arkitekter vandt med 'Light Transitions'. Et af elementer er at indsætte en performance-box af glasfiber i kirkerummet.

Deltage i debatten om Nordhavn!

Illustration: Cobe Arkitekter

15. januar inviterer By & Havn alle til at møde de tre vindere af den internationale idékonkurrence. Her kan man give vinderne input til, hvordan de kan styrke deres projekter, skriver Københavns Kommune. I marts 2009 beslutter By & Havn endeligt, hvilke af de tre vinderforslag, der skal danne grundlag for byudviklingen i Nordhavn. Det endelige projekt gives videre til Københavns Kommune.Fra marts 2009 udvikler Københavns Kommune et kommuneplantillæg og en lokalplan for den indre del af Nordhavn. I 2010 bliver planerne sendt i offentlig høring, inden Københavns Borgerrepræsentation vedtager dem. I den forbindelse inviterer Københavns Kommune til debat. Følg med her på kommunens særlige Nordhavn-hjemmeside.

Forslagene kan ses udstillet fra torsdag 18. til søndag 21 december kl. 13-17.30 i
Pakhus 53, Klubiensvej 8, Frihavnen.

Det ser hyggeligt ud – men det bliver tæt

Illustration: Polyform

Der fiskes, spises is, padles – og mennesker bevæger sig i harmoni med hinanden på billederne af de tre vinderforslag til en ny Nordhavn, som blev præsenteret torsdag 18. december.

De tre forslag var vidt forskellige i det ydre udtryk med henholdsvis det urbane, det landskabelige og det metropol-agtige. Men høj, tæt bebyggelse har de alle som fælles baggrund , det er simpelthen betingelsen for at udvikle Nordhavnen fra havn til et byområde. Overskuddet skal nemlig betale for Københavns nye metro, Cityringen.

De tre vindere var:

... Den danske tegnestue Polyform i samarbejde med Cenergia Energi Consulting, Deloitte og Oluf Jørgensen A/S med projektet 'Nordre Frikvarter'.

Dommerne skrev: »Forslaget bygger på erfaringer fra kendte gode byer kombineret med fremtidens krav og drømme – og er især valgt på grund af dets overbevisende strukturplan – den overordnede plan for hele Nordhavnen, der er både indlevet og velfunderet«.
... Den danske tegnestue COBE i samarbejde med SLETH arkitekter og ingeniørfirmaet Rambøll med projektet 'Nordholmene, urban delta'.

Dommerne skrev: »Forslaget opdeler Nordhavnen i en række selvstændige holme med hver sin særlige identitet og er især valgt på grund af den foreslåede strukturplan, der giver store forventninger om det der kaldes 'den gode by'«.
... De norske tegnestueer 70° N arkitektur og Dahl & Uhre arkitekter med projektet 'Excentral Park – Edge Dynamics'.

Dommerne skrev: »Forslaget bygger primært på et landskabskoncept, der udlægger et bredt parkbånd hele vejen rundt om Nordhavnen og er især valgt på grund af dets forståelse for at udnytte stedets særlige natur og skabe tætte relationer mellem land og vand«.

Kan Nørrebrogade lukkes uden politi?

Politiet anbefaler at forsøget med Nørrebrogade fortsætter. Men politiet, Sektionen for Vejsager, påpeger, at »den optiske linje« kan få en del bilister til at tro, at de bare kan køre igennem bussluserne– hvilket ret mange gør, faktisk et par stykker i minuttet, som man kan læse i rapporten om forsøget. Det mener politiet egentlig også er kommunens skyld, fordi der stadig ikke sat tydelige skilte op – »hvorfor vi har valgt ikke at håndhæve restriktioner i en mere massiv indsats før de etableret«. Som politiet skriver til kommunens Center for Trafik.
Den nuværende indretning af gaderummet kan altså ikke overbevise et stort antal bilister om at de skal køre uden om Nørrebrogade.

Nørrebrogade-forsøget et både-og

Nørrebrogade blev den store vinder ved trafikforsøget, Elmegade den store taber, fordi den havde en stigning i biltrafikken på over 70 %. Dog har gaden mistet busserne, som i stedet kører på Fælledvej. Det kan opleves både positivt og negativ. Og sådan er det meget i Nørrebrogade-forsøget der er. Forsøget var sat igang med tre formål – og ingen af dem kan der siges noget entydigt om ifølge den undersøgelse, som blev foretaget af ingeniørfirmaet COWI.

1. Byrummet skulle forskønnes og bylivet styrkes.
2. Cyklisternes forhold skulle forbedres på belastede strækninger.
3. Den kollektive transport skulle styrkes.

For at tage den kollektive transport først, så ved man ikke, om forsøget er en forbedring, fordi bussernes køreplaner ikke havde taget hensyn til forsøget! Den største forbedring er, at buspassagererne ikke er så bange for cyklisterne som tidligere, fordi de har fået en helle ved busstoppestederne.
Cyklisterne har fået mere plads visse steder, men de skiftevis brede og smalle cykelstier angives som et problem. Det er også et problem, at cykelstier og cykelbaner i langt højere grad er blevet brugt til parkering. Men COWI kan ikke angive, om der er kommet ret mange flere cyklister i forsøgperioden. Måske er der kommet 15 % flere, men det kræver en længere periode (med fx sommervejr) for at finde ud af.
Og hvad angår et smukkere byrum, så konkluderer undersøgelsen, at byrummet selvfølgelig opleves rarere med mindre biltrafik, men at man burde bruge de færre biler til at skabe en mere fodgængervenlig udformning af gaderummet.

Bølgebad på Kalvebod Brygge

Illustration fra projektet

‘Metropolzonen’ er navnet på det projekt, som Københavns Kommune i 2007 satte igang for at skabe arkitektonisk sammenhæng i det store område fra Kalvebod Brygge til Skt. Jørgens Sø, fra Hovedbanegården over Rådhuspladsen til Vester Voldgade. Ifølge kommunen har området i flere år været præget af manglende overordnet planlægning – som jo sådan set er kommunens ansvar. Derfor skal projektet ‘Metropolzonen’ samle en række initiativer til et til fælles mål.
‘Kalvebod Bølge’ er det første af et sådant initiativ. Det skal være en maritim oplevelses-zone på Kalvebod Brygge ud for ud for Hotel Mariott og Nykredit. Det er et området, som fra mange sider er skældt ud for sin ensformige bebyggelse og døde havnekaj – død især fordi kajen hører til ejendommene, og de hidtidige ejere har ikke villet tillade arrangementer som kunne skabe liv. (Det vil de måske nu?)
‘Kalvebod Bølge’ blev præsenteret onsdag 10. december. Bølgebadet er et resultat af en konkurrence, som blev vundet af det rådgivende ingeniørfirma Sloth Møller A/S sammen med et team af arkitektfirmaerne KLAR og JDS Architects, firmaet Manto, ekspert i oplevelsesøkonomi, idrætskonsulenterne WWAP og konsulentfirmaet U-Turn, der har stået for en såkaldt Kvadriennale for samtidskunst i København.
‘Kalvebod Bølge’ skal bestå af to store trekanter, der som to trekanter skyder sig ud i Københavns Havn. Ifølge beskrivelsen skal området bevæge sig op og ned samtidig med at der skabes mindre opholdszoner og bassiner med mulighed for forskellige maritime funktioner, bl.a. kajaksport. Kajen ligger i dag i skygge om eftermiddagen, så man håber på at stedet kan blive lige så populært som havnebadet og Havneparken på Islands Brygge overfor.
Metropolzonen skal ifølge kommunen være byens visitkort i det 21. århundrede, men der er et stykke vej endnu. Bølgebadet udstilles for tiden i rådhushallen, så præsenteres det ved et dialogmøde 2. februar, inden det i sommeren 2009 sendes i offentlig høring.
Efter planen skal projektet stå færdigt i midten af 2010, og Københavns Kommune har afsat 34 mio. kr. til projektudvikling, rådgivning og anlæg.

Mens vi venter på metroen ...

I København og Frederiksberg kommuner arbejdes der på svar til de mange borgerindlæg, der er kommet som led i den såkaldte VVM-høring om 'Cityringen'.
I Metroselskabet arbejdes der på, hvordan de nye byrum ved stationerne vil se ud i 2018, når Cityringen indvies. Det sker med computerteknologi, hvor man kan visualisere, hvordan de kommende byrum kan blive.
I perioden 2011-2013 vil Københavns og Frederiksberg kommuner inddrage senere lokaludvalg, borgere og naboer om den endelige udformning.
Læs om den kommende metro her.

Hvad så du i farten?

Foto: By & Havn

»BY & HAVN logoet står for et selskab, der er med til at skabe fremtidens København i mødet mellem forskellige tendenser og strømninger, organisationer og interessenter og mennesker. De lysegrå og blå linjer – der afspejler byen og vandet - er flettet sammen og indbyder til tværgående og værdiskabende samarbejde, som når det går op i en højere enhed, løfter hele København sikkert ind i fremtiden«.
Sådan forklarer selskabet BY & HAVN sit nye logo, som er udviklet af LOOP Associates ved designerne Jan Nielsen og Peter Brix.
Forestil dig skibet sejle ude i havnen. Hvad ser man på blot få meters afstand? Navnet på en eller anden by, der ender på havn? (Byshavn fx).
Og hvor meget tværgående og værdiskabende samarbejde nåede du at opfange i farten?

6.000 sms'ede om Nørrebrogade

Nørrebrogade uden biler har været debatteret bredt i medierne og Copenhagen X foretog en sms-afstemning for at lodde stemningen.
6.000 stemte med 61 % for og hele 39 % mod.
Mange har også skrevet kommentarer, og genrelt går de på, at det ikke er helt problemfrit at gøre Nørrebrogade bilfri.
Mange forholder sig positivt til en færre biler i byen, men flere peger på, at det ikke må øge trafikken i andre gader. Nogle peger på et behov for øget offentlig trafik. Andre på nye problemer, de mener opstår, fordi cyklisterne indtager vejene uden hensyn til de blødere trafikanter.
Og så er der bekymringe over øget forurening i sidegaderne og over de aggressioner, der opstår på grund af vejspærringerne.
En del af kommentarerne handler om konsekvenserne for handelslivet. Flere forretningsdrivende taler om tabt fortjeneste, mens andre peger på, at dette er afledt af øvrig afmatning på markedet. Nogle er bekymrede for at, bilernes fravær, vil slå den pulserende stemning ihjel, mens andre mener, at livet netop vil kunne blomstre, hvis gaden indrettes permanent som bilfri gade.
Copenhagen X har samlet de mange kommentarer i grupper og givet dem videre til Københavns Kommune, som vil bruge dem i den endelige evaluering, som gengives her i midten af december. _________________________

Torvehallerne måske reddet

Egentlig var planen at Torvehallerne på Israels Plads skulle være klar i sommer, men Centerplan A/S, der skulle bygge og drive dem, gik konkurs i slutningen af oktober.
1. december fortalte en repræsentant for Købernhavns Kommunes By og Trafik-afdeling, at man forhandler med en seriøs partner.
Torvehallerne har efterhånden en lang forhistorie, men i oktober 2006 så projektet ud til at blive realiseret, indtil
Læs om projektet her

Hvordan man vinder Idrættens Arkitekturpris

Modtagerne af Idrættens Arkitekturprisen, BBP Arkitekter A/S, giver en introduktion til deres arbejder, og det sker på udstillingen 'Arkitektur der bevæger', som sætter fokus på idræts- og kulturbyggeriets evne til at bevæge – ikke kun som ramme om fysisk udfoldelse, men også ved at kunne røre følelser og intellekt. »Der findes ikke mange aktiviteter som idrætten, der har evnen til at gå til hjertet og begejstre de, der deltager, og de, der følger med fra sidelinjen«, som det hedder fra arrangørens side, Center for Idræt og Arkitektur.
Arrangementet foregår på Arkitektskolen, Danneskiold-Samsøes Allé 51 Holmen i København.
4. december kl. 16.00.

Der kan læses om udstillingen her

Arkitektur i udsatte boligområder

I Københavns kommune findes to af de i alt otte ghettoområder, som et regeringsudvalg har udpeget, nemlig Mjølnerparken på Ydre Nørrebro og Akacieparken i Valby. Men en lang række andre boligområder kunne også udpeges ud fra de samme kriterier: Høj andel af voksne på overførselsindkomst og høj andel af indvandrere og efterkommere.
Det fysiske miljø kan spille en vigtig rolle i udviklingen af disse udsatte boligområder, mener man i Akademisk Arkitektforening, som i samarbejde med i samarbejde med AlmenNet og Dansk Byplanlaboratorium arrangerer et debatdag om, hvordan man i Danmark kan blive inspireret af udlandet og hvordan kan man forbedre mulighederne for at styrke udsatte boligområders fysiske miljø.
Konferencen afholdes 9. december kl. 9.30-16.00 på Kunstakademiets Arkitektskole, Auditorium 5, Bygn. 53, og man skal tilmelde sig til byplanlaboratoriet.

Flere indkøbscentre i hovedstadsområdet

Hovedstadsregionen kan få nye områder, hvor man kan etablere de meget store butikker på over 2000 m2. Desuden kan man begynde at planlæggge to nye bymidter. Det fremgår af det landsplandirektiv, som miljøministeriet netop har udstedt.

Direktivet opstiller de planlægningsmæssige rammer for udvikling af bymidter og detailhandel i hovedstadsområdet, hvor miljøministeren er øverste planmyndighed. Under høringen af landsplandirektivet var det spørgsmålet om placering af de meget store butikker over 2000 m2 ('udvalgsvarebutikker') der blev mest interesse om, for over halvdelen af alle høringssvar drejede sig om dem, og en række borgmestre ønskede at få udpeget områder til store butikker i.

Ingen kommuner får indskrænket deres muligheder med det ny Landsplandirektiv i forhold til, hvad de kunne tidligere. Derimod bliver der udpeget nye områder, hvor der kan planlægges op til 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 hvert 4. år. Det gælder områder i Københavns Kommune herunder i City og i Ørestaden, samt i Lyngby Høje-Taastrup, Flintholm, 'aflastningsområdet' i Gentofte (ved IKEA), Hundige og Roskilde. Derudover får alle kommuner øget råderum til at udvikle deres bymidter. De generelle butiksstørrelser øges med 500 m² til 3.500 m² for dagligvarer og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker. Og de kan selv fastsætte grænsen på butiksstørrelsen for butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper (f.eks. tømmerhandel, møbelbutikker, planteskoler m.fl.).Udover store butikker giver landsplandirektivet mulighed for at etablere to nye bymidter i hovedstadsområdet: En bymidte ved Grønttorvet i Valby i Københavns kommune og en bymidte i St. Rørbæk i Frederikssund.

Bycyklen fik miljøpris

Den danske bycykel har vundet førstepladsen i kategorien »Best low-carbon transport and technology« ved World Travel Market i London. Det er verdens største turisme- og rejsemesse og fandt sted 10.-13. november.
Og det glæder organsationen VisitDenmark, for det styrker Danmarks brand som miljøbevidst nation.
»I over 10 år har bycyklen været med til at sætte sit særlige præg på København og gøre dansk cykelkultur og miljøhensyn kendt i hele verden. Cyklen kombinerer nogle af de stærkeste danske værdier – intelligent design og bæredygtig livskvalitet«, siger Dorte Kiilerich, adm. direktør i VisitDenmark.
Juryens begrunder sit valg med kombination af et koncept, der gratis giver transport og motion til byens borgere og turister, og som meget nemt kan kopieres og skaleres op andre steder i verden. Samtidig fremhæves den sociale dimension, idet fonden bag cyklerne arbejder sammen med non-profit organisationen Incita om cyklernes vedligeholdelse og reparation og herigennem giver beskæftigelse og uddannelse til lokale.
I København og Århus anvendes bycyklerne typisk i perioden fra april/maj til oktober/november.

'Vokseværk' er navnet på grønt logo

Københavns Naturskoler har fået nye logo designet af grafiker Peter Graabæk. Logoet vandt onsdag den 5. november Den Danske Designpris 2008. Det nye logo, der har navnet ’vokseværk’, skal symbolisere helhed og samarbejde inden for Københavns Naturskoler, der består af økobaserne, mininaturskolerne og Kalvebod Naturskole.

I begrundelsen fra Dansk Design Center, som står for prisen, hed det:
»Logoet ’Vokseværk’ for Københavns Naturskoler er et meget vellykket og levende grafisk design. Designet udtrykker på én gang åbenhed og struktureret form, og det gør, at det kan anvendes fleksibelt og i mange sammenhænge, uden at det svækker genkendelsen. Logoet fremstår mere som et mønster end det klassiske stand-alone ikon. Det fraktallignende mønster får logoet til at indgå naturligt i omgivelserne, hvor det både kan stå alene og indgå som former, der ’vokser’ og gentager sig i det uendelige.«

Vokseværk hedder logoet

Illustration: DDC

Københavns Naturskolers nye logo, 'Vokseværk' er designet af grafiker Peter Graabæk, og det er blandt de 12 vindere af den Danske Designpris 2008, uddelt af Dansk Design Center.
Det nye logo skal symbolisere helhed og samarbejde blandt Københavns Naturskoler: økobaserne, mininaturskolerne og Kalvebod Naturskole.

I begrundelsen hed det fra dommerkomiteen:

»Logoet ’Vokseværk’ for Københavns Naturskoler er et meget vellykket og levende grafisk design. Designet udtrykker på én gang åbenhed og struktureret form, og det gør, at det kan anvendes fleksibelt og i mange sammenhænge, uden at det svækker genkendelsen.
Logoet fremstår mere som et mønster end det klassiske stand-alone ikon. Det fraktallignende mønster får logoet til at indgå naturligt i omgivelserne, hvor det både kan stå alene og indgå som former, der ’vokser’ og gentager sig i det uendelige.«

Minibusser i Indre By

En elektrisk minibus skal fra marts 2008 køre på en ensrettet rundtur fra Rådhuspladsen via Hovedbanegården, Frederiksholms Kanal, Højbro Plads, Det Kongelige Teater, Nyhavn, Dr. Tværgade, Kultorvet, Nørreport og Gammel Torv tilbage til Rådhuspladsen.
Ruten er ca. 7,8 km lang og vil få 22 stoppesteder, hvoraf de 14 skal etableres. I følge busselskabet Movia skal de nye stoppesteder »anlægges i videst muligt omfang tæt ved essentielle mål som seværdigheder, parkeringshuse og butiksområder«.
I følge Movia henvender den nye buslinie sig primært til passagerer i det centrale København, hvor det skulle blive bliver nemmere at komme fra fra Middelalderbyen til hhv. Nørreport og Hovedbanegården. Bussen tager også en tur i omkring Skuespilhuset og Dronningens Tværgade (men ikke til fx Østerport Station).
Citybussen vil på en stor del af sin rute køre, hvor der i forvejen kører store busser, og der vil være områder, som ikke er dækket, fx omkring Strædet, Kronprisessegade, Fiolstræde og Købmagergade.
Der bliver ifølge Movia seks minutter mellem afgangene og ingen egentlig køreplan. På de mest trafikerede dele af ruten skal man vente ved et stoppested, de øvrige strækninger skal man vinke vinke til chaufføren, hvis man vil med bussen, siger Movia. Så må man håbe at passagerne kan finde ud af hvor det er.
Det er Arriva Skandinavien der skal drive linjen med ni busser af typen Tecnobus Gulliver.
Busserne vil være handicapvenlige og have plads til ti siddende passagerer og omkring 15 stående.
I 1981 kørte der tre minibusser rundt i København som et forsøg finansieret af række af større virksomheder og forretninger i Københavns Indre By. Ruten dengang var også dengang ensrettet fra Israels Plads, Åbenrå, Gammel Mønt, Pile Stræde, Skindergade, Nørregade og retur, en tur på ca. 15 minutter med et interval på ca. 7 minutter. Forsøget blev stoppet med årets udgang, angiveligt pga. mangel på passagerer. Busserne havde dog også store vanskeligheder med at komme frem i den voldsomme juletrafik.

Som New York, London, Paris og Milano

Den modezone som angiveligt skal bringe Danmark til tops på den globale modescene, blev oprettet i sommeren 2008. Det var daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, som stod for udpegningen af mode som den første danske oplevelseszone. Modezonen skal skabe en fælles platform for den danske modebranche og bidrage til at gøre Danmark til verdens femte centrum for mode – på linie med New York, London, Paris og Milano. Modezoneen er den første af i alt fire danske oplevelseszoner, og den skal skabe en fælles platform for et ’modedanmark’.
Ambitionerne er høje. Som Bendt Bendtsen sagde i sommer:
»Modezonen skal placere Danmark blandt verdens modecentrum – på linje med New York, London, Paris og Milano. Den danske modebranche er højt udviklet og kan på flere punkter godt måle sig med de helt store«.
Bag modezonen står et konsortium af en række stærke partnerne fra den danske modebranche med Danish Fashion Institute (DAFI) som projektholder, BEC Design, TEKO Centeret, Kolding Design Skole, Danmarks Eksportråd, Dansk Design Center, Wonderful Copenhagen, Modekonsortiet og Dansk Erhverv.
Modezonen får et budget på 17 mio. kr. over de næste tre år. Heraf kommer de 8,3 mio. kr. fra Økonomi- og Erhvervsminsteriet.

Katalog om oplevelsesøkonomi

Kulturminister Carina Christensen fremlagde 21. oktober inspirationskataloget ’Reach out!’: Kataloget er et startskud til en ny strategi, der skal ruste kulturinstitutionerne bedre til oplevelsesøkonomien, og det bugner af nye metoder til at lære brugerne at kende og inddrage dem i kulturaktiviteterne. ’Reach out!’ er 29 konkrete eksempler på, hvordan kulturinstitutioner og kunstnere har arbejdet med brugerinddragelse på nye måder - for at møde oplevelsesøkonomiens udfordringer, for at opsøge nye brugergrupper eller for at fremme en kvalitetsudvikling. De 29 eksempler stammer fra et bredt udsnit af kulturens verden, bl.a. teater, musik, billedkunst, arkitektur, design, film, medier, museer og biblioteker.
For yderligere at fremme brugerinddragelse i kulturen vil kulturministeren i 2009-2011 afsætte 5 mio. kr. til et tværgående netværk, der bl.a. skal ruste kulturinstitutionerne til oplevelsesøkonomien ved at skabe større viden om metoder og projektdesign inden for brugerinddragelse. Netværket skal også gøre det lettere at søge sammen med partnere fra bl.a. erhvervslivet og forskningsverdenen om større projekter.
Inspirationskataloget og initiativet vedrørende 5 mio. kr. til et tværgående netværk vil blive drøftet nærmere på en konference for kulturlivet i december.

Pris til hovedstadsarkitekturen

En række markante københavnske bygningsværker er blevet hædret. Eller rettere, den ansvarlige arkitekt, Lene Tranberg, er blevet hædret. Som det hedder fra Danmarks Nationalbank:
»Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond har den 29. oktober 2008 uddelt hæderslegat på 250.000 kr. til arkitekt Lene Tranberg som en anerkendelse af hendes meget betydningsfulde virke inden for arkitektur og design både i Danmark og i udlandet«.
Hæderslegatet blev overrakt 29. oktober ved en reception i Nationalbanken, og samtidig åbnede en udstilling med et udvalg af tegnestuen Lundgaard & Tranbergs modeller og plancher.
På udstillingen vises følgende projekter:
Det Kongelige Teaters Skuespilhus i København
Nyt domicil – SEB Bank & Pension i København
Kilen – Copenhagen Business School på Frederiksberg
Tietgenkollegiet i Ørestad
Porcelænsgrunden på Frederiksberg
Würth Kultur- og Konferencecenter i Tyskland.
Udstillingen kan ses frem til 26. november og er åben 9.00-16.00. Der er gratis adgang.