Birketræer på en rådhusplads ...

 Hård granit og bløde birke på Rådhuspladsen. Illustration Hackett Hall McKnig

Hård granitgulv og en stor og tæt lund af birketræer med grus mellem træerne. Det er nogle af forslagene vinderen af den åbne internationale konkurrence om pladsen mellem Vartov og Københavns Rådhus.

Det er arkitekterne Hackett Hall McKnight Architects som med et mønster af mørke og lyse granitsten tænker sig det skal være »en projektion af Vartov-facadens vinduer, der bliver mere abstrakte, jo længere væk fra bygningen man kommer.« Som Politikens arkitekturanmelder Karsten Ifversen beskriver det på politiken.dk.
Birketræer ved Rådhuspladsen! Taler vi om en kirkegård her? Et sommerhusområde?
Reaktionerne har da også været mange på politiken.dk Bl.a. at træerne ikke tåler byluft og at mange allergikere vil få problemer – som man også kan læse hos Astma-Allergi Forbundet. Måske bliver den nye birkelund en interessant dekonstruktion af vaneforstillinger og historiske byrum? Måske bliver det spild af penge og pejsebrænde.

I orden med cyklister i Fælledparken – hvis de tager hensyn

Som forsøg har det været tilladt at cykle i Fælledparken, og generelt har også fodgængerne taget godt mod forsøget, bl.a. fordi der jo cykles alligevel, som det hedder i en fokusgruppe-undersøgelse, som Teknik- og Miljøudvalget  skal tage stilling til på sit møde 9. december.
På grundlag af et borgermøde i september 2009, er der kommet en række ideer, bl.a. følgende:

• En udvidelse af ’Vi cykler på arbejde’-kampagnen, der ændres til ’Vi cykler pænt i Fælledparken’, hvor de hensynsfulde cyklister belønnes med fx morgenbrød.
• Udarbejdelse af en folder omkring god opførsel i Fælledparken, der ikke kun er henvendt til cyklister, men indeholder information om oprydning, hensyn og andet relevant.
• Informationsmateriale med udgangspunkt i historien om Fælledparken som et sted, der traditionelt er kendt for god opførsel. Et historisk perspektiv blev forventet at have stor gennemslagkraft.
• Indledning af samarbejde med de statslige myndigheder, der administrerer parker i København om at udvide konceptet med grønne genveje.
• Udvidelse af begrebet ’grønne genveje’, så der også bliver mulighed for at krydse igennem udvalgte københavnske kirkegårde.

København 'brandes' som klimahovedstad

300 mio. kr. i direkte indtjening. Det vurderer Wonderful Copenhagen at København vil tjene på klima-topmødet. »Danmark som klimabrand er slået fast med syvtommersøm. Uanset resultatet af klimakonferencen vil Danmark stå som symbolet på kampen mod klimaforandringerne. COP15 er milliarder af kroner værd over de kommende år for danske cleantech-virksomheder, turisme, hoteller og kongrescentre«, siger Klavs A. Holm fra Udenrigsministeriet ifølge markedsforing.dk

Beskrivelse af torve og pladser uden større faglighed

Journalisten og forfatteren Peter Olesen har fået udgivet en bog om Københavns pladser. Hans hans faste fotograf Henrik Bjerregrav har taget fotos gennem de fire årstider. De pladser Peter Olesen beskriver er dels alle kendingene fra Indre By, dels en række fra resten af København og Frederiksberg, bl.a. Jensen Klints Plads foran Grundtvigs Kirke (er det virkelig en plads?), 5. juni Plads og Genforeningspladsen.
Peter Olesen er en begejstret skribent med mange positive ord – men har har sjældent arkitektoniske eller designmæssige vurderinger – og ej heller kunst- eller byhistoriske. Om byggeriet omkring Genforeningspladsen skriver han blot at det er »gedigent«. Ikke et ord om den arkitektur- og byplanretning bebyggelsen udspringer af.

Bogen koster fra 375 kr. og nedefter, billigst hos Gyldendal og den har fået støtte fra en række fonde:
Realdania
Lån & Spar Fond
Nykredits Fond
JL-Fondet
Nordea Fonden
Dreyers Fond

Ikke penge nok til metro

Metrocityringen skal efter planen skal stå færdig i 2018. Og den vil koste 15 milliarder kr. De penge skal By & Havn sørge for, men i følge ingenioren.dk, har selskabet på et halvt år 10-doblet sit budgetterede underskud på 52 millioner til 500 millioner kr.. Og allerede i dag har By & Havn omkring 13 milliarder kr. i gæld og en egenkapital, som på et år er faldet fra plus 962 millioner til minus en milliard kr.
Metroen skal nu nok blive bygget alligevel, for i sidste ende bliver det Københavns og Frederiksberg kommuner samt staten, som skal betale, dvs. alle skatteyderne.

Byudvikling lægger banker ned

Amagerbanken og flere andre banker er truet på livet, og ifølge Jyllands-Posten er det især banker, der der har aktiviteter og store udlån i Ørestad og Sydhavnen, der har og vil få voldsomme problemer.

Store priser, svært at sælge

Foto: Copenhagen X

Under overskriften »Måske verdens bedste masterplan« skriver By & Havn:
»København er helt fremme, når det gælder ambitiøs byudvikling og arkitektur i verdensklasse. Senest er byudviklingsplanen for Nordhavnen i København blevet nomineret i kategorien Bedste Masterplan ved World Architecture Festival (WAF) i Barcelona. Prisen uddeles i november. Sidste år løb København også med én af de fornemme priser i Barcelona – nemlig prisen for Verdens Bedste Boligbyggeri for VM Bjerget i Ørestad.«
Nu er arkitekturpriser ikke alt. Verdens Bedste Boligbyggeri har fx problemer med at blive solgt. I begyndelsen af august 2009 var knap en fjerdedel af de 80 boliger solgt , og i slutningen af samme måned satte en af investorerne sine 16 usolgte lejligheder i VM Bjerget ned med en tredjedel – hvilket kostede ham 23 mio. kr ifølge Berlingske Tidende.

Mindre kryds, tak!

»Jeg får mange tæsk for at sige det her, men som bilist kan man godt se i øjnene, at det ikke bliver nemmere at køre i byen. Der er ingen tvivl om, at den store kamp i byerne i disse år vil handle om trafik ? hvor skal der være biler, og hvor skal de ikke være«, siger miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam til politiken.dk. Som daglig (og mangeårig) cyklist må jeg foreslå, at det bliver i krydsene, der primært skal tages asfalt fra bilisterne. Mange københavnske lyskryds er blevet så enorme, at de er uoverskuelige for cyklister og et maraton for fodgængere.

Borups Plads

 

Det blæste, da fotoet blev taget, så derfor var der heller ingen mennesker den dag. Foto: JG

Borups Plads blev fornyet i 2006, og formålet var bl.a. var at give beboerne en større plads til ophold. Pladsen fik 12 nye træer, der alle skulle oplyses med hver sit punktlys, der blev opsat en vandpost og 7 plinte i beton. Planen var også at der i sommeren 2007 skulle monteres træplanker så »siddekomforten forbedres« som Miljø- og Teknikforvaltningen formulerede det. For tiden er der ingen siddeplanker, ukrudtet gror i den nyetablerede belægning – deriblandt et mindre træ, som ikke er vokset op i nattens løb – og de nye bænke er overtegnet af graffiti.

Trafik regulerer trafik

Rantzausgade er Københavns mest trafikfarlige gade, har de vurderet i Københavns Kommune – og det er jo så meget mere paradoksalt, da der ikke er gennemkørende biltrafik. Kun busser og cyklister skal kunne køre igennem, men det har også givet de færre bilister frit spil til at køre ekstra stærkt, ligesom de mange cyklister overalt gør det svært for fodgængere at krydse gaden. Og sådan er det jo nok, når man fjerner trafikken som regulerende faktor. Havde der kørt biler igennem Rantzausgade, kunne den enkelte bilist ikke køre stærkere end trafikken, og cyklisterne måtte køre inde i siden. Det er i øvrigt den samme udvikling, som er igang på Nørrebrogade: Få biler, men en del af de få parkerer og kører vildt.
Kunne man ikke finde en mellemløsning? Fx regulere trafikken som på Gl. Kongevej med plads til både biler, parkering og cykelstier?

Løft til en bydel

Københavns Universitets Nørre Campus skal i fremtiden være en bydel for højteknologisk forskning og vidensudveksling, skriver Realdania. Bag udviklingen af den nye vidensbydel står Københavns Kommune, Videnskabsministeriet, Realdania og Københavns Universitet.
I januar 2010 udskriver parterne en international idékonkurrenceom den nye bydel – og det kunne være nogle vil inddrage de boligområder, der også er i området.

Bydesign kræver nogle gange adfærdsregulering

Hegnet skal få cyklisterne til at stå af og trække. Men det ser godtnok for besværligt ud. Foto: JG

Københavns Kommune designer gadeinventar på livet løs, cykelanlæg, busanlæg, pladsanlæg. Men det er som om brugerne ikke altid forstår designet og hvordan det skal bruges. Skal man så gøre designet tydeligere – eller skal man også regulere brugerne med anvisninger? Tag nu cykelanlæg langs Søerne eller på Nørrebrogade. Det er som om cyklister og bilister ikke altid forstår hensigten med asfaltfarve og anvisningstavler. Så måske skal der nogle nærværende autoriteter ude på stederne.
Trafik- og miljøborgmester Klaus Bondam har foreslået Københavns politidirektør, at cyklende betjente skal fange narkokriminielle på Vesterbro. Hvorfor stoppe her? I resten af København er der også kriminielle – og mange af dem kører på cykel og i bil. Ja faktisk er færdselsloven den mest overtrådte lov på gaden.

Nørrebrogade stadig bus- og cyklistgade – men hvad med fodgængerne?

Hvis der er noget som har fungeret dårlig er det netop læssezonerne! Foto: JG
Nørrebrogade som permanent bus- og cyklistgade kan være en realitet i sommeren 2010, hvis Borgerrepræsentationen vedtager den endelige løsning 17. september 2009. Først skal forslaget dog godkendes hos Københavns Politi – som hidtil ikke har kunnet fastholde bussluserne til busserne. Måske derfor forsvinder busslusen ved Nørrebrohallen, hvor den kraftigste bilgennemkørsel hidtil er foregået.
Desuden kommer der brede cykelstier og fortove på hele strækningen fra Søerne til Runddelen, og det vil bl.a. kunne lade sig ved at nedlægge nogle af de særlige busperroner og gå tilbage til almindelige stoppesteder, dvs. i kanten af cykelstien med ventende buspassager på fortovet – et klar tilbageslag for fodgængere og buspassagerer. Det nye forslag indeholder heller ikke forbedringer for fodgængernes mulighed for at krydse cykelstierne. Der bliver flere brede cykelstier og dermed højere hastighed til cyklisterne. Her kunne kommunen have forslået et par områder med rumlestriber eller anden hastighedsnedsættelse.
»I udvalgte sidegader etableres læssezoner«, hedder det desuden i forslaget. Hvis der er noget som har fungeret dårlig er det netop læssezonerne, det behøver man kun et par cykelture til at fastslå. Men det har politiet sikkert en mening om.

Skal cirkusbygningen stadig bruges til cirkus?

Venstres kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, er klar til at sætte en lang række kommunale ejendomme til salg, skriver berlingske.dk. Det gælder blandt andet Cirkusbygningen, Kødbyen og Langeliniepavillonen.
»Som tiden er nu, er vi nødt til at se kritisk på, hvad vores kerneopgaver i kommunen er. De overflødige ting skal fjernes,« siger Pia Allerslev til netavisen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har lavet en oversigt over kommunens ejendomme som bl.a. viser, at Københavns Kommune også ejer et kloster og et vandrehjem.
Hverken Cirkusbygningen, Kødbyen eller Langeliniepavillonen er almindeligt byggeri, men har både arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter – og unik beliggenhed. Det må stille særlige krav til køber, så fx Cirkusbygningen ikke kan blive til lavprisvarehus eller garageanlæg.

En by tager tid – måske op til 100 år

Det tager tid at skabe et godt bymiljø. Her et forsøg med containerbutikker i Ørestad. Foto: JG

»Om 30 år er både Ørestad og Nordhavn færdigt og er blevet en attraktion,« siger Dan Stubbergaard i et interview til Copenhagen X. Det har jeg svært ved at tro på. Der er områder i København som kan sammenlignes med Ørestad, fx området bag Glyptoteket fra 1. Verdenskrigs tid og Nyrups-gadekvarteret som vel er 50 år gammelt. De er stadig ørkesløse områder uden attraktioner, charme og godt bymiljø.

Kødbyen forsvinder

Ifølge ibyen.dk er der kun otte mere eller mindre større slagterier tilbage i Kødbyen, hvor der for få år siden var mere end 50.
Ifølge I Byen var visionen, da kommunen indlod andre lejere i Kødbyen end slagtere m.m., at der skulle være 50 procent kreative erhverv og 50% fødevareproducenter ligesom i New Yorks Meatpacking District. Men sådan er det altså ikke gået, ifølge en af slagtermestrene fordi »... Kommunen har gjort det utåleligt for os slagtere, for vilkårene er ikke til at drive fødevareforretninger. Huslejen er urimeligt høj i forhold hvor mange gener, der efterhånden er ved at leje sig ind her«.
Nu må veganere og vegetarer da juble. Væk med den ækle lugt af blod og dødt kød. Og snart ligner Kødbyen ethvert andet nedlagt industriområde som er blevet forvandlet til high-tech, caffelatte-område. Væk er den del af byens historie, som vi tager til andre – gammeldags – byer for at opleve, fx grøntmarkeder og fiskemarkeder.

Byens mødesteder: Enghave Plads

Mangfoldighed, møder og overgange er vigtige for bylivet, siger sociolog Arnold Reijndorf. Men sådan er det ikke på Enghave Plads. Her dominerer drukfolket, og det er hverken folkeligt eller rart gå gennem området omkring springvandet. De drikkende har fået en tilsyneladende herlig enklave. Hvad har vi andre fået? Hvis vi anerkender principperne om mangfoldighed møder og overgange, kan vi ikke acceptere et så massivt drikkeri, der ekskluderer de drikkende. Jeg ved godt der er mange grunde til drikkeriet, og en del sikkert er socialt udsatte. Men skal de alle samles her på en af Københavns mest storslåede pladsanlæg?
Hele pladsen omdannes til metro-byggeplads. Men måske bliver det held i uheld, når pladsen genåbnes i 2015.

Grønne tage giver – måske – klimafordele

Montering af præfabrikerede sedummåtter på centralvarmeanlæg ved Københavns Lufthavn. foto: Veg Tech
Københavns Kommunes har vedtaget en ny klimaplan, som sætter gang i tage dækket med græs eller stenurt (sedum), skriver ingenioren.dk. Foreløbig skal der anlægges 65.000 kvadratmeter græstage i 2011 og i 2015 skal der være anlangt 325.000 kvadratmeter. I første omgang vil græstagene komme til at årøge nybyggeriet i Nordhavn, men planen er, at alt fremtidigt nybyggeri skal have grønne tage – hvis lovgivningen, dvs. en lokalplan giver mulighed for det.
Grønne tage har angiveligt en varme- og kulderegulerende virkning i kraft af deres masse og evne til at optage og afdampe regnvand, skriver ingenioren.dk.
Artiklen har udløst en større debat blandt læserne, en skriver fx: »Ville det ikke være bedre at udstyre huse med solpaneler, som kan lave strøm til f.eks. aircondition, og/eller lave varmt vand til vandhanen, samt opsamle regnvandet til brug for tøjvask og WC-skyl?«

Hvad mener du om København?

Tirsdag 1. september kan man møde den rullende redaktion ved Nørrebrohallen og give sin mening om fx grafitti eller hvad der nu falder én ind.. Her er det dog en lørdag med loppemarked. Foto: JG

»Den rullende redaktion tester byen«, skriver Copenhagen X. Hver dag kører bussen til et nyt kvarter, hvor bl.a. journalister, fotografer, arkitekter og kunstnere vil vurdere byens nyere arkitektur, byplanlægning og design. Undervejs får Den rullende redaktion besøg af eksperter, beslutningstagere og borgere, der bliver bedt om at give deres syn på, hvad der fungerer og hvad der kunne gøres bedre. Debatten bliver lagt på bloggen www.copenhagenx.dk/blog.
Redaktionen holder følgende steder:
Mandag 31/8: Amager Strandpark – ved strandstation 5
Tirsdag 1/9: På pladsen ved Nørrebro Hallen
Onsdag 2/9: Islands Brygge
Torsdag d. 3/9: Rådhuspladsen på Frederiksberg

Fredag d. 4/9: Halmtorvet
Hver eftermiddag vil der desuden være gratis ture i områderne. Tjek på Copenhagen X

Mange 'missing links' for cyklister

Cykelstierne langs Søerne har et stort 'missing link' ved Søpavillonen – men cyklisterne finder ud af det alligevel! Bare synd for fodgængerne. Foto: JG
Bryggebroens cykeltrafik skal have lettere forbindelse til Vesterbro, skriver politiken.dk, så det et et af de projekter, som Københavns Kommune gerne vil have sat i værk med støtte fra regeringens støttepulje for cykeltrafik. En del af projektet skal være en cykelrampe, hvor cyklisterne i dag skal bære cyklerne op ad en snæver trappe ved indkøbscenteret Fisketorvet.
»Det er i øjeblikket det største missing link i cykelruterne«, mener teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). »Det er helt katastrofalt og pinagtigt, at vi byder cyklisterne det«»Det er i øjeblikket det største missing link i cykelruterne«, bliver teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam citeret for.
Skulle det virkelig være det største? Jeg passerer dagligt et større missing link, vil jeg påstå: Søruten ved Søpavillonen. Det føles som 100 meter forhindringsløb at komme fra Peblinge Sø til Skt. Jørgens Sø, også for fodgængere.

Endelig nye bycykler

Har man en god ide til nye bycykler, så får man chancen fra 1. september, hvor Københavns Kommune udskriver en konkurrence om »et nyt og mere nutidigt system«, som de mener i Teknik- og Miljøudvalget. Det nye bycykel-system skal herefter præsenteres til klimakonferencen i november-december, og de nye bycykler skal kunne bruges fra 2010.
Da de københavnske bycykler blev introduceret var de en nyskabelse. Siden har andre byer fået bedre – meget bedre – cykler og andre systemer, fx Sevilla, Rom og Barcelona.

Den første lommepark til november

Sådan ser der ud i dag. foto: Københavns Kommune
Den første såkaldte 'lommepark' i København er ved at blive anlagt i Odinsgade på Nørrebro, ved siden af en nyanlagt legeplads. I alt skal der anlægges 14 parker, og denne er tegnet af landskabsarkitekterne Thing og Wainø, som beskriver den som et som et sted, »der udtrykker den orden og vildskab, som hersker på Nørrebro«. (Forhåbentlig uden skyderier!). I september tages det første spadestik til den nye park, som forventes indviet i starten af november. Og kunne kommunen så ikke udskrive en konkurrence om et mere sigende ord, der beskriver hvad det handler om? For hvad er der med det navn? Lommeuld, lommebilliard og lommetyv er nogle af de kedelige associationer jeg får.

Er København lillebitte og indbyggerne københavnerne selvfede?

Stylisten Jim Lyngvild kalder i I Alt Om København københavnerne verdens mest provinsielle folk: »De er selvfede, og det er derfor jeg flyttede fra København. De synes selv, de er de smarteste mennesker i hele verden. Og nøj hvor kan de bare krukke. Og i grunden er København jo bare en lille bitte by.«
Men København er ikke så lille endda, den tilhører gruppen af mellemstore europæiske hovedbyer – og hovedstæder – som Amsterdam, Stockholm, Bruxelles, Wien, Prag og Barcelona (hovedstad for selvstyreprovinsen Catalonien). Indbyggertal er dog ikke helt sammenlignelige, fordi forstæderne tælles forskelligt, men jeg mener de nævnte byer kan sammenlignes i størrelse og betydning. Så det er vel naturligt at man føler sig smart og hurtig.
Jim Lyngvild mener til gengæld at folk »... er meget mere nede på jorden i for eksempel Århus eller Padborg.« Selvfølgelig er de mere nede på jorden i Padborg. Og hvad angår Århus, siger folk fra andre steder i Jylland jeg har mødt, at der er de selvhøjtidelige og lidt overlegne.

Vindmøller tilbage til byen

En prøveopstilling ved Trianglen på Østerbro. Foto: berlingske.dk

Engang stod der vindmøller på Københavns volde rundt om indre by, kun på Kastellets vold og Christianshavns vold står der stadig en mølle, sidstnævnte dog kun som møllehus. Men det kan blive virkelighed igen, fordi Københavns Kommune formodentlig vil give tilladelse til, at private grundejere og virksomheder allerede inden klimatopmødet i december kan opsætte mini-vindmøller i byen, skriver berlingske.dk. Det er DONG Energy, som vil opstille møllerne, der skal producere såvel energi som klimabevidsthed. »Ved at lave minivindmølleparker inde i byen får vi de alternative energikilder ned i øjenhøjde,« siger afdelingsleder i DONG Energy Jan Darville til berlingske.dk.

Til politiken.dk siger Lars Dueholm, der på vegne af Venstre har stillet forslag om de små møller: »Det er ikke sådan, at vi vil sætte vindmøller op i Kongens Have, og jeg synes, det er meget vigtigt at undersøge byen meget nøje i forhold til placeringer«.

Men hvorfor dog ikke sætte dem op i de parker som engang var voldanlæg?

Ny havnebro kunne være som i Firenze

Foto: megghy.com

Billedkunstneren Olafur Eliasson skitserer på en ny bro, der skal forbinde promenaderne foran Danisco og Nordea på Christianshavn, skriver Ibyen.dk. Og dermed kan gå- og cykelruten rundt om Københavns inderhavn blive forbundet.

Politikens arkitekturanmelder Karsten Ifversen skriver: »Det er en unik placering, men den landskabsarkitektoniske bearbejdning af området rundt om Nordea finder han meget repræsentativ og ikke så meget et rum til ophold. Han vil i stedet gerne få nogle af de kvaliteter, der gemmer sig i Christianshavns byrum, frem i havnerummet.« Fint – men så skal broen vel ikke være gennemsigtig, det er området omkring Nordea i forvejen. så skulle det måske hellere være som den bebyggede Ponte Vecchio i Firenze.

Ping-pong København

PR-foto

I dag Vesterbro, senere resten af byen! Det er målsætningen for foreningen Rundt-om-bordet, der lægger ud med fem specialdesignede bordtennisborde på Vesterbro. Senere vil der blive stillet bordet op på Halmtorvet, Enghaveparken og Enghave Plads.

Bordene er fremstillet i stål på Lindøværftet og dekoreret af kunstneren HuskMitNavn.

»Hele projektet er opstået ret hurtigt. Nu starter vi ud på Vesterbro, og så håber vi, at vi senere kan udbrede det til resten af København. I Kongens Have og ved Rantzausgade kunne man for eksempel godt sætte borde op. Det eneste krav er, at der gerne må være læ. Ellers er det kun fantasien, der sætter grænser«, siger initiativtageren Anders Find til IByen.dk.

Copenhagen Design Week nu med klima

»I 2009 udforsker Copenhagen Design Week design, der gør en forskel for samfund og miljø. Det sker gennem en række udstillinger, seminarer og debatter, der udforsker designs positive kraft.« Sådan præsenteres Copenhagen Design Week, der afholdes 26. august-6.september af Dansk Design Center i samarbejde med Dansk Arkitektur Center, Danish Crafts, Code 09, INDEX: og Copenhagen Furniture Festival.
Intentionen er samtidig, at Copenhagen Design Week skal være forløber for FN’s klimatopmøde i december.

Sport for vinduspudsere og andre byaktive

Foto: Wikepedia

Ifølge wikepedia.org er streetmovement betegnelsen for en bevægelsesform, der er i tæt familie med det franske parkour eller Art du Deplacement. »Streetmovement udspringer af en trang til at bevæge sig instinktivt og kreativt. Styrke, udholdenhed, kropsbevidsthed, smidighed - allesammen kvaliteter der stræbes efter igennem hård træning. Streetmovement danner rammen for en idræt hvor bymiljøet tages i brug til kreativ men ansvarlig bevægelse.«
I efteråret begynder en formaliseret københavnsk version.
Se tidligere artikler

Storby der udfordrer

Hvordan skaber man et både trygt og udfordrende byliv?. Foto: JG
Den nederlandske bysociolog Arnold Reijndorp lægger op til debat om København og hvordan man »skaber en storby, der på en og sammen tid er tryg og udfordrende for vores værdier og verdenssyn«, som Dansk Arkitektur Center (DAC) skriver i sin invitation.
Det er tredje og sidste debat i debatrækken Urban Challenges.
Arrangementet foregår fredag 21. august kl. 15-17 og er gratis og foregår hos DAC, Strandgade 27B. Tilmelding på info@copenhagenx.dk

Arkitektur- og designdage i København

I dagene 2.-6. september foregår Copenhagen Arhcitecture and Design Days, hvor bl.a. Dansk Arkitektur Center (DAC) deltager. På pladsen foran DAC på Christianshavn indretter en række tegnestuer i containere. Her vil man kunne deltage i workshop om bl.a. bæredygtighed og der vil være morgenmad og en grillaften.
Rundt om i byen kan man møde Copenhagen X-bussen. Indeni sidder en rullende redaktion, hvor journalister, fotografer og arkitekter blogger fra bussen, der også får besøg af gæster med vidt forskellige syn på byens bæredygtige fremtid. Følg med på bloggen .

Ansigtsløfte til Frederiksberg Bymidte

Frederiksberg Bymidte skal have en mindre ansigtsløftning for tre millioner kroner, skriver Frederiksbergblaldet på dinby.dk. Området omfatter Solbjerg Plads, Falkoner Plads og Solbjerg Torv mellem Frederiksberg Gymnasium og de gamle stationsbygninger er en del af Frederiksberg Bymidte. Der skal laves bedre lys og der skal nedlægges nogle af de utallige trapper og niveauforskelle, som kan være lumske fælder for fodgængere.
Området blev ellers nyanlagt i 2005, og de sidste par år har der været en livlig debat om området. Ifølge avisen har der været to hovedgrupperinger: Nogle mente, at visse områder på pladserne var de rene faldgruber, og andre roste arkitekturen.

Et endnu større gadekryds

Trappen foran Bellahøj Svømmestadion er meget stor. Foto: JG
København har fået en ny svømmehal – med et stort trappe- og pladsanlæg. Så kan man diskutere om gadekrydset foran behøver blive større. Men anlægget vil sikkert blive brugt flittigt af bl.a. skatere, ligesom svømmehallen har manglet i mange år.

Kører bussen halvtom eller halvfuld rundt?

33.000 passagerer brugte i juli Movias nye CityCirkel-rute i indre København, og det er et flot resultat, mener trafikselskabet ifølge Berlingske.dk. Et tilfældigt blik på hvilken som helst dag kan dog vise, at den kører halvtom rundt.
CityCirkel blev taget i brug 12. juni og Movia har sat sig som mål, at 350.000 passagerer skal bruge ruten det første år. Til sammenligning – og uden sammmenligning i øvrigt – kørte rute 5A med ca. 18 mio. passagerer (i 2006).
Movia vil allerede i den kommende tid begynde at evaluere, om ruten er den rigtige.
»Ruten afviger fra vores andre ruter, fordi bussen har mulighed for at komme andre steder end traditionelle busser. Derfor skal vi sørge for at tilpasse ruten efter behovet,« siger Torsten Rasmussen, områdechef i Movia. til Berlingske.dk.
Det er nu ikke helt rigtigt. Citycirkel-bussen kører fortrinsvis, hvor der kører Movia-busser i forvejen, (men på tværs af ruterne). Den største ulempe er nok, at den kører samme retning rundt. I andre byer, fx Rom, kører minibusserne begge veje.
Movia har ikke offentliggjort undersøgelser af, hvordan bussen fungerer, og hvad kunderne synes om den.

Aktiv park i Ørestad

Illustration: By & Park

Så bliver Plug N Play i Ørestad indviet. Det sker 14. august og området vil da angiveligt blive lige så stort som Rådhuspladsen incl. omgivende veje og fortove.

Området vil bl.a. indeholde Københavns første – og én af verdens største parkourparker – samt Københavns første rulleskøjtebane efter international standard.
Parkourparken er sikkert fin til øvebane og for nybegyndere. Men tiltrækker den erfarne udøvere? Der er umiddelbart ikke meget storbysport over anlægget.

Genskab Antikkens farver!

Københavns domkirke i homofarver. Foto: JG

Arkitekten H.C. Hansen havde misforstået det hele (og det havde hans samtid også), da han tegnede huse som Antikkens græske og romerske templer. Fx står Vor Frue Kirke, Københavns domkirke, i grå puds og maling, mens hans forbilleder oprindelig var dekoreret med farver og mønstre.
I forbindelse med World Outgames er domkirkens søjler udsmukket med farverigt stof. »Vores udenlandske gæster synes jo, at det er helt fantastisk, at der er en kirke, der har taget regnbuens farver på«, som Michael Stensgaard, chef for festivalens kulturelle program, siger til politiken.dk.
Så efter festivalen kunne man farvelægge de forskellige antikt inspirede bygninger i København, og passende kunne man begynde med Domkrien og Slotskirken.

Urban camping

Med Urban Camping vil det være muligt at slå lejr midt i København. Det er ihvertfald ideen bag den mobile struktur af stål, der giver mulighed for at slå telte op i byområder, skriver CopenhagenX. Campingpladser i storbyer beginder sig som regel i periferien og langt fra interessante ting, og det fik to belgiske arkitekter til at udvikle Urban Camping. Arkitekterne Oscar Rommens og Joris Van Reuse driver sammen tegnestuen import.export architecture.
Til World Outgames 25.juli -2. august bliver en sådan mobil campingplads opsat på Vor Frue Plads.

Flere ferielejligheder i København

Langt flere kommuner end idag skal benytte sig af mulighederne for at dispensere fra bopælskrav, foreslår miljøminister Troels Lund i udkastet til landsplanredegørelsen for 2009 ifølge dknyt.dk
I København er kan det blive aktuelt omkring havnen, hvor det går trægt med salg af dyre lejligheder. Og det kan blive aktuelt med husbåde.

Dyr udstationering i København

Umiddelbart har prisen for udstationering ikke ngoet med design at gøre, men det forhindrer ihvertfald at udenlandske firmaer sender ansatte til København – som nu er dobbelt så dyr som Stockholm og nr. 7 på verdensranglisten, skriver dagbladet Børsen 7. juli. Det er priserne på bolig, offentlig transport, mad, husholdning og fritidsaktiviteter, som vægtes, og de høje priser får selvfølgelig også konsekvens for byens egne indbyggere (... fortsættes)

Få en have i Ørestad

Foto: skrubtudsen.wordpress.com
Bor du i lejlighed og drømmer om en have, så er Ørestad Urbane Haver måske noget? Haverne ligger på et areal stillet til rådighed af By og Havn i Ørestad Syd. Her mødes interesserede københavnere for at dyrke blomster, urter og grøntsager. Der er både mulighed for at leje en af de ialt 60 haver og for at deltage i fælleshaven.
Haverne er dog allerede fordelt i 2009, men man kan blive skrevet op til en have i foråret 2010.
Det er By og Havn som stiller området til rådighed indtil grundene kan sælges. Og det går ikke så godt for tiden, angiveligt på grund af den økonomiske krise. Så mon ikke haverne ligger der en del år endnu.

Når nu nye pladser alligevel brækkes op ...

De næste 8-10 sker der store ændringer i byens gadebillede, mens metrobyggeriet står på. Kongens Nytorv, som for få år siden fik nye træer og ny belægning, bliver brækket op. Belægningen samt alle lindetræerne fjernes, og undervejs i byggeprocessen vil trafikken blive begrænset og ændret i takt med arbejdet. Desuden vil arkæologer fra Københavns Bymuseum overvære den første del af arbejdet. Det samme sker med Rådhuspladsen, som også fik ny belægning for få år siden.
Så kunne man spørge om to ting:
1.) Hvorfor skal belægninger laves så bastante i asfalt, brosten og lignende? Der kommer garanteret en ny omlægning, en ny metro, en ændring af den eksisterende inden for de næste 20-30 år. I Amsterdam fx er belægningen klinker, som alligevel skal lægges om med års mellemrum. Det kunne man forsøge i København.
2.) Hvis arkæologerne finder noget interessant – som de gjorde ved det første metroarbejde – kunne det inddrages i metroen, som det ses ved det underjordiske arbejder i Paris.

Økologisk fremtid for tidligere gasbeholder

Illustration: JJW Arkitekter

JJW Arkitekter har oprettet hjemmesiden valbygassilo.dk at videreudvikle deres vision for omdanne den tidligere Valby Gasbeholder til 'Valby Gassilo' til et storstilet vistnok økologisk boligprojekt og de opfordrer er alle interesserede velkomne til at bidrage med ideer til projektet.
Projektet er desuden kommet på programmet til Copenhagen architecture + design days, og her kan man opleve siloen 5. september kl. 10-14.

Skøjbane må vige for metrobyggeri

Skøjtebanen på Kgs. Nytorv skal flyttes til Havnegade, skriver berlingske.dk Det bliver konsekvensen når metrobyggerietbetyder forvandler området til en byggeplads. Sammen med Det Kgl. Teater er Københavns Kommune blevet enige om at foreslå en ny placering i Havnegade ved Nyhavn. Metrobyggeriet på Kgs. Nytorv begynder i slutningen af 2009, så det er allerede fra i år, at skøjtebanen vil være at finde i Havnegade, hvis de københavnske politikere godkender indstillingen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. Metrobyggeriet forventes at vare frem til 2018, hvor skøjtebanen kan flytte tilbage til Kgs. Nytorv – medmindre den bliver liggende!

Bilen ud af byen – cyklen under jorden

Området mellem Strøget og Vartov skal være en plads med bæredygtige muligheder. Foto: Københavns Kommune
Byrummet ved Rådhuspladsen og Lurblæserne kan forvandles fra en kedelig P-plads til et levende byrum. Det mener ihvertfald Københavns Kommune, som har udskrevet en international arkitektkonkurrence, der skal skabe rammerne for »et nyt, levende byrum ... hvor der er tænkt bæredygtigt hele vejen rundt«.
Der skal stadig være plads til taxaer og turistbusser, men den almindelige parkering skal nedlægges.
»Pladsen ved Vartov skal være med til at indfri vores vision om at skabe en metropol for mennesker. Vi tager et byrum, der i dag er helt domineret af biler, og forvandler det til et sted, hvor der er plads til at mennesker kan mødes,« siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) i anledning af konkurrencen – som bl.a. skal give et bud på, hvordan der kan tænkes bæredygtigt i alt fra belysning til materialer.
Den nye plads skal stå færdig i 2011, og Københavns Kommune har også har besluttet at undersøge om man kan anlægge et fuldautomatisk p-anlæg for cykler under pladsen. (Det må være noget med at sætte sin cykel ind i en elevator).
Hidtil har erfaringerne med underjordiske cykelanlæg dog ikke været gode, og den ved Ørestad metrostation er omdannet til udstillingssted, fordi den ikke blev brugt. Men måske kunne lidt service være vejen frem: Man kunne aflevere den ligesom frakken i garderoben?

De skjulte vandresourcer

Forsinkelsesbassinet 'Colosseum' i Frihavnen under færdiggørelse i 1996. I dag er der containerterminal ovenpå. Der er plads til 30.000 vand kubikmeter vand. Foto: bolius.dk
De findes 12 steder i byen, bl.a. under Højbro Plads, de underjordiske forsinkelsesbassiner som skal forhindre at regn- og spildevand løber ud i havnen – og sikre et rent badevand. Tilsammen har de en kapacitet på 220.000 kubikmeter, men det var ikke nok 11. juni da en stormvejr gav fra 85 til 110 mm regn i Hovedstadsregionen.
»Beholderne har ikke kunnet rumme de mængder, der er faldet, og den hastighed, hvormed det er faldet,« siger pressekoordinator Astrid Skotte fra Københavns Energi, der er ansvarlig for Københavns spildevandssystem til ingenioren.dk. Og derfor er Københavns Energi fortsat i gang med at bygge opsamlingsbassiner. I dag sker det omkring 5 gange årligt at bassinerne løber over, og omkring 2015 regner Københavns Energi med at nå ned på tre årlige udløb i havnen. Før bassinerne blev bygget var der overløb 20-30 gange årligt.
Ifølge ingenioren.dk har forsinkelsesbassinerne hidtil kostet tæt på 1 milliard kr.
Men hvorfor skal forsinkelsesbassiner gemmes væk? De fyldes jo primært med regnvand, og kunne indgå i et åbent vandforløb som dengang Søerne og Damhussøen blev skabt som en blanding af vandforsyning, mølledam og forsvarsanlæg. Og Ifølge chef for afløb i Københavns Energi, Per Jacobsen, kunne man lave nye naturområder til at tage vandpresset.
Tænk på hvilke muligheder der er for nye vådområder ved Lersø Parkalle og langs de tidligere åer i Grøndalsparken og Vigerslevparken.

Nyt kultur- og idrætshus på Frederiksberg

Flintholm set fra oven. Det nye hus skal ligge midt i området. Foto: Frederiksberg Kommune
Legezone, pulszone, performancezone, zenzone, madzone, tankezone og helsezone.
Det er konceptet for det nye kultur- og bevægelseshus i det nye kvarter Flintholm på Frederiksberg.
Huset har fået arbejdstitlen KU.BE, og det er Frederiksberg Kommune og Realdania som er gået sammen om at realisere det. Huset skal give plads til både sport og leg, kunstoplevelser og fordybelse. »Det her bliver et samlingssted på tværs af alder, og et sted som kan motivere alle grupper til at bevæge sig og leve sundt – også dem som ikke i dag benytter de traditionelle idrætstilbud i byen,« siger Realdanias direktør Hans Peter Svendler .
Samtidig bliver bæredygtighed tænkt ind i husets udformning og aktiviteter, så brugerne af huset bliver gjort bevidste om bæredygtighed og energiforbrug. Kultur- og bevægelseshuset skal styrke den igangværende byudvikling i Flintholm. Den endelige udformning skal afgøres ved en konkurrence i efteråret 2009. Og der bliver sikkert også konkurrence om navnet, for hvordan vil man udtale det i dagligdagen? Kube, kubæ, q b.

Tre urbane scener til Amager

Den overdækkede del af den kommende scenopbygning. Ill. Witraz

Det skal være Øresundsregionens førende kulturtilbud!

Der er ikke mangel på ambitioner for folkene bag Musiktorvet, som sådan set også skal give det indre Amager et nyt aktivt byrum og kulturelt samlingspunkt.

Planen er at omdanne den nuværende parkeringsplads på Øresundsvej 6 ved Amager Kulturpunkt til et overdækket torv. Her vil man kunne opleve koncerter, kunstinstallationer, caféliv, markedsdage m.m. Musiktorvet skal også være bindeled mellem områdets etablerede kulturinstitutioner som bl.a. Amager Bio og Børnekulturhus Ama'r.

I 2007 afsatte Københavns Kommune 2 milloner kr. til en arkitektkonkurrence om Musiktorvet, og det blev WITRAZ arkitekter, Effekt og ingeniørfirmaet Niras som som vandt med deres 'De tre scener'

Dommerne i arkitektkonkurrencen sagde bl.a.: »I et enkelt og overbevisende greb bindes de mange funktioner omkring Kulturpunktet sammen i et ubesværet, robust og funktionelt forslag, der formår at løse Musiktorvet som et urbant byrum såvel som en udvidelse af de fysiske rammer, der i dag udgør Amager Kulturpunkt.«

Der er aktiviteter sommeren over indtil byggeriet går igang.

CityCircle, næ CityCirkel

Pressefoto: Movia

CityCirkel er en busrute med en lille eldrevet bus, der har plads til 20 passagerer. Ruten har været længe undervejs, men bliver nu indviet på Højbro Plads 12. juni kl. 10-12 med kaffe, te og kage, veteranbus fra Sporvognsmuseet og masser af musik.

Bussen får stoppested ved tog- og metrostationer samt ved en række seværdigheder og træfpunkter, bl.a. Tivoli, Nationalmuseet, Strøget, Nyhavn, Rundetårn og Rådhuspladsen.
På hverdage kører bussen kl. 9-20, lørdage kl. 10-17, søn- og helligedage kl. 11-15 med afgang hvert 7. minut. Benytter samme takst- og billetsystem som den øvrige kollektive transport i hovedstadsområdet.

Og så navnet! Det minder om dengang den nuværende Nordea kaldte sig Unibank med engelsk-dansk udtale, men s kunderne kaldte den unibank med dansk 'u'.

Et reduceret World Outgames

Det er godtnok en potent flyver i Københavns lufthavn! Plakat for World Outgames

For fire år siden fik København tildelt værtskabet for World Outgames, også betegnet som »OL for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle mænd og kvinder fra alle hjørner af kloden«. (LGBT, Lesbians, Gay, Bi- and Transsexuals, bruges internationalt).

Forventningerne var store og arrangørerne regnede med, at det blev »en af de største sports- og kulturbegivenheder i Danmark nogensinde, og med et deltagertal der overstiger selv de Olympiske Lege« – mere præcist en forventning om 16.000 deltagere.
Men sponsorerne er blevet væk, og verdens homoseksuelle vil ikke valfarte til byen som forventet, skriver danskekommuner.dk.
Ledelsen bag festivalen har dog justeret forventningerne, så arrangementet kan foregå næsten som planlagt. 5.000 deltagere har indtil videre meldt sig.

Festivalen skal foregå i perioden 25. juli-2. august, og ud over sporten bliver der sat fokus på mange emner, fx

Menneskerettigheder og politik
Kultur og medier
Arbejdsmiljø og rettigheder
LGBT-historie
Familieformer og relationer
Sundhed
Krop og lyst.

Cykelpark i Østre Anlæg ikke det mest oplagte

Cykister vil gerne have cykelruter gennem pladser – men det er ikke altid lige let at komme frem! Foto: JG

Da Copenhagen X i oktober 2007 på to workshops bad københavnerne om at finde på forslag, der kan gøre København til verdens bedste cykelby, kom hundredevis om bl.a. bredere cykelstier, ruter gennem pladser og parker – og om et minimum af regler. Men der kom også forslag om en bedre adfærd, at alle skal deltage i cyklistkurser for at lære god adfærd.
Hvis alle forslagene blev realiseret ville det ændre radikalt på livet og lydniveauet i Københavns gader og stræder. Men som Copenhagen X også konkluderer: »Dilemmaet er at få det hele til at gå op i en højere enhed. For hvis man laver bredere cykelstier, hvordan så med pladsen til for eksempel busserne? Og hvis man laver cykelårer igennem parkerne, hvad så med sikkerheden for alle de andre, der bruger parken til at slappe af?«
Nu har Københavns Kommune så brugt forslaget om at lave cykelparker, i første omgang Fælledparken – hvor man i forvejen må cykle på udvalgte stier – og Østre Anlæg, hvor det ikke er mest oplagt, fordi der er gode cykelveje omkring parken.
Mest oplagt ville være at omdanne Kongens Have og Frederikberg Have til cykelparker, fordi de i forvejen fungerer som grønne (og altså ulovlige) smutveje, men de sorterer under staten. De mest oplagte cykelparker er de mange parker, der danner grønne forløb, fx Grøndalsparken og Degnemosen.

Første Funkis-hus i Norden

Foto: Realea
Arkitekt Edvard Heibergs funkisvilla fra 1924 markerer ifølge Realea Funktionalismens ankomst i Norden. Huset har bladgrønne vinduesbånd, balkon i jernbeton og okkergule vægge.
Boligens udformning skulle være rationel og praktisk, for det var i farverne, at æstetikken og skønheden skulle findes, mente Heiberg, som var stærkt inspireret af Bauhaus-skolen og den arkitekten Le Corbusier.
Der er åbent hus søndag 14. juni til tirsdag 16. juni, alle dage kl. 12-17 på I.H. Mundts Vej 16, Virum.

Bæredygtige løsninger under metrobyggeriet

Kan en interaktiv medievæg erstatte kanaludsigten? Foto: Byens Netværk

Byens Netværk sætter fokus på bæredygtighed med en workshop, hvor der skal diskuteres de fysiske, økonomiske og sociale forhold i forbindelse med oprettelsen af midlertidige rekreative byrum, når København de næste 8 år vil være byggeplads for Metro Cityringen.
17 københavnske byrum vil i en længere årrække blive ramt af støj, adgangsveje vil blive afspærret og man vil ikke kunne bruge områdets rekreative muligheder.
Netværket inviterer alle derfor alle til at komme med forslag til bæredygtige løsninger, til 9 af de berørte områder langs Cityringen.
Der er allerede forslag om at omdanne dele af hegnet til en interaktiv medievæg, hvor selve byggeprocessen skal beskrives, ligesom der skal afholdes lokale events som kompensation for det byliv der mistes.
På workshoppen vil man gennemgå:
Rådhuspladsen v/Kristina Adsersen, Mutopia.
Gammel Strand v/Rita Justesen, By & Havn.
Kongens Nytorv v/Stig L. Andersson, SLA.
Rådmandsmarken v/Birgitte Kortegaard, Haraldsgadekvarteret.
Nørrebro Station v/Natalie Mossin, DAC.
Nørrebroparken og Assistens Kirkegård v/Henrik Dahl, NIRAS.
Enghaveplads v/Thomas Geiker, Oplevelsesfabrikken og Søren Lindgreen, Forklar.dk.
Hovedbanegården v/Malene Freudendal-Pedersen, Bæredygtige Byer.
Østersøgade v/Olaf Bruun Jørgensen, Esbensen Rådg. Ing.

Er det slut med sidste fodgængerhelle?

I Berlin cykles der overalt, selvom det egentligt ikke er tilladt. Foto: JG

Nu skal det være slut med at trække cyklen igennem Københavns mange parker. For at nå målet om at blive »Verdens bedste cykelby« i 2015 planlægger kommunen nemlig at tillade cykler i alle hovedstadens parker, skriver Berlingske Tidende.

Der vil ikke blive anlagt egentlige cykelstier, men man vil opfordre til at cyklisterne tager hensyn. Og de må ikke køre for hurtigt!

I forvejen bliver der cyklet i alle parker, både kommunens og Statens, fx Kongens Have og Frederiksberg Have, så den nye ordning kan ses som en accept af tingenes tilstand.

København skal dog ikke blot være bedre cykelby, men også bedre fodgængerby, mener man i kommunens Trafik- og miljøudvalg, og det kolliderer det nye forslag med. For der er ikke mange cykelfri rum i byen, og cykling i parkerne vil tage fjerne mulighederne for de sidste cykelfri byområder og uden tvivl give større utryghed for fodgængere, folk med småbørn og ældre.

Projektet er planlagt til at løbe frem til oktober, og så skal Københavns Kommune tage stilling til, om det skal fortsætte og eventuelt udvides til resten af byens parker. Hvordan tager man stilling til det? Og vil et stort antal cyklister ikke betragte det som helt legitimt at cykle i alle parker, hvis man må i nogen?

I følge kommunens målsætning skal mindst 50 % cykle til arbejde eller studie i København, og mindst 80 % af de københavnske cyklister skal føle sig trygge i trafikken. Skal fodgængerne ikke også føle sig trygge?

Forslaget blev i øvrigt godkendt af Teknik- og Miljøudvalget allerede i september 2008, bl.a. med den tilføjelse, at der ikke må cykles, »hvor der er registreret konflikter mellem cyklister og parkernes øvrige publikum«. Og det kunne fx være hvor cyklisterne i forvejen kører i parkerne.

Købmagergade: Glatte brosten i blandede farver

Brosten i granit bliver spejlglatte i regnvejr, men det når man sikkert at test. Foto: Københavns Kommune
I foråret 2010 går Københavns Kommune i gang med at renovere Købmagergade, Kultorvet og Hauser Plads.
Hele området skal være færdig i 2012, men så vil der også være lagt 3 millioner nye granitsten . Kultorvet får en fontæne, der også kan bruges som scene, Hauser Plads skal bevare sin funktion som som hengemt område med parkeringsanlæg og legeplads, og der bliver etableret en samlet plads omkring Trinitatis Kirke og Rundetårn, og her vil der også komme stjernelys i belægningen.
Men inden da bliver der lagt et prøvefelt mellem Kronprinsensgade og Klareboderne, især for at teste det svære i at lægge små brosten i blandede farver. I forvejen er Købmagergade en stærk blanding af af mange slags stilarter, butikker, kurvede gadeforløb og byinventar, så kommunen har ikke valgt den letteste designløsning.
Projektet er udarbejdet af et team bestående af danske Polyform Arkitekter og hollandske Karres en Brands, som i sommeren 2008 vandt en international konkurrence om renoveringen.

Kan et 50 m højt hus skabe liv i området?

Falcks nye højhus skal ligge oppe over parkeringshuset på fotoet fra Københavns Kommune.
»Falck ønsker at udvide deres hovedsæde ved Polititorvet.« Sådan er indledningen på Københavns Kommunes digitale høringsportal, hvor kommunen på på forhånd karakteriserer et kommende højhus som »et vartegn i området«.
Kommunen skriver videre, at Falcks nye højhus sikrer »... at stueetagen mod Bernstorffsgade giver mere liv i området og derfor etableres der publikumsorienterede aktiviteter som sammen med et grønt strøg på Bernstorffsgade, fra Falcks bygning og helt ned til Kalvebod Brygge, kobler byen og vandet bedre sammen.«
Man skal læse tæt i materialet for at vurdere, hvordan de øde gadestrækninger i området kan blive tillokkende for en sammenkobling.
Der er høring frem til 26. juni på høringsportalen, og 17. juni kl. 16.00-18.00 er der offentligt møde i Falckhuset på Polititorvet.

Bykunst i 1700-tallet

Foto af Neptun: Slots- og Ejendomsstyrelsen

Han har skabt figurerne på Marmorbroens pavilloner, figurerne af Neptun og Merkur på Børsrampen og facadeudsmykningen på Christian 7.s palæ på Amalienborg – billedhuggeren Johan Christoph Petzoldt (1708 – 1762).

Og 30. maj-2. august viser Havremagasinet, Slotsgade 11 i Fredensborg, udstillingen om ham: Johan Christoph Petzoldt – en desillusioneret, lærd billedhugger mellem rokoko og klassicisme. Udstillingen viser originaler, gipsafstøbninger og fotografier af billedhuggeren værker.

Der er gratis adgang hver fredag, lørdag og søndag kl. 11-15 i perioden. Hver søndag kl. 14.00 vil der være gratis rundvisning i udstillingen.

Udstillingen er arrangeret af Slots- og Ejendomsstyrelsen (som jo også står for Christania).

Byen er som skabt til løb

Foto fra cphx.dk: Kim Gudmand

Arkitekturløbet 2009 fulgte en rute på Frederiksberg, hvor løberne kom forbi 9 »arkitektoniske pejlemærker«, arkitektur eller områder som inden for de seneste par år har forandret Frederiksberg. I Ovnhallen i Porcelænshaven, i Kilen og ved metrostationen på Fasanvej fik løberne desuden mulighed for at løbe igennem bygningsværkerne.

Løbet havde 1000 deltagere og foregik torsdag 14. maj.

Næste år gentages løbet i en anden bydel.

Har du en mening om Københavns fremtid?

Københavns Kommune inviterer alle interesserede til at deltage i et debatmøde om fremtidens København. Et af spørgsmålene vil være hvordan finanskrisen påvirker Københavns store byudviklingsprojekter. Debatmødet finder sted 10. juni, og man kan tilmelde sig på blivhoert.kk.dk
Mødet er et af fem i forbindelse med høringsperioden for Kommuneplanen frem til 15. juni.

Iscenesættelse af designrute

Link UP Showcase 2009 skal vise unge arkitekters og designeres visioner for, hvordan man kan skabe en bæredygtig hovedstad. Udstillingen skal foregår i centrum af København som en del af Copenhagen Design Week 27. august-6. september.
Link UP vil samle fem teams, som hver vil bestå af tre arkitekter og designere. Opgaven for de fem teams vil så blive at iscenesætte en rute igennem byen i tilknytning til Copenhagen Design Weeks øvrige aktiviteter. På ruten skal der sættes spot på de selvfølgeligheder, som i dag er med til at skabe byen; efterfølgende fjernes, ændres eller skabes nye elementer, som kan være med til at gøre byen mere bæredygtig.
Hvis man vil deltage i Link UP Showcase, skal man maile til bp@linkup.nu senest 1 juni.
Link UP inviterer desuden til 'kick off workshop' i uge 25. Om formiddagen vil der være oplæg fra Copenhagen X, Copenhagen Design Week, Københavns Kommune og Bæredygtige Byer ™. Om eftermiddagen præsenteres hvert team for deres opgave, og der vil blive udviklet, diskuteret og givet feedback, inden vi selvfølgelig slutter med en drink.

Naturvidenskaberne samles i nyt museum

»Naturvidenskaben kommer til at spille en afgørende rolle de næste mange år, hvis der skal findes holdbare løsninger på klimaproblemerne,« skriver Statens Naturhistoriske Museum, som er en samling af Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have og Museum. Samlingerne hører angiveligt blandt de 10 største i verden. De skal vises frem og have de rigtige rammer, mener man, og har derfor planer om at samle samlingerne i et samlet naturhistorisk museum
Museet har derfor udskrevet en åben idékonkurrence der løber 30. april-26. august 2009. Konkurrencen er åben for alle, og man kan også deltage i debatten på en blog.

Krydstogskibe flyttes til ny havneanlæg

I fremtiden skal de store krydstogtskibe kunne anløbe København ved et helt nyt havneanlæg i Nordhavn. Det bliver muligt med et såkaldt landsplandirektiv, som By- og Landskabsstyrelsen som er i offentlig høring frem til 20. august.

Underjordisk parkeringshus ved Københavns Havn

Kvæsthusbroen ligger op til Skuespilhuset. Foto: JG

»Grusbunkerne på Kvæsthusbroen kalder på en løsning, der gør det muligt at udnytte et af Københavns potentielt bedste byrum til en plads, som københavnerne og byens gæster kan bruge«, skriver Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, som derfor fremlægger sin en løsning på hvad han kalder »problematikken om Skuespilhuset og Kvæsthusbroen«.

Klaus Bondam vil have skabt en »folkelig plads, udnyttelse af Kvæsthusgraven, et underjordisk parkeringshus med adgang for beboere i området samt nedlæggelse af et tilsvarende antal gadeparkeringpladser«. Og de radikale på Københavns Rådhus vil fremsætte forslag til at genoptage forhandlingerne med Staten.

Er København kun for de stærke?

Bogens forside

I bogen Byen og social ulighed retter Preben Brandt et kritisk blik på København som en storby, der bygger på vareudbud, forbrug og økonomisk stærke indbyggere. Men det betyder også at den socialt afvigende indbygger kan blive et fremmedelement, især i de byområder, hvor den bedrestillede middelklasse bor, fx Østerbro Frederiksberg.

Preben Brandt dokumenterer den socialt betingede ulighed, der kendetegner byen, både i form af social ulighed, ulighed i sundhed og i forhold til retssystemet.

Preben Brandt er speciallæge i psykiatri og har i flere år beskæftiget sig med hjemløse og udstødte i København, bl.a. som overlæge ved herbergscentret Sundholm og som leder af Projekt Udenfor.
Byen og social ulighed. Forfatter: Preben BrandtFotos & illustrationer: Laura Helene HøjringAnden info: 1. udgave. 182 sider.Udgivelsesdato: 28. maj 2009Forlag: Tiderne Skifter - http://www.tiderneskifter.dk/ISBN: 9788779733565

Når Nørrrebrogades butikker lukker ...

Der er (næsten) lukket for gennemkørende trafik, så butikkerne skal måske bruges til noget andet. Foto: JG

Ifølge Berlingske Business er der midt under den økonomiske nedtur én reklamekategori som stortrives: Tomme butiksfacader. Mange steder i USA’s byer bliver tomme butiksfacader, brugt både af lokale annoncører og større brands som Intel, Nestea, Snickers og Delta Air. Måske en mulighed for Nørrebrogade, hvis butikkerne begynder at lukke pga. trafiksaneringen, sådan som den lokale handelsstandsforening mener vil ske. Butikkerne kan måske også omdannes til cafeer, beboerbutikker, cykelstald og børneinstitutioner.

Der bliver sommerliv i havnen!

Der er ikke meget erhverv tilbage i Københavns havn. Foto: JG
BMX World Cup, nattergalesang, Friday Night Skate, noma-picnic og DJ Battle. Det er eksempler på arrangementer, som kan findes på By & Havns nye bylivskalender, der udkommer i dag. Ialt er der 31 arrangementer, som løber frem til august.
Og har du eller din forening et arrangement, er det muligt at tilmelde det kalenderen.

Fra metroudgravning til krydstogtskaj

Foto: By & Havn

Hvis du spekulerer på, hvad der bliver af jorden fra udgravningen af den nye Cityringen, så har By & Havn en plan: Selskabet vil nemlig bygge en ny krydstogtskaj ved Nordhavnens yderste grænse. Den bliver i første omgang 800 m lang og får plads til op til fire krydstogtsskibe af gangen.

Skal denne bygning fredes?

Foto fra Kulturarvstyrelsen: Adam Mørk

Nationalbanken skal fredes, mener Kulturarvsstyrelsen, selvom bankbygningen er under de 50 år gammel – den normale alder for fredning.

Arkitekt er Arne Jacobsen, og styrelsen skriver, at det regnes for et af hans hovedværker. Men er det også et af Københavns? Banken ligger som en isoleret og utilnærmelig bygning midt i det historiske København. Det er en ørkenvandring som fodgænger at komme forbi, og der sker absolut ingenting langs 100 meter-facaderne.

En fredning vil betyde, at det bliver så godt som umuligt at ændre bygningen i modstrid med arkitektens intentioner, fx at åbne bygningen mod byen.

Fredningsforslaget er til høring frem til den 24. juli, og indsigelser skal sendes til Kulturarvsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen

H.C. Andersens Boulevard 2

1553 København V.

Telefon 33 74 51 00

post@kulturarv.dk

By & Havn satser på bedre tider

By & Havns hovedkvarter. Kan man se de udvikler Ørestad?. Foto: JG

Det skal både drive havn og byudvikle Ørestad, og det er ikke gået så godt i 2008, hvor udviklingsselskabet By & Havn har været hårdt ramt af tilbagegangen på ejendomsmarkedet.
Underskuddet for 2008 er derfor blevet 348 mio. kr. Det er 5,6 mio. kr. mere end i 2007, hvor underskuddet 'kun' var 343 mio. kr. By & Havn har kun haft overskud på udlejning og havnedrift, men egenkapitalen står i minus på en halv milliard kr.
I By & Havn er de dog optimister, for som de skriver: »I et længere tidsperspektiv vil efterspørgslen efter ejendomme variere fra år til år, og derfor må By & Havns resultater og værdiskabelse vurderes i dette perspektiv. Der er et stort udviklingspotentiale inden for arealudvikling. Selskabets arealer har en unik beliggenhed i København, enten med en placering ved vandet eller, som i Ørestad, med en enestående moderne infrastruktur, beliggende ved store grønne områder.«

Man kan ikke sælge kunst i Valby

Finanskrisen har angiveligt dræbt drømmen om et kunstmiljø i Valby, skriver flere aviser, og TV Lorry kunne berette om hvordan gallerierne hellere vil ind til Bregade, hvor kunderne er. »Fra 100-150 kunder om dagen til 10-15,« fortalte en af galleriejerne.

De satans cykler

Du kender det sikkert som fodgænger: Cykler sat på kryds og tværs, gerne midt på fortovet eller ved nedgangen til en metrostation eller foran indgangen til Frederiksberg Centret.
Ifølge politiken.dk fjernes cyklerne i Århus fra området omkring byens jernbanestation, hvis de ikke står i stativ. Og når den nye metroring i København etableres, så vil kursen også være hård over for parkerede cykler omkring Marmorkirken. De cykler, som ikke køres ned i en parkeringskælder, fjernes, har Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen truet med.
Den kurs er forkert, mener Erik Bølling-Ladegård, som er byplanlægger og arbejder for Dansk Cyklist Forbund. Man kan ikke true folk til at ændre adfærd, mener han ifølge politiken.dk.
»Det, der ændrer på adfærden er at forbedre forholdene«, siger han.
»Hvis de er i orden, så der er pladser nok, så pladserne er synlige og lettilgængelige, så bliver de brugt. Der skal blot god omtanke og god planlægning til«.
Stejle ramper til metro-kældreEt eksempel er parkeringsforholdene ved de eksisterende metrostationer i København. De har særlige cykelkældre, men det kniber med at få cyklisterne til at benytte dem.
Det hænger blandt andet sammen med, at trapperne ned til kældrene er meget stejle, og at de ofte er dårligt skiltede.
»De skal indrettes, så også ældre og kvinder med børn kan komme op igen«, siger han om adgangsforholdene til parkeringskældrene. Nu er der ikke mange ældre der cykler, og helt uvidenskabeligt: Der er ikke mange cyklende kvinder med børn, som bruger metroen, kælder eller ej.
Bølling-Ladegård har været med til at udarbejde en håndbog om cykelparkering, der skal vise kommunerne og andre, hvordan opgaven bedst løses.

Metro-byggeriet ommøblerer byen

Begivenheder som X Factor-koncerter og VM i gadefodbold for hjemløse må finde sig i et andet sted, når metro-byggeriet fra 2010 vil lægge beslag på ca. halvdelen af pladsen. Det skriver Ibyen.dk. Dermed forsvinder også det meste af det område, der har været brugt til i Københavns Kommunes projekt ’Gang i København’.
Koncerterne rykker dog til andre steder, skriver Ibyen.k, og når metro-byggeriet går igang vil Københavns Kommune inddrage Vester Voldgade, parkeringspladserne ved Farvergade og Dantes Plads ved Glyptoteket – bl.a. til homofestivalen World Outgames i juli.
Kommunen vil også flytte arrangementer til Vesterbro Torv og Tove Ditlevsens Plads Rådhuspladsen vil tidligst være klar i 2017.

Københavns nye klimaplan

I et udkastet til Københavns Kommunes nye klimaplan præsenterer kommunen 50 konkrete initiativer, som skal opfylde enmålsætning om en rreduktion på 20 % u CO2-udslippet frem til 2015.
I udkastet formuleres der også en ambition om at København skal være CO2-neutral i 2025.
Udkastet er til behandling i kommunens syv udvalg. Derefter lægges planen fra midten af april til midten af maj ud til offentlig debat, inden den skal godkendes i Borgerrepræsentationen til sommer.
Høringen starter med debat og workshop i Rådhusets Festsal, tirsdag den 14. april kl. 17-19

Parkour og speedskating i Ørestad

Parkour-parken. Forslag fra landskabsarkitekterne Kragh & Berglund.

PLUG N PLAY. Nej det er ikke et udtryk fra it-verdenen, men By & Havns navn for park- og idrætsområder ved Vestamager Metrostation i Ørestad Syd. (Det hedder vel Plug'n Play ligesom Rock'n Roll?).

Der skal bl.a. være parkour-park (angiveligt hvad verdens første) og en moderne bane til rulleskøjteløb og speedskating.

Projekterne 'Urbane Haver' og 'Mountainbike Dirtjump' er i gangsat, og senere anlægges der baner til beachvolley og streetbasket.

By & Havn har samarbejdet med bl.a. beboere og idrætsforeninger, mens Nordea Fonden har bevilget mere end 3 mio. kr. til speedskatingbanen og Københavns Kommune har bevilget penge til parkour-parken.

Om parkour – se fx Parkour Danmark.

Læs mere om projektet på orestad.dk.

Vi vidste det godt! Der er mere grønt nordpå

De fleste havde det nok på fornemmelsen – men nu er det dokumenteret i en rapport, som By- og Landskabsstyrelsen og Forskningscentret Skov og Landskab har udarbejdet:
Natur, grønne områder og kulturminder i hovedstadsområdet er ikke ligeligt fordelt.
Selv om den såkaldte Fingerplanen sørger for grønne kiler mellem de enkelt byfingre, er det mere grønt og mindre støjende i den nordlige del af hovedstadsregionen end i den sydlige.
Det er også nemmere at komme til oplevelser i naturen i nord end i syd.
»Regeringen ønsker mere natur til borgerne, og derfor skal analysen give planlæggere etoverblik, så de mere hensigtsmæssigt kan planlægge grønne områder,« skriver By- og Landskabsstyrelsen i sit nyhedsbrev.
Rapporten påpeger, at hvis naturen skal blive mere tilgængelig for borgerne, kræver det først og fremmest en indsats i den sydlige og især den sydvestlige del af hovedstadsområdet. har markant færre rekreative tilbud end i resten af regionen.
Rapporten analyserer også mulighederne at opleve kulturhistoriske seværdigheder såsom slotte, herregårde, fortidsminder og kirker. Her er der selvfølgelig flest i Københavns historiske byområde, mens de fleste kulturmiljøer i åbent land findes i nord og vest.
Der er desuden mindre trafikstøj i nord end i resten af området, især Brøndby og Rødovre er plaget af trafikstøj.

Beton til elefanter støbt på stedet

Arkitektfirmaet Foster + Partners og entreprenør E. Pihl & Søn har fået årets In-situ Pris for Elefanthuset i Københavns Zoo. In-situ Prisen uddeles til et byggeri, der på fornem vis har udnyttet mulighederne ved betonløsninger støbt på byggepladsen, såkaldt in-situ støbt beton. Ole Nørklit, formand for Dansk Beton Fabriksbetongruppen, kommenterer prisvalget således: »Vi hører tit, at pladsstøbt beton er ufleksibelt og kun duer i standardfundamenter. Sandheden er, at pladsstøbt beton øger mulighederne for fleksible løsninger. Derfor supplerer pladsstøbt beton og betonelementer hinanden perfekt, når kreative ideer skal omsættes til konkret byggeri.«In-situ Prisen er stiftet af Forskallingsgruppen, Materielsektionen og Dansk Beton Fabriksbetongruppen, begge brancheorganisationer i Dansk Byggeri.

Smukt beton på tidligere fabriksområde

Foto: Entasis

Arkitektfirmaerne Creo og Entasis får Betonelement-Prisen for boligbyggeriet Emaljehaven. Betonelement-Prisen blev etableret i 1978 og uddeles til danske arkitekter, der på uventede måder benytter sig af betonens mangfoldighed i byggerier i Danmark.

Arkitekt Jørgen Langvad fra Betonelement-Prisens bedømmelseskomité begrundede valget således:

»Ved at kombinere ensformigheden med variationen, ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem, er der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj kvalitet. Og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og dermed Creo arkitekter og arkitektfirmaet Entasis værdige at få tildelt Betonelement-Prisen 2009.«

I 2008 blev Emaljehaven desuden kåret til en af Københavns smukkeste og bedste bygninger af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev med begrundelsen:

»Arkitekterne er gået lidt ud over det almindelige i anvendelsen af betonelementer. Her er tale om en utrolig enkelthed og lethed med ganske få elementvarianter, og overfladen har en meget fin finish.«
Emaljehaven ligger på emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabriksområde. Fabrikken producerede emaljerede køkkenting (bl.a. kaffekanden Madam Blå) fra 1895 til den lukkede i 1966.

Giver lovlig graffiti mindre ulovlig af slagsen?

Efter et år med 'lovlig' graffiti ved Lygten Station er forsøget blevet evalueret af Københavns Kommune – og pladsen det skal gøres permanent, mener et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget.
Men udvalget har ikke forklaret, om det giver mindre 'ulovlig' graffiti.
Man kan på en rundtur på Nørrebro ihvertfald se stadig mere omfattende graffiti uanset udfoldelserne ved Lygten (som i parentes bemærket udgør et alt for lille område).