søndag den 29. marts 2009

De satans cykler

Du kender det sikkert som fodgænger: Cykler sat på kryds og tværs, gerne midt på fortovet eller ved nedgangen til en metrostation eller foran indgangen til Frederiksberg Centret.
Ifølge politiken.dk fjernes cyklerne i Århus fra området omkring byens jernbanestation, hvis de ikke står i stativ. Og når den nye metroring i København etableres, så vil kursen også være hård over for parkerede cykler omkring Marmorkirken. De cykler, som ikke køres ned i en parkeringskælder, fjernes, har Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen truet med.
Den kurs er forkert, mener Erik Bølling-Ladegård, som er byplanlægger og arbejder for Dansk Cyklist Forbund. Man kan ikke true folk til at ændre adfærd, mener han ifølge politiken.dk.
»Det, der ændrer på adfærden er at forbedre forholdene«, siger han.
»Hvis de er i orden, så der er pladser nok, så pladserne er synlige og lettilgængelige, så bliver de brugt. Der skal blot god omtanke og god planlægning til«.
Stejle ramper til metro-kældreEt eksempel er parkeringsforholdene ved de eksisterende metrostationer i København. De har særlige cykelkældre, men det kniber med at få cyklisterne til at benytte dem.
Det hænger blandt andet sammen med, at trapperne ned til kældrene er meget stejle, og at de ofte er dårligt skiltede.
»De skal indrettes, så også ældre og kvinder med børn kan komme op igen«, siger han om adgangsforholdene til parkeringskældrene. Nu er der ikke mange ældre der cykler, og helt uvidenskabeligt: Der er ikke mange cyklende kvinder med børn, som bruger metroen, kælder eller ej.
Bølling-Ladegård har været med til at udarbejde en håndbog om cykelparkering, der skal vise kommunerne og andre, hvordan opgaven bedst løses.

fredag den 27. marts 2009

Metro-byggeriet ommøblerer byen

Begivenheder som X Factor-koncerter og VM i gadefodbold for hjemløse må finde sig i et andet sted, når metro-byggeriet fra 2010 vil lægge beslag på ca. halvdelen af pladsen. Det skriver Ibyen.dk. Dermed forsvinder også det meste af det område, der har været brugt til i Københavns Kommunes projekt ’Gang i København’.
Koncerterne rykker dog til andre steder, skriver Ibyen.k, og når metro-byggeriet går igang vil Københavns Kommune inddrage Vester Voldgade, parkeringspladserne ved Farvergade og Dantes Plads ved Glyptoteket – bl.a. til homofestivalen World Outgames i juli.
Kommunen vil også flytte arrangementer til Vesterbro Torv og Tove Ditlevsens Plads Rådhuspladsen vil tidligst være klar i 2017.

fredag den 20. marts 2009

Københavns nye klimaplan

I et udkastet til Københavns Kommunes nye klimaplan præsenterer kommunen 50 konkrete initiativer, som skal opfylde enmålsætning om en rreduktion på 20 % u CO2-udslippet frem til 2015.
I udkastet formuleres der også en ambition om at København skal være CO2-neutral i 2025.
Udkastet er til behandling i kommunens syv udvalg. Derefter lægges planen fra midten af april til midten af maj ud til offentlig debat, inden den skal godkendes i Borgerrepræsentationen til sommer.
Høringen starter med debat og workshop i Rådhusets Festsal, tirsdag den 14. april kl. 17-19

fredag den 13. marts 2009

Parkour og speedskating i Ørestad


Parkour-parken. Forslag fra landskabsarkitekterne Kragh & Berglund.
PLUG N PLAY. Nej det er ikke et udtryk fra it-verdenen, men By & Havns navn for park- og idrætsområder ved Vestamager Metrostation i Ørestad Syd. (Det hedder vel Plug'n Play ligesom Rock'n Roll?).
Der skal bl.a. være parkour-park (angiveligt hvad verdens første) og en moderne bane til rulleskøjteløb og speedskating.
Projekterne 'Urbane Haver' og 'Mountainbike Dirtjump' er i gangsat, og senere anlægges der baner til beachvolley og streetbasket.
By & Havn har samarbejdet med bl.a. beboere og idrætsforeninger, mens Nordea Fonden har bevilget mere end 3 mio. kr. til speedskatingbanen og Københavns Kommune har bevilget penge til parkour-parken.
Om parkour – se fx Parkour Danmark.
Læs mere om projektet på orestad.dk.

Vi vidste det godt! Der er mere grønt nordpå

De fleste havde det nok på fornemmelsen – men nu er det dokumenteret i en rapport, som By- og Landskabsstyrelsen og Forskningscentret Skov og Landskab har udarbejdet:
Natur, grønne områder og kulturminder i hovedstadsområdet er ikke ligeligt fordelt.
Selv om den såkaldte Fingerplanen sørger for grønne kiler mellem de enkelt byfingre, er det mere grønt og mindre støjende i den nordlige del af hovedstadsregionen end i den sydlige.
Det er også nemmere at komme til oplevelser i naturen i nord end i syd.
»Regeringen ønsker mere natur til borgerne, og derfor skal analysen give planlæggere etoverblik, så de mere hensigtsmæssigt kan planlægge grønne områder,« skriver By- og Landskabsstyrelsen i sit nyhedsbrev.
Rapporten påpeger, at hvis naturen skal blive mere tilgængelig for borgerne, kræver det først og fremmest en indsats i den sydlige og især den sydvestlige del af hovedstadsområdet. har markant færre rekreative tilbud end i resten af regionen.
Rapporten analyserer også mulighederne at opleve kulturhistoriske seværdigheder såsom slotte, herregårde, fortidsminder og kirker. Her er der selvfølgelig flest i Københavns historiske byområde, mens de fleste kulturmiljøer i åbent land findes i nord og vest.
Der er desuden mindre trafikstøj i nord end i resten af området, især Brøndby og Rødovre er plaget af trafikstøj.

onsdag den 11. marts 2009

Beton til elefanter støbt på stedet

Arkitektfirmaet Foster + Partners og entreprenør E. Pihl & Søn har fået årets In-situ Pris for Elefanthuset i Københavns Zoo. In-situ Prisen uddeles til et byggeri, der på fornem vis har udnyttet mulighederne ved betonløsninger støbt på byggepladsen, såkaldt in-situ støbt beton. Ole Nørklit, formand for Dansk Beton Fabriksbetongruppen, kommenterer prisvalget således: »Vi hører tit, at pladsstøbt beton er ufleksibelt og kun duer i standardfundamenter. Sandheden er, at pladsstøbt beton øger mulighederne for fleksible løsninger. Derfor supplerer pladsstøbt beton og betonelementer hinanden perfekt, når kreative ideer skal omsættes til konkret byggeri.«In-situ Prisen er stiftet af Forskallingsgruppen, Materielsektionen og Dansk Beton Fabriksbetongruppen, begge brancheorganisationer i Dansk Byggeri.

Smukt beton på tidligere fabriksområde

Foto: Entasis
Arkitektfirmaerne Creo og Entasis får Betonelement-Prisen for boligbyggeriet Emaljehaven. Betonelement-Prisen blev etableret i 1978 og uddeles til danske arkitekter, der på uventede måder benytter sig af betonens mangfoldighed i byggerier i Danmark.
Arkitekt Jørgen Langvad fra Betonelement-Prisens bedømmelseskomité begrundede valget således:
»Ved at kombinere ensformigheden med variationen, ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem, er der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj kvalitet. Og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og dermed Creo arkitekter og arkitektfirmaet Entasis værdige at få tildelt Betonelement-Prisen 2009.«
I 2008 blev Emaljehaven desuden kåret til en af Københavns smukkeste og bedste bygninger af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev med begrundelsen:
»Arkitekterne er gået lidt ud over det almindelige i anvendelsen af betonelementer. Her er tale om en utrolig enkelthed og lethed med ganske få elementvarianter, og overfladen har en meget fin finish.«
Emaljehaven ligger på emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabriksområde. Fabrikken producerede emaljerede køkkenting (bl.a. kaffekanden Madam Blå) fra 1895 til den lukkede i 1966.

tirsdag den 10. marts 2009

Giver lovlig graffiti mindre ulovlig af slagsen?

Efter et år med 'lovlig' graffiti ved Lygten Station er forsøget blevet evalueret af Københavns Kommune – og pladsen det skal gøres permanent, mener et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget.
Men udvalget har ikke forklaret, om det giver mindre 'ulovlig' graffiti.
Man kan på en rundtur på Nørrebro ihvertfald se stadig mere omfattende graffiti uanset udfoldelserne ved Lygten (som i parentes bemærket udgør et alt for lille område).

mandag den 9. marts 2009

Som erstatning for Ungdomshuset

Ill. Københavns Kommune
Da de autonome fik et nyt ungdomshus i Nord Vest Medborgerhus, lovede et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, at der som erstatning skulle bygges et nyt bibliotek og kulturhus i forlængelse af Ungdomshuset, og at der skulle udskrives en arkitektkonkurrence.
Konkurrencen er vundet af partnerne Brd. Andersen, COBE, Transform, Wessberg samt Schønherr Landskab, »der har tegnet sig frem til en lys, let og smuk løsning på toppen af Bispebjerg, der bliver det første integrerede kulturhus og bibliotek af sin slags herhjemme,« som det hedder fra Københavns Kommune.
»Huset der vandt har indlysende kvaliteter som vartegn for området og udviser stor lydhørhed overfor, hvordan husets forskellige funktioner og sammehænge forløses bedst muligt.«
Det nye hus skal stå klar til brug 1. november 2010.

torsdag den 5. marts 2009

Bjergby på Amagers slette

Illustration: KHR Arkitekter

Italienske bjergbyer har angiveligt været inspirationen for udformningen af en ny folkeskole i Ørestad, tegnet af KHR Arkitekter.
Visionen fra kommunens side bag den nye skole er at skabe et socialt og kulturelt omdrejningspunkt for hele Ørestad, og der er også planlagt fritidstilbud og folkebibliotek.
KHR Arkitekter beskriver projektet således:Visionen bag den nye skole, fritidstilbud og bibliotek er at skabe et socialt og kulturelt omdrejningspunkt for hele Ørestad. Derfor har KHR arkitekter lagt vægt på at skabe en bygning, som fungerer som et pejlemærke for hele bydelen og favner bredt. Indvendigt er skolen forbundet med folkebiblioteket i stueetagen via en stor indvendig trappe, der løber op igennem skolens 8 etager. Etagerne og forbindelsen mellem dem er udformet som gadeforløb i en bjergby med en variation af tætte gyder, piazzaer, åbne udsigter over omgivelserne, og små stille rum.«
Blandt forældre til de kommende elever har der været anderledes kritiske røster. Skolen skal rumme over 700 elever fra indskolingen til 9. klasse, foruden fritidsinstitutioner og et folkebibliotek, og byggeriet er alt for tæt og uden tilstrækkelige friarealer, lyder kritikken bl.a.
23. marts bliver der afholdt et borgermøde mellem forældre og bl.a. borgmester Bo Asmus Kjeldgaard fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Realdania for højere livskvalitet

Realdania offentliggjort sin Årsregnskabsmeddelelse for 2008 onsdag 5. marts. kl. 12. Her kan man bl.a. læse om de igangværende projekter, som Realdania støtter – fordelt på hvad forerningen selv kalder 34 flagskibsprojekter og 332 andre projekter.
Blandt flagskibsprojekter er det nye Danmarks Akvarium, 'Den Blå Planet', hvor tilpasningen af 3xNielsens vinderprojekt er i gang.
Realdania – hvis målsætning er at »højne livskvaliteten gennem det byggede miljø« – flytter desuden fra de lejede lokaler på Christianshavn til egne kontorer på Jarmers Plads 2. Realdania fortæller selv, at de nu »... får til huse på en central adresse i udkanten af den gamle middelalderby, tæt på H. C. Andersens Boulevard og H.C. Ørsteds Parken og midt mellem S-togs stationerne Nørreport og Vesterport.«
Hvis Realdania får sit flagskibsprojekt på Bryghusgrunden opført, har foreningen dog planlagt at flytte der til.

Kløvermarken ikke til billige boliger

Arealerne rundt om Kløvermarken på Amager skal laves om til et rekreativt område med mulighed for løb og café latte. Sådan skriver P4 København om et forslag fra et flertal i Københavns Borgerrepræsentation. Det nye flertal vil i stedet bruge området til motion og udfoldelse.
»Vi vil lave en 'kløverbane' rundt om Kløvermarken uden at det går ud over fodboldbanerne. Det skal være en bane, hvor der eksempelvis kan løbes om sommeren og skøjtes i vintermånederne. Samtidig skal der indrettes et cafemiljø, så man typisk på vej hjem fra arbejde først kan tage sig en løbetur og slutte med en kop kaffe. Der er uanede muligheder,« siger den Konservative gruppeformand Mogens Lønborg.
Forslaget skal behandles i Borgerrepræsentationen torsdag 12. marts.
Kløvermarken var et af de steder, hvor overborgmester Ritt Bjerregaard ville bygge billige boliger (med et projekt fra tegnestuen BIG). Men flertallet for dette projekt er væk.

onsdag den 4. marts 2009

Nørrebrogade som polsk provinsgade?

Bjarke Ingels er en succesrig arkitekt, hvis tegnestue BIG har fået flere priser for boligbyggeriet 'Bjerget' i Ørestad. Tegnestuens arbejder vises i en udstilling i Dansk Arkitektur Center.
Bjarke Ingels har været glad for at tegne projekter til København, selvom mange ikke er blevet realiseret – som fx byggeriet på Kløvermarken.
Han har også mange meninger om byen, senest om Nørrebrogade som cykel-og busgade uden gennemkørende biltrafik.
I et interview i månedsmagsasinet KBH nr. 41 (marts 2009) siger han bl.a.:
»Det er [...] udtryk for provinsialisme, at man vil gøre en af hovedstadens vigtigste færdselsårer til en privat villavej. Det er virkelig åndsvagt.«
»Rent oplevelsesmæssigt er gaden nu blevet en polsk provinsgade, hvor der virkelig er dødt og tomt.« Som han udtrykker det. Og han slutter sin kritik af med følgende opsang:
»København har en masse spændende idenditet, men man skal bare passe på ikke at gøre det lig med et begrænset udtryk.«

Vind og skygge i Ørestad

»Det er en omfattende fadæse, at Ørestaden er bygget på ældgamle ideer. Der er ingen attraktive rum, men meget vind og skygge mellem husene. 7.000 personer går over den centrale plads i Ørestaden hver dag. de bruger i gennemsnit 19 sekunder, fordi de skynder sig at løbe væk. Til sammenligning benytter 7.000 personer Strædet i København hver dag, og de benytter 30 minutter i gennemsnit.« Siger byplanlæggeren Jan Gehl i 'Diamanten', Det Kongelige Biblioteks magasin (oktober-december 2008).

Terror i København

Autonom hilsen i Vestergade. Foto: JG

»Byen repræsenterer vores form for civilisation, rigdom, materiel overflod, dyre forretninger, store biler, prostitution og pornografi. Både for de autonome og for islamiske ekstremister bliver byen et symbol på økonomisk og social uretfærdighed, som skal rammes i selve hjertet.«
Sådan kunne man læse forfatteren Peter Øvig Knudsen citereret i 'Diamanten', Det Kongelige Biblioteks magasin (oktober-december 2008).
Og Peter Øvig Knudsen er ikke bange for at sætte de autonome lig med terrorister, fordi det nærmest er en tilfældighed, at de ikke har slået mennesker ihjel i sagens navn: »Når man kaster en molotovcocktail ind i en politibil, har man vist, at man er parat til at gå hele vejen, og derfra er der ikke langt til at blive terrorist.«
Han tror ikke terroren er bundet til noget bestemt politisk system: »Jeg tror det altid vil kunne ske. Det hører sammen med at være ung og brænde for en sag. De unge samles i lommer uden forankring i virkeligheden. De bliver enige om, at deres handlinger er i den gode sags tjeneste, og derfor kan retfærdiggøres.«

mandag den 2. marts 2009

I stedet for Ritts billige ...

Et flertal i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har vedtaget, at KAB og AlmenBolig+ kan igangsætte et forsøgsprojekt på billige boliger. Der bliver tale om 620 almene boliger med huslejer på 5.500 kr. for de mindste på 80 m² (i 2007-priser) – samt 240 plejeboliger.
Efter opskriften »god plads til en rimelig husleje« har KAB og AlmenBolig+ udviklet projektet, der opføres som såkaldte 'basisboliger' på op til 125 kvadratmeter og en meget enkel indretning, så de kan betales af, hvad man kalder »familier med almindelige mellemindkomster«.
Som noget nyt skal boligerne opføres i mindre bebyggelser forskellige steder i København – og altså ikke som de store sammenhængende almene boligområder, der i dag i stort omfang er blevet 'ghettoer' – dvs. fortrinsvis beboet af folk på overførselsindkomster (og det vil fortrinsvis sige indvandrere eller efterkommere af indvandrere).
De lave huslejer har dog som forudsætning at beboerne i fællesskab selv klarer renholdelse og vedligeholdelse. De skal selv slå græs, klippe hæk, feje og rydde sne, smøre vindues- og dørbeslag og rense tagrender – ellers stiger huslejen!

Rådgivere valgt til nybyggeri i Nordhavnen

Firmaerne Cobe, Sleth og Rambøll, der stod bag vinderforslaget 'Nordholmene Urban Delta', er valgt som rådgivere for By & Havn i udviklingen af Nordhavnen.
Arkitektfirmaet Polyform, som var hovedforfatter til et af de andre vinderforslag, inddrages ligeledes som rådgiver.
Idekonkurrencen om udvikling af Nordhavnen blev afgjort i december 2008, hvor der blev kåret tre vindere. Derefter fik vinderne haft to måneder til at viderebearbejde deres forslag i dialog med en forhandlingsgruppe nedsat og ledet af By & Havn og med deltagelse af Københavns Kommune og to fagdommere.