Løft til en bydel

Københavns Universitets Nørre Campus skal i fremtiden være en bydel for højteknologisk forskning og vidensudveksling, skriver Realdania. Bag udviklingen af den nye vidensbydel står Københavns Kommune, Videnskabsministeriet, Realdania og Københavns Universitet.
I januar 2010 udskriver parterne en international idékonkurrenceom den nye bydel – og det kunne være nogle vil inddrage de boligområder, der også er i området.

Bydesign kræver nogle gange adfærdsregulering

Hegnet skal få cyklisterne til at stå af og trække. Men det ser godtnok for besværligt ud. Foto: JG

Københavns Kommune designer gadeinventar på livet løs, cykelanlæg, busanlæg, pladsanlæg. Men det er som om brugerne ikke altid forstår designet og hvordan det skal bruges. Skal man så gøre designet tydeligere – eller skal man også regulere brugerne med anvisninger? Tag nu cykelanlæg langs Søerne eller på Nørrebrogade. Det er som om cyklister og bilister ikke altid forstår hensigten med asfaltfarve og anvisningstavler. Så måske skal der nogle nærværende autoriteter ude på stederne.
Trafik- og miljøborgmester Klaus Bondam har foreslået Københavns politidirektør, at cyklende betjente skal fange narkokriminielle på Vesterbro. Hvorfor stoppe her? I resten af København er der også kriminielle – og mange af dem kører på cykel og i bil. Ja faktisk er færdselsloven den mest overtrådte lov på gaden.

Nørrebrogade stadig bus- og cyklistgade – men hvad med fodgængerne?

Hvis der er noget som har fungeret dårlig er det netop læssezonerne! Foto: JG
Nørrebrogade som permanent bus- og cyklistgade kan være en realitet i sommeren 2010, hvis Borgerrepræsentationen vedtager den endelige løsning 17. september 2009. Først skal forslaget dog godkendes hos Københavns Politi – som hidtil ikke har kunnet fastholde bussluserne til busserne. Måske derfor forsvinder busslusen ved Nørrebrohallen, hvor den kraftigste bilgennemkørsel hidtil er foregået.
Desuden kommer der brede cykelstier og fortove på hele strækningen fra Søerne til Runddelen, og det vil bl.a. kunne lade sig ved at nedlægge nogle af de særlige busperroner og gå tilbage til almindelige stoppesteder, dvs. i kanten af cykelstien med ventende buspassager på fortovet – et klar tilbageslag for fodgængere og buspassagerer. Det nye forslag indeholder heller ikke forbedringer for fodgængernes mulighed for at krydse cykelstierne. Der bliver flere brede cykelstier og dermed højere hastighed til cyklisterne. Her kunne kommunen have forslået et par områder med rumlestriber eller anden hastighedsnedsættelse.
»I udvalgte sidegader etableres læssezoner«, hedder det desuden i forslaget. Hvis der er noget som har fungeret dårlig er det netop læssezonerne, det behøver man kun et par cykelture til at fastslå. Men det har politiet sikkert en mening om.

Skal cirkusbygningen stadig bruges til cirkus?

Venstres kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, er klar til at sætte en lang række kommunale ejendomme til salg, skriver berlingske.dk. Det gælder blandt andet Cirkusbygningen, Kødbyen og Langeliniepavillonen.
»Som tiden er nu, er vi nødt til at se kritisk på, hvad vores kerneopgaver i kommunen er. De overflødige ting skal fjernes,« siger Pia Allerslev til netavisen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har lavet en oversigt over kommunens ejendomme som bl.a. viser, at Københavns Kommune også ejer et kloster og et vandrehjem.
Hverken Cirkusbygningen, Kødbyen eller Langeliniepavillonen er almindeligt byggeri, men har både arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter – og unik beliggenhed. Det må stille særlige krav til køber, så fx Cirkusbygningen ikke kan blive til lavprisvarehus eller garageanlæg.

En by tager tid – måske op til 100 år

Det tager tid at skabe et godt bymiljø. Her et forsøg med containerbutikker i Ørestad. Foto: JG

»Om 30 år er både Ørestad og Nordhavn færdigt og er blevet en attraktion,« siger Dan Stubbergaard i et interview til Copenhagen X. Det har jeg svært ved at tro på. Der er områder i København som kan sammenlignes med Ørestad, fx området bag Glyptoteket fra 1. Verdenskrigs tid og Nyrups-gadekvarteret som vel er 50 år gammelt. De er stadig ørkesløse områder uden attraktioner, charme og godt bymiljø.

Kødbyen forsvinder

Ifølge ibyen.dk er der kun otte mere eller mindre større slagterier tilbage i Kødbyen, hvor der for få år siden var mere end 50.
Ifølge I Byen var visionen, da kommunen indlod andre lejere i Kødbyen end slagtere m.m., at der skulle være 50 procent kreative erhverv og 50% fødevareproducenter ligesom i New Yorks Meatpacking District. Men sådan er det altså ikke gået, ifølge en af slagtermestrene fordi »... Kommunen har gjort det utåleligt for os slagtere, for vilkårene er ikke til at drive fødevareforretninger. Huslejen er urimeligt høj i forhold hvor mange gener, der efterhånden er ved at leje sig ind her«.
Nu må veganere og vegetarer da juble. Væk med den ækle lugt af blod og dødt kød. Og snart ligner Kødbyen ethvert andet nedlagt industriområde som er blevet forvandlet til high-tech, caffelatte-område. Væk er den del af byens historie, som vi tager til andre – gammeldags – byer for at opleve, fx grøntmarkeder og fiskemarkeder.