fredag den 15. januar 2010

Byg bedre i yderområder


Detalje af Newburg fra Sustainable Urban Development Association
De tættest bebyggede dele af storbyen bliver tættere – men hvorfor ikke bygge i byens yderområder, på en ny måde selvfølgelig, så der ikke kommer flere Brøndby Strand og lign. Projektet 'Newburg' er en sådan ny model for fortætning af byens randomåder, fx hvordan med »Elimination of almost all single-storey non-residential construction in favour of multi-story mixed-use buildings'.

tirsdag den 12. januar 2010

Hvad får folk til at cykle?


Der kan være mange forhindringer på vejen! Foto JG
Der er almindelig enighed, også politisk om at byerne skal være mere cykelvenlige, og det har det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) fået 13 mio. kr. til at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre.
Forskningsprojektet 'Cykelfremme for bæredygtig transport og folkesundhed' støttes af Det Strategiske Forskningsråd  og har professor Gertrud Jørgensen fra Skov & Landskab ved LIFE i spidsen.
»Vi vil undersøge, hvad det er, der motiverer folk til at cykle: er det bestemte livsomstændigheder, god infrastruktur, en stærk cykelkultur eller noget helt andet,« skriver Gertrud Jørgensen. Og hun skriver også, at man vil vil også se konkret på, hvordan man i forskellige lokalområder og kvarterer i København kan skabe mere gunstige cykelforhold.
Forskningsprojektet varer frem til udgangen af 2013.

Vi tager cykelglæden fra vores børn


unge cyklister fylder gaderne, som her i Vognmagergade i Indre By. Foto: JG
København omtales som cyklernes by par excellence, men ifølge en ny undersøgelse, som kan læses på videnskab.dk tager den danske bekymringskultur cykelglæden fra børn – i modsætning til Holland, hvor cykelkulturen angiveligt er langt mere omfattende (og måske også lidt farligere, fordi cykelhjelme ikke er så almindeligt brugt).
Alle cykler, det foregår på brede cykelstier og i et roligere tempo end i Danmark – ligesom cykling også har et element af nydelse over sig. Børn i Holland cykler fx også i deres leg, hvor børn i Danmark i stigende grad først får lov til at cykle når de er over legealderen. 'The Backseat Generation' kalder den hollandske børneforsker Lia Karstens det fænomen, at børn bliver transporeret rundt af forældrene i bil.

Hvorfor Operaen ser ud som den gør


Foto: a1limousine.dk
Hvorfor Operaen på Holmen kom til at se ud, som den gør, kan man bl.a. læse i arkitekten, Henning Larsens bog 'De skal sige tak!'.
I de seneste nummer af fagbladet Arkitekten, går chefredaktøren Kjeld Vindum videre i kritikken:
»Ifølge Larsens (og andres) beskrivelse og delvise dokumentation af forløbet har Møller været en temmelig dårlig bygherre, med ringe forståelse for arkitektens rolle som rådgiver for bygherren og designer af bygværket. Møller ville selv. [...] Som bygherre har han været egenrådig og ude af stand til at se bygherre/arkitekt-relationen som en forhandling, en udveksling. Møller ville bestemme! Hans grundlæggende mangel på respekt for arkitektens kvalifikationer gør ham til et dårligt eksempel for alle bygherrer og til en hån for faget«, skiver Kjeld Vindum i sin leder.