Designskolens sammenlægning med Arkitektskolen tættere på

Udgiv indlæg

Foto: DAC

Vandflyverhangaren på Holmen skal huse Danmarks Designskole fra 2011, skriver Berlingske.dk. Hangaren blev bygget  i 1921 af med Christian Olrik som arkitekt. Og her  brugte Søværnets Flyvevæsen den til til bygning og reparation af vandflyvere indtil omkring 1950.  brugte Søværnets skoler hangaren til artilleriskole. Fra 1972 fungerede den som militært værksted indtil 1996, hvor Søværnet rømmede Holmen. I 2001 blev den af Dorte Mandrup Arkitekter ombygget til en moderne kontorbygning, og her holdt Nyhedsavisen til indtil for 2 år siden
Husets enorme tag danner en spændt halvbue over hele bygningens bredde, og det hører til Danmarks tidligste store spændbetonkonstruktioner, skriver Dansk Arkitektur Center (DAC).
Hangaren er lejet for 10 år og flytningen er en del af en stærkt diskuteret sammenlægning med Kunstakademiets Arkitektskole. Kritikere mener, at der er så stor forskel på projektering af huse og design af  ting der skal ind i huset er så vidt forskellig, at de to retninger ikke kan få fordel af hinanden. Som  déhistorikeren Carsten Thau på Kunstakademiets Arkitektskole udtalte til Politiken i april 2010: »Tilsyneladende drejer det sig om at imødekomme embedsmændene i Kulturministeriet, der kun tænker i administrativ stordrift og ikke på de indholdsmæssige konsekvenser af fusionen«. Og han mener, at politikerne »... er med til at ødelægge det miljø, hvor en række af hovedværkerne i dansk arkitektur er kommet fra i løbet af de sidste 250 år«. 
Nu kunne det tænkes, at sammenlægning kunne give fælles glæder. Fx er der designområder på Arkitektskolen som også findes på Designskolen.

Et uundværligt københavnermagasin – men vil læserne betale?

Magasinet KBH får ikke længere tilskud fra Københavns Kommune, men nu vil de Radikale finde 1,5 mio. kroner om året de næste tre år, skriver journalisten.dk.
"Magasinet KBH kommunikerer effektivt nyt om byens udvikling til alle byens borgere. Det er enestående, at en by har et populærmagasin om byens udvikling. Det er utrolig vigtigt for os, at det ikke kun er politiske nørder som os, der kender til byens udvikling. Også helt almindelige mennesker skal vide, hvad der sker, så de kan få indflydelse på deres bys fremtid," siger den radikale Anna Mee Allerslev, der mener, at Magasinet KBH hører til blandt kommunens vellykkede kommunikationsindsatser.
"At et populærmagasin behandler byudvikling er enestående, også globalt. Af samme grund har magasinet også skabt opmærksomhed udenfor Danmarks grænser, og udover at informere er Magasinet KBH dermed også med til at brande København."
KBH's redaktør Anders Ojgaard siger, at "Magasinet KBH hele tiden har haft det problem som gratismagasin, at man har været afhængig af en sponsor – og stadig er."
Kunne han forestille sig at læserne betalte for KBH? Det er da vist den bedste måde at bevise, at læserne ikke kan undvære magasinet. Og hvis abbonnement og løslag ikke er nok, kunne læserne oprette en støttekreds. Det er set før.





Og på Magasinet KBH glæder man sig over de Radikales initiativ.



»Det her er nok det bedste skud vi har i bøssen. Og i hvert et virkelig godt stykke på vejen mod en redning,« siger chefredaktør Anders Ojgaard til Journalisten.dk.



Han konstaterer dog, at det endnu ikke er sikkert, om der kan findes politisk flertal.



»Det kan stadig blive svært. Men det her giver os alligevel grund til at tro på en redningsmulighed,« siger Anders Ojgaard og tilføjer, at Magasinet KBH hele tiden har haft det problem som gratismagasin, at man har været afhængige af en sponsor - og stadig er.



»Vi har et driftsbudget på 3,1 mio. kroner om året, som dækker lønninger, tryk og distribution. Så hvis vi kan få 1,5 mio. kroner i støtte fra kommunen, så burde det kunne lade sig gøre - kombineret med annonceindtægter.«

Smuk, poetisk, men upraktisk havekunst

Storslåede rene linjer, men ikke indrettet på fodgængeres og cyklister præmisser. Foto: Marianne Levinsen

Marianne Levinsen Landskab var med projektet 'The Campus Area around Copenhagen Business School' nomineret til finalen ved den 6. Biennale i landskabskunst i Barcelona, skriver bygnet.dk.
Marianne Levinsen gik derefter videre i gruppen med de sidste 3 finalister, men måtte se førstepladsen gå til et israelsk projekt for et rekreativt havneområde i Tel Aviv. Marianne Levinsens præsentation blev af den internationalt sammensatte juryen fremhævet som: 'den smukkeste og mest poetiske' af samtlige.
Campus-arealet omkring Copenhagen Buisness School er anlagt i forbindelse med CBS's nye auditorium bygning: 'Kilen' tegnet af Lundgård og Tranberg Arkitekter.
Men her få år efter byggeriet ser det ikke for godt ud, for måske er haveanlægget smukt og poetisk på tegnebrættet, men i virkeligheden er det så svært at holde, at Frederiksberg Kommune skal bruge flere gartnertimer, hvis anlægget skal leve op til ideen.
De anlagte ganglinjer passer desuden ikke til fodgængere og cyklisters bevægelsesmønster, så der udvikles alternative ruter. Charmerende nok med brugerindflydelse, men det er ikke indpasset i projekt. Og efter mørkets frembrud er de mange dybe bede rene fælder, især når der ligger sne henover. Så efter en pæn placering i biennalen, kunne der måske ske en opdatering af anlægget?

Fra sporvognsfabrik til 'streetmovement'

Foto: Streetmekka

"De gamle remisehaller bliver en forrygende ramme, når gadeidræt og streetkultur får mulighed for at søge ly og læ for den danske vinter. Med Streetmekkas råhed og åbenhed i en arkitektur, hvor overgangen mellem det at være inde og ude næsten forsvinder, får københavnerne mulighed for at dyrke idræt indendørs uden at miste den uformelle side af streetkulturen. Forhåbentlig appellerer det multikulturelle ungdomshus til alle unge, også dem der ikke føler sig til rette i de organiserede, traditionelle idrætsformer," siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden. Og det er lørdag 16. oktober kl. 12.00-02.00 at den tidligere sporvognsremise åbner som Streetmekka.

Siden sporvognene blev nedlagt i 1970'erne er de tidliger remiser blevet brugt til lidt af hvert. Mange af dem blev ombygget til idrætsanlæg og medborgerhuse. Men ingen blev til sporvognsmuseum. Det skal man opleve i en skov på Sjælland.
 Enghave Remise blev bygget i 1901, da sporvognene blev elektriske. Og ud over at være remise, blev bygningerne brugt som hovedværksted. Og fra 1930'erne til 50'erne byggede man her de københavnske sporvogne.
Adressen er Enghavevej 82, København SV.

Slut med magasin om byen

Oktober-udgaven af Magasinet KBH bliver sandsynligvis det sidste, skriver journalisten.dk. Københavns Kommune har besluttet at stoppe bevillingen, og redaktionen forbereder sig allerede nu på, at der ikke kommer flere magasiner. KBH har siden 2005 været det gratismagasin i København, "som mere end nogen andre har fulgt de store forandringer, byen gennemlever i disse år." som det hedder. "På rekordtid er bladet blevet det største magasin i København med et oplag på 30.000 eksemplarer."
"Men trods stor popularitet har magasinet aldrig formået at klare sig alene ved hjælp af annoncører. Den største sponsor har siden starten i 2005 været Realdania, og i 2007 kom så også Københavns Kommune til." Så med lidt ond vilje kunne man kalde KBH betalt reklame for kommunens planer.byens udvikling.
I forbindelse med Københavns Kommunes seneste forhandlinger om budgettet for 2011 blev det besluttet, at man indstiller bevillingen til Magasinet KBH. Og på redaktionen kommer det som en overraskelse:
"Vi er meget forundrede, da vi mener, at vi leverer særdeles effektiv kommunikation for uhyre små midler. Særligt med tanke på, hvor mange millioner af borgernes skattekroner der bruges på kommunikationspersonale og forskellige kampagner, tryksager og strategier," skriver redaktionen i en afskedshilsen sammen med udgivelsen af oktobernummeret i dag.
KBH var et flot blad, det var gratis, så selvfølgelig var det en "succes", dvs det blev revet væk. Men var det et blad, der blot opfyldte minimumskrav til journalistisk praksis, fx kritisk sans over for de kommunale planer? Umiddelbart nej, men det kan kun en neutral udefrakommende undersøge. Så herfra en opfordring til en undersøgelse af magasinet som "storbyjournalistik", "borgerjournalistik" eller lignende.