Ny bog: Københavns udvikling til storby

Tog og busser er det mest håndgribelige fælles i hovedstaden. Illustration: Trafikselskaberne

Velfærdsdrømme i Herlev,  udbygning af Frederikssundfingeren, det forlængst nedlagte Hovedstadsrådet. Det er blot enkelte emner som tages op i antologien ’Hovedstadsmetropolen efter 1945’. Som udkom 13. december 2011.

Bogen beskriver hvordan storbylandskabet udvikledes sig omkring de historiske centrer i  København og Frederiksberg, og de i alt 18 forfatterne er arkivarer og museumsinspektører i hovedstadsområdet. Bogen koster 300 kr. og kan bestilles hos Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, 4588 4383, lsp@ltk.dk

Kasser, rektangler, skarpe hjørner og kurver i Fælledparken

Gammelt og nyt pavillonbyggeri. Illustration: CopenhagenX

»Fælledklubhuset er alt andet end symmetrisk. Ikke én af dets sider er ens, og firkantede former blandes frejdigt med organiske. Facaden er skarpskårent firkantet, siderne kurver på hver sin facon, og bagsiden er rektangulær med en skrående facade, ét firkantet hjørne og ét rundt.« Sådan skriver magasinet KBH om det nye klubhus i Fælledparken.

»Den hvide farve og de kurvede former vidner også om, at Fælledparken er tænkt ind i huset. Klubhusets ene side slår en kurve for at skabe behørig afstand til det lillebitte hvide nabohus, hvor parkens gartnere holder til, ligesom farven også er en reference til Fælledparkens historiske hvide pavilloner.« Står der videre. Og så citeres  Thorsten Sephensen  fra det ansvarlige arkitekttfirma, Vilhelm Lauritzen Arkitekter (VLA) »Klubhuset er netop tænkt som ’en pavillon år 2011 med et moderne formsprog.’«.

SMK med inspiration fra Museum Mile

Det nye haveanlæg afviger stærkt fra det tidligere anlæg i  barokstil. Illustration: SMK

Statens Museum for Kunst (SMK) får et nyt haveanlæg foran hovedindgangen. Og det skal tegnes af arkitektfirmaerne Polyform og Karres en Brands i samarbejde med kunsthistoriker Svava Riesto, Oluf Jørgensen Ingeniører og Via Trafik. Sammen har de vundet den internationale konkurrence om fornyelse af det nuværende anlæg, som er anlagt i 1911. Det skal omdannes fra en stram, barokinspireret have til et mere ’blødt’ mødested med plads til arrangementer og udendørsservering.

I februar 2011 blev der afholdt en offentlig workshop, hvor alle kunne komme med idéer og konkrete forslag, hvoraf mange handlede om, at der skulle være bedre opholdsmuligheder, bedre adgang til Østre Anlæg bag museet, samt flere kulturelle arrangementer.

Et af kravene til det nye anlæg var også, at museet bliver knyttet tættere til det museerne selv kalder Parkmuseer, dvs. de museer der dels ligger i voldparkerne (Østervold og Nørrevold), dels tæt på. Ud over SMK er det Rosenborg Slot, Davids Samling, Statens Naturhistoriske Museum (som er ved at blive dannet), samt Den Hirschsprungske Samling. Og forbilledet er Museumsinsel i Berlin og Museum Mile i London og New York City. (Måske kunne man finde på et andet navn end Parkmuseer, de udstiller trods alt ikke parker, og ordet er hidtil brugt om frilufts/frilandsmuseer).

Dommerkomitéen roser især vinderforslaget for en angivelig bedre sammenhæng med Østre Anlæg. Det hedder blandt andet: »Forslaget integrerer forbilledligt Østre Anlægs rum med den nye museumshaves flydende øer af græs. Forslaget fanger den rumklang, der er i parken, uden at kopiere dens struktur i haven direkte«. Desuden kaldes det for et »relativt ydmygt forslag«, som får museumsbygningen (...) »til at stå med sin fulde autoritet«.

Polyforms vinderforslag vil sammen med de øvrige syv projektforslag være udstillet på museet frem til 15. januar 2012. Selve anlægget forventes indviet i 2013.

Nyt Rigshospital: Det bliver tæt!

Det oprindelige Rigshospitalet.

Fra 2013 til 2017 skal der bygges et ny Rigshospital. Og det bliver tæt! I alt 76.000 m2 til en samlet pris på 1,85 mia. kr. Først bygges et nyt parkeringshus (fordi de nuværende parkeringsarealer inddrages), et nyt patienthotel og en ny administrationsbygning. Og fra 2014 de nye bygninger til det såkaldte HovedOrtoCentret og Neurocentret.
Nybyggeriet betyder også at de sidste rester af det oprindelige Rigshospitalet forsvinder, mens de åbne arealer langs Blegdamsvej bygges til.
Det første Rigshospital, der blev indviet på den tidligere Blegdamsfælled i 1910, var et helt andet åbent hospital, tegnet af Martin Borch. Det bestod af en række pompøse randbygninger i nybarok, mens sengeafsnittene lå som pavilloner i skønvirke omkring en grønnegård, ligesom den i Frederiks Hospital i Bredgade, det nuværende Designmuseum Danmark. Grønne områder og frisk luft anså man nemlig som en del af behandlingen. Knap 50 år senere vedtog Folketinget at ombygge hospitalskomplekset, og den byggeproces foregik fra 1960 til 1978. Det 16 etager høje centralkompleks – i dag med helikopter på taget – blev indviet i 1970. Arkitekterne var Jørgen Stærmose (der også tegnede Vollsmose-bydelen) og Kay Boeck-Hansen. Arkitekturen var modernisme i en den rå udgave, som har fået betegnelsen brutalisme.
Der er indtil videre udvalgt tre arkitektfirmaer til arbejde videre med planerne: Arkitema og Creo arkitekter, Århus Arkitekterne og Schmidt Hammer Lassen Architects.

Forbedre livet i storbyen

Væksthus-projektet i East New York skal bl.a. give bedre madvaner. Foto: designNYC

De siger de har en mission hos desigNYC.org. Og det er at forbedre livet for newyorkerne gennem den styrke der ligger i design. DesigNYC skal ganske enkelt være den platform, »der viser værdien af design gennem handling. Vi sammenkæder medborger-orienterede designere med frivillige der yder en ekstraordinær indsats, så det tilsammen kan tjene almenvellet. Vi bruger ‘story-telling’ til at få opnå vores mål. Vores fokus er lokalt orienteret. Vores tilgang er tværfaglig. Vores proces sker sammen med deltagerne, og den er orienteret mod lokalsamfundet.« (Min oversættelse).

Oprindelig var det en gruppe ledende medarbejdere i New York City og staten New York, som i 2009 gik sammen for at vise, at design kunne skabe bedre lokalsamfund. Siden 2010 er samarbejdet blevet formaliseret med økonomisk støtte fra staten New York.

Sniksnak i København

En bog til videre inspiration.

18. gang afholes der Pecha Kucha Night i København, denne gang med julestemning og glögg i Dansk Arkitektur Center (DAC) 7. December kl. 19-22. 

Pecha Kucha er japansk for ‘sniksnak’ og går ud på, at et antal kreative deltagere præsenterer deres arbejde, idéer og visioner i 20 elementer, der vises i præcis 20 sekunder – i alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder. Et element kan være et billede, et lydklip, et digt, en performance og lignende. Alt er tilladt, så længe man ikke overskrider de 20 sekunder. Den stramme form gør angiveligt præsentationerne skarpe og fastholder interessen hos tilhørerne. Blandt de 20 emener 7. December er ‘Katalyst humanisktisk værdiskabelse’, ‘Beklædningsdesign Underwerk’ og ‘Fragt en flygtning’

Den første Pecha Kucha Night blev afholdt i Tokyo i februar 2003 som et arrangement, hvor unge designere kunne mødes, netværke og vise deres arbejde offentligt. I dag afholdes der Pecha Kucha Nights i mere end 300 byer verden over, heriblandt altså København.

Historisk kort til inspiration



Her lå et hus, faktisk rådhuset mellem de to pladser, der i dag er ét stort område.  Foto: bridgeandtunnelclub.com



 Københavns Stadsarkiv fejrer sit 250 års jubilæum ved at lægge Christians Geddes kort fra 1758 på nettet. Her er det 2,5 x 2,5 m store kort lagt ind i en google-funktion, så man kan bevæge sig rundt i København inden og uden for voldene, et område på 50 kvadratkilometer.

Hvis man synes, at det historiske København er blevet mishandlet i nyere tid, kan man dvæle ved 1700-tallets byarkitektur – med menneskelige mål på huse og gader og masser af de pladsdannelser, som er populære i byer i dag. Fx kan man vurdere, om ikke der skal bygges et hus til at adskille Gammel Torv og Nytorv, så den for store plads fik nogle ordentlige proportioner igen.

Måske et helt nyt Ørestad?

16. november 2011 afholdes Lysets Dag for femte gang, og ud over en heldagskonference kan Ørestad om aftenen opleves med menneskelige belysningslysinstallationer.

Det er foreningen Dansk Center for Lys som under titlen ‘Light and Atmosphere’ sætter fokus på »... de egenskaber ved lyset, som ikke kan beregnes eller måles, men som forhåbentlig kan føles og opleves. Godt lys understreger stemninger, atmosfære og rum. Godt lys fortæller historier og stiller spørgsmål. Godt lys går i dialog med brugeren og vækker følelser til live.« Læse også på hjemmesiden 'Lysets dage'.

Ikke mere kontorbygning!

En monumental bygning på et fremtrædende sted. Foto: kulturarv.dk

400 mio. kr. Så meget kan et salg af DSB's hovedkvarter i Sølvegade 40 indbringe skriver Berlingske. Og ifølge DSB kan salget ske om et år eller to. Det skulle måske give tid til at finde den rigtige brug af bygningerne, som ikke alene har en formidabel beliggenhed, men også er det mest det monumentale barokanlæg i København. Den tidligere kaserne fra 1700-tallet egner sig angiveligt ikke som moderne koncern-hovedkvarter, men den kan ganske sikkert bruges til noget spændende, udadvendt. Bygningsanlægget er opført 1763-1771 med Nicolas-Henri Jardin som arkitekt.  Han var arkitekt på mange især kongelige byggerier, hvor de fleste i dag er enten revet ned eller ombygget.
Som tidligere kaserne er anlægget så robust, at den kan bruges til meget andet end kontorer. Desuden
forpligter placeringen midt mellem to af statens hovedmuseer, det kunstneriske og naturhistoriske, og Kongens Have med Rosenborg Slot.
Bygningen har hidtil været et dødt hjørne i den sammenhæng, og det er vigtigt at starte en debat i god tid, så ikke kun DSB bestemmer hvad huset skal bruges til. Hvad med et museum for 1700-tallets Danmark? Eller en monumental afdeling af Københavns Museum (eller Statens Forsvarshistoriske Museum) – med fokus på livet blandt de mange soldater som boede i byen da København var en fæstningsby?

Mindre trafik med betalingsring

Der er betalingsringe fire steder i verden. Og der er en lang række fordele, fortæller Per Homann Jespersen til videnskab.dk. Han er lektor ved Institut for miljø, samfund og rumlig forandring, Roskilde Universitet og han forsker i trafikplanlægning og trafikpolitik. Betalingsringe findes i Stockholm, Oslo, London og Singapore, og de ringe, der ligner den kommende betalingsring i København mest, findes i Stockholm og London.
Af fordele nævner Per Homann Jespersen:
En betalingsring kan reducere trafikken. »I Stockholm er trafikken i byen reduceret med 18 procent, og i London er det den samme størrelsesorden – hvis ikke lidt mere. Det har betydet en hel del for trængslen i byerne. »Du kan køre igennem London i en nogenlunde konstant hastighed – og gennemsnitshastigheden er gået op. Det er godt for vareleveringsfirmaerne, der sparer meget tid. Og for busselskaberne, der kan komme hurtigere frem og levere en bedre service med færre busser.«
Men der er også ulemper:
»Det bliver selvfølgelig opfattet som en ulempe, at man skal betale for at køre inden for ringen. Og der kommer meget trafik i nogle villakvarterer uden for byen, hvor man ellers ikke vil have biler. Bilisterne finder nemlig ruter, så de undgår at køre ind i ringen,« fortæller Per Homann Jespersen.

En nyttehave på Amager

Urban have i Ørestad. Men hvor er byen? Foto: By & Havn

Begrebet ’urban gardening’ er det nye hit i bylivet, skriver By & Havn. Det findes i New York City, Berlin, Amsterdam. Og nu også i Ørestad, hvor By & Havn roser sig selv at stille yderligere 75 ’urbane haver’ til rådighed for beboerne – ud over de 60 der har været der siden 2005. 

Tidligere hed det de anlægger i Ørestad kolonihaver eller nyttehaver, og ’urban gardening’ er vist mere ideen om at udnytte altaner, mellemrum mellem husene, småpladser og andre urbane steder til at dyrke prydplanter og grøntsager. Som By & Havn også beskriver det. Men godt initiativ.

Bydyr med udbytte

Honning Kongens Nytorv har  sin særlige smag. Foto: Bybi

På den tidligere bryggerigrund Carlsberg står 12 bistader, hvor bierne i sommeren 2011 producerede honning til at fylde ca. 2.000 små og 250 store glas honning. Honningen blev tappet på glas på Sundholm, hvor tre biavlere arbejder i projektet Bybi arbejder. Og nu kan man købe honningen i Carlsbergs Visitors Centre, skriver carlsbergbyen.dk.

Oliver Maxwell er er direktør og initiativtager til Bybi-projektet, og han fortæller at honningen forskelligt alt efter hvor bierne har samlet den nektar der bliver til honning. »En bi kan flyve op til fem kilometer, men gør det kun, hvis det er nødvendigt. Normalt vil en bifamilie producere ca. 50 kg honning på en sæson, men fordi sommeren i år har været så kold og våd, og fordi vi kom lidt sent i gang, har vi i gennemsnit kun fået 38 kilo pr. familie,« fortæller Oliver Maxwell.

Bybi er et såkaldt socialøkonomisk projekt, som beskæftiger personer fra socialt udsatte grupper, og selve bybi-ideen har bredt sig i en række storbyer, bl.a. Paris, London og Chicago. Herhjemme er Bybi-projektet klar til at udvide sine aktiviteter til næste år og efterlyser personer og virksomheder, som har lyst til at få bistader placeret.

Trafikpolitisk markering fra ny regering

Selvfølgelig kan en regering cykle. Foto: politiken.dk

De har godt nok kørt meget i bil til regeringsforhandlingerne på hotellet Crowne Plaza, politikerne. Kun de radikales partileder Margrethe Vestager cyklede, og det gjorde hun også på vej til dronningen mandag formiddag, da den nye regering skulle præsenteres. De andre radikale ministre cyklede også, dog ikke den nye udviklingsminister Christian Friis Bach som ankom i en ellert. (Skal den i øvrigt betale ved den kommende betalingsring?).

En velfungerende torvehal med eller uden pynt

Torvehaller var tidligere rigt dekoreret, som her i Malaga. Foto: JG

Arkitekten Hans Peter Hagens har arbejdet i flere år på at få bygget Torvehallerne, Københavns nye markedsplads. Og ifølge politiken.dk har han også arbejdet hårdt på arkitektonisk at definere, hvad en torvehal skal kunne. I sin research har han været rundt til torvehaller i hele verden for at finde de bedste løsninger. Bl.a. skal der være et godt samspil mellem staderne inde og ude, hvad der bl.a. har medført at over 20 af de store ruder i hallerne kan hejses op når vejret tillader det. Hallerne er desuden inddelt i moduler a 50 kvadratmeter, som kan underopdeles, så den mindste stadeplads bliver på 12,5 kvadratmeter. Det er størrelser som angiveligt går igen overalt i verden, og det giver plads til mange små leverandører.

Historiske torvehaller er ofte dekoreret, men i København er stilen ’diskret hightech’ – ifølge Hans Peter Hagens for at understrege, at det er fødevarerne der er det centrale, og sammen med folkelivet skal det være udsmykningen.
Er man medlem af Politiken Plus kan man høre om Torvehallerne fra arkitektens egen mund. Det sker 26. oktober. 

- biler + cykler = mere cykleparkering (skulle man tro)

Gaderne var tømt for biler, så hvorfor ikke cykelparkering dér? Foto: JG

Der var masser af  gadeplads under VM i landevejscykling. Derfor var der også mange flere cykler end normalt, og cyklisterne havde gaden stort set for sig selv. Men der var ikke mere cykelparkering af den grund, selvom det ellers havde været en mulighed for at afprøve alternative muligheder i stedet for at blokere for alle – som her ved Antonigade/Kristen Bernikows Gade. 

Budgetpenge mod skybrud

50 mio. kr. Så meget (eller lidt) vil Københavns Kommune bruge i 2012 til ’ klimatilpasningsprojekter’, dvs til at undgå skader ved kommende skybrud. Pengene er bevilget i budgetforliget mellem partierne på rådhuset minus Enhedslisten. Pengene er ikke øremærket, men kan bruges til en række navngivne projekter, men en række indlysende forslag ikke er nævnt, fx hvordan de kommunale bygninger, parker, p-anlæg kan indgå i klimatilpasningen. Men er er de navngivne forslag :

• »Harrestrup Å genoprettes og omlægges, hvilket dels bidrager med rekreative værdier og et bedre vandmiljø, dels bidrager til byens overordnede klimatilpasning, da åen dimensioneres så kraftig nedbør kan afledes.«
• »Demonstrationsprojekt lokalt afledt regnvand (LAR). Eksempelprojekt om LAR-løsninger, der skal vise, hvordan klimatilpasning indarbejdes i byens eksisterende planlægning og fornyelse af byen.
• »Plan B–løsninger der sikrer, at regnvandet ved skybrud dirigeres derhen, hvor det gør mindst skade. Dette gøres eksempelvis ved justering af fortovshøjder mv. Der vil i den forbindelse kunne være behov for genopretning af vejen i øvrigt.«
• »Rørlægning fra Emdrup til Øresund, Vilhelmdahlsløbet, så sø- og regnvand kan afledes til havet for at afhjælpe oversvømmelser, bl.a. i området omkring Ryparken Station og kvarteret ved Svanemølle kasernen.

Efterlyses: Ideer til 6 km hegn

Levende hegn omkring byggepladsen på Enghave Plads. Foto: Konserves Partiet

’Byens Hegn – cool construction’ er navnet på et samarbejde mellem Metroselskabet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og det går ud på at udsmykke de ialt 6 km hegn, der er sat op i forbindelse med byggeriet af Cityringen. Ambitionerne er at det skal være en platform for kreative projekter, kulturformidling og gode byrum, fx ved at bruge hegnene som vertikale haver, byrumsmøbler, kunst og kulturformidling.

Midlertidig byudvikling

Midlertidig arkitektur på Roskilde Festival. Foto: DAC

Copenhagen X inviterer til debat om »den midlertidige arkitekturs potentialer i byen«. Man kan høre om de hidtidige erfaringer med »midlertidighed som instrument for forandringer i byen« og man kan deltage i debatten. Husk der er tilmelding hos Copenhagen X. 

Oplægsholderne er følgende …

Lars Holten, direktør i Carlsberg Ejendomme: Om midlertidighed som et strategisk redskab i byudviklingen i området.

Esben Danielsen, udviklingschef, Roskilde Festival: Om midlertidighed som et potentiale og medejerskab og aktiv deltagelse i skabelsen af de fysiske omgivelser. (Se også hos DAC).

Jesper Koefoed-Melson og Christian Fumz fra Givrum.nu: Om potentialer i at aktivere byens eksisterende og tomme bygninger med midlertidige installationer.

Modelby til historisk fornøjelse

’Non-Stop Action’ fra 1990. Illustration: Alan Wolfson

Alan Wolfson laver byskulpturer i miniatureformat (Minature Urban Sculptures) og på udstillingen 'Otherworldly: Optical Delusions and Small Realities' på MAD (the Museum of Arts and Design) i New York kan man se hans modeller frem til 18 september. 

Måske en ide til Københavns Museum, som i forvejen har sin modelby fra 1500-tallet. Det kunne være en model af det Borgergade-kvarteret, et af Københavns ældste kvarter, som blev jævnet med jorden i store saneringer i 1940’erne og 50’erne.

Vandet fra Lyngbyvej

Projektchef  for den kommende Nordhavnsvej, Anne Kongsfelt,  er urolig for, om den nu også er tilstrækkeligt sikret mod oversvømmelse. en stor del af vejen skal nemlig ligge i en tunnel. Og hun har derfor ifølge ingenioren.dk sendt projektet tilbage til ingeniørerne som skal tegne forbindelsen. Hun vil have svar på, om tunnel-delen risikerer at blive oversvømmet. For ved voldsomme regnskyl løber vandet fra de højtliggende områder i Gladsaxe, Gentofte og Nørrebro ned i Lyngbyvejen ved S-togsbroen – lige der hvor den nye vejforbindelse skal udgå.

Artiklen får mange kommentarer, bl.a. om den nye vejtunnel ikke kunne fungere som overløb for regvandet – som jo bliver blandet med kloakvand. Det får også flere til at være bekymret for forureningen af Svanemøllebugten. Men som en læser skriver, så sker det i forvejen. Gentofte Kommune har sit eget overløbsrør i Svanemøllebugten, hvor der i ved krakftig regn lukkes store mængder urenset regnvand ud. Ligesom Københavns Kommune har et uofficielt overløbsrør for enden af Scherfigsvej nede hos WHO, hvor regnvandet frit løber hen over græsplænen i 10 meters bredde, »og ud i Svanemølle Bugten som et brusende vandfald«. Når det sker, bliver der badeforbud i SvanemøllebugtenVande.

Er du klimaparat?

Grøn rabat til regnvand. Foto: Life

Klimaparate bylandskaber! Det er titlen på en offentlig tiltrædelsesforelæsning for Marina Bergen Jensen,ny ansat som professor med særlige opgaver i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset klimaforandringer på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Mere kontant handler forelæsningen om hvordan man kan håndtere regnvand i byen. Det foregår fredag 9. september 2011 i Festauditoriet, Bülowsvej 17 på Frederiksberg. 

Oversvømning på kort tid

P-pladsen bag Frederiksberg Rådhus tjener i forvejen flere formål. Foto: JG

Foreningen Dansk Beton – som blev dannet i 2007 af Betonelement-Foreningen, Dansk Fabriksbetonforening og Dansk Beton Industriforening – har meldt ud, at fremtidens oversvømmelser skal undgås ved en blanding af større kloakker, lokal nedsivning og flere overløbsbassiner, dog med fokus på større kloakker i byområder.

»Alternative forslag som at dreje nedløbsrørene en halv omgang, så regnvandet løber ud i gaderne, eller at oversvømme boldbaner har fået stor fokus i medierne. Men den type lokal nedsivning er ikke løsningen ved skybrud. Især ikke i byerne, hvor de grønne arealer til lokal nedsivning er begrænsede. Derfor er der ingen vej uden om investeringer i større kloakkapacitet og flere opsamlingsbassiner,« siger René Kjærsgaard-Nielsen, formand for Dansk Beton.

»Generelt set er det dog en god idé at kombinere større kloakkapacitet og flere overløbsbassiner med lokal nedsivning på arealer, hvor det er muligt. På den måde opnår kommunerne bæredygtige løsninger for både økonomi og miljø.« Så bykommunerne må i gang med overløbsbassiner, fx i parker og på parkeringspladser. Her et par forslag til oversvømmingsbassiner i hovedstaden – som også kan fungere i tørre perioder: 

• Ved kortids-parkeringsanlæg, fx ved Parken og bag Frederiksberg Rådhus.
• I de store parker, fx Nørrebroparken, Fælledparken, Grøndalsparken og Søndermarken, evt. kombineret med kanalsystemer.
• På udvalgte pladser og byggetomter, evt. kombineret med kanalsystemer.

Uden muligheder for vand

Fin kælkebakke. Men hvad med regnmasserne?. Foto: JG

Allerede i 2010 var der mange forslag til hvordan man i København kunne håndtere de voldsomme regnskyl. Fx foreslog Per Jacobsen, forsyningsdirektør for vand og kloak i Københavns Energi, i ingenioren.dk et system af kanaler som supplement til andre løsninger (nedsivning, grønne tage mm.). Der er vist ingen kommunale forslag til kanaler – og oversvømningsanlæg – i de mange kommunale nyanlæg. De nyrenoverede parker, Nørrebroparken og Fælledparken, er fyldt af æstetik, sport og leg, men har ingen muligheder for vand

Romaer kan inddrages i byen

Roma i Brno. Foto: romnet.dk

Romaer er ikke populære i København. De tigger og bor som andre hjemløse i forladte huse og på Amager Fælled. I andre lande bor de fast, fx i Brno, den næststørste by i Tjekkiet, hvor  3 % af befolkningen er romaer. Men her har myndighederne forsøgt sig med såkaldt integrerede byfornyelsesaktiviteter, skriver urbact.dk som er en del af  et europæisk netværk til fremme af bæredygtig byudvikling. 

I  Brno lever mange  af roma-familierne i nedslidte lejligheder uden at betale husleje. Her opstod idéen om at lade lejere hjælpe myndighederne med at genopbygge deres eget hjem, således at de kunne betale deres gæld af og forhandle gyldige lejemål. NGO'er og lokale myndigheder har oprettet et ’arbejde-for-gæld’-program. Dette arbejde bestod hovedsageligt i rengøring af de ubrugte rum, og de penge, der blev tjent, blev fratrukket gælden. Resultatet er, at et stort antal mennesker ikke kun har fået ryddet ud i deres gæld, men også er begyndt på regelmæssige lejebetalinger.

Nøglen til succes, skriver urbact.dk,  »... har været den aktive inddragelse af beboerne i forvaltningen og administrationen, samt økonomisk støtte og engagement fra de lokale myndigheder. Projektet har et frivilligt 'Selvadministrations- og forvaltningsudvalg', og dette eksempel kan betragtes som en model for god og relevant praksis i alle byer.« 

Magasin om byen. Eller er det?

Et kvartalsmagasin ihvertfald om mennesker.

»Hos Københavner skal der være autentisk og højt til loftet«. Sådan lyder programerklæringen fra det nye kvartalsmagasin Københavner. Og man kunne tilføje: »Du skal også have god tid og en stærk læselyst«. For magasinet lægger ud med artikler der er længere end Frederikssundsvej og i en ikke umiddelbart tilgængelig stil.
Der er essays, fx om Sydhavnen, om Amager og om Master Fatmans performance i Hvidovre i firserne. Og der er en artikel fra åbningsaftenen på Diskotek U-Matic, også i firserne.
Der er også artikler om nutiden, fx opskriften på Atlas Bars rødbedebøffer.
Modtagelsen har generelt ikke været venlig. Fx skriver Redaktøren af Kommunikationsforum, Timme Bisgaard Munk:
»Trods ambitioner om at ligne både Press og The New Yorker, er magasinet Københavner lige så tandløst som Bo Bedre. Det er netop det, der er så provokerende. For mens Danmark er i krise, så vælger Københavns in-crowd atter engang at lukke øjnene for alt andet end sig selv. Er det ikke på tide, at gammel-hipsterne begraver sig selv som journalist-type?«

Første udgave er på 148 sider og koster 50 kr. 

Inkluderende design i grønt, sort og rødt

Russisk historie på Nørrebro. Foto: KBH

Den røde Plads er den enorme plads i Moskva, der blev brugt til militærparader i sovjettiden – og stadig bliver det. Det er også her den sovjetiske leder Lenin ligger som balsameret lig i et mausulæum. Og fra midten af august bliver pladsen også den centrale del af Superkilen, området fra Nørrebrogade til Tagensvej. Hele området skal indrettes med byudstyr fra 57 lande, bl.a. et marokkansk springvand og indonesiske gynger – og så den gigantiske farvelade i røde farver, den russiske plads med russiske og kommunistiske symboler. Der bliver noget at male videre på for farveglade københavnere!

Nabohusene har også fået en rød omgang, her tilsat et par improvisationer. Foto: JG

 Ifølge planen for Superkilen skal området inddeles i tre zoner med tre forskellige identitetsskabende farver, grøn, sort og rød. Og farverne skal danne en slags kulisse til udsmykningen.
Formålet for Superkilen er i øvrigt at integrere/inkludere områdets indvandrere i det danske samfund – ved at vise at København værdsætter deres kultur og oprindelse. Så de mange russere bliver sikkert glade for den nye plads. Og i den anden anden af parken er der symboler på USA til glæde for de amerikanske indvandrere.
Mere seriøst, så er formålet som citeret fra Københavns Kommune: »Projektet skal medvirke til at udvikle Mimersgadekvarteret til gavn for beboerne og resten af Københavnerne. Superkilen skal være en driver for en positiv udvikling i bydelen både på det fysiske og det menneskelige plan.«

Et nyt hospital løfter ikke et belastet kvarter



Foto: http://runningahospital.blogspot.com

 I 2025 skal det nye Bispebjerg Hospital stå klar, men ifølge journalisten.dk er kommunikationen allerede i fuld gang, for det langvarige projekt kan ikke undgå at genere patienter, personale og naboer. »Det eneste, vi kan gøre, er at kommunikere os ud af det. Altså fastsætte et tidsrum, hvor arbejdet står på. Grundigt informere alle berørte parter og sige: Vi gør vores bedste for at mindske generne, men det her må I altså leve med,« siger kommunikationskonsulent Karen Grønkjær Kjeldsen, som er en af de først ansatte på kommunkationsprojektet.

På Karen Grønkjærs kommunikationsplan er to historier, som i løbet af 2011 skal sendes ud på interne medier, Facebook og til dagbladenes byggesektioner: »Bispebjerg Projektet tænker på miljøet« og »Bispebjerg Projektet løfter Nordvest«. Fælles for dem er angiveligt, at de skal brande projektet ved at fortælle om positive konsekvenser af byggeplanerne.

Den ene historie tager udgangspunkt i, at der befinder sig seks milliarder liter grundvand under Bispebjerg Hospital, som kan anvendes til at skabe et grundvandsbaseret køle- og varmeanlæg i meget stor skala. Sker det, vil det både gavne miljøet og hospitalets energiregning.
Den anden handler om, hvordan hospitalet vil være med til at udvikle og løfte det belastede image, som Bispebjerg og det Nord Vest har.

Grundvandsprojektet lyder som en rigtig god idé. Men det er efterhånden en gammel erfaring, at store projekter i sig selv ikke løfter et kvarter. Det var fx ideen, at det daværende DR i Gyngemosen skulle få en positiv effekt på Tingbjerg i samme nabolag. De ansatte dér havde dog intet at gøre med Tingbjerg, og Tingbjerg-beboerne mærkede intet positivt til DR.

Vand, vand, vand

Kanaler skal kunne bruges til mere end regnvand – som her Nyhavn. Foto: JG

Under skybruddet løb der omtrent lige så meget vand oven på jorden som nede i kloakkerne i København, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen (lektor på DTU og ekspert i kloakker, afvanding og oversvømmelser) i ingenioren.dk. Derfor skulle kloakkerne bygges dobbelt så store som i dag for at klare vandmasserne. Hvilket er helt urealistisk, mener han. Og hvad angår kanaler, mener han, at de jo også skal bruges når der ikke er vand. Man kan bare se de udtørrede flodlejer i Sydeuropa. Derfor skal skybrud nok håndteres med både kanaler og oversvømmelseszoner, fx parker og p-pladser.

Kanaler og sluser

Kanaler kan være en del af løsningen på kapacitetsproblemet i København, mener Københavns Energi (KE), der er ansvarlig for kloaknettet. »Vi skal overveje et kanalsystem, som vi kender det fra Amsterdam og byer i Asien. Vi skal ind og sikre os, at vand på gaderne strømmer i en planlagt retning hen mod grønne områder, eksempelvis Fælledparken. Derfra skal der være kanaler, der kan lede vandet videre ud til kysten«, siger Per Jacobsen, direktør for vand og afløb til politiken.dk.
Det vil nemlig være både dyrt og uholdbart at udvide kloaksystemet i følge KE, men man mener også at bassiner og kanaler ikke er et kønt syn, når der ikke er vand i dem.
København kan dog ikke sammenlignes med fx Amsterdam og Venedig, fordi der er højdeforskelle på 30-40 meter i København. Men sluser og vandfald kan også være spændende arkitektur.
Københavns miljø- og teknikborgmester, Ayfer Baykal (SF), erkender i følge politiken.dk, at der skal gøres noget nu, men hun er skeptisk over for ideen om kanaler:
»Sådanne betonkanaler betyder, at vi skal rive halvdelen af byen ned, så det kan vi ikke bare gøre. Men vi skal kigge på, om der er områder, vi kan bruge som bassiner eller andet for at regnvandsopsamle, så det ikke belaster kloakkerne«.
Efter skybruddet i 2009 satte Københavns kommune og syv omegnskommuner sig i øvrigt sammen i et regnvandsforum for at finde fælles løsninger.

Design er international og humanistisk

Foto: INDEX: Permanent Collection

Den internationale designuge, Copenhagen Design Week, foregår fra torsdag 1. september til tirsdag 6. september. Copenhagen Design Week (nej, de bruger ikke forkortelse) foregår under temaet ”Think Human”, som angiveligt adskiller ugen fra andre internationale designuger.
»I Danmark har vi en unik tilgang til design og designløsninger, som udlandet kan lære af i forhold til at løse både de nære og globale udfordringer«, som det hedder. »Derfor har Copenhagen Design Week 2011 valgt et tema, der reflekterer den humanistiske tradition, som er det tankesæt, der byder politikere, planlæggere, designere og arkitekter at sætte brugeren, individet og mennesket i centrum.«. Ugen vil derfor handle om netop det humane ved arkitektur, bæredygtighed, designprocesser, materialevalg og produktionsmetoder. Og ikke mindst »mindst sanseoplevelsen hos forbrugeren eller borgeren«.
Nu handler al design vel om sanseoplevelser, positivt eller negativt? Copenhagen Design Week omfatter aktiviteter fra INDEX, Dansk Design Center (DDC), Danish Design Association (DDA), Dansk Arkitektur Center (DAC), Designmuseum Danmark, Copenhagen Business School samt design- og arkitektskolerne, og det er anden gang den foregår.

Trafikken tilbage til vandvejene

Projektet 'Vracht door het Gracht' (Fragt på kanalen) i Amsterdam.  Foto: sustainablecities

I Amsterdam har kommunens byplanafdeling og byens største fødevareforsyning, Food Center Amsterdam, lanceret en plan for at en del af transporten skal tilbage til kanaler, sådan som det var historisk, skriver sustainablecities.dk. Det skal ske med elektriske skibe, så byen helt kan slippe for dieseludstødning.

København har både havneløb og kanaler som heller ikke bliver brugt til gods. Fx kunne det være oplagt at bruge kanalen omkring Christiansborg til at fragte materialer til metrobyggeriet på Gl. Strand. Og på længere sigt kunne byen genoprette byens mange åer, Ladegårdså, Lygteå, og hvad de nu hedder, til transport – og rekreation.

Et livsstilsmagasin giver karakterer

En bænk i Fælledparken. Dansk Skønvirke. Forladt og forhånet. Foto: JG

Trendeksperter og den internationale presse har de seneste år lovprist den danske hovedstad, skriver dagbladet Information. Men København toppede åbenbart i 2008, hvor den ifølge livsstilsmagasinet Monocles ‘Quality of Life’-indeks lå på en førsteplads. I 2009 og 2010 lå byen på en andenplads over de byer, det er bedst at bo og leve i, målt på livskvalitet. I år er byen så kommet på en tredjeplads. Og det er ifølge Tyler Brûlé, fordi  københavnerne lukker sig for meget om sig selv og at byen lukker for tidligt om aftenen.
Tyler Brûlé er chefredaktør på Monocle og angiveligt ophavsmanden til kortlægningen af storbyer med størst livskvalitet. Egentlig mærkeligt at han ikke nævner det omfattende svineri på gader, pladser og i parker som årsag – eller det omfattende grafittihærværk – eller de omfattende gadeudgravninger. Det finder man pt. ikke magen til i andre større byer i det der tidligere hed den vestlige verden.

Mangler Mjølnerparken grønne områder?



Superkilen by night. Illustration: Superkilen.dk

Ayfer Baykal afløser Bo Asmus Kjeldgaard som teknik- og miljøborgmester. Og til lykke med det! Ayfer Baykal har i følge Berlingske.dk fastslået, »at hun ikke vil ændre væsentligt på den hidtige politik: CO2-udledningen skal nedbringes. København skal fremmes som cykelby. Og den kollektive trafik skal fremmes.« Fint nok. Mere interessant har hun samtidig forklaret, »at hun ønsker mere fokus på Københavns ghettoer/udsatte boligområder. Eksempelvis vil hun have ... flere grønne områder i Mjølnerparken.«
Hvad Mjølnerparken angår, må hun have overset, at området for tiden er i gang med et omfattende kvarterløft og parkforbedring, der omfatter »Nørrebro Park Kvarter, Områdefornyelsesprojektet i Mimersgadekvarteret, Partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for Byudvikling af Mimersgadekvarteret, samarbejdsprojektet mellem Mjølnerparken og Københavns Kommune samt den boligsociale indsats i Mjølnerparken.« Som der står i et notat fra Økonomiforvaltningen. Derudover er Nørrebrohallen under gennemgribende renovering. Og ét af de største parkprojekter i Danmark er ved at blive fuldført: Superkilen.

Kritiserer den nye borgmester de igangværende projekter?

Flere gratis aktiviteter i parkerne

Ny fodboldbane med kunstgræs. Foto: JG

New York City gør meget for at engagere byens beboere i byens parker og på byens pladser, og til efteråret kommer byens parkchef Adrian Benepe til København, skriver Skov & Landskab ved Københavns Universitet, som foreslår at overføre nogle af NYC’s ideer til København, fx »gratis yoga på Islands Brygge, Fitness Walking i Fælledparken eller Boogie Woogie Weight Loss i Landbohøjskolens have?

Adrian Benepe vil også fortælle, at aktiviteterne helt eller delvis er betalt af private.
»I New York City sponseres og betales store dele af både den daglige drift og nyanlæg af private fonde og sponsorer. Det er slet ikke noget, vi er vant til i Danmark - men noget som vi kommer til at opleve mere af i fremtiden,« siger professor i parkforvaltning Thomas Randrup, der beskæftiger sig med, hvordan man kan få »det grønne i byen til at hænge sammen med ønsket om smukke, levende og bæredygtige parker.« Og Fælledparken nævnes som eksempel på en (meget kostbar) fornyelse, der sponsoreres af A.P. Møller-Fonden.

Skrammel eller smart byudstyr?

Foto fra P4 København

I 2010 opsatte Københavns kommune to fodhvilere til cyklisterne langs søerne. Og erfaringerne fra det projekt, der har givet kommunen mod på mere, fortæller programchef i Københavns Kommune Andreas Røhl til P4 København. »Folk har virkelig været glade for dem, og vi har fået mange positive kommentarer fra københavnerne, men vi kan også mærke at folk har en praktisk tilgang til dem. Der er også kommet forslag til justeringer, så de bliver bedre.«
Enten kan man sige: Skal der opstilles endnu mere skrammel på gader og veje? Noget der skal vedligeholdes, grafitti der skal fjernes, ukrudt der gror.
Eller også: Hvor ser det behageligt ud! Hvorfor kommer der ikke også et stativ til trætte fodgængere? Til flaskesamlernes poser, til hundenes snor?

Mindre end en promille til design

Københavns skal være designhovedstad og satse på kreative erhverv. Det er en lille – meget lille – del af aftalen mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale og Konservative om 'København i vækst'. »Parterne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. i drift i 2011 til at analysere muligheden for yderligere at tiltrække kreative erhverv til København og til arbejdet med at forberede København som designhovedstad. Parterne er enige om midlernes forankres hos Kreativt Forum, som også forestår udmøntningen af midlerne,« som der står i aftalen.
Samlet skal der investeres 612 mio. kr. i aftalen, så en halv million synes ikke af meget, faktisk er det mindre end en promille

Nyhavn kun til træskibe

Er det hærværk af historiske omgivelser? Visualisering: Københavns Kommune

Det hænder at ny arkitektur i historiske omgivelser skaber debat, fx i Nyhavn hvor cabaretskibet Liva skal tilbage til kanalen, nu kraftigt ombygget. Nyhavnsforeningen opfordrer de københavnske politikere til at ændre beslutningen, for som foreningen skriver på sin hjemmeside, vil Liva 2 vil vende tilbage »denne gang i form af en ombygget jernpram i flere etager med futuristisk overbygning«. Foreningen mener, at overbygningen i det, de kalder ’en kæmpepram’, vil blokere udsigten over hele solsidens maleriske husrække.

Skøjtebane i Borgergade



Det nuværende Borgergade blev tilovers efter en stor sanering. Foto: Wikepedia

 Indre By Lokaludvalg savner den skøjtebane, som metrobyggeriet har skubbet fra Kongens Nytorv til Toftegårds Plads. Og derfor har lokaludvalget derfor foreslået sig Frue Plads som ny lokalitet, men efterlyser nu eventuelle bedre bud fra københavnerne.
Men den er da alt for lille! Skøjbanen på Kongens Nytorv var også lille i areal, men fordi den var formet som en 'væddeløbsbane', fik den en ny kvalitet. Så hvorfor ikke kigge efter en langbane, fx det mislykkede anlæg Landgreven – som så  kunne være skøjtebane om sommeren. Eller hvad med at indrage Borgergades lange, kedelige parkeringsareal til skøjtebane?

Målet er masser af fodgængere

Her er alt hvad en fodgænger kunne ønske. Eller mangler der et mål? Foto: JG

I Københavns Kommunes oplæg til fodgængerpolitik arbejdes der med 5 fokusområder:

1. Udvikling af gå-kulturen
2. Fodgængerruter og mødesteder
3. Strøggader
4. Trafikknudepunkter

Under trafikknudepunkter findes dog ikke omtale af busstop, der i gadekryds ligger længst muligt fra hinanden, fordi de ikke må ligge før et kryds men altid efter. Har man kommentarer, ligger høringsperioden fra 24. januar til 27. marts 2011.
Man får også muligheden for at give sin mening til kende, når Dansk Fodgængerforbund afholder debatmøde om fodgængerstrategien for København. Det sker onsdag 2. marts kl. 18.30-21.00 på Jagtvej Bibliotek, Jagtvej 227, 3. sal.

Bycykel i København – et forældet produkt

Bycyklen i Sevilla er med gear og affjedring. Foto JG

»Københavns bycykler er verdenskendte,« skriver projektet Bycyklen København. »Stadig flere turister betragter bycyklerne og cykelkulturen som vigtige seværdigheder i København.«
Men ærligt talt: Bycyklen er et forældet skrummel i sammenligning med bycykler i andre byer, og systemet fungerer ikke! Mange cykler forsvinder, og mange cykler kører uden for den tilladte zone.
På verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai var 350 bycykler en af hovedattraktionerne på Den Danske Pavillion, skriver man desuden. De mange gæster må ikke have vidst bedre! Ikke vidst at der findes tidssvarende bycykler i flere europæiske hovedstæder og i mange større byer, fx Sevilla i Spanien. Her er cyklerne moderne, de bliver vedligeholdt, og der er styr på hvor de er, fordi man registrerer sig som bruger.
Må Bycyklen København lade sig inspirere af andre, når den nuværende model i 2013 skal udskiftes!

Flere kanaler, åer og søer i byen!

Lommeparken på Litauens Plads. Foto: Københavns Kommune

Samfundsøkonomisk er det for dyrt for Københavns Kommune at udvide kloakkerne, så de tilpasses det nye klimas voldsommere regnmængder. I stedet skal husejerne selv sørge for at installere kælderventiler.
Det siger eksperter i Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, der skal behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag 17.januar. »Det er ikke og har aldrig været en kommunal opgave at sikre parcelhuse mod oversvømmelser. Derfor er jeg da også overbevist om, at husejerne gerne betaler en højvandslukker, hvis det betyder, at de undgår oversvømmelser og de udgifter, der er forbundet med det,« siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til Politiken.
Eksperterne understreger dog, at hvis for mange husejere installerer kælderventiler, løber kloakvandet i stedet ud på vejen, og hvis problem er det så? Som modtræk vil Københavns Kommune have tagvandet fra større etageejendomme til at løbe ud ud i nedsivningsbassiner i stedet for kloakker. Vandet kan så via kanaler føres videre til fx p-pladser og parker, sådan som man er ved at gøre klar til i den nye minipark, 'lommeparken', Litauens Plads på Vesterbro. Så her skal der måske spilles kajakpolo i stedet for basket.
Men lommeparken er netop mini og nedsivningsordningen er indtil videre frivillig. Så der skal en meget større indsats til: måske skal kommunen selv gå over til nedsivningsanlæg. Og måske skal vand indgå i byens liv i langt større udsrækning, med flere kanaler, åer og søer.

I Albertslund blev regnvandet brugt til kanaler, her set 30 år efter anlæg. Foto fra http://gaaafstand.blogspot.com/

Hvor vigtig er grundlæggeren?

Var Absalon grundlæggeren af København? Foto: Foreningen Dansk Militærhistorie

Hidtil har det være almindelig anerkendt, at København var et fiskerleje, da biskop Absalon fik byen i gave af Kong Valdemar i 1160erne, skriver videnskab.dk. Og det har været anerkendt, at fiskerlejet i løbet af de efterfølgende 50 år voksede til en mindre by. Biskoppen er derfor i århundreder blevet hædret som Københavns grundlægger, senest i 1967 ved Københavns 800-års jubilæum.  Men arkæologerne fra Københavns Bymuseum dokumenterer, at København allerede i 1000-tallet var forholdsvis stor og for længst havde markeret sig som et vigtigt handelscentrum. » Der er da ingen tvivl om, at Absalon gør en masse for København. Men vi har nu beviser på, at der var en stor bymæssig bebyggelse længe før Absalon kommer til. København har klaret sig fint uden Absalon,« siger museumsinspektør Jane Jark Jensen fra Københavns Bymuseum. Flere arkæologiske fund fra de senere års mange udgravninger rundt om i København viser, at byen allerede i begyndelsen af 1000-tallet strakte sig helt fra det nuværende Kongens Nytorv til Rådhuspladsen.  Ifølge videnskab.dk spekulerer arkæologerne bag de fund på, om byens første overhoved i 1000-tallet boede på stormandsgården ved Kongens Nytorv, og at det var måske var ham, der fik byen til at udvikle sig. Men hvorfor er det så vigtigt med en person? Christian den fjerde tillægges æren for Københavns byplanlægning og arkitekturudvikling i 1600-tallet, men spørgsmålet er om det ikke var sket uanset personen? I europæisk sammenhæng var København bagefter den udvikling der skete i renæssancen – en udvikling der skyldtes mange faktorer som spillede sammen,  fx et fremstormende borgerskab samt en større handels- og kulturudveksling

Midlertidigt bydesign kan give inspiration – selvfølgelig!

Foto: Firmaet Undervejs (som var projektleder)

»I det moderne byliv kan midlertidige løsninger give inspiration til permanente løsninger og desuden udfylde en vigtig rolle som igangsætter for sociale og kulturelle aktiviteter, som den strømlinede og rationelle by ofte spænder ben for.« Sådan hedder det i programmet til konferencen ’Midlertidighed på godt og ondt’, som finder sted i Nørrebrohallen 8. februar 2011.
Konferencen bygger på erfaringerne fra’Aktivitets-TestZonen’, et midlertidigt byudviklingsprojekt, der foregik på det tidligere baneterræn tæt på hallen. Her var formålet »… at lave midlertidige, lokalt forankrede aktiviteter og herigennem tilfredsstille et umiddelbart behov for lokale aktiviter, samtidig med at den fremtidige, permanente kultur- og aktivitetspark – Folkeparken – på baneterrænet har haft mulighed for at afprøve idéer, lave borgerdialog osv.« (Og så fik man vist det hele med).
Konferencen afholdes af 2200Kultur i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium og man kan tilmelde sig her.

By i bevægelse: Nye koncepter efterlyses



Zoner for gående, cyklister m.m. fungerer ikke altid lige godt.
Her et – i øvrigt prisbelønnet – eksempl på Frederiksberg! Foto: JG

  Hvordan forbedrer man forholdene for cyklister? Og for fodgængere, løbere, rulleskøjteløbere og lignende 'muskeldrevne' bevægelser. Det gør man vel ved at forbedre forholdene for muskeldrevet bevægelse i byen generelt. Man kunne fx udvikle et nyt koncept for fælleszoner og særzoner for disse grupper.

Fra ensartethed til alsidighed

Det markerede var tidligere lukket område. Nu bliver det til dels tilgængeligt for offentligheden. Foto: santkpetripasssage.dk

Skt. Petri Passage er navnet på en ny officiel vej mellem Nørregade og Larslejrsstræde. Selve  passagen åbnes i august 2011, men udlejningen er i fuld gang. Bygningerne er opført mellem 1833 og 1942 og husede senest KTAS, forgængeren for TDC. Området blev i 2008 overtaget af det amerikanskejede investeringsselskab  Carlyle Europe Real Estate til  udlejning. Og lejerne spænder vidt, fra KVUC som udvider i indre By, til Google.

»Vi har med Skt. Petri Passage arbejdet på at skabe et nyt kvarter i Københavns indre by, så vi kan tiltrække et attraktivt miks af fremtidens kontorlejere, og vi ser frem til at byde Google velkommen i de nye lokaler til sommer,«skriver Anders Hörnqvist fra the Carlyle Groupi en pressemeddelelse.
Skt. Petri Passage er et af mange eksempler på et område, hvor en enkelt virksomhed – her KTAS – overtog og omdannede et bygningsmæssigt alsidigt og historisk område til et ensartet koncernkompleks. Lige overfor ligger Hotel Skt. Petri i det tidligere Daells Varehus, som også opkøbte og i stor stil nedrev historiske ejendomme. Berlingske, Illlum og Magasin du Nord er andre. Med den kommercielle passage ser det ud til, at området kan genvinde sin alsidighed og tilgængelighed.

Der er ikke så mange renæssancehuse tilbage – her er en af årsagerne

Foto fra Wikimedia Commons

4. januar 1786 blev Efterslægtselskabets Skole åbnet i København som borgerlig realskole for drenge Formålet med skolen var at uddanne nyttige og praktiske borgere, skriver Den Store Danske. Der blev undervist i bl.a. i tegning, fysisk træning og moderne fremmedsprog, mens udenadslære og korporlig afstraffelse var bandlyst. Fra 1770 holdt skolen til i en stor bygning fra renæssancen på Østergade i København indtil huset i 1913 – under store offentlige protester – blev nedrevet af grosserer A.C. Illum, som dog lod sig inspirere af renæssancestilen i sit nybyggede stormagasin. Nogle år tidligere var andre renæssancebygninger i Danmark blev nedrevet, og det var baggrunden for den første bygningsfredningslov i 1918.
Skolebygningen blev jævnet med jorden, men skolen – som i slutningen af 1800-tallet var blevet gymnasium – fortsatte, først på Frederiksberg og i 1940 i et dengang moderne og kvalitetspræget skolekompleks ved Utterslev Torv. Her blev den i 1993 omdannet til HF-Centret Efterslægten.

Blad om København bliver til bureau, men fortsætter som hjemmeside

Magasinet KBH har opgivet at fortsætte som gratismagasin om arkitektur, byudvikling og design. I stedet bliver det omdannet til et kommunikationsbureau. »Vi ønsker at tilbyde vores særlige evner for at gøre information indbydende, forståelig og overskuelig,« sagde den nu forhenværende chefredaktør Anders Ojgaard. »Vi mener at vi igennem nu nogle år har været bannerførere for ny, visuel journalistik i Danmark. Vores filosofi er, at man får den klareste kommunikation ved at lade koncept, ord, billeder, grafik, illustration og platform være i spil samtidigt.« Som han udtrykte det.
Der er ikke pt. valgt et nyt navn
Hjemmesiden http://www.magasinetkbh.dk/ fortsætter med bl.a. mulighed for nyhedsbrev.

Haver på toppen af byen

Fremtidig taghave i Birkegade. Illustration fra CopenhagenX

I fremtidens København skal man kunne gå en tur på toppen af byen. Det er ihvertfald visionen for Svendborg Arkitekter, som i Politiken om deres forslag til taghaver. Haverne skal udgøre et forløb på byens tage, og man skal kunne en tur på toppen af  byen. Der er allerede flere andels- eller ejerforeninger som enten har anlagt eller er igang med at anlægge taghaver, fx Birkegade.
Københavns Kommune har erklæret, at alle fremtidige bygninger med taghældninger under 30 grader skal anlægges med grønne tage, primært for at opsuge de stigende mængder regnvand, så det ikke løber ud i kloakerne. Og grønne tage har mange andre fordele, som man kan læse om hos foreningen Grønne Tage.

Her er kommunens liste over grønne tage. og flere er på vej:
8-tallet i Ørestaden

A-huset på Islands Brygge
Bellahus i Ørestaden
Andelsforeningen Birkegade 2-4
Fælleshuset på Frederiks Kaj/Wildersgade
Miljøstation ved Utterslev Mose
Cykelskur på Islands Brygge
Teknik- og Miljøforvaltningens hus, Njalsgade 13-15
Cykelskure i flere grønne gårde
Hotel Palace på Rådhuspladsen
Rigsarkivet i Bernstoffsgade
VM-Bjerget i Ørestaden
Nationalbanken
Posthuset på Jagtvej
Øbrohus på Jagtvej
Apotekergården på Blåmejsevej
Peblinge Dossering 24
Helgolandsgade 6
Miljøstationer i Gartnergade, Møllegade, Vermlandsgade, Retortvej og Tingbjerg,
Netto Friheden
Alhambra sportsklub, Amager
Distriktsbygning Sundholm, Københavns E
Guldbergskolen
Tove Ditlevsens Skole
Nordre Toldbod
Sluseholmen