mandag den 31. januar 2011

Skøjtebane i Borgergade


Det nuværende Borgergade blev tilovers efter en stor sanering. Foto: Wikepedia
 Indre By Lokaludvalg savner den skøjtebane, som metrobyggeriet har skubbet fra Kongens Nytorv til Toftegårds Plads. Og derfor har lokaludvalget derfor foreslået sig Frue Plads som ny lokalitet, men efterlyser nu eventuelle bedre bud fra københavnerne.
Men den er da alt for lille! Skøjbanen på Kongens Nytorv var også lille i areal, men fordi den var formet som en 'væddeløbsbane', fik den en ny kvalitet. Så hvorfor ikke kigge efter en langbane, fx det mislykkede anlæg Landgreven – som så  kunne være skøjtebane om sommeren. Eller hvad med at indrage Borgergades lange, kedelige parkeringsareal til skøjtebane?

mandag den 24. januar 2011

Målet er masser af fodgængere

Her er alt hvad en fodgænger kunne ønske. Eller mangler der et mål? Foto: JG
I Københavns Kommunes oplæg til fodgængerpolitik arbejdes der med 5 fokusområder:
  1. Udvikling af gå-kulturen
  2. Fodgængerruter og mødesteder
  3. Strøggader
  4. Trafikknudepunkter
Under trafikknudepunkter findes dog ikke omtale af busstop, der i gadekryds ligger længst muligt fra hinanden, fordi de ikke må ligge før et kryds men altid efter. Har man kommentarer, ligger høringsperioden fra 24. januar til 27. marts 2011.
Man får også muligheden for at give sin mening til kende, når Dansk Fodgængerforbund afholder debatmøde om fodgængerstrategien for København. Det sker onsdag 2. marts kl. 18.30-21.00 på Jagtvej Bibliotek, Jagtvej 227, 3. sal.






torsdag den 20. januar 2011

Bycykel i København – et forældet produkt

Bycyklen i Sevilla er med gear og affjedring. Foto JG
»Københavns bycykler er verdenskendte,« skriver projektet Bycyklen København. »Stadig flere turister betragter bycyklerne og cykelkulturen som vigtige seværdigheder i København.«
Men ærligt talt: Bycyklen er et forældet skrummel i sammenligning med bycykler i andre byer, og systemet fungerer ikke! Mange cykler forsvinder, og mange cykler kører uden for den tilladte zone.
På verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai var 350 bycykler en af hovedattraktionerne på Den Danske Pavillion, skriver man desuden. De mange gæster må ikke have vidst bedre! Ikke vidst at der findes tidssvarende bycykler i flere europæiske hovedstæder og i mange større byer, fx Sevilla i Spanien. Her er cyklerne moderne, de bliver vedligeholdt, og der er styr på hvor de er, fordi man registrerer sig som bruger.
Må Bycyklen København lade sig inspirere af andre, når den nuværende model i 2013 skal udskiftes!

mandag den 17. januar 2011

Flere kanaler, åer og søer i byen!

Lommeparken på Litauens Plads. Foto: Københavns Kommune
Samfundsøkonomisk er det for dyrt for Københavns Kommune at udvide kloakkerne, så de tilpasses det nye klimas voldsommere regnmængder. I stedet skal husejerne selv sørge for at installere kælderventiler.
Det siger eksperter i Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, der skal behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag 17.januar. »Det er ikke og har aldrig været en kommunal opgave at sikre parcelhuse mod oversvømmelser. Derfor er jeg da også overbevist om, at husejerne gerne betaler en højvandslukker, hvis det betyder, at de undgår oversvømmelser og de udgifter, der er forbundet med det,« siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til Politiken.
Eksperterne understreger dog, at hvis for mange husejere installerer kælderventiler, løber kloakvandet i stedet ud på vejen, og hvis problem er det så? Som modtræk vil Københavns Kommune have tagvandet fra større etageejendomme til at løbe ud ud i nedsivningsbassiner i stedet for kloakker. Vandet kan så via kanaler føres videre til fx p-pladser og parker, sådan som man er ved at gøre klar til i den nye minipark, 'lommeparken', Litauens Plads på Vesterbro. Så her skal der måske spilles kajakpolo i stedet for basket.
Men lommeparken er netop mini og nedsivningsordningen er indtil videre frivillig. Så der skal en meget større indsats til: måske skal kommunen selv gå over til nedsivningsanlæg. Og måske skal vand indgå i byens liv i langt større udsrækning, med flere kanaler, åer og søer.
I Albertslund blev regnvandet brugt til kanaler, her set 30 år efter anlæg. Foto fra http://gaaafstand.blogspot.com/

lørdag den 15. januar 2011

Hvor vigtig er grundlæggeren?

Var Absalon grundlæggeren af København? Foto: Foreningen Dansk Militærhistorie
Hidtil har det være almindelig anerkendt, at København var et fiskerleje, da biskop Absalon fik byen i gave af Kong Valdemar i 1160erne, skriver videnskab.dk. Og det har været anerkendt, at fiskerlejet i løbet af de efterfølgende 50 år voksede til en mindre by. Biskoppen er derfor i århundreder blevet hædret som Københavns grundlægger, senest i 1967 ved Københavns 800-års jubilæum.  Men arkæologerne fra Københavns Bymuseum dokumenterer, at København allerede i 1000-tallet var forholdsvis stor og for længst havde markeret sig som et vigtigt handelscentrum. » Der er da ingen tvivl om, at Absalon gør en masse for København. Men vi har nu beviser på, at der var en stor bymæssig bebyggelse længe før Absalon kommer til. København har klaret sig fint uden Absalon,« siger museumsinspektør Jane Jark Jensen fra Københavns Bymuseum. Flere arkæologiske fund fra de senere års mange udgravninger rundt om i København viser, at byen allerede i begyndelsen af 1000-tallet strakte sig helt fra det nuværende Kongens Nytorv til Rådhuspladsen.  Ifølge videnskab.dk spekulerer arkæologerne bag de fund på, om byens første overhoved i 1000-tallet boede på stormandsgården ved Kongens Nytorv, og at det var måske var ham, der fik byen til at udvikle sig. Men hvorfor er det så vigtigt med en person? Christian den fjerde tillægges æren for Københavns byplanlægning og arkitekturudvikling i 1600-tallet, men spørgsmålet er om det ikke var sket uanset personen? I europæisk sammenhæng var København bagefter den udvikling der skete i renæssancen – en udvikling der skyldtes mange faktorer som spillede sammen,  fx et fremstormende borgerskab samt en større handels- og kulturudveksling

fredag den 14. januar 2011

Midlertidigt bydesign kan give inspiration – selvfølgelig!

Foto: Firmaet Undervejs (som var projektleder)
»I det moderne byliv kan midlertidige løsninger give inspiration til permanente løsninger og desuden udfylde en vigtig rolle som igangsætter for sociale og kulturelle aktiviteter, som den strømlinede og rationelle by ofte spænder ben for.« Sådan hedder det i programmet til konferencen ’Midlertidighed på godt og ondt’, som finder sted i Nørrebrohallen 8. februar 2011.
Konferencen bygger på erfaringerne fra’Aktivitets-TestZonen’, et midlertidigt byudviklingsprojekt, der foregik på det tidligere baneterræn tæt på hallen. Her var formålet »… at lave midlertidige, lokalt forankrede aktiviteter og herigennem tilfredsstille et umiddelbart behov for lokale aktiviter, samtidig med at den fremtidige, permanente kultur- og aktivitetspark – Folkeparken – på baneterrænet har haft mulighed for at afprøve idéer, lave borgerdialog osv.« (Og så fik man vist det hele med).
Konferencen afholdes af 2200Kultur i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium og man kan tilmelde sig her.

mandag den 10. januar 2011

By i bevægelse: Nye koncepter efterlyses


Zoner for gående, cyklister m.m. fungerer ikke altid lige godt.
Her et – i øvrigt prisbelønnet – eksempl på Frederiksberg! Foto: JG
  Hvordan forbedrer man forholdene for cyklister? Og for fodgængere, løbere, rulleskøjteløbere og lignende 'muskeldrevne' bevægelser. Det gør man vel ved at forbedre forholdene for muskeldrevet bevægelse i byen generelt. Man kunne fx udvikle et nyt koncept for fælleszoner og særzoner for disse grupper.

onsdag den 5. januar 2011

Fra ensartethed til alsidighed

Det markerede var tidligere lukket område. Nu bliver det til dels tilgængeligt for offentligheden. Foto: santkpetripasssage.dk
Skt. Petri Passage er navnet på en ny officiel vej mellem Nørregade og Larslejrsstræde. Selve  passagen åbnes i august 2011, men udlejningen er i fuld gang. Bygningerne er opført mellem 1833 og 1942 og husede senest KTAS, forgængeren for TDC. Området blev i 2008 overtaget af det amerikanskejede investeringsselskab  Carlyle Europe Real Estate til  udlejning. Og lejerne spænder vidt, fra KVUC som udvider i indre By, til Google.
»Vi har med Skt. Petri Passage arbejdet på at skabe et nyt kvarter i Københavns indre by, så vi kan tiltrække et attraktivt miks af fremtidens kontorlejere, og vi ser frem til at byde Google velkommen i de nye lokaler til sommer,«skriver Anders Hörnqvist fra the Carlyle Groupi en pressemeddelelse.
Skt. Petri Passage er et af mange eksempler på et område, hvor en enkelt virksomhed – her KTAS – overtog og omdannede et bygningsmæssigt alsidigt og historisk område til et ensartet koncernkompleks. Lige overfor ligger Hotel Skt. Petri i det tidligere Daells Varehus, som også opkøbte og i stor stil nedrev historiske ejendomme. Berlingske, Illlum og Magasin du Nord er andre. Med den kommercielle passage ser det ud til, at området kan genvinde sin alsidighed og tilgængelighed.

tirsdag den 4. januar 2011

Der er ikke så mange renæssancehuse tilbage – her er en af årsagerne

Foto fra Wikimedia Commons
4. januar 1786 blev Efterslægtselskabets Skole åbnet i København som borgerlig realskole for drenge Formålet med skolen var at uddanne nyttige og praktiske borgere, skriver Den Store Danske. Der blev undervist i bl.a. i tegning, fysisk træning og moderne fremmedsprog, mens udenadslære og korporlig afstraffelse var bandlyst. Fra 1770 holdt skolen til i en stor bygning fra renæssancen på Østergade i København indtil huset i 1913 – under store offentlige protester – blev nedrevet af grosserer A.C. Illum, som dog lod sig inspirere af renæssancestilen i sit nybyggede stormagasin. Nogle år tidligere var andre renæssancebygninger i Danmark blev nedrevet, og det var baggrunden for den første bygningsfredningslov i 1918.
Skolebygningen blev jævnet med jorden, men skolen – som i slutningen af 1800-tallet var blevet gymnasium – fortsatte, først på Frederiksberg og i 1940 i et dengang moderne og kvalitetspræget skolekompleks ved Utterslev Torv. Her blev den i 1993 omdannet til HF-Centret Efterslægten.

mandag den 3. januar 2011

Blad om København bliver til bureau, men fortsætter som hjemmeside

Magasinet KBH har opgivet at fortsætte som gratismagasin om arkitektur, byudvikling og design. I stedet bliver det omdannet til et kommunikationsbureau. »Vi ønsker at tilbyde vores særlige evner for at gøre information indbydende, forståelig og overskuelig,« sagde den nu forhenværende chefredaktør Anders Ojgaard. »Vi mener at vi igennem nu nogle år har været bannerførere for ny, visuel journalistik i Danmark. Vores filosofi er, at man får den klareste kommunikation ved at lade koncept, ord, billeder, grafik, illustration og platform være i spil samtidigt.« Som han udtrykte det.
Der er ikke pt. valgt et nyt navn

Hjemmesiden http://www.magasinetkbh.dk/ fortsætter med bl.a. mulighed for nyhedsbrev.

søndag den 2. januar 2011

Haver på toppen af byen

Fremtidig taghave i Birkegade. Illustration fra CopenhagenX
I fremtidens København skal man kunne gå en tur på toppen af byen. Det er ihvertfald visionen for Svendborg Arkitekter, som i Politiken om deres forslag til taghaver. Haverne skal udgøre et forløb på byens tage, og man skal kunne en tur på toppen af  byen. Der er allerede flere andels- eller ejerforeninger som enten har anlagt eller er igang med at anlægge taghaver, fx Birkegade.
Københavns Kommune har erklæret, at alle fremtidige bygninger med taghældninger under 30 grader skal anlægges med grønne tage, primært for at opsuge de stigende mængder regnvand, så det ikke løber ud i kloakerne. Og grønne tage har mange andre fordele, som man kan læse om hos foreningen Grønne Tage.

Her er kommunens liste over grønne tage. og flere er på vej:
8-tallet i Ørestaden

A-huset på Islands Brygge
Bellahus i Ørestaden
Andelsforeningen Birkegade 2-4
Fælleshuset på Frederiks Kaj/Wildersgade
Miljøstation ved Utterslev Mose
Cykelskur på Islands Brygge
Teknik- og Miljøforvaltningens hus, Njalsgade 13-15
Cykelskure i flere grønne gårde
Hotel Palace på Rådhuspladsen
Rigsarkivet i Bernstoffsgade
VM-Bjerget i Ørestaden
Nationalbanken
Posthuset på Jagtvej
Øbrohus på Jagtvej
Apotekergården på Blåmejsevej
Peblinge Dossering 24
Helgolandsgade 6
Miljøstationer i Gartnergade, Møllegade, Vermlandsgade, Retortvej og Tingbjerg,
Netto Friheden
Alhambra sportsklub, Amager
Distriktsbygning Sundholm, Københavns E
Guldbergskolen
Tove Ditlevsens Skole
Nordre Toldbod
Sluseholmen