Efterlyses: Ideer til 6 km hegn

Levende hegn omkring byggepladsen på Enghave Plads. Foto: Konserves Partiet

’Byens Hegn – cool construction’ er navnet på et samarbejde mellem Metroselskabet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og det går ud på at udsmykke de ialt 6 km hegn, der er sat op i forbindelse med byggeriet af Cityringen. Ambitionerne er at det skal være en platform for kreative projekter, kulturformidling og gode byrum, fx ved at bruge hegnene som vertikale haver, byrumsmøbler, kunst og kulturformidling.

Midlertidig byudvikling

Midlertidig arkitektur på Roskilde Festival. Foto: DAC

Copenhagen X inviterer til debat om »den midlertidige arkitekturs potentialer i byen«. Man kan høre om de hidtidige erfaringer med »midlertidighed som instrument for forandringer i byen« og man kan deltage i debatten. Husk der er tilmelding hos Copenhagen X. 

Oplægsholderne er følgende …

Lars Holten, direktør i Carlsberg Ejendomme: Om midlertidighed som et strategisk redskab i byudviklingen i området.

Esben Danielsen, udviklingschef, Roskilde Festival: Om midlertidighed som et potentiale og medejerskab og aktiv deltagelse i skabelsen af de fysiske omgivelser. (Se også hos DAC).

Jesper Koefoed-Melson og Christian Fumz fra Givrum.nu: Om potentialer i at aktivere byens eksisterende og tomme bygninger med midlertidige installationer.

Modelby til historisk fornøjelse

’Non-Stop Action’ fra 1990. Illustration: Alan Wolfson

Alan Wolfson laver byskulpturer i miniatureformat (Minature Urban Sculptures) og på udstillingen 'Otherworldly: Optical Delusions and Small Realities' på MAD (the Museum of Arts and Design) i New York kan man se hans modeller frem til 18 september. 

Måske en ide til Københavns Museum, som i forvejen har sin modelby fra 1500-tallet. Det kunne være en model af det Borgergade-kvarteret, et af Københavns ældste kvarter, som blev jævnet med jorden i store saneringer i 1940’erne og 50’erne.

Vandet fra Lyngbyvej

Projektchef  for den kommende Nordhavnsvej, Anne Kongsfelt,  er urolig for, om den nu også er tilstrækkeligt sikret mod oversvømmelse. en stor del af vejen skal nemlig ligge i en tunnel. Og hun har derfor ifølge ingenioren.dk sendt projektet tilbage til ingeniørerne som skal tegne forbindelsen. Hun vil have svar på, om tunnel-delen risikerer at blive oversvømmet. For ved voldsomme regnskyl løber vandet fra de højtliggende områder i Gladsaxe, Gentofte og Nørrebro ned i Lyngbyvejen ved S-togsbroen – lige der hvor den nye vejforbindelse skal udgå.

Artiklen får mange kommentarer, bl.a. om den nye vejtunnel ikke kunne fungere som overløb for regvandet – som jo bliver blandet med kloakvand. Det får også flere til at være bekymret for forureningen af Svanemøllebugten. Men som en læser skriver, så sker det i forvejen. Gentofte Kommune har sit eget overløbsrør i Svanemøllebugten, hvor der i ved krakftig regn lukkes store mængder urenset regnvand ud. Ligesom Københavns Kommune har et uofficielt overløbsrør for enden af Scherfigsvej nede hos WHO, hvor regnvandet frit løber hen over græsplænen i 10 meters bredde, »og ud i Svanemølle Bugten som et brusende vandfald«. Når det sker, bliver der badeforbud i SvanemøllebugtenVande.

Er du klimaparat?

Grøn rabat til regnvand. Foto: Life

Klimaparate bylandskaber! Det er titlen på en offentlig tiltrædelsesforelæsning for Marina Bergen Jensen,ny ansat som professor med særlige opgaver i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset klimaforandringer på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Mere kontant handler forelæsningen om hvordan man kan håndtere regnvand i byen. Det foregår fredag 9. september 2011 i Festauditoriet, Bülowsvej 17 på Frederiksberg. 

Oversvømning på kort tid

P-pladsen bag Frederiksberg Rådhus tjener i forvejen flere formål. Foto: JG

Foreningen Dansk Beton – som blev dannet i 2007 af Betonelement-Foreningen, Dansk Fabriksbetonforening og Dansk Beton Industriforening – har meldt ud, at fremtidens oversvømmelser skal undgås ved en blanding af større kloakker, lokal nedsivning og flere overløbsbassiner, dog med fokus på større kloakker i byområder.

»Alternative forslag som at dreje nedløbsrørene en halv omgang, så regnvandet løber ud i gaderne, eller at oversvømme boldbaner har fået stor fokus i medierne. Men den type lokal nedsivning er ikke løsningen ved skybrud. Især ikke i byerne, hvor de grønne arealer til lokal nedsivning er begrænsede. Derfor er der ingen vej uden om investeringer i større kloakkapacitet og flere opsamlingsbassiner,« siger René Kjærsgaard-Nielsen, formand for Dansk Beton.

»Generelt set er det dog en god idé at kombinere større kloakkapacitet og flere overløbsbassiner med lokal nedsivning på arealer, hvor det er muligt. På den måde opnår kommunerne bæredygtige løsninger for både økonomi og miljø.« Så bykommunerne må i gang med overløbsbassiner, fx i parker og på parkeringspladser. Her et par forslag til oversvømmingsbassiner i hovedstaden – som også kan fungere i tørre perioder: 

• Ved kortids-parkeringsanlæg, fx ved Parken og bag Frederiksberg Rådhus.
• I de store parker, fx Nørrebroparken, Fælledparken, Grøndalsparken og Søndermarken, evt. kombineret med kanalsystemer.
• På udvalgte pladser og byggetomter, evt. kombineret med kanalsystemer.

Uden muligheder for vand

Fin kælkebakke. Men hvad med regnmasserne?. Foto: JG

Allerede i 2010 var der mange forslag til hvordan man i København kunne håndtere de voldsomme regnskyl. Fx foreslog Per Jacobsen, forsyningsdirektør for vand og kloak i Københavns Energi, i ingenioren.dk et system af kanaler som supplement til andre løsninger (nedsivning, grønne tage mm.). Der er vist ingen kommunale forslag til kanaler – og oversvømningsanlæg – i de mange kommunale nyanlæg. De nyrenoverede parker, Nørrebroparken og Fælledparken, er fyldt af æstetik, sport og leg, men har ingen muligheder for vand

Romaer kan inddrages i byen

Roma i Brno. Foto: romnet.dk

Romaer er ikke populære i København. De tigger og bor som andre hjemløse i forladte huse og på Amager Fælled. I andre lande bor de fast, fx i Brno, den næststørste by i Tjekkiet, hvor  3 % af befolkningen er romaer. Men her har myndighederne forsøgt sig med såkaldt integrerede byfornyelsesaktiviteter, skriver urbact.dk som er en del af  et europæisk netværk til fremme af bæredygtig byudvikling. 

I  Brno lever mange  af roma-familierne i nedslidte lejligheder uden at betale husleje. Her opstod idéen om at lade lejere hjælpe myndighederne med at genopbygge deres eget hjem, således at de kunne betale deres gæld af og forhandle gyldige lejemål. NGO'er og lokale myndigheder har oprettet et ’arbejde-for-gæld’-program. Dette arbejde bestod hovedsageligt i rengøring af de ubrugte rum, og de penge, der blev tjent, blev fratrukket gælden. Resultatet er, at et stort antal mennesker ikke kun har fået ryddet ud i deres gæld, men også er begyndt på regelmæssige lejebetalinger.

Nøglen til succes, skriver urbact.dk,  »... har været den aktive inddragelse af beboerne i forvaltningen og administrationen, samt økonomisk støtte og engagement fra de lokale myndigheder. Projektet har et frivilligt 'Selvadministrations- og forvaltningsudvalg', og dette eksempel kan betragtes som en model for god og relevant praksis i alle byer.« 

Magasin om byen. Eller er det?

Et kvartalsmagasin ihvertfald om mennesker.

»Hos Københavner skal der være autentisk og højt til loftet«. Sådan lyder programerklæringen fra det nye kvartalsmagasin Københavner. Og man kunne tilføje: »Du skal også have god tid og en stærk læselyst«. For magasinet lægger ud med artikler der er længere end Frederikssundsvej og i en ikke umiddelbart tilgængelig stil.
Der er essays, fx om Sydhavnen, om Amager og om Master Fatmans performance i Hvidovre i firserne. Og der er en artikel fra åbningsaftenen på Diskotek U-Matic, også i firserne.
Der er også artikler om nutiden, fx opskriften på Atlas Bars rødbedebøffer.
Modtagelsen har generelt ikke været venlig. Fx skriver Redaktøren af Kommunikationsforum, Timme Bisgaard Munk:
»Trods ambitioner om at ligne både Press og The New Yorker, er magasinet Københavner lige så tandløst som Bo Bedre. Det er netop det, der er så provokerende. For mens Danmark er i krise, så vælger Københavns in-crowd atter engang at lukke øjnene for alt andet end sig selv. Er det ikke på tide, at gammel-hipsterne begraver sig selv som journalist-type?«

Første udgave er på 148 sider og koster 50 kr. 

Inkluderende design i grønt, sort og rødt

Russisk historie på Nørrebro. Foto: KBH

Den røde Plads er den enorme plads i Moskva, der blev brugt til militærparader i sovjettiden – og stadig bliver det. Det er også her den sovjetiske leder Lenin ligger som balsameret lig i et mausulæum. Og fra midten af august bliver pladsen også den centrale del af Superkilen, området fra Nørrebrogade til Tagensvej. Hele området skal indrettes med byudstyr fra 57 lande, bl.a. et marokkansk springvand og indonesiske gynger – og så den gigantiske farvelade i røde farver, den russiske plads med russiske og kommunistiske symboler. Der bliver noget at male videre på for farveglade københavnere!

Nabohusene har også fået en rød omgang, her tilsat et par improvisationer. Foto: JG

 Ifølge planen for Superkilen skal området inddeles i tre zoner med tre forskellige identitetsskabende farver, grøn, sort og rød. Og farverne skal danne en slags kulisse til udsmykningen.
Formålet for Superkilen er i øvrigt at integrere/inkludere områdets indvandrere i det danske samfund – ved at vise at København værdsætter deres kultur og oprindelse. Så de mange russere bliver sikkert glade for den nye plads. Og i den anden anden af parken er der symboler på USA til glæde for de amerikanske indvandrere.
Mere seriøst, så er formålet som citeret fra Københavns Kommune: »Projektet skal medvirke til at udvikle Mimersgadekvarteret til gavn for beboerne og resten af Københavnerne. Superkilen skal være en driver for en positiv udvikling i bydelen både på det fysiske og det menneskelige plan.«