En velfungerende torvehal med eller uden pynt

Torvehaller var tidligere rigt dekoreret, som her i Malaga. Foto: JG

Arkitekten Hans Peter Hagens har arbejdet i flere år på at få bygget Torvehallerne, Københavns nye markedsplads. Og ifølge politiken.dk har han også arbejdet hårdt på arkitektonisk at definere, hvad en torvehal skal kunne. I sin research har han været rundt til torvehaller i hele verden for at finde de bedste løsninger. Bl.a. skal der være et godt samspil mellem staderne inde og ude, hvad der bl.a. har medført at over 20 af de store ruder i hallerne kan hejses op når vejret tillader det. Hallerne er desuden inddelt i moduler a 50 kvadratmeter, som kan underopdeles, så den mindste stadeplads bliver på 12,5 kvadratmeter. Det er størrelser som angiveligt går igen overalt i verden, og det giver plads til mange små leverandører.

Historiske torvehaller er ofte dekoreret, men i København er stilen ’diskret hightech’ – ifølge Hans Peter Hagens for at understrege, at det er fødevarerne der er det centrale, og sammen med folkelivet skal det være udsmykningen.
Er man medlem af Politiken Plus kan man høre om Torvehallerne fra arkitektens egen mund. Det sker 26. oktober. 

- biler + cykler = mere cykleparkering (skulle man tro)

Gaderne var tømt for biler, så hvorfor ikke cykelparkering dér? Foto: JG

Der var masser af  gadeplads under VM i landevejscykling. Derfor var der også mange flere cykler end normalt, og cyklisterne havde gaden stort set for sig selv. Men der var ikke mere cykelparkering af den grund, selvom det ellers havde været en mulighed for at afprøve alternative muligheder i stedet for at blokere for alle – som her ved Antonigade/Kristen Bernikows Gade. 

Budgetpenge mod skybrud

50 mio. kr. Så meget (eller lidt) vil Københavns Kommune bruge i 2012 til ’ klimatilpasningsprojekter’, dvs til at undgå skader ved kommende skybrud. Pengene er bevilget i budgetforliget mellem partierne på rådhuset minus Enhedslisten. Pengene er ikke øremærket, men kan bruges til en række navngivne projekter, men en række indlysende forslag ikke er nævnt, fx hvordan de kommunale bygninger, parker, p-anlæg kan indgå i klimatilpasningen. Men er er de navngivne forslag :

• »Harrestrup Å genoprettes og omlægges, hvilket dels bidrager med rekreative værdier og et bedre vandmiljø, dels bidrager til byens overordnede klimatilpasning, da åen dimensioneres så kraftig nedbør kan afledes.«
• »Demonstrationsprojekt lokalt afledt regnvand (LAR). Eksempelprojekt om LAR-løsninger, der skal vise, hvordan klimatilpasning indarbejdes i byens eksisterende planlægning og fornyelse af byen.
• »Plan B–løsninger der sikrer, at regnvandet ved skybrud dirigeres derhen, hvor det gør mindst skade. Dette gøres eksempelvis ved justering af fortovshøjder mv. Der vil i den forbindelse kunne være behov for genopretning af vejen i øvrigt.«
• »Rørlægning fra Emdrup til Øresund, Vilhelmdahlsløbet, så sø- og regnvand kan afledes til havet for at afhjælpe oversvømmelser, bl.a. i området omkring Ryparken Station og kvarteret ved Svanemølle kasernen.