torsdag den 19. december 2013

Skib som alternativ til tung lastvognstrafik

Når jorden er fjernet, bliver der promenade. Foto: Realdania

»Projektet viser, at små skibe stadig har deres berettigelse i en tid, hvor udviklingen går mod færre og større havne. Her lægger vi til ved en midlertidig kaj direkte ved byggepladsen og læsser mange tusinde tons med store kraner. Kajen har vi i øvrigt selv været med til at designe til formålet. Alt i alt kombinerer projektmodellen høj pålidelighed og effektivitet med optimal bæredygtighed og attraktiv totaløkonomi.« Sådan fortæller Jens Madsen til bygtek.dk. Jens Madsen er partner i WaterWay Shipping, som skal fjerne 100.000 tons jord fra et nyt 3-tages parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen.
»Skibet kan lægge til ved byggepladsen, og i en enkelt daglig last kan vi have 2100 tons jord. Det svarer til, at vi hver dag sparer København for 63 lastbiler, der kører frem og tilbage, siger siger Christian Foshammer, der leder byggeriet for hos NCC Construction.

Så tænk hvis f.eks. Metroselskabet havde flyttet byggepladsen i Nørrebroparken få hundrede meter til den tidligere godsbaneteminal ved Nørrebro Station. Så kunne der været sparet mange lastvognstog på det tætbefolkede Nørrebro.