Mobile idræts- og kulturanlæg er populære

Midlertidige og mobile idræts- og kulturanlæg er populære. Og Lokale- og Anlægsfonden får derfor ofte ansøgninger om projekter. Derfor vil fonden igang med at kortlægge potentialet i de midlertidige og mobile anlæg, og man vil undersøge mulighederne for at få udviklet og afprøvet nye typer af anlæg og nye materialer.
Og fordi der de kommende år vil være års fokus på klima og miljø, vil fonden også fremme miljøinitiativer, der »i særlig grad understøtter en aktiv kropskultur gennem nye teknologiske løsninger og nye arkitektoniske formsprog«, som fonden skriver i sit program for perioden 2009-2011.

Sæt svømmehaller i stand eller brug dem til noget andet

Nedslidte svømmehaller skal kunne bruges til nye former for vandaktivitet – eller helt andre formål i årene 2009-2011, hvis det står til Lokale- og Anlægsfonden. Svømning er blandt de mest populære idrætsaktiviteter, oplyser fonden, som vurderer at en stor del af landets svømmehaller er så nedslidte at de enten skal sættes i stand eller bruges til noget helt andet.
Fonden vil kortlægge behovet for ombygninger til vandaktivitet og nye formål, indhente dansk og udenlandsk inspiration og udvikle forslag til ny udnyttelse af svømmehaller.

Bedre forhold for kano, kajak og roning

Kanonbådsskurene på Holmen kunne være blevet brugt af roere, i stedet blev de kontorer.

Der skal være flere såkaldte 'støttepunkter' for kano, kajak og roning i årene 2009-2011, hvis det står til Lokale- og Anlægsfonden. I fonden mener man nemlig, at denne aktivitet på vandet er vokset betragteligt, uden at faciliteterne i havet, på søer og i åer er fulgt med. Lokale- og Anlægsfonden vil derfor arbejde på at øge antallet f. eks. kajakhavne, overdækkede opholdsarealer, bådebroer og pontonanlæg.
I samme anledning kunne København måske få roanlæg i de vandområder, som i dag ikke er tilgængelige på vandet, først og fremmest Søerne og Utterslev Mose og hele havneløbet. Og på længere sigt kunne København måske få genskabt dele af de tidligere åer, som i dag løber i rør i Grøndalsparken og Vigerslevparken.

Nyt liv til tomme kirker

Illustration: Krydsrum Arkitekter

Hvordan kan en bykirke i fremtiden blive et dynamisk hus for kultur og fysisk aktivitet og fremstå som et naturligt samlingspunkt i lokalmiljøet? Hvordan kan man fortolke arkitekturen, relationerne mellem nyt/gammelt og udvikling - i modsætning til afvikling?

Det var nogle af de udfordringer, som konkurrencen 'Nyt liv i bykirken' stillede.

Konkurrencen var udskrevet af Center for Idræt og Arkitektur og Kunstakademiets Arkitektskole og tegnestuen Krydsrum Arkitekter vandt med 'Light Transitions'. Et af elementer er at indsætte en performance-box af glasfiber i kirkerummet.

Deltage i debatten om Nordhavn!

Illustration: Cobe Arkitekter

15. januar inviterer By & Havn alle til at møde de tre vindere af den internationale idékonkurrence. Her kan man give vinderne input til, hvordan de kan styrke deres projekter, skriver Københavns Kommune. I marts 2009 beslutter By & Havn endeligt, hvilke af de tre vinderforslag, der skal danne grundlag for byudviklingen i Nordhavn. Det endelige projekt gives videre til Københavns Kommune.Fra marts 2009 udvikler Københavns Kommune et kommuneplantillæg og en lokalplan for den indre del af Nordhavn. I 2010 bliver planerne sendt i offentlig høring, inden Københavns Borgerrepræsentation vedtager dem. I den forbindelse inviterer Københavns Kommune til debat. Følg med her på kommunens særlige Nordhavn-hjemmeside.

Forslagene kan ses udstillet fra torsdag 18. til søndag 21 december kl. 13-17.30 i
Pakhus 53, Klubiensvej 8, Frihavnen.

Det ser hyggeligt ud – men det bliver tæt

Illustration: Polyform

Der fiskes, spises is, padles – og mennesker bevæger sig i harmoni med hinanden på billederne af de tre vinderforslag til en ny Nordhavn, som blev præsenteret torsdag 18. december.

De tre forslag var vidt forskellige i det ydre udtryk med henholdsvis det urbane, det landskabelige og det metropol-agtige. Men høj, tæt bebyggelse har de alle som fælles baggrund , det er simpelthen betingelsen for at udvikle Nordhavnen fra havn til et byområde. Overskuddet skal nemlig betale for Københavns nye metro, Cityringen.

De tre vindere var:

... Den danske tegnestue Polyform i samarbejde med Cenergia Energi Consulting, Deloitte og Oluf Jørgensen A/S med projektet 'Nordre Frikvarter'.

Dommerne skrev: »Forslaget bygger på erfaringer fra kendte gode byer kombineret med fremtidens krav og drømme – og er især valgt på grund af dets overbevisende strukturplan – den overordnede plan for hele Nordhavnen, der er både indlevet og velfunderet«.
... Den danske tegnestue COBE i samarbejde med SLETH arkitekter og ingeniørfirmaet Rambøll med projektet 'Nordholmene, urban delta'.

Dommerne skrev: »Forslaget opdeler Nordhavnen i en række selvstændige holme med hver sin særlige identitet og er især valgt på grund af den foreslåede strukturplan, der giver store forventninger om det der kaldes 'den gode by'«.
... De norske tegnestueer 70° N arkitektur og Dahl & Uhre arkitekter med projektet 'Excentral Park – Edge Dynamics'.

Dommerne skrev: »Forslaget bygger primært på et landskabskoncept, der udlægger et bredt parkbånd hele vejen rundt om Nordhavnen og er især valgt på grund af dets forståelse for at udnytte stedets særlige natur og skabe tætte relationer mellem land og vand«.

Kan Nørrebrogade lukkes uden politi?

Politiet anbefaler at forsøget med Nørrebrogade fortsætter. Men politiet, Sektionen for Vejsager, påpeger, at »den optiske linje« kan få en del bilister til at tro, at de bare kan køre igennem bussluserne– hvilket ret mange gør, faktisk et par stykker i minuttet, som man kan læse i rapporten om forsøget. Det mener politiet egentlig også er kommunens skyld, fordi der stadig ikke sat tydelige skilte op – »hvorfor vi har valgt ikke at håndhæve restriktioner i en mere massiv indsats før de etableret«. Som politiet skriver til kommunens Center for Trafik.
Den nuværende indretning af gaderummet kan altså ikke overbevise et stort antal bilister om at de skal køre uden om Nørrebrogade.

Nørrebrogade-forsøget et både-og

Nørrebrogade blev den store vinder ved trafikforsøget, Elmegade den store taber, fordi den havde en stigning i biltrafikken på over 70 %. Dog har gaden mistet busserne, som i stedet kører på Fælledvej. Det kan opleves både positivt og negativ. Og sådan er det meget i Nørrebrogade-forsøget der er. Forsøget var sat igang med tre formål – og ingen af dem kan der siges noget entydigt om ifølge den undersøgelse, som blev foretaget af ingeniørfirmaet COWI.

1. Byrummet skulle forskønnes og bylivet styrkes.
2. Cyklisternes forhold skulle forbedres på belastede strækninger.
3. Den kollektive transport skulle styrkes.

For at tage den kollektive transport først, så ved man ikke, om forsøget er en forbedring, fordi bussernes køreplaner ikke havde taget hensyn til forsøget! Den største forbedring er, at buspassagererne ikke er så bange for cyklisterne som tidligere, fordi de har fået en helle ved busstoppestederne.
Cyklisterne har fået mere plads visse steder, men de skiftevis brede og smalle cykelstier angives som et problem. Det er også et problem, at cykelstier og cykelbaner i langt højere grad er blevet brugt til parkering. Men COWI kan ikke angive, om der er kommet ret mange flere cyklister i forsøgperioden. Måske er der kommet 15 % flere, men det kræver en længere periode (med fx sommervejr) for at finde ud af.
Og hvad angår et smukkere byrum, så konkluderer undersøgelsen, at byrummet selvfølgelig opleves rarere med mindre biltrafik, men at man burde bruge de færre biler til at skabe en mere fodgængervenlig udformning af gaderummet.

Bølgebad på Kalvebod Brygge

Illustration fra projektet

‘Metropolzonen’ er navnet på det projekt, som Københavns Kommune i 2007 satte igang for at skabe arkitektonisk sammenhæng i det store område fra Kalvebod Brygge til Skt. Jørgens Sø, fra Hovedbanegården over Rådhuspladsen til Vester Voldgade. Ifølge kommunen har området i flere år været præget af manglende overordnet planlægning – som jo sådan set er kommunens ansvar. Derfor skal projektet ‘Metropolzonen’ samle en række initiativer til et til fælles mål.
‘Kalvebod Bølge’ er det første af et sådant initiativ. Det skal være en maritim oplevelses-zone på Kalvebod Brygge ud for ud for Hotel Mariott og Nykredit. Det er et området, som fra mange sider er skældt ud for sin ensformige bebyggelse og døde havnekaj – død især fordi kajen hører til ejendommene, og de hidtidige ejere har ikke villet tillade arrangementer som kunne skabe liv. (Det vil de måske nu?)
‘Kalvebod Bølge’ blev præsenteret onsdag 10. december. Bølgebadet er et resultat af en konkurrence, som blev vundet af det rådgivende ingeniørfirma Sloth Møller A/S sammen med et team af arkitektfirmaerne KLAR og JDS Architects, firmaet Manto, ekspert i oplevelsesøkonomi, idrætskonsulenterne WWAP og konsulentfirmaet U-Turn, der har stået for en såkaldt Kvadriennale for samtidskunst i København.
‘Kalvebod Bølge’ skal bestå af to store trekanter, der som to trekanter skyder sig ud i Københavns Havn. Ifølge beskrivelsen skal området bevæge sig op og ned samtidig med at der skabes mindre opholdszoner og bassiner med mulighed for forskellige maritime funktioner, bl.a. kajaksport. Kajen ligger i dag i skygge om eftermiddagen, så man håber på at stedet kan blive lige så populært som havnebadet og Havneparken på Islands Brygge overfor.
Metropolzonen skal ifølge kommunen være byens visitkort i det 21. århundrede, men der er et stykke vej endnu. Bølgebadet udstilles for tiden i rådhushallen, så præsenteres det ved et dialogmøde 2. februar, inden det i sommeren 2009 sendes i offentlig høring.
Efter planen skal projektet stå færdigt i midten af 2010, og Københavns Kommune har afsat 34 mio. kr. til projektudvikling, rådgivning og anlæg.

Mens vi venter på metroen ...

I København og Frederiksberg kommuner arbejdes der på svar til de mange borgerindlæg, der er kommet som led i den såkaldte VVM-høring om 'Cityringen'.
I Metroselskabet arbejdes der på, hvordan de nye byrum ved stationerne vil se ud i 2018, når Cityringen indvies. Det sker med computerteknologi, hvor man kan visualisere, hvordan de kommende byrum kan blive.
I perioden 2011-2013 vil Københavns og Frederiksberg kommuner inddrage senere lokaludvalg, borgere og naboer om den endelige udformning.
Læs om den kommende metro her.

Hvad så du i farten?

Foto: By & Havn

»BY & HAVN logoet står for et selskab, der er med til at skabe fremtidens København i mødet mellem forskellige tendenser og strømninger, organisationer og interessenter og mennesker. De lysegrå og blå linjer – der afspejler byen og vandet - er flettet sammen og indbyder til tværgående og værdiskabende samarbejde, som når det går op i en højere enhed, løfter hele København sikkert ind i fremtiden«.
Sådan forklarer selskabet BY & HAVN sit nye logo, som er udviklet af LOOP Associates ved designerne Jan Nielsen og Peter Brix.
Forestil dig skibet sejle ude i havnen. Hvad ser man på blot få meters afstand? Navnet på en eller anden by, der ender på havn? (Byshavn fx).
Og hvor meget tværgående og værdiskabende samarbejde nåede du at opfange i farten?

6.000 sms'ede om Nørrebrogade

Nørrebrogade uden biler har været debatteret bredt i medierne og Copenhagen X foretog en sms-afstemning for at lodde stemningen.
6.000 stemte med 61 % for og hele 39 % mod.
Mange har også skrevet kommentarer, og genrelt går de på, at det ikke er helt problemfrit at gøre Nørrebrogade bilfri.
Mange forholder sig positivt til en færre biler i byen, men flere peger på, at det ikke må øge trafikken i andre gader. Nogle peger på et behov for øget offentlig trafik. Andre på nye problemer, de mener opstår, fordi cyklisterne indtager vejene uden hensyn til de blødere trafikanter.
Og så er der bekymringe over øget forurening i sidegaderne og over de aggressioner, der opstår på grund af vejspærringerne.
En del af kommentarerne handler om konsekvenserne for handelslivet. Flere forretningsdrivende taler om tabt fortjeneste, mens andre peger på, at dette er afledt af øvrig afmatning på markedet. Nogle er bekymrede for at, bilernes fravær, vil slå den pulserende stemning ihjel, mens andre mener, at livet netop vil kunne blomstre, hvis gaden indrettes permanent som bilfri gade.
Copenhagen X har samlet de mange kommentarer i grupper og givet dem videre til Københavns Kommune, som vil bruge dem i den endelige evaluering, som gengives her i midten af december. _________________________

Torvehallerne måske reddet

Egentlig var planen at Torvehallerne på Israels Plads skulle være klar i sommer, men Centerplan A/S, der skulle bygge og drive dem, gik konkurs i slutningen af oktober.
1. december fortalte en repræsentant for Købernhavns Kommunes By og Trafik-afdeling, at man forhandler med en seriøs partner.
Torvehallerne har efterhånden en lang forhistorie, men i oktober 2006 så projektet ud til at blive realiseret, indtil
Læs om projektet her

Hvordan man vinder Idrættens Arkitekturpris

Modtagerne af Idrættens Arkitekturprisen, BBP Arkitekter A/S, giver en introduktion til deres arbejder, og det sker på udstillingen 'Arkitektur der bevæger', som sætter fokus på idræts- og kulturbyggeriets evne til at bevæge – ikke kun som ramme om fysisk udfoldelse, men også ved at kunne røre følelser og intellekt. »Der findes ikke mange aktiviteter som idrætten, der har evnen til at gå til hjertet og begejstre de, der deltager, og de, der følger med fra sidelinjen«, som det hedder fra arrangørens side, Center for Idræt og Arkitektur.
Arrangementet foregår på Arkitektskolen, Danneskiold-Samsøes Allé 51 Holmen i København.
4. december kl. 16.00.

Der kan læses om udstillingen her

Arkitektur i udsatte boligområder

I Københavns kommune findes to af de i alt otte ghettoområder, som et regeringsudvalg har udpeget, nemlig Mjølnerparken på Ydre Nørrebro og Akacieparken i Valby. Men en lang række andre boligområder kunne også udpeges ud fra de samme kriterier: Høj andel af voksne på overførselsindkomst og høj andel af indvandrere og efterkommere.
Det fysiske miljø kan spille en vigtig rolle i udviklingen af disse udsatte boligområder, mener man i Akademisk Arkitektforening, som i samarbejde med i samarbejde med AlmenNet og Dansk Byplanlaboratorium arrangerer et debatdag om, hvordan man i Danmark kan blive inspireret af udlandet og hvordan kan man forbedre mulighederne for at styrke udsatte boligområders fysiske miljø.
Konferencen afholdes 9. december kl. 9.30-16.00 på Kunstakademiets Arkitektskole, Auditorium 5, Bygn. 53, og man skal tilmelde sig til byplanlaboratoriet.