Viser opslag med etiketten bygrafik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bygrafik. Vis alle opslag

mandag den 27. januar 2014

Bybogstavleg


NGSTSKRG, BRTSCH, KBNHVN, DNJPR er selvfølgelig ordene angstskrig, bratsch, København og Dnjepr. Og KBNHVN er også overskriften på en række københavnerplakater tegnet af grafisk designer Dorthe Mathiesen fra tegnestuefællesskabet ViSSEVASSE med tilhørende webshop. Hun har angiveligt fundet sin inspiration i bl.a. Københavns irrede huse, Miamis art déco, 1930’ernes plakatkunstnere og farvepaletten fra firmaet regnbueis (ja regnbue-is).
Med i serien er også to plakater fra FRKSBRG , Zoo-tårnet og denne kommunes rådhustårn, samt plakater for New York, London og Berlin skrevet fuldt ud i 1930’er typografi. Og det er næsten for meget nostalgi.

fredag den 7. november 2008

'Vokseværk' er navnet på grønt logo

Københavns Naturskoler har fået nye logo designet af grafiker Peter Graabæk. Logoet vandt onsdag den 5. november Den Danske Designpris 2008. Det nye logo, der har navnet ’vokseværk’, skal symbolisere helhed og samarbejde inden for Københavns Naturskoler, der består af økobaserne, mininaturskolerne og Kalvebod Naturskole.

I begrundelsen fra Dansk Design Center, som står for prisen, hed det:
»Logoet ’Vokseværk’ for Københavns Naturskoler er et meget vellykket og levende grafisk design. Designet udtrykker på én gang åbenhed og struktureret form, og det gør, at det kan anvendes fleksibelt og i mange sammenhænge, uden at det svækker genkendelsen. Logoet fremstår mere som et mønster end det klassiske stand-alone ikon. Det fraktallignende mønster får logoet til at indgå naturligt i omgivelserne, hvor det både kan stå alene og indgå som former, der ’vokser’ og gentager sig i det uendelige.«

Vokseværk hedder logoet

Illustration: DDC

Københavns Naturskolers nye logo, 'Vokseværk' er designet af grafiker Peter Graabæk, og det er blandt de 12 vindere af den Danske Designpris 2008, uddelt af Dansk Design Center.
Det nye logo skal symbolisere helhed og samarbejde blandt Københavns Naturskoler: økobaserne, mininaturskolerne og Kalvebod Naturskole.

I begrundelsen hed det fra dommerkomiteen:

»Logoet ’Vokseværk’ for Københavns Naturskoler er et meget vellykket og levende grafisk design. Designet udtrykker på én gang åbenhed og struktureret form, og det gør, at det kan anvendes fleksibelt og i mange sammenhænge, uden at det svækker genkendelsen.
Logoet fremstår mere som et mønster end det klassiske stand-alone ikon. Det fraktallignende mønster får logoet til at indgå naturligt i omgivelserne, hvor det både kan stå alene og indgå som former, der ’vokser’ og gentager sig i det uendelige.«