Uden design ingen betalingsring

En ’designtilgang’ kunne have løftet debatten om trængsel på de københavnske veje til en visionær debat om, hvordan vi skaber en hovedstad med mindre støj og forurening, mener Dansk Design Centers nye direktør, Nille Juul-Sørensen. Og generelt er der hårdt brug for de danske designforskeres viden, når man skal finde løsninger på samfundets store udfordringer. Det siger han i et interview i Mind Design, som  udgives af Center for Designforskning.

»Politikerne begyndte at tale om en betalingsring og fik dermed straks folk til at tænke ‘mere skat’ og ‘de vil begrænse min mobilitet’,« forklarer Nille Juul-Sørensen. »I stedet kunne vi ved hjælp af en designtilgang have sat det lange lys på og spurgt københavnerne: Hvordan synes I, at jeres by skal være om 20 år? Det kunne have givet en visionær debat med luft under vingerne og interessante fremtidsscenarier for en hovedstad med mindre støj og forurening.« Dermed ville der være lagt op til en mere konstruktiv designproces, hvor ekspertviden inden for trafik, mobilitet, adfærdsforskning osv. kunne bringes i samspil med hinanden.

»Med sådan en designet løsning kan vi gøre det naturligt og accepteret at ændre adfærd, så vi alle sammen får en federe by at være i,« siger Nille Juul-Sørensen.

Mindre end en promille til design

Københavns skal være designhovedstad og satse på kreative erhverv. Det er en lille – meget lille – del af aftalen mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale og Konservative om 'København i vækst'. »Parterne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. i drift i 2011 til at analysere muligheden for yderligere at tiltrække kreative erhverv til København og til arbejdet med at forberede København som designhovedstad. Parterne er enige om midlernes forankres hos Kreativt Forum, som også forestår udmøntningen af midlerne,« som der står i aftalen.
Samlet skal der investeres 612 mio. kr. i aftalen, så en halv million synes ikke af meget, faktisk er det mindre end en promille

Flere kanaler, åer og søer i byen!

Lommeparken på Litauens Plads. Foto: Københavns Kommune

Samfundsøkonomisk er det for dyrt for Københavns Kommune at udvide kloakkerne, så de tilpasses det nye klimas voldsommere regnmængder. I stedet skal husejerne selv sørge for at installere kælderventiler.
Det siger eksperter i Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, der skal behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag 17.januar. »Det er ikke og har aldrig været en kommunal opgave at sikre parcelhuse mod oversvømmelser. Derfor er jeg da også overbevist om, at husejerne gerne betaler en højvandslukker, hvis det betyder, at de undgår oversvømmelser og de udgifter, der er forbundet med det,« siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til Politiken.
Eksperterne understreger dog, at hvis for mange husejere installerer kælderventiler, løber kloakvandet i stedet ud på vejen, og hvis problem er det så? Som modtræk vil Københavns Kommune have tagvandet fra større etageejendomme til at løbe ud ud i nedsivningsbassiner i stedet for kloakker. Vandet kan så via kanaler føres videre til fx p-pladser og parker, sådan som man er ved at gøre klar til i den nye minipark, 'lommeparken', Litauens Plads på Vesterbro. Så her skal der måske spilles kajakpolo i stedet for basket.
Men lommeparken er netop mini og nedsivningsordningen er indtil videre frivillig. Så der skal en meget større indsats til: måske skal kommunen selv gå over til nedsivningsanlæg. Og måske skal vand indgå i byens liv i langt større udsrækning, med flere kanaler, åer og søer.

I Albertslund blev regnvandet brugt til kanaler, her set 30 år efter anlæg. Foto fra http://gaaafstand.blogspot.com/

Hvor vigtig er grundlæggeren?

Var Absalon grundlæggeren af København? Foto: Foreningen Dansk Militærhistorie

Hidtil har det være almindelig anerkendt, at København var et fiskerleje, da biskop Absalon fik byen i gave af Kong Valdemar i 1160erne, skriver videnskab.dk. Og det har været anerkendt, at fiskerlejet i løbet af de efterfølgende 50 år voksede til en mindre by. Biskoppen er derfor i århundreder blevet hædret som Københavns grundlægger, senest i 1967 ved Københavns 800-års jubilæum.  Men arkæologerne fra Københavns Bymuseum dokumenterer, at København allerede i 1000-tallet var forholdsvis stor og for længst havde markeret sig som et vigtigt handelscentrum. » Der er da ingen tvivl om, at Absalon gør en masse for København. Men vi har nu beviser på, at der var en stor bymæssig bebyggelse længe før Absalon kommer til. København har klaret sig fint uden Absalon,« siger museumsinspektør Jane Jark Jensen fra Københavns Bymuseum. Flere arkæologiske fund fra de senere års mange udgravninger rundt om i København viser, at byen allerede i begyndelsen af 1000-tallet strakte sig helt fra det nuværende Kongens Nytorv til Rådhuspladsen.  Ifølge videnskab.dk spekulerer arkæologerne bag de fund på, om byens første overhoved i 1000-tallet boede på stormandsgården ved Kongens Nytorv, og at det var måske var ham, der fik byen til at udvikle sig. Men hvorfor er det så vigtigt med en person? Christian den fjerde tillægges æren for Københavns byplanlægning og arkitekturudvikling i 1600-tallet, men spørgsmålet er om det ikke var sket uanset personen? I europæisk sammenhæng var København bagefter den udvikling der skete i renæssancen – en udvikling der skyldtes mange faktorer som spillede sammen,  fx et fremstormende borgerskab samt en større handels- og kulturudveksling

Vindmøller tilbage til byen

En prøveopstilling ved Trianglen på Østerbro. Foto: berlingske.dk

Engang stod der vindmøller på Københavns volde rundt om indre by, kun på Kastellets vold og Christianshavns vold står der stadig en mølle, sidstnævnte dog kun som møllehus. Men det kan blive virkelighed igen, fordi Københavns Kommune formodentlig vil give tilladelse til, at private grundejere og virksomheder allerede inden klimatopmødet i december kan opsætte mini-vindmøller i byen, skriver berlingske.dk. Det er DONG Energy, som vil opstille møllerne, der skal producere såvel energi som klimabevidsthed. »Ved at lave minivindmølleparker inde i byen får vi de alternative energikilder ned i øjenhøjde,« siger afdelingsleder i DONG Energy Jan Darville til berlingske.dk.

Til politiken.dk siger Lars Dueholm, der på vegne af Venstre har stillet forslag om de små møller: »Det er ikke sådan, at vi vil sætte vindmøller op i Kongens Have, og jeg synes, det er meget vigtigt at undersøge byen meget nøje i forhold til placeringer«.

Men hvorfor dog ikke sætte dem op i de parker som engang var voldanlæg?