Aarhus med stort mulitimediehus og fri å

Illustration: urbanmediaspace.dk

Urban Mediaspace Aarhus er er navnet på et stort, kommunalt byggeri  ved byens havn. Det skal bl.a. indeholde et nyt hovedbibliotek med vægt på multimedier. Samtidig vil den sidste del af Aarhus Å blive gravet fri efter næsten hundrede års skjul, og der bliver bygget et klimasikringsanlæg for de centrale bydele. Hovedbiblioteket er færdigt i 2014 og resten af anlægget i 2015.

I København var der også planer om et stort tænkt og nybygget hovedbibliotek. Det blev så til en ombygget møbelvarehus i Krystalgade, som med lidt opdateringer skal holde mange år endnu. Måske kunne man lade sig inspirere af Aarhus,  hvad det angår. Og der er flere rørlagte åer i København, ligesom der har været en å tværs gennem middelalderbyen. De kommer til dels til at  indgå i klimasikringen af København, men der bliver ikke et stort område som  i Aarhus, selvom de fysiske muligheder er der.

Metro til Nordhavn

Transportministeriet er sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner blevet enige om at udvide den københavnske metro  med en linje til den kommende bydel i Nordhavnen, skriver ingenioren.dk. Som også skriver, at passagergrundlaget ikke er umiddelbart imponerende. I 2030 vurderes færre end 11.000 nye passagerer at stige på et metrotog pr. døgn på de to nye stationer i Nordhavnen, fremgår det af den screeningrapport, som Transportministeriet samtidig offentliggør. (Rapporten hedder ’Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3’).

Den nye linje omfatter en tunnel fra Cityringens sporskiftekammer ved Øster Søgade til Nordhavn S-togs-station, og derfra videre til en højbanestation ved Orientkaj. I takt med byudviklingen kan metrolinjen forlænges ud i Nordhavn med nye højbanestationer.

Ny bog: Københavns udvikling til storby

Tog og busser er det mest håndgribelige fælles i hovedstaden. Illustration: Trafikselskaberne

Velfærdsdrømme i Herlev,  udbygning af Frederikssundfingeren, det forlængst nedlagte Hovedstadsrådet. Det er blot enkelte emner som tages op i antologien ’Hovedstadsmetropolen efter 1945’. Som udkom 13. december 2011.

Bogen beskriver hvordan storbylandskabet udvikledes sig omkring de historiske centrer i  København og Frederiksberg, og de i alt 18 forfatterne er arkivarer og museumsinspektører i hovedstadsområdet. Bogen koster 300 kr. og kan bestilles hos Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, 4588 4383, lsp@ltk.dk

Oversvømning på kort tid

P-pladsen bag Frederiksberg Rådhus tjener i forvejen flere formål. Foto: JG

Foreningen Dansk Beton – som blev dannet i 2007 af Betonelement-Foreningen, Dansk Fabriksbetonforening og Dansk Beton Industriforening – har meldt ud, at fremtidens oversvømmelser skal undgås ved en blanding af større kloakker, lokal nedsivning og flere overløbsbassiner, dog med fokus på større kloakker i byområder.

»Alternative forslag som at dreje nedløbsrørene en halv omgang, så regnvandet løber ud i gaderne, eller at oversvømme boldbaner har fået stor fokus i medierne. Men den type lokal nedsivning er ikke løsningen ved skybrud. Især ikke i byerne, hvor de grønne arealer til lokal nedsivning er begrænsede. Derfor er der ingen vej uden om investeringer i større kloakkapacitet og flere opsamlingsbassiner,« siger René Kjærsgaard-Nielsen, formand for Dansk Beton.

»Generelt set er det dog en god idé at kombinere større kloakkapacitet og flere overløbsbassiner med lokal nedsivning på arealer, hvor det er muligt. På den måde opnår kommunerne bæredygtige løsninger for både økonomi og miljø.« Så bykommunerne må i gang med overløbsbassiner, fx i parker og på parkeringspladser. Her et par forslag til oversvømmingsbassiner i hovedstaden – som også kan fungere i tørre perioder: 

• Ved kortids-parkeringsanlæg, fx ved Parken og bag Frederiksberg Rådhus.
• I de store parker, fx Nørrebroparken, Fælledparken, Grøndalsparken og Søndermarken, evt. kombineret med kanalsystemer.
• På udvalgte pladser og byggetomter, evt. kombineret med kanalsystemer.

Romaer kan inddrages i byen

Roma i Brno. Foto: romnet.dk

Romaer er ikke populære i København. De tigger og bor som andre hjemløse i forladte huse og på Amager Fælled. I andre lande bor de fast, fx i Brno, den næststørste by i Tjekkiet, hvor  3 % af befolkningen er romaer. Men her har myndighederne forsøgt sig med såkaldt integrerede byfornyelsesaktiviteter, skriver urbact.dk som er en del af  et europæisk netværk til fremme af bæredygtig byudvikling. 

I  Brno lever mange  af roma-familierne i nedslidte lejligheder uden at betale husleje. Her opstod idéen om at lade lejere hjælpe myndighederne med at genopbygge deres eget hjem, således at de kunne betale deres gæld af og forhandle gyldige lejemål. NGO'er og lokale myndigheder har oprettet et ’arbejde-for-gæld’-program. Dette arbejde bestod hovedsageligt i rengøring af de ubrugte rum, og de penge, der blev tjent, blev fratrukket gælden. Resultatet er, at et stort antal mennesker ikke kun har fået ryddet ud i deres gæld, men også er begyndt på regelmæssige lejebetalinger.

Nøglen til succes, skriver urbact.dk,  »... har været den aktive inddragelse af beboerne i forvaltningen og administrationen, samt økonomisk støtte og engagement fra de lokale myndigheder. Projektet har et frivilligt 'Selvadministrations- og forvaltningsudvalg', og dette eksempel kan betragtes som en model for god og relevant praksis i alle byer.« 

Mangler Mjølnerparken grønne områder?



Superkilen by night. Illustration: Superkilen.dk

Ayfer Baykal afløser Bo Asmus Kjeldgaard som teknik- og miljøborgmester. Og til lykke med det! Ayfer Baykal har i følge Berlingske.dk fastslået, »at hun ikke vil ændre væsentligt på den hidtige politik: CO2-udledningen skal nedbringes. København skal fremmes som cykelby. Og den kollektive trafik skal fremmes.« Fint nok. Mere interessant har hun samtidig forklaret, »at hun ønsker mere fokus på Københavns ghettoer/udsatte boligområder. Eksempelvis vil hun have ... flere grønne områder i Mjølnerparken.«
Hvad Mjølnerparken angår, må hun have overset, at området for tiden er i gang med et omfattende kvarterløft og parkforbedring, der omfatter »Nørrebro Park Kvarter, Områdefornyelsesprojektet i Mimersgadekvarteret, Partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for Byudvikling af Mimersgadekvarteret, samarbejdsprojektet mellem Mjølnerparken og Københavns Kommune samt den boligsociale indsats i Mjølnerparken.« Som der står i et notat fra Økonomiforvaltningen. Derudover er Nørrebrohallen under gennemgribende renovering. Og ét af de største parkprojekter i Danmark er ved at blive fuldført: Superkilen.

Kritiserer den nye borgmester de igangværende projekter?

Fra ensartethed til alsidighed

Det markerede var tidligere lukket område. Nu bliver det til dels tilgængeligt for offentligheden. Foto: santkpetripasssage.dk

Skt. Petri Passage er navnet på en ny officiel vej mellem Nørregade og Larslejrsstræde. Selve  passagen åbnes i august 2011, men udlejningen er i fuld gang. Bygningerne er opført mellem 1833 og 1942 og husede senest KTAS, forgængeren for TDC. Området blev i 2008 overtaget af det amerikanskejede investeringsselskab  Carlyle Europe Real Estate til  udlejning. Og lejerne spænder vidt, fra KVUC som udvider i indre By, til Google.

»Vi har med Skt. Petri Passage arbejdet på at skabe et nyt kvarter i Københavns indre by, så vi kan tiltrække et attraktivt miks af fremtidens kontorlejere, og vi ser frem til at byde Google velkommen i de nye lokaler til sommer,«skriver Anders Hörnqvist fra the Carlyle Groupi en pressemeddelelse.
Skt. Petri Passage er et af mange eksempler på et område, hvor en enkelt virksomhed – her KTAS – overtog og omdannede et bygningsmæssigt alsidigt og historisk område til et ensartet koncernkompleks. Lige overfor ligger Hotel Skt. Petri i det tidligere Daells Varehus, som også opkøbte og i stor stil nedrev historiske ejendomme. Berlingske, Illlum og Magasin du Nord er andre. Med den kommercielle passage ser det ud til, at området kan genvinde sin alsidighed og tilgængelighed.

Der er ikke så mange renæssancehuse tilbage – her er en af årsagerne

Foto fra Wikimedia Commons

4. januar 1786 blev Efterslægtselskabets Skole åbnet i København som borgerlig realskole for drenge Formålet med skolen var at uddanne nyttige og praktiske borgere, skriver Den Store Danske. Der blev undervist i bl.a. i tegning, fysisk træning og moderne fremmedsprog, mens udenadslære og korporlig afstraffelse var bandlyst. Fra 1770 holdt skolen til i en stor bygning fra renæssancen på Østergade i København indtil huset i 1913 – under store offentlige protester – blev nedrevet af grosserer A.C. Illum, som dog lod sig inspirere af renæssancestilen i sit nybyggede stormagasin. Nogle år tidligere var andre renæssancebygninger i Danmark blev nedrevet, og det var baggrunden for den første bygningsfredningslov i 1918.
Skolebygningen blev jævnet med jorden, men skolen – som i slutningen af 1800-tallet var blevet gymnasium – fortsatte, først på Frederiksberg og i 1940 i et dengang moderne og kvalitetspræget skolekompleks ved Utterslev Torv. Her blev den i 1993 omdannet til HF-Centret Efterslægten.

En lysende bydel i mørket

 Illustration: Københavns Universitet

1. 
   
   En tunnel under Nørre Allé og en plads skal skabe et aktivt byrum i overgangen mellem Universitetsparken og Fælledparken.
2. En bro over Tagensvej og Amorparken med auditorier tilknyttet skal styrke sammenhængen mellem Panum og Rigshospitalet.
3. Nye hovedadgange og pladser ved Panum, Rigshospitalet og Fælledparken skal integrere områderne.
4. Vidensbydelen skal bindes sammen på tværs af en ny cykelforbindelse fra Søerne gennem Fælledparken, Universitetsparken og videre til Haraldsgadekvarteret, der rummer store muligheder for erhvervsudvikling baseret på universitetets og Rigshospitalets forskning.

Det er i korte træk de anlæg, som skal binde Ydre Nørrebro sammen til Københavns universitets nye vidensbydel, ihvertfald hvis det står til universitetet og COBE Arkitekter, som 16. september blev præsenteret som vinder af idékonkurrencen »om udvikling af en vidensbydel, der skal styrke samarbejdet mellem by, erhverv og universitet.« 
Overborgmester Frank Jensen udtaler sig positivt og projektet – og støtter formodentlig også de store anlægsarbejder det medfører.
Den første bevilling blev dog givet ved budgetforliget natten mellem torsdag 16. og fredag 17. september. Her aftalte parterne, at afsætte 60 mio. kr. til en hurtigbusrute mellem Nørreport Station og Vibenhus Runddel. Hurtigbusserne skal køre i deres eget spor midt på gaden – og det betyder mindre plads til bilerne, forklarede trafikborgmester Bo Asmus Kjeldgaard til DR's P4.

En eventyrlig – og upraktisk park

Eventyrligt lysflimmer. Foto SLA

København NV kunne godt bruge lidt mere eventyr. Det var udgangspunktet for forfatteren Jan Sonnergaard, som selv bor i området. Og sammen med landskabsarkitekterne SLA, ingeniørfirmaet Lemming & Eriksson og 2+1 Idébureau vandt han i 2006 en konkurrence om udformningen af en ny park, Nordvestparken ved Hulgårds Plads (som egentlig er en lille park på hjørnet af den stærkt befærdede Frederikssundsvej og Hulgårdsvej).
Vinderprojektet havde titlen '1001 træer', dog er er der 'kun' plantet 26 forskellige træarter, i den ene ende af parken hjemlige træer som seljerøn, hvidtjørn og skovfyr, mens der i den anden ende er plantet eksotiske træer som japansk kirsebær og koreagran. Der er meget slyngede gang og cykelstier, næsten som i de romantiske parker fra 1800-tallet – og lige så upraktiske. Høje lysmaster sørger for belysning, og markant står en 15 m høj meget stejl bakke, angiveligt til at kælke og løbe på.

Lysdesignet i parken skal skabe både tryghed og eventyr i parken om aftenen, så lamperne på de høje lysmaster er udstyret med filtre »så de kaster skygger på jorden af stjerner og af træernes grene,« som parkforvaltningen skriver. Måske er det eventyrligt, men det skaber skiftevis så mørke og meget stærkt belyste områder, at det næppe kan anerkendes som sikkerhedsskabende, hverken trafikalt eller tryghedsmæssigt.
Bakken er her 3 år efter åbningen stadig indhegnet, fordi den ellers ville blive forvandlet til en ynkelig mudderbunke, så måske derfor er de to andre planlagte bakker ikke blevet anlagt.
Parken er på 35.000 kvadratmeter og har kostet 24,3 mio. kr. og den er tydeligvis til stor glæde for de lokale beboere og de mange hundeluftere.

»Vi er gearet til, at der sker rigtig meget i København«

Det historiske København må ofte lade livet for nybyggeri, her byggeri i Utterslev.

Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) vil »bygge sig ud af krisen« og især skal der satses på grønt byggeri – ifølge Licitationen (som man skal være abonnement for at læse).
»Vi har afsat et meget stort beløb til for alvor at kunne sætte gang i energirigtigt byggeri i København. Og vi har optimeret byggesagsbehandlingen, så sagsbehandlingen både på små og store sager er blevet mindre, så vi er gearet til, at der sker rigtig meget i København de kommende år,« siger borgmesteren, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til bladet.
Kommunen har vedtaget et »historisk stort« anlægsbudget på 10,3 mia. i perioden 2010-2013, og de skal bl.a. bruges til nye institutioner. Desuden arbejdes der på finansiering af energirenovering af kommunens bygninger.




Kilde:

Licitationen

De bør ikke ha' bil men har det alligevel

Planlæggerdrøm for Ørestad: Ingen biler og masser af cyklister og metrotog. Foto: JG

I Ørestad, Amerika Plads og Sluseholmen har 60 % af beboerne bil, skriver By & Havn, som i samarbejde med Danmarks Statistik og Københavns Kommunes Koncernservice har samlet data om de tre byudviklingsområder – som ikke  ikke adskiller sig fra lignende områder i Danmark hvad angår indkomst, aldersfordeling og bilejerskab. Men det står i modsætning til resten af København, hvor 70 % ikke har bil.
De nye områder beboes af resourcestærke og veluddannede unge, de har småbørn og de vil køre bil – og det står i modsætning til den erklærede politik, om at man skal være kollektiv trafik eller cyklist i netop disse områder.
Undersøgelsen viser også, at indbyggertallet i områderne er stigende. I Ørestad bor der nu 5.400 beboere, på Sluseholmen bor der næsten 1.800 beboere og på Amerika Plads næsten 800 beboere (pr. 1. juli 2009).
De nye områder har desuden overvægt af mænd, for mens der i København er ca. 103 kvinder pr. 100 mænd, er der 89 kvinder pr. 100 mænd i Ørestad og nogenlunde det samme på Amerika Plads og Sluseholmen.

Nyt Nørreport nærmer sig

Foto: nynoerreport.dk
»Når vi siger, at Ny Nørreport er 'tegnet med dine fødder' er det mere end bare et smart slogan. De forskellige elementer på den nye stationsplads kommer alle til at vokse frem i de tomrum, hvor pladsens brugere alligevel aldrig sætter deres fødder.« sådan kan man læse om det nye Nørreport og lørdag 6. februar er der åbent hus 11-16, ikke på stationen, for det er der jo sådan set hver dag, men i Frederiksborggade 11, 2. sal.
Selve ombygningen foregår fra 2011 til 2014 med dhenholdsvi en ny plads i gadeplan, renovering fjerntogsperronen og renovering af de underjordiske betonkonstruktioner.

Byg bedre i yderområder

Detalje af Newburg fra Sustainable Urban Development Association
De tættest bebyggede dele af storbyen bliver tættere – men hvorfor ikke bygge i byens yderområder, på en ny måde selvfølgelig, så der ikke kommer flere Brøndby Strand og lign. Projektet 'Newburg' er en sådan ny model for fortætning af byens randomåder, fx hvordan med »Elimination of almost all single-storey non-residential construction in favour of multi-story mixed-use buildings'.

Store priser, svært at sælge

Foto: Copenhagen X

Under overskriften »Måske verdens bedste masterplan« skriver By & Havn:
»København er helt fremme, når det gælder ambitiøs byudvikling og arkitektur i verdensklasse. Senest er byudviklingsplanen for Nordhavnen i København blevet nomineret i kategorien Bedste Masterplan ved World Architecture Festival (WAF) i Barcelona. Prisen uddeles i november. Sidste år løb København også med én af de fornemme priser i Barcelona – nemlig prisen for Verdens Bedste Boligbyggeri for VM Bjerget i Ørestad.«
Nu er arkitekturpriser ikke alt. Verdens Bedste Boligbyggeri har fx problemer med at blive solgt. I begyndelsen af august 2009 var knap en fjerdedel af de 80 boliger solgt , og i slutningen af samme måned satte en af investorerne sine 16 usolgte lejligheder i VM Bjerget ned med en tredjedel – hvilket kostede ham 23 mio. kr ifølge Berlingske Tidende.

Borups Plads

 

Det blæste, da fotoet blev taget, så derfor var der heller ingen mennesker den dag. Foto: JG

Borups Plads blev fornyet i 2006, og formålet var bl.a. var at give beboerne en større plads til ophold. Pladsen fik 12 nye træer, der alle skulle oplyses med hver sit punktlys, der blev opsat en vandpost og 7 plinte i beton. Planen var også at der i sommeren 2007 skulle monteres træplanker så »siddekomforten forbedres« som Miljø- og Teknikforvaltningen formulerede det. For tiden er der ingen siddeplanker, ukrudtet gror i den nyetablerede belægning – deriblandt et mindre træ, som ikke er vokset op i nattens løb – og de nye bænke er overtegnet af graffiti.

Ny havnebro kunne være som i Firenze

Foto: megghy.com

Billedkunstneren Olafur Eliasson skitserer på en ny bro, der skal forbinde promenaderne foran Danisco og Nordea på Christianshavn, skriver Ibyen.dk. Og dermed kan gå- og cykelruten rundt om Københavns inderhavn blive forbundet.

Politikens arkitekturanmelder Karsten Ifversen skriver: »Det er en unik placering, men den landskabsarkitektoniske bearbejdning af området rundt om Nordea finder han meget repræsentativ og ikke så meget et rum til ophold. Han vil i stedet gerne få nogle af de kvaliteter, der gemmer sig i Christianshavns byrum, frem i havnerummet.« Fint – men så skal broen vel ikke være gennemsigtig, det er området omkring Nordea i forvejen. så skulle det måske hellere være som den bebyggede Ponte Vecchio i Firenze.

Flere ferielejligheder i København

Langt flere kommuner end idag skal benytte sig af mulighederne for at dispensere fra bopælskrav, foreslår miljøminister Troels Lund i udkastet til landsplanredegørelsen for 2009 ifølge dknyt.dk
I København er kan det blive aktuelt omkring havnen, hvor det går trægt med salg af dyre lejligheder. Og det kan blive aktuelt med husbåde.

Dyr udstationering i København

Umiddelbart har prisen for udstationering ikke ngoet med design at gøre, men det forhindrer ihvertfald at udenlandske firmaer sender ansatte til København – som nu er dobbelt så dyr som Stockholm og nr. 7 på verdensranglisten, skriver dagbladet Børsen 7. juli. Det er priserne på bolig, offentlig transport, mad, husholdning og fritidsaktiviteter, som vægtes, og de høje priser får selvfølgelig også konsekvens for byens egne indbyggere (... fortsættes)

Få en have i Ørestad

Foto: skrubtudsen.wordpress.com
Bor du i lejlighed og drømmer om en have, så er Ørestad Urbane Haver måske noget? Haverne ligger på et areal stillet til rådighed af By og Havn i Ørestad Syd. Her mødes interesserede københavnere for at dyrke blomster, urter og grøntsager. Der er både mulighed for at leje en af de ialt 60 haver og for at deltage i fælleshaven.
Haverne er dog allerede fordelt i 2009, men man kan blive skrevet op til en have i foråret 2010.
Det er By og Havn som stiller området til rådighed indtil grundene kan sælges. Og det går ikke så godt for tiden, angiveligt på grund af den økonomiske krise. Så mon ikke haverne ligger der en del år endnu.