Ikke mere kontorbygning!

En monumental bygning på et fremtrædende sted. Foto: kulturarv.dk

400 mio. kr. Så meget kan et salg af DSB's hovedkvarter i Sølvegade 40 indbringe skriver Berlingske. Og ifølge DSB kan salget ske om et år eller to. Det skulle måske give tid til at finde den rigtige brug af bygningerne, som ikke alene har en formidabel beliggenhed, men også er det mest det monumentale barokanlæg i København. Den tidligere kaserne fra 1700-tallet egner sig angiveligt ikke som moderne koncern-hovedkvarter, men den kan ganske sikkert bruges til noget spændende, udadvendt. Bygningsanlægget er opført 1763-1771 med Nicolas-Henri Jardin som arkitekt.  Han var arkitekt på mange især kongelige byggerier, hvor de fleste i dag er enten revet ned eller ombygget.
Som tidligere kaserne er anlægget så robust, at den kan bruges til meget andet end kontorer. Desuden
forpligter placeringen midt mellem to af statens hovedmuseer, det kunstneriske og naturhistoriske, og Kongens Have med Rosenborg Slot.
Bygningen har hidtil været et dødt hjørne i den sammenhæng, og det er vigtigt at starte en debat i god tid, så ikke kun DSB bestemmer hvad huset skal bruges til. Hvad med et museum for 1700-tallets Danmark? Eller en monumental afdeling af Københavns Museum (eller Statens Forsvarshistoriske Museum) – med fokus på livet blandt de mange soldater som boede i byen da København var en fæstningsby?

Ørestad mangler x-faktor

Foto: By og Havn

Om 20 år er der over 100.000 flere københavnere, og derfor »er det sund fornuft at udvide København, som man for eksempel gør det i Ørestad«. sådan skriver By og Havn i sit nyhedsbrev 17. september. Her fortælles bl.a. om konferencen 'Tæt på Ørestad', hvor der blev diskuteret Ørestads udvikling 10 år efter første spadestik og 6 år efter, at de første beboere flyttede ind. Oplæggene handlede om, »hvordan man kan skabe byliv, fremme Ørestads værdier og fortsætte udviklingen af Københavns nye store bydel«.
Sekretariatschef for Golden Days, Ulla Tofte, mente, at visionen for Ørestad mangler lidt x-factor. Hendes råd er, at der skal skrues yderligere op for drømmene og skabes en særlig identitet, hvor der satses hårdere på værdier som innovation, bæredygtighed, byliv. Kik på fotoene og giv hende ret, at der på 6 år ikke er kommet noget byliv her.

Den sociale – og høflige – by

  Hvor man handlede, opstod der en ny offentlighed, hvor man møder hinanden i øjenhøjde. foto: JG

»Ser man historisk på det, så tilbød markedspladsen i den tidlige modernitet en læreplads. Med de senere års fokus på stedets betydning for økonomi, så er netop det aspekt kommet frem igen. Finanskrisen har øget opmærksomheden på kulturer, der fremmer korruption, man er igen blevet mere opmærksom på det helliges element i at indgå aftaler på markedspladsen. At steder og ritualer har betydning.« Siger Anni Greve til Weekendavisen. Hun er er lektor ved RUC og har netop færdigskrevet en bog om storbyen og dens særlige mødesteder: 'Sanctuaries of the city: lessons from Tokyo', som udkommer på det britiske forlag Ashgate til efteråret.
I artiklen »Nøglen til den høflige by« beskrives også, at hvor andre forskere har koncentreret sig om den gennemregulerede by på den ene side og familiestrukturen på den anden, har Anni Greve set på rummet midt imellem. Hun har taget udgangspunkt i tre slags 'sanctuaries': markedspladsen, steder for udøvende kunstarter og de hellige steder, hvor bl.a. japanerne har tillært sig kompetencer for civil høflighed – som er nødvendige for at behandle alle ens og gøre byen til et godt sted at være.

Lommeuld ... lommetyv ... næ lommepark

Paley Park i New York city er forbilledet. Det ville dog være synd at sammenligne med Københavns første lige nu.

Hvad med en navnekonkurrence om de nye 'lommeparker', som Københavns Kommune vil anlægge 14 af frem til 2015. I novembr 2009 blev den første indviet i Odinsgade på Nørrebro. Den er tegnet af landskabsarkitekterne Thing og Wainø, som beskriver den som et som et sted, »der udtrykker den orden og vildskab, som hersker på Nørrebro«. (Forhåbentlig uden skyderier!). Men hvad er der med det navn?

Hvad får folk til at cykle?

Der kan være mange forhindringer på vejen! Foto JG
Der er almindelig enighed, også politisk om at byerne skal være mere cykelvenlige, og det har det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) fået 13 mio. kr. til at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre.
Forskningsprojektet 'Cykelfremme for bæredygtig transport og folkesundhed' støttes af Det Strategiske Forskningsråd  og har professor Gertrud Jørgensen fra Skov & Landskab ved LIFE i spidsen.
»Vi vil undersøge, hvad det er, der motiverer folk til at cykle: er det bestemte livsomstændigheder, god infrastruktur, en stærk cykelkultur eller noget helt andet,« skriver Gertrud Jørgensen. Og hun skriver også, at man vil vil også se konkret på, hvordan man i forskellige lokalområder og kvarterer i København kan skabe mere gunstige cykelforhold.
Forskningsprojektet varer frem til udgangen af 2013.

Beskrivelse af torve og pladser uden større faglighed

Journalisten og forfatteren Peter Olesen har fået udgivet en bog om Københavns pladser. Hans hans faste fotograf Henrik Bjerregrav har taget fotos gennem de fire årstider. De pladser Peter Olesen beskriver er dels alle kendingene fra Indre By, dels en række fra resten af København og Frederiksberg, bl.a. Jensen Klints Plads foran Grundtvigs Kirke (er det virkelig en plads?), 5. juni Plads og Genforeningspladsen.
Peter Olesen er en begejstret skribent med mange positive ord – men har har sjældent arkitektoniske eller designmæssige vurderinger – og ej heller kunst- eller byhistoriske. Om byggeriet omkring Genforeningspladsen skriver han blot at det er »gedigent«. Ikke et ord om den arkitektur- og byplanretning bebyggelsen udspringer af.

Bogen koster fra 375 kr. og nedefter, billigst hos Gyldendal og den har fået støtte fra en række fonde:
Realdania
Lån & Spar Fond
Nykredits Fond
JL-Fondet
Nordea Fonden
Dreyers Fond

Ny havnebro kunne være som i Firenze

Foto: megghy.com

Billedkunstneren Olafur Eliasson skitserer på en ny bro, der skal forbinde promenaderne foran Danisco og Nordea på Christianshavn, skriver Ibyen.dk. Og dermed kan gå- og cykelruten rundt om Københavns inderhavn blive forbundet.

Politikens arkitekturanmelder Karsten Ifversen skriver: »Det er en unik placering, men den landskabsarkitektoniske bearbejdning af området rundt om Nordea finder han meget repræsentativ og ikke så meget et rum til ophold. Han vil i stedet gerne få nogle af de kvaliteter, der gemmer sig i Christianshavns byrum, frem i havnerummet.« Fint – men så skal broen vel ikke være gennemsigtig, det er området omkring Nordea i forvejen. så skulle det måske hellere være som den bebyggede Ponte Vecchio i Firenze.

Ping-pong København

PR-foto

I dag Vesterbro, senere resten af byen! Det er målsætningen for foreningen Rundt-om-bordet, der lægger ud med fem specialdesignede bordtennisborde på Vesterbro. Senere vil der blive stillet bordet op på Halmtorvet, Enghaveparken og Enghave Plads.

Bordene er fremstillet i stål på Lindøværftet og dekoreret af kunstneren HuskMitNavn.

»Hele projektet er opstået ret hurtigt. Nu starter vi ud på Vesterbro, og så håber vi, at vi senere kan udbrede det til resten af København. I Kongens Have og ved Rantzausgade kunne man for eksempel godt sætte borde op. Det eneste krav er, at der gerne må være læ. Ellers er det kun fantasien, der sætter grænser«, siger initiativtageren Anders Find til IByen.dk.

Storby der udfordrer

Hvordan skaber man et både trygt og udfordrende byliv?. Foto: JG
Den nederlandske bysociolog Arnold Reijndorp lægger op til debat om København og hvordan man »skaber en storby, der på en og sammen tid er tryg og udfordrende for vores værdier og verdenssyn«, som Dansk Arkitektur Center (DAC) skriver i sin invitation.
Det er tredje og sidste debat i debatrækken Urban Challenges.
Arrangementet foregår fredag 21. august kl. 15-17 og er gratis og foregår hos DAC, Strandgade 27B. Tilmelding på info@copenhagenx.dk

Skøjbane må vige for metrobyggeri

Skøjtebanen på Kgs. Nytorv skal flyttes til Havnegade, skriver berlingske.dk Det bliver konsekvensen når metrobyggerietbetyder forvandler området til en byggeplads. Sammen med Det Kgl. Teater er Københavns Kommune blevet enige om at foreslå en ny placering i Havnegade ved Nyhavn. Metrobyggeriet på Kgs. Nytorv begynder i slutningen af 2009, så det er allerede fra i år, at skøjtebanen vil være at finde i Havnegade, hvis de københavnske politikere godkender indstillingen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. Metrobyggeriet forventes at vare frem til 2018, hvor skøjtebanen kan flytte tilbage til Kgs. Nytorv – medmindre den bliver liggende!

Bilen ud af byen – cyklen under jorden

Området mellem Strøget og Vartov skal være en plads med bæredygtige muligheder. Foto: Københavns Kommune
Byrummet ved Rådhuspladsen og Lurblæserne kan forvandles fra en kedelig P-plads til et levende byrum. Det mener ihvertfald Københavns Kommune, som har udskrevet en international arkitektkonkurrence, der skal skabe rammerne for »et nyt, levende byrum ... hvor der er tænkt bæredygtigt hele vejen rundt«.
Der skal stadig være plads til taxaer og turistbusser, men den almindelige parkering skal nedlægges.
»Pladsen ved Vartov skal være med til at indfri vores vision om at skabe en metropol for mennesker. Vi tager et byrum, der i dag er helt domineret af biler, og forvandler det til et sted, hvor der er plads til at mennesker kan mødes,« siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) i anledning af konkurrencen – som bl.a. skal give et bud på, hvordan der kan tænkes bæredygtigt i alt fra belysning til materialer.
Den nye plads skal stå færdig i 2011, og Københavns Kommune har også har besluttet at undersøge om man kan anlægge et fuldautomatisk p-anlæg for cykler under pladsen. (Det må være noget med at sætte sin cykel ind i en elevator).
Hidtil har erfaringerne med underjordiske cykelanlæg dog ikke været gode, og den ved Ørestad metrostation er omdannet til udstillingssted, fordi den ikke blev brugt. Men måske kunne lidt service være vejen frem: Man kunne aflevere den ligesom frakken i garderoben?

Nyt kultur- og idrætshus på Frederiksberg

Flintholm set fra oven. Det nye hus skal ligge midt i området. Foto: Frederiksberg Kommune
Legezone, pulszone, performancezone, zenzone, madzone, tankezone og helsezone.
Det er konceptet for det nye kultur- og bevægelseshus i det nye kvarter Flintholm på Frederiksberg.
Huset har fået arbejdstitlen KU.BE, og det er Frederiksberg Kommune og Realdania som er gået sammen om at realisere det. Huset skal give plads til både sport og leg, kunstoplevelser og fordybelse. »Det her bliver et samlingssted på tværs af alder, og et sted som kan motivere alle grupper til at bevæge sig og leve sundt – også dem som ikke i dag benytter de traditionelle idrætstilbud i byen,« siger Realdanias direktør Hans Peter Svendler .
Samtidig bliver bæredygtighed tænkt ind i husets udformning og aktiviteter, så brugerne af huset bliver gjort bevidste om bæredygtighed og energiforbrug. Kultur- og bevægelseshuset skal styrke den igangværende byudvikling i Flintholm. Den endelige udformning skal afgøres ved en konkurrence i efteråret 2009. Og der bliver sikkert også konkurrence om navnet, for hvordan vil man udtale det i dagligdagen? Kube, kubæ, q b.

Købmagergade: Glatte brosten i blandede farver

Brosten i granit bliver spejlglatte i regnvejr, men det når man sikkert at test. Foto: Københavns Kommune
I foråret 2010 går Københavns Kommune i gang med at renovere Købmagergade, Kultorvet og Hauser Plads.
Hele området skal være færdig i 2012, men så vil der også være lagt 3 millioner nye granitsten . Kultorvet får en fontæne, der også kan bruges som scene, Hauser Plads skal bevare sin funktion som som hengemt område med parkeringsanlæg og legeplads, og der bliver etableret en samlet plads omkring Trinitatis Kirke og Rundetårn, og her vil der også komme stjernelys i belægningen.
Men inden da bliver der lagt et prøvefelt mellem Kronprinsensgade og Klareboderne, især for at teste det svære i at lægge små brosten i blandede farver. I forvejen er Købmagergade en stærk blanding af af mange slags stilarter, butikker, kurvede gadeforløb og byinventar, så kommunen har ikke valgt den letteste designløsning.
Projektet er udarbejdet af et team bestående af danske Polyform Arkitekter og hollandske Karres en Brands, som i sommeren 2008 vandt en international konkurrence om renoveringen.

Naturvidenskaberne samles i nyt museum

»Naturvidenskaben kommer til at spille en afgørende rolle de næste mange år, hvis der skal findes holdbare løsninger på klimaproblemerne,« skriver Statens Naturhistoriske Museum, som er en samling af Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have og Museum. Samlingerne hører angiveligt blandt de 10 største i verden. De skal vises frem og have de rigtige rammer, mener man, og har derfor planer om at samle samlingerne i et samlet naturhistorisk museum
Museet har derfor udskrevet en åben idékonkurrence der løber 30. april-26. august 2009. Konkurrencen er åben for alle, og man kan også deltage i debatten på en blog.

Underjordisk parkeringshus ved Københavns Havn

Kvæsthusbroen ligger op til Skuespilhuset. Foto: JG

»Grusbunkerne på Kvæsthusbroen kalder på en løsning, der gør det muligt at udnytte et af Københavns potentielt bedste byrum til en plads, som københavnerne og byens gæster kan bruge«, skriver Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, som derfor fremlægger sin en løsning på hvad han kalder »problematikken om Skuespilhuset og Kvæsthusbroen«.

Klaus Bondam vil have skabt en »folkelig plads, udnyttelse af Kvæsthusgraven, et underjordisk parkeringshus med adgang for beboere i området samt nedlæggelse af et tilsvarende antal gadeparkeringpladser«. Og de radikale på Københavns Rådhus vil fremsætte forslag til at genoptage forhandlingerne med Staten.

Er København kun for de stærke?

Bogens forside

I bogen Byen og social ulighed retter Preben Brandt et kritisk blik på København som en storby, der bygger på vareudbud, forbrug og økonomisk stærke indbyggere. Men det betyder også at den socialt afvigende indbygger kan blive et fremmedelement, især i de byområder, hvor den bedrestillede middelklasse bor, fx Østerbro Frederiksberg.

Preben Brandt dokumenterer den socialt betingede ulighed, der kendetegner byen, både i form af social ulighed, ulighed i sundhed og i forhold til retssystemet.

Preben Brandt er speciallæge i psykiatri og har i flere år beskæftiget sig med hjemløse og udstødte i København, bl.a. som overlæge ved herbergscentret Sundholm og som leder af Projekt Udenfor.
Byen og social ulighed. Forfatter: Preben BrandtFotos & illustrationer: Laura Helene HøjringAnden info: 1. udgave. 182 sider.Udgivelsesdato: 28. maj 2009Forlag: Tiderne Skifter - http://www.tiderneskifter.dk/ISBN: 9788779733565

Når Nørrrebrogades butikker lukker ...

Der er (næsten) lukket for gennemkørende trafik, så butikkerne skal måske bruges til noget andet. Foto: JG

Ifølge Berlingske Business er der midt under den økonomiske nedtur én reklamekategori som stortrives: Tomme butiksfacader. Mange steder i USA’s byer bliver tomme butiksfacader, brugt både af lokale annoncører og større brands som Intel, Nestea, Snickers og Delta Air. Måske en mulighed for Nørrebrogade, hvis butikkerne begynder at lukke pga. trafiksaneringen, sådan som den lokale handelsstandsforening mener vil ske. Butikkerne kan måske også omdannes til cafeer, beboerbutikker, cykelstald og børneinstitutioner.

Der bliver sommerliv i havnen!

Der er ikke meget erhverv tilbage i Københavns havn. Foto: JG
BMX World Cup, nattergalesang, Friday Night Skate, noma-picnic og DJ Battle. Det er eksempler på arrangementer, som kan findes på By & Havns nye bylivskalender, der udkommer i dag. Ialt er der 31 arrangementer, som løber frem til august.
Og har du eller din forening et arrangement, er det muligt at tilmelde det kalenderen.