Skybrudsplan for København

En række andre projekter mod oversvømmelse. Illustration: berlingske.dk

Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal siger til Berlingske. »Hvis vi valgte at udvide hele kloaknettet, skulle vi grave hele byen op. Det ville være meget, meget dyrt og meget besværligt«. 

Men man er jo i gang med at grave hele byen op (eller en stor del af den) med ny metro, nye fjernvarmeledninger, ny Nørreport, nye parker, nye trafiksaneringer osv. Det må da være muligt at indarbejde nye regnvandsafløb i samme omgang.

Kommunen er i øvrigt i gang med en egentligt skybrudsplan, og man begynder i det små, f.eks.:. 

• Harrestrup Å skal have øget bassinkapacitet og bedre mulighed for at lede regnvandet væk i lokalområdet, dvs. langs Vigerslevparken, hvor åen ligger nedenunder i rør.  
• Der skal etableres et demonstrationsprojekt for klimatilpasning i Skt. Kjelds kvarter på Østerbro.
• Der skal der der laves foranstaltninger, som reducerer risikoen for oversvømmelse på Østerbro og Lyngbyvej.
• Der skal igangsættes en oplysningskampagne, så den enkelte grundejer kan være med til at reducere regnvandet, f.eks. ved at opsamle regnvand til brugsvand.

Budgetpenge mod skybrud

50 mio. kr. Så meget (eller lidt) vil Københavns Kommune bruge i 2012 til ’ klimatilpasningsprojekter’, dvs til at undgå skader ved kommende skybrud. Pengene er bevilget i budgetforliget mellem partierne på rådhuset minus Enhedslisten. Pengene er ikke øremærket, men kan bruges til en række navngivne projekter, men en række indlysende forslag ikke er nævnt, fx hvordan de kommunale bygninger, parker, p-anlæg kan indgå i klimatilpasningen. Men er er de navngivne forslag :

• »Harrestrup Å genoprettes og omlægges, hvilket dels bidrager med rekreative værdier og et bedre vandmiljø, dels bidrager til byens overordnede klimatilpasning, da åen dimensioneres så kraftig nedbør kan afledes.«
• »Demonstrationsprojekt lokalt afledt regnvand (LAR). Eksempelprojekt om LAR-løsninger, der skal vise, hvordan klimatilpasning indarbejdes i byens eksisterende planlægning og fornyelse af byen.
• »Plan B–løsninger der sikrer, at regnvandet ved skybrud dirigeres derhen, hvor det gør mindst skade. Dette gøres eksempelvis ved justering af fortovshøjder mv. Der vil i den forbindelse kunne være behov for genopretning af vejen i øvrigt.«
• »Rørlægning fra Emdrup til Øresund, Vilhelmdahlsløbet, så sø- og regnvand kan afledes til havet for at afhjælpe oversvømmelser, bl.a. i området omkring Ryparken Station og kvarteret ved Svanemølle kasernen.

Vandet fra Lyngbyvej

Projektchef  for den kommende Nordhavnsvej, Anne Kongsfelt,  er urolig for, om den nu også er tilstrækkeligt sikret mod oversvømmelse. en stor del af vejen skal nemlig ligge i en tunnel. Og hun har derfor ifølge ingenioren.dk sendt projektet tilbage til ingeniørerne som skal tegne forbindelsen. Hun vil have svar på, om tunnel-delen risikerer at blive oversvømmet. For ved voldsomme regnskyl løber vandet fra de højtliggende områder i Gladsaxe, Gentofte og Nørrebro ned i Lyngbyvejen ved S-togsbroen – lige der hvor den nye vejforbindelse skal udgå.

Artiklen får mange kommentarer, bl.a. om den nye vejtunnel ikke kunne fungere som overløb for regvandet – som jo bliver blandet med kloakvand. Det får også flere til at være bekymret for forureningen af Svanemøllebugten. Men som en læser skriver, så sker det i forvejen. Gentofte Kommune har sit eget overløbsrør i Svanemøllebugten, hvor der i ved krakftig regn lukkes store mængder urenset regnvand ud. Ligesom Københavns Kommune har et uofficielt overløbsrør for enden af Scherfigsvej nede hos WHO, hvor regnvandet frit løber hen over græsplænen i 10 meters bredde, »og ud i Svanemølle Bugten som et brusende vandfald«. Når det sker, bliver der badeforbud i SvanemøllebugtenVande.

Er du klimaparat?

Grøn rabat til regnvand. Foto: Life

Klimaparate bylandskaber! Det er titlen på en offentlig tiltrædelsesforelæsning for Marina Bergen Jensen,ny ansat som professor med særlige opgaver i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset klimaforandringer på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Mere kontant handler forelæsningen om hvordan man kan håndtere regnvand i byen. Det foregår fredag 9. september 2011 i Festauditoriet, Bülowsvej 17 på Frederiksberg. 

Oversvømning på kort tid

P-pladsen bag Frederiksberg Rådhus tjener i forvejen flere formål. Foto: JG

Foreningen Dansk Beton – som blev dannet i 2007 af Betonelement-Foreningen, Dansk Fabriksbetonforening og Dansk Beton Industriforening – har meldt ud, at fremtidens oversvømmelser skal undgås ved en blanding af større kloakker, lokal nedsivning og flere overløbsbassiner, dog med fokus på større kloakker i byområder.

»Alternative forslag som at dreje nedløbsrørene en halv omgang, så regnvandet løber ud i gaderne, eller at oversvømme boldbaner har fået stor fokus i medierne. Men den type lokal nedsivning er ikke løsningen ved skybrud. Især ikke i byerne, hvor de grønne arealer til lokal nedsivning er begrænsede. Derfor er der ingen vej uden om investeringer i større kloakkapacitet og flere opsamlingsbassiner,« siger René Kjærsgaard-Nielsen, formand for Dansk Beton.

»Generelt set er det dog en god idé at kombinere større kloakkapacitet og flere overløbsbassiner med lokal nedsivning på arealer, hvor det er muligt. På den måde opnår kommunerne bæredygtige løsninger for både økonomi og miljø.« Så bykommunerne må i gang med overløbsbassiner, fx i parker og på parkeringspladser. Her et par forslag til oversvømmingsbassiner i hovedstaden – som også kan fungere i tørre perioder: 

• Ved kortids-parkeringsanlæg, fx ved Parken og bag Frederiksberg Rådhus.
• I de store parker, fx Nørrebroparken, Fælledparken, Grøndalsparken og Søndermarken, evt. kombineret med kanalsystemer.
• På udvalgte pladser og byggetomter, evt. kombineret med kanalsystemer.

Vand, vand, vand

Kanaler skal kunne bruges til mere end regnvand – som her Nyhavn. Foto: JG

Under skybruddet løb der omtrent lige så meget vand oven på jorden som nede i kloakkerne i København, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen (lektor på DTU og ekspert i kloakker, afvanding og oversvømmelser) i ingenioren.dk. Derfor skulle kloakkerne bygges dobbelt så store som i dag for at klare vandmasserne. Hvilket er helt urealistisk, mener han. Og hvad angår kanaler, mener han, at de jo også skal bruges når der ikke er vand. Man kan bare se de udtørrede flodlejer i Sydeuropa. Derfor skal skybrud nok håndteres med både kanaler og oversvømmelseszoner, fx parker og p-pladser.

Kanaler og sluser

Kanaler kan være en del af løsningen på kapacitetsproblemet i København, mener Københavns Energi (KE), der er ansvarlig for kloaknettet. »Vi skal overveje et kanalsystem, som vi kender det fra Amsterdam og byer i Asien. Vi skal ind og sikre os, at vand på gaderne strømmer i en planlagt retning hen mod grønne områder, eksempelvis Fælledparken. Derfra skal der være kanaler, der kan lede vandet videre ud til kysten«, siger Per Jacobsen, direktør for vand og afløb til politiken.dk.
Det vil nemlig være både dyrt og uholdbart at udvide kloaksystemet i følge KE, men man mener også at bassiner og kanaler ikke er et kønt syn, når der ikke er vand i dem.
København kan dog ikke sammenlignes med fx Amsterdam og Venedig, fordi der er højdeforskelle på 30-40 meter i København. Men sluser og vandfald kan også være spændende arkitektur.
Københavns miljø- og teknikborgmester, Ayfer Baykal (SF), erkender i følge politiken.dk, at der skal gøres noget nu, men hun er skeptisk over for ideen om kanaler:
»Sådanne betonkanaler betyder, at vi skal rive halvdelen af byen ned, så det kan vi ikke bare gøre. Men vi skal kigge på, om der er områder, vi kan bruge som bassiner eller andet for at regnvandsopsamle, så det ikke belaster kloakkerne«.
Efter skybruddet i 2009 satte Københavns kommune og syv omegnskommuner sig i øvrigt sammen i et regnvandsforum for at finde fælles løsninger.