Viser opslag med etiketten materialer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten materialer. Vis alle opslag
onsdag den 11. marts 2009
Beton til elefanter støbt på stedet
Arkitektfirmaet Foster + Partners og entreprenør E. Pihl & Søn har fået årets In-situ Pris for Elefanthuset i Københavns Zoo. In-situ Prisen uddeles til et byggeri, der på fornem vis har udnyttet mulighederne ved betonløsninger støbt på byggepladsen, såkaldt in-situ støbt beton. Ole Nørklit, formand for Dansk Beton Fabriksbetongruppen, kommenterer prisvalget således: »Vi hører tit, at pladsstøbt beton er ufleksibelt og kun duer i standardfundamenter. Sandheden er, at pladsstøbt beton øger mulighederne for fleksible løsninger. Derfor supplerer pladsstøbt beton og betonelementer hinanden perfekt, når kreative ideer skal omsættes til konkret byggeri.«In-situ Prisen er stiftet af Forskallingsgruppen, Materielsektionen og Dansk Beton Fabriksbetongruppen, begge brancheorganisationer i Dansk Byggeri.
Etiketter:
arkitektur,
materialer
Smukt beton på tidligere fabriksområde
Foto: Entasis Arkitektfirmaerne Creo og Entasis får Betonelement-Prisen for boligbyggeriet Emaljehaven. Betonelement-Prisen blev etableret i 1978 og uddeles til danske arkitekter, der på uventede måder benytter sig af betonens mangfoldighed i byggerier i Danmark.
Arkitekt Jørgen Langvad fra Betonelement-Prisens bedømmelseskomité begrundede valget således:
»Ved at kombinere ensformigheden med variationen, ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem, er der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj kvalitet. Og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og dermed Creo arkitekter og arkitektfirmaet Entasis værdige at få tildelt Betonelement-Prisen 2009.«
I 2008 blev Emaljehaven desuden kåret til en af Københavns smukkeste og bedste bygninger af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev med begrundelsen:
»Arkitekterne er gået lidt ud over det almindelige i anvendelsen af betonelementer. Her er tale om en utrolig enkelthed og lethed med ganske få elementvarianter, og overfladen har en meget fin finish.«
Emaljehaven ligger på emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabriksområde. Fabrikken producerede emaljerede køkkenting (bl.a. kaffekanden Madam Blå) fra 1895 til den lukkede i 1966.
Emaljehaven ligger på emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabriksområde. Fabrikken producerede emaljerede køkkenting (bl.a. kaffekanden Madam Blå) fra 1895 til den lukkede i 1966.
Etiketter:
arkitektur,
materialer
Abonner på:
Opslag (Atom)
