Skib som alternativ til tung lastvognstrafik

Når jorden er fjernet, bliver der promenade. Foto: Realdania

»Projektet viser, at små skibe stadig har deres berettigelse i en tid, hvor udviklingen går mod færre og større havne. Her lægger vi til ved en midlertidig kaj direkte ved byggepladsen og læsser mange tusinde tons med store kraner. Kajen har vi i øvrigt selv været med til at designe til formålet. Alt i alt kombinerer projektmodellen høj pålidelighed og effektivitet med optimal bæredygtighed og attraktiv totaløkonomi.« Sådan fortæller Jens Madsen til bygtek.dk. Jens Madsen er partner i WaterWay Shipping, som skal fjerne 100.000 tons jord fra et nyt 3-tages parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen.

»Skibet kan lægge til ved byggepladsen, og i en enkelt daglig last kan vi have 2100 tons jord. Det svarer til, at vi hver dag sparer København for 63 lastbiler, der kører frem og tilbage, siger siger Christian Foshammer, der leder byggeriet for hos NCC Construction.

Så tænk hvis f.eks. Metroselskabet havde flyttet byggepladsen i Nørrebroparken få hundrede meter til den tidligere godsbaneteminal ved Nørrebro Station. Så kunne der været sparet mange lastvognstog på det tætbefolkede Nørrebro.

Klimaregnestykke med grønt

Grønt tag fra Ørestad  med beplantning af  sedum (stenurter ). Foto: Københavns Kommune

Med temaet ’Urban Grey To Urban Green’ blev der i september afholdt The 2012 World Green Roof Congress  i København. Og Københavns Kommune fik en pris for de grønne tage ved Kalvebod Brygge. Efterhånden er der omkring 40 grønne tage med et et samlet areal på ca. 30.000 m². Og til har kommunen planlagt skal stige til 200.000 m².

Angiveligt er grønne tage er »en moderne og klimavenlig løsning, der giver borgerne grønne åndehuller, skaber flerfunktionalitet i byggeriet og bidrager effektivt til byens klimatilpasning,« som kommunen skriver i sin omtale af prisen. »De grønne tage sparer energi, fordi beplantningen isolerer bygningen bedre mod kulde og varme. Det resulterer i et lavere energiforbrug til opvarmning og afkøling - og dermed et mindre CO2-udslip.« Det helt store regnestykke er ikke lavet endnu, for som entreprenører og store byggefirmaer gør opmærksom på, så er grønne tage dyrere at anlægge og vedligeholde end konventionelle tage.

Bro til oplevelser

Illustration: MLRP arkitekter

Lørdag 28. januar mellem 10 og 12 bliver Fælledparkens nye bro over søen bragt på plads. Det bliver en 35 m lang stålbro med en overflade af såkaldt acetyleret fyrretræ, Accoya, samt rækværk i bøjet stangstål  i en slags omvikling. Broen er tegnet af MLRP Arkitekter, som kalder den en 'wowen bridge, dvs. vævet. Den er sådan set ikke nødvendig, men den skal tilføje den delvist omdannede park et nyt skulpturelt og oplevelsesmæssigt element. 
Accoya er fyrretræ behandlet med varm eddike og derefter tørret, og det er ifølge Københavns Kommune første gang i Danmark, der afprøves et angiveligt bæredygtigt alternativ til tropetræ.  

Et nyt hospital løfter ikke et belastet kvarter



Foto: http://runningahospital.blogspot.com

 I 2025 skal det nye Bispebjerg Hospital stå klar, men ifølge journalisten.dk er kommunikationen allerede i fuld gang, for det langvarige projekt kan ikke undgå at genere patienter, personale og naboer. »Det eneste, vi kan gøre, er at kommunikere os ud af det. Altså fastsætte et tidsrum, hvor arbejdet står på. Grundigt informere alle berørte parter og sige: Vi gør vores bedste for at mindske generne, men det her må I altså leve med,« siger kommunikationskonsulent Karen Grønkjær Kjeldsen, som er en af de først ansatte på kommunkationsprojektet.

På Karen Grønkjærs kommunikationsplan er to historier, som i løbet af 2011 skal sendes ud på interne medier, Facebook og til dagbladenes byggesektioner: »Bispebjerg Projektet tænker på miljøet« og »Bispebjerg Projektet løfter Nordvest«. Fælles for dem er angiveligt, at de skal brande projektet ved at fortælle om positive konsekvenser af byggeplanerne.

Den ene historie tager udgangspunkt i, at der befinder sig seks milliarder liter grundvand under Bispebjerg Hospital, som kan anvendes til at skabe et grundvandsbaseret køle- og varmeanlæg i meget stor skala. Sker det, vil det både gavne miljøet og hospitalets energiregning.
Den anden handler om, hvordan hospitalet vil være med til at udvikle og løfte det belastede image, som Bispebjerg og det Nord Vest har.

Grundvandsprojektet lyder som en rigtig god idé. Men det er efterhånden en gammel erfaring, at store projekter i sig selv ikke løfter et kvarter. Det var fx ideen, at det daværende DR i Gyngemosen skulle få en positiv effekt på Tingbjerg i samme nabolag. De ansatte dér havde dog intet at gøre med Tingbjerg, og Tingbjerg-beboerne mærkede intet positivt til DR.

Kanaler og sluser

Kanaler kan være en del af løsningen på kapacitetsproblemet i København, mener Københavns Energi (KE), der er ansvarlig for kloaknettet. »Vi skal overveje et kanalsystem, som vi kender det fra Amsterdam og byer i Asien. Vi skal ind og sikre os, at vand på gaderne strømmer i en planlagt retning hen mod grønne områder, eksempelvis Fælledparken. Derfra skal der være kanaler, der kan lede vandet videre ud til kysten«, siger Per Jacobsen, direktør for vand og afløb til politiken.dk.
Det vil nemlig være både dyrt og uholdbart at udvide kloaksystemet i følge KE, men man mener også at bassiner og kanaler ikke er et kønt syn, når der ikke er vand i dem.
København kan dog ikke sammenlignes med fx Amsterdam og Venedig, fordi der er højdeforskelle på 30-40 meter i København. Men sluser og vandfald kan også være spændende arkitektur.
Københavns miljø- og teknikborgmester, Ayfer Baykal (SF), erkender i følge politiken.dk, at der skal gøres noget nu, men hun er skeptisk over for ideen om kanaler:
»Sådanne betonkanaler betyder, at vi skal rive halvdelen af byen ned, så det kan vi ikke bare gøre. Men vi skal kigge på, om der er områder, vi kan bruge som bassiner eller andet for at regnvandsopsamle, så det ikke belaster kloakkerne«.
Efter skybruddet i 2009 satte Københavns kommune og syv omegnskommuner sig i øvrigt sammen i et regnvandsforum for at finde fælles løsninger.

Trafikken tilbage til vandvejene

Projektet 'Vracht door het Gracht' (Fragt på kanalen) i Amsterdam.  Foto: sustainablecities

I Amsterdam har kommunens byplanafdeling og byens største fødevareforsyning, Food Center Amsterdam, lanceret en plan for at en del af transporten skal tilbage til kanaler, sådan som det var historisk, skriver sustainablecities.dk. Det skal ske med elektriske skibe, så byen helt kan slippe for dieseludstødning.

København har både havneløb og kanaler som heller ikke bliver brugt til gods. Fx kunne det være oplagt at bruge kanalen omkring Christiansborg til at fragte materialer til metrobyggeriet på Gl. Strand. Og på længere sigt kunne byen genoprette byens mange åer, Ladegårdså, Lygteå, og hvad de nu hedder, til transport – og rekreation.

Flere kanaler, åer og søer i byen!

Lommeparken på Litauens Plads. Foto: Københavns Kommune

Samfundsøkonomisk er det for dyrt for Københavns Kommune at udvide kloakkerne, så de tilpasses det nye klimas voldsommere regnmængder. I stedet skal husejerne selv sørge for at installere kælderventiler.
Det siger eksperter i Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, der skal behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag 17.januar. »Det er ikke og har aldrig været en kommunal opgave at sikre parcelhuse mod oversvømmelser. Derfor er jeg da også overbevist om, at husejerne gerne betaler en højvandslukker, hvis det betyder, at de undgår oversvømmelser og de udgifter, der er forbundet med det,« siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til Politiken.
Eksperterne understreger dog, at hvis for mange husejere installerer kælderventiler, løber kloakvandet i stedet ud på vejen, og hvis problem er det så? Som modtræk vil Københavns Kommune have tagvandet fra større etageejendomme til at løbe ud ud i nedsivningsbassiner i stedet for kloakker. Vandet kan så via kanaler føres videre til fx p-pladser og parker, sådan som man er ved at gøre klar til i den nye minipark, 'lommeparken', Litauens Plads på Vesterbro. Så her skal der måske spilles kajakpolo i stedet for basket.
Men lommeparken er netop mini og nedsivningsordningen er indtil videre frivillig. Så der skal en meget større indsats til: måske skal kommunen selv gå over til nedsivningsanlæg. Og måske skal vand indgå i byens liv i langt større udsrækning, med flere kanaler, åer og søer.

I Albertslund blev regnvandet brugt til kanaler, her set 30 år efter anlæg. Foto fra http://gaaafstand.blogspot.com/

Haver på toppen af byen

Fremtidig taghave i Birkegade. Illustration fra CopenhagenX

I fremtidens København skal man kunne gå en tur på toppen af byen. Det er ihvertfald visionen for Svendborg Arkitekter, som i Politiken om deres forslag til taghaver. Haverne skal udgøre et forløb på byens tage, og man skal kunne en tur på toppen af  byen. Der er allerede flere andels- eller ejerforeninger som enten har anlagt eller er igang med at anlægge taghaver, fx Birkegade.
Københavns Kommune har erklæret, at alle fremtidige bygninger med taghældninger under 30 grader skal anlægges med grønne tage, primært for at opsuge de stigende mængder regnvand, så det ikke løber ud i kloakerne. Og grønne tage har mange andre fordele, som man kan læse om hos foreningen Grønne Tage.

Her er kommunens liste over grønne tage. og flere er på vej:
8-tallet i Ørestaden

A-huset på Islands Brygge
Bellahus i Ørestaden
Andelsforeningen Birkegade 2-4
Fælleshuset på Frederiks Kaj/Wildersgade
Miljøstation ved Utterslev Mose
Cykelskur på Islands Brygge
Teknik- og Miljøforvaltningens hus, Njalsgade 13-15
Cykelskure i flere grønne gårde
Hotel Palace på Rådhuspladsen
Rigsarkivet i Bernstoffsgade
VM-Bjerget i Ørestaden
Nationalbanken
Posthuset på Jagtvej
Øbrohus på Jagtvej
Apotekergården på Blåmejsevej
Peblinge Dossering 24
Helgolandsgade 6
Miljøstationer i Gartnergade, Møllegade, Vermlandsgade, Retortvej og Tingbjerg,
Netto Friheden
Alhambra sportsklub, Amager
Distriktsbygning Sundholm, Københavns E
Guldbergskolen
Tove Ditlevsens Skole
Nordre Toldbod
Sluseholmen

Håndværker på cykel!

Hvem kender ikke håndværkerbilen der spærrer fortovet, fordi der lige er en reperation i opgangen? Og hvem har i nyere tid set en håndværker på cykel? (Måske bortset fra skorstensfejeren i byen). Elevatorfirmaet Kone forsøger sig nu med serviceteknikere på cykel, mountainbikes mere præcist. Ordningen er frivillig for teknikerne og har kørt siden maj 2010. Og ideen er, at cyklen skal stå i varebilen, så teknikeren kan parkere uden for de tætteste byområder – og både spare tid i trafikken og give de ansatte motion. Ifølge Kone kører der 100 af firmaets biler i byområder. Og et mindre antal teknikere bruger cyklen.
I andre lande bruger Kones serviceteknikere scootere til de tætte byområder.

Grønne tage giver – måske – klimafordele

Montering af præfabrikerede sedummåtter på centralvarmeanlæg ved Københavns Lufthavn. foto: Veg Tech
Københavns Kommunes har vedtaget en ny klimaplan, som sætter gang i tage dækket med græs eller stenurt (sedum), skriver ingenioren.dk. Foreløbig skal der anlægges 65.000 kvadratmeter græstage i 2011 og i 2015 skal der være anlangt 325.000 kvadratmeter. I første omgang vil græstagene komme til at årøge nybyggeriet i Nordhavn, men planen er, at alt fremtidigt nybyggeri skal have grønne tage – hvis lovgivningen, dvs. en lokalplan giver mulighed for det.
Grønne tage har angiveligt en varme- og kulderegulerende virkning i kraft af deres masse og evne til at optage og afdampe regnvand, skriver ingenioren.dk.
Artiklen har udløst en større debat blandt læserne, en skriver fx: »Ville det ikke være bedre at udstyre huse med solpaneler, som kan lave strøm til f.eks. aircondition, og/eller lave varmt vand til vandhanen, samt opsamle regnvandet til brug for tøjvask og WC-skyl?«

Copenhagen Design Week nu med klima

»I 2009 udforsker Copenhagen Design Week design, der gør en forskel for samfund og miljø. Det sker gennem en række udstillinger, seminarer og debatter, der udforsker designs positive kraft.« Sådan præsenteres Copenhagen Design Week, der afholdes 26. august-6.september af Dansk Design Center i samarbejde med Dansk Arkitektur Center, Danish Crafts, Code 09, INDEX: og Copenhagen Furniture Festival.
Intentionen er samtidig, at Copenhagen Design Week skal være forløber for FN’s klimatopmøde i december.

Bæredygtige løsninger under metrobyggeriet

Kan en interaktiv medievæg erstatte kanaludsigten? Foto: Byens Netværk

Byens Netværk sætter fokus på bæredygtighed med en workshop, hvor der skal diskuteres de fysiske, økonomiske og sociale forhold i forbindelse med oprettelsen af midlertidige rekreative byrum, når København de næste 8 år vil være byggeplads for Metro Cityringen.
17 københavnske byrum vil i en længere årrække blive ramt af støj, adgangsveje vil blive afspærret og man vil ikke kunne bruge områdets rekreative muligheder.
Netværket inviterer alle derfor alle til at komme med forslag til bæredygtige løsninger, til 9 af de berørte områder langs Cityringen.
Der er allerede forslag om at omdanne dele af hegnet til en interaktiv medievæg, hvor selve byggeprocessen skal beskrives, ligesom der skal afholdes lokale events som kompensation for det byliv der mistes.
På workshoppen vil man gennemgå:
Rådhuspladsen v/Kristina Adsersen, Mutopia.
Gammel Strand v/Rita Justesen, By & Havn.
Kongens Nytorv v/Stig L. Andersson, SLA.
Rådmandsmarken v/Birgitte Kortegaard, Haraldsgadekvarteret.
Nørrebro Station v/Natalie Mossin, DAC.
Nørrebroparken og Assistens Kirkegård v/Henrik Dahl, NIRAS.
Enghaveplads v/Thomas Geiker, Oplevelsesfabrikken og Søren Lindgreen, Forklar.dk.
Hovedbanegården v/Malene Freudendal-Pedersen, Bæredygtige Byer.
Østersøgade v/Olaf Bruun Jørgensen, Esbensen Rådg. Ing.

Københavns nye klimaplan

I et udkastet til Københavns Kommunes nye klimaplan præsenterer kommunen 50 konkrete initiativer, som skal opfylde enmålsætning om en rreduktion på 20 % u CO2-udslippet frem til 2015.
I udkastet formuleres der også en ambition om at København skal være CO2-neutral i 2025.
Udkastet er til behandling i kommunens syv udvalg. Derefter lægges planen fra midten af april til midten af maj ud til offentlig debat, inden den skal godkendes i Borgerrepræsentationen til sommer.
Høringen starter med debat og workshop i Rådhusets Festsal, tirsdag den 14. april kl. 17-19

Dobbeltporøs filtrering af regnvand

Dobbeltporøs filtrering (DPF) kaldes den nye teknologi, som kan rense regnvand uden om rensningsanlæggene. Det betyder at man kan bruge vandet i kanaler og kunstige søer uden at sende det til den dyre rensning i spildevandsanlæg.
Systemet bruges i Ørestad hvor vejvand fra et areal på 1,4 hektar bliver genbrugt i Ørestads kanaler.
Dobbeltporøs filtrering efterligner jordbundens eget rensningssystem, men her skrer filtreringen i dobbelt af nylon og kalk. Hele systemet er kun 3,4 m bredt, men til gengæld 50 meter langt.
Det er forskere fra Rambøll og Københavns Universitet/LIFE, der står bag opfindelsen af dobbeltporøs filtrering, og det er blevet er så stor en succes, at By og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet netop har bevilget 825.000 kr. til en videreudvikling af systemet, så det kan bruges andre steder.

Nørreport som centrum for bæredygtig trafik

I foråret 2009 udskriver Københavns Kommune en projektkonkurrence om Nørreport. Projektkonkurrencen skal føre frem til en helhedsløsning for Nørreport, og den skal give et visionært bud på, hvordan trafik, byrum, bygninger og cykelparkering kan gå op i en velfungerende helhed, »... der gør fremtidens Nørreport til meget mere end en station«, som Københavns Kommune skriver.
Helhedsløsningen skal også styrke Nørreport som trafikalt knudepunkt »... for bæredygtige transportformer og understøtte Københavns Kommunes klimaindsats i forhold til en bæredygtig byudvikling«.
Kommunen har allerede besluttet, at der skal skabes et sammenhængende fodgængerområde på den del der vender mod Indre By.
I forslaget skal der være forslag til det nye byrum med fx belægninger, belysning, beplantning og inventar. Og der skal være forslag til cykelparkering, billetsalg og kiosk.
Desuden ønsker kommunen, at der skal være en plan for udvikling af Nørre Voldgade fra Jarmers Plads til Georg Brandes Plads.
Konkurrenceprogrammet bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget i marts, så der kan udskrives konkurrence i april med aflevering i juni.

En bog til klimatopmødet

Bogen 'Global Danish Architecture # 3' giver i anledning af det kommende klimatopmøde et panorama over aktuel dansk bæredygtig arkitektur og arkitektur med lavt energiforbrug.
Bogen beskriver en række bæredygtige bygningsværker og indeholder interviews med de arkitekttegnestuer, der er præsenteret i bogen, bl.a. Arkitektfirmaet C.F.Møller, BSAA arkitekter, Cubo Arkitekter, Holgaard Arkitekter og Nobel Arkitekter.
bogen er på både dansk og engelsk, og det er tredje bind i en serie om dansk arkitektur.
Den første Global Danish Architecture viste de vigtigste strømninger i dansk arkitektur efter 2000, og den næste Global Danish Architecture # 2 havde fokus på boliger.