Viser opslag med etiketten havekunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten havekunst. Vis alle opslag

mandag den 29. oktober 2012

Klimaregnestykke med grønt



Grønt tag fra Ørestad  med beplantning af  sedum (stenurter ). Foto: Københavns Kommune
Med temaet ’Urban Grey To Urban Green’ blev der i september afholdt The 2012 World Green Roof Congress  i København. Og Københavns Kommune fik en pris for de grønne tage ved Kalvebod Brygge. Efterhånden er der omkring 40 grønne tage med et et samlet areal på ca. 30.000 m². Og til har kommunen planlagt skal stige til 200.000 m².

Angiveligt er grønne tage er »en moderne og klimavenlig løsning, der giver borgerne grønne åndehuller, skaber flerfunktionalitet i byggeriet og bidrager effektivt til byens klimatilpasning,« som kommunen skriver i sin omtale af prisen. »De grønne tage sparer energi, fordi beplantningen isolerer bygningen bedre mod kulde og varme. Det resulterer i et lavere energiforbrug til opvarmning og afkøling - og dermed et mindre CO2-udslip.« Det helt store regnestykke er ikke lavet endnu, for som entreprenører og store byggefirmaer gør opmærksom på, så er grønne tage dyrere at anlægge og vedligeholde end konventionelle tage.

onsdag den 14. december 2011

SMK med inspiration fra Museum Mile

Det nye haveanlæg afviger stærkt fra det tidligere anlæg i  barokstil. Illustration: SMK
Statens Museum for Kunst (SMK) får et nyt haveanlæg foran hovedindgangen. Og det skal tegnes af arkitektfirmaerne Polyform og Karres en Brands i samarbejde med kunsthistoriker Svava Riesto, Oluf Jørgensen Ingeniører og Via Trafik. Sammen har de vundet den internationale konkurrence om fornyelse af det nuværende anlæg, som er anlagt i 1911. Det skal omdannes fra en stram, barokinspireret have til et mere ’blødt’ mødested med plads til arrangementer og udendørsservering.
I februar 2011 blev der afholdt en offentlig workshop, hvor alle kunne komme med idéer og konkrete forslag, hvoraf mange handlede om, at der skulle være bedre opholdsmuligheder, bedre adgang til Østre Anlæg bag museet, samt flere kulturelle arrangementer.
Et af kravene til det nye anlæg var også, at museet bliver knyttet tættere til det museerne selv kalder Parkmuseer, dvs. de museer der dels ligger i voldparkerne (Østervold og Nørrevold), dels tæt på. Ud over SMK er det Rosenborg Slot, Davids Samling, Statens Naturhistoriske Museum (som er ved at blive dannet), samt Den Hirschsprungske Samling. Og forbilledet er Museumsinsel i Berlin og Museum Mile i London og New York City. (Måske kunne man finde på et andet navn end Parkmuseer, de udstiller trods alt ikke parker, og ordet er hidtil brugt om frilufts/frilandsmuseer).
Dommerkomitéen roser især vinderforslaget for en angivelig bedre sammenhæng med Østre Anlæg. Det hedder blandt andet: »Forslaget integrerer forbilledligt Østre Anlægs rum med den nye museumshaves flydende øer af græs. Forslaget fanger den rumklang, der er i parken, uden at kopiere dens struktur i haven direkte«. Desuden kaldes det for et »relativt ydmygt forslag«, som får museumsbygningen (...) »til at stå med sin fulde autoritet«.
Polyforms vinderforslag vil sammen med de øvrige syv projektforslag være udstillet på museet frem til 15. januar 2012. Selve anlægget forventes indviet i 2013.

søndag den 2. januar 2011

Haver på toppen af byen

Fremtidig taghave i Birkegade. Illustration fra CopenhagenX
I fremtidens København skal man kunne gå en tur på toppen af byen. Det er ihvertfald visionen for Svendborg Arkitekter, som i Politiken om deres forslag til taghaver. Haverne skal udgøre et forløb på byens tage, og man skal kunne en tur på toppen af  byen. Der er allerede flere andels- eller ejerforeninger som enten har anlagt eller er igang med at anlægge taghaver, fx Birkegade.
Københavns Kommune har erklæret, at alle fremtidige bygninger med taghældninger under 30 grader skal anlægges med grønne tage, primært for at opsuge de stigende mængder regnvand, så det ikke løber ud i kloakerne. Og grønne tage har mange andre fordele, som man kan læse om hos foreningen Grønne Tage.

Her er kommunens liste over grønne tage. og flere er på vej:
8-tallet i Ørestaden

A-huset på Islands Brygge
Bellahus i Ørestaden
Andelsforeningen Birkegade 2-4
Fælleshuset på Frederiks Kaj/Wildersgade
Miljøstation ved Utterslev Mose
Cykelskur på Islands Brygge
Teknik- og Miljøforvaltningens hus, Njalsgade 13-15
Cykelskure i flere grønne gårde
Hotel Palace på Rådhuspladsen
Rigsarkivet i Bernstoffsgade
VM-Bjerget i Ørestaden
Nationalbanken
Posthuset på Jagtvej
Øbrohus på Jagtvej
Apotekergården på Blåmejsevej
Peblinge Dossering 24
Helgolandsgade 6
Miljøstationer i Gartnergade, Møllegade, Vermlandsgade, Retortvej og Tingbjerg,
Netto Friheden
Alhambra sportsklub, Amager
Distriktsbygning Sundholm, Københavns E
Guldbergskolen
Tove Ditlevsens Skole
Nordre Toldbod
Sluseholmen

torsdag den 14. oktober 2010

Smuk, poetisk, men upraktisk havekunst

Storslåede rene linjer, men ikke indrettet på fodgængeres og cyklister præmisser. Foto: Marianne Levinsen
Marianne Levinsen Landskab var med projektet 'The Campus Area around Copenhagen Business School' nomineret til finalen ved den 6. Biennale i landskabskunst i Barcelona, skriver bygnet.dk.
Marianne Levinsen gik derefter videre i gruppen med de sidste 3 finalister, men måtte se førstepladsen gå til et israelsk projekt for et rekreativt havneområde i Tel Aviv. Marianne Levinsens præsentation blev af den internationalt sammensatte juryen fremhævet som: 'den smukkeste og mest poetiske' af samtlige.
Campus-arealet omkring Copenhagen Buisness School er anlagt i forbindelse med CBS's nye auditorium bygning: 'Kilen' tegnet af Lundgård og Tranberg Arkitekter.
Men her få år efter byggeriet ser det ikke for godt ud, for måske er haveanlægget smukt og poetisk på tegnebrættet, men i virkeligheden er det så svært at holde, at Frederiksberg Kommune skal bruge flere gartnertimer, hvis anlægget skal leve op til ideen.
De anlagte ganglinjer passer desuden ikke til fodgængere og cyklisters bevægelsesmønster, så der udvikles alternative ruter. Charmerende nok med brugerindflydelse, men det er ikke indpasset i projekt. Og efter mørkets frembrud er de mange dybe bede rene fælder, især når der ligger sne henover. Så efter en pæn placering i biennalen, kunne der måske ske en opdatering af anlægget?