Skybrudsplan for København

En række andre projekter mod oversvømmelse. Illustration: berlingske.dk

Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal siger til Berlingske. »Hvis vi valgte at udvide hele kloaknettet, skulle vi grave hele byen op. Det ville være meget, meget dyrt og meget besværligt«. 

Men man er jo i gang med at grave hele byen op (eller en stor del af den) med ny metro, nye fjernvarmeledninger, ny Nørreport, nye parker, nye trafiksaneringer osv. Det må da være muligt at indarbejde nye regnvandsafløb i samme omgang.

Kommunen er i øvrigt i gang med en egentligt skybrudsplan, og man begynder i det små, f.eks.:. 

• Harrestrup Å skal have øget bassinkapacitet og bedre mulighed for at lede regnvandet væk i lokalområdet, dvs. langs Vigerslevparken, hvor åen ligger nedenunder i rør.  
• Der skal etableres et demonstrationsprojekt for klimatilpasning i Skt. Kjelds kvarter på Østerbro.
• Der skal der der laves foranstaltninger, som reducerer risikoen for oversvømmelse på Østerbro og Lyngbyvej.
• Der skal igangsættes en oplysningskampagne, så den enkelte grundejer kan være med til at reducere regnvandet, f.eks. ved at opsamle regnvand til brugsvand.

Måske nye tårne i København

Sådan forestiller arkitekterne sig et ny Scala-byggeri. Illustration: ingenioren.dk

Fem sammenbyggede tårne, hvoraf det højeste er 57 meter er på vej til at blive opført på den såkaldte Scala-grund over for Tivoli i København, skriver ingenioren.dk. Det er arkitektfirmaet Lundgård og Tranberg som for ejendomsselskabet Norden har tegnet tårnene. Planen er at de skal bygges oven på en base, der indeholder en overdækket passage mellem tårnene. Oven på basen skal der anlægges en taghave med offentlig adgang. Bygningens fundament skal bestå af en 3-etages parkeringskælder med plads til 170 biler og 450 cykler. Kommunens tekniske forvaltning mener, at forslaget opfylder de fleste af kommunens krav til området, men man gør opmærksom på, at tårnforslaget skal testes for turbulens og andre vindproblemer.

Arkitekterne vil med tårnene forsøge at genskabe den sammenhæng der var i området, dengang området udgjorde Københavns Vestervold, skriver ingenioren.dk. Spor som i dag kun kan genfindes som svage spor i Tivoli og den såkaldte Vandværksgrund. Og tårnene skulle derfor skabe associationer til vagt- eller udsigtstårne på volden.

Ny bog: Københavns udvikling til storby

Tog og busser er det mest håndgribelige fælles i hovedstaden. Illustration: Trafikselskaberne

Velfærdsdrømme i Herlev,  udbygning af Frederikssundfingeren, det forlængst nedlagte Hovedstadsrådet. Det er blot enkelte emner som tages op i antologien ’Hovedstadsmetropolen efter 1945’. Som udkom 13. december 2011.

Bogen beskriver hvordan storbylandskabet udvikledes sig omkring de historiske centrer i  København og Frederiksberg, og de i alt 18 forfatterne er arkivarer og museumsinspektører i hovedstadsområdet. Bogen koster 300 kr. og kan bestilles hos Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, 4588 4383, lsp@ltk.dk

Mindre trafik med betalingsring

Der er betalingsringe fire steder i verden. Og der er en lang række fordele, fortæller Per Homann Jespersen til videnskab.dk. Han er lektor ved Institut for miljø, samfund og rumlig forandring, Roskilde Universitet og han forsker i trafikplanlægning og trafikpolitik. Betalingsringe findes i Stockholm, Oslo, London og Singapore, og de ringe, der ligner den kommende betalingsring i København mest, findes i Stockholm og London.
Af fordele nævner Per Homann Jespersen:
En betalingsring kan reducere trafikken. »I Stockholm er trafikken i byen reduceret med 18 procent, og i London er det den samme størrelsesorden – hvis ikke lidt mere. Det har betydet en hel del for trængslen i byerne. »Du kan køre igennem London i en nogenlunde konstant hastighed – og gennemsnitshastigheden er gået op. Det er godt for vareleveringsfirmaerne, der sparer meget tid. Og for busselskaberne, der kan komme hurtigere frem og levere en bedre service med færre busser.«
Men der er også ulemper:
»Det bliver selvfølgelig opfattet som en ulempe, at man skal betale for at køre inden for ringen. Og der kommer meget trafik i nogle villakvarterer uden for byen, hvor man ellers ikke vil have biler. Bilisterne finder nemlig ruter, så de undgår at køre ind i ringen,« fortæller Per Homann Jespersen.

Vand, vand, vand

Kanaler skal kunne bruges til mere end regnvand – som her Nyhavn. Foto: JG

Under skybruddet løb der omtrent lige så meget vand oven på jorden som nede i kloakkerne i København, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen (lektor på DTU og ekspert i kloakker, afvanding og oversvømmelser) i ingenioren.dk. Derfor skulle kloakkerne bygges dobbelt så store som i dag for at klare vandmasserne. Hvilket er helt urealistisk, mener han. Og hvad angår kanaler, mener han, at de jo også skal bruges når der ikke er vand. Man kan bare se de udtørrede flodlejer i Sydeuropa. Derfor skal skybrud nok håndteres med både kanaler og oversvømmelseszoner, fx parker og p-pladser.

Målet er masser af fodgængere

Her er alt hvad en fodgænger kunne ønske. Eller mangler der et mål? Foto: JG

I Københavns Kommunes oplæg til fodgængerpolitik arbejdes der med 5 fokusområder:

1. Udvikling af gå-kulturen
2. Fodgængerruter og mødesteder
3. Strøggader
4. Trafikknudepunkter

Under trafikknudepunkter findes dog ikke omtale af busstop, der i gadekryds ligger længst muligt fra hinanden, fordi de ikke må ligge før et kryds men altid efter. Har man kommentarer, ligger høringsperioden fra 24. januar til 27. marts 2011.
Man får også muligheden for at give sin mening til kende, når Dansk Fodgængerforbund afholder debatmøde om fodgængerstrategien for København. Det sker onsdag 2. marts kl. 18.30-21.00 på Jagtvej Bibliotek, Jagtvej 227, 3. sal.

Riv Blågården ned!

Foto: AC-Stål som har udskiftet altan-rækværker

Hvis man skulle forskønne København (for at bruge et gammeldags udtryk) så ville Blågården være den første bebyggelse at tage fat på. Riv den ned! Bebyggelsen er med sine falske murstensfacader og bastante udtryk af 'samlesæt' helt ude af takt med et gammelt brokvarter. For nu at bruge det værdisæt. Og i forhold til den unikke Blågårds Plads er bebyggelsen en katastrofe.
Og en nedrivning er nu blevet en mulighed.
Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre er nemlig blevet enige om den såkaldte ghettoaftale, som kan bruges til at rive hele dele af almene boligbebyggelser ned i gheottoområderne - hvis det skulle være.
"Nedrivning er ikke et mål i sig selv, men erfaringerne viser, at nedrivning af boliger kan fremme en positiv udvikling i ghettoområderne og de udsatte boligområder. Strategisk udvalgte nedrivninger kan skabe plads til nye boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsarealer, hvorved der opnås en bedre sammenhæng med omkringliggende byområder." Som der står i aftalen.
Ghettoområderne i København er Akacieparken, Aldersrogade, Bispeparken, Blågården, Gadelandet/Husumgård, Hørgården, Lundtoftegade, Mjølnerparken, Sjælør Boulevard og Tingbjerg/Utterslevhuse.

Er det destruktivt at sige nej til højhus?

Grafik fra berlingske.dk: Leif Skov

»JA TAK til ny arkitektur i København! Nej tak til de per automatik negative og destruktive attituder hver gang et forslag om noget nyt og markant arkitektur bliver rejst. København er et U-land, hvad moderne arkitektur angår. Et arkitektonisk gennemtænkt højhus kan kun pynte i den del af byen.« Sådan siger »københavneren Søren Lund« til berlingske.dk, i forbindelse med det 90 m høje hus, som Københavns Universitet foreslå bygget ved Panum.
Er det virkelig destruktivt? Ihvertfald ikke ifølge Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som mener, at Københavns Kommune skal udsende en ny indkaldelse af ideer, der klart viser, hvad man ønsker, at borgerne skal forholde sig til.
Københavns Universitet ejer iøvrigt store ubebyggede områder på ydre Nørrebro – og områder som står med forfaldne huse, så det kan ikke være begrundet i pladsproblemer at man vil bygge et 90 m højt hus.

Løft til en bydel

Københavns Universitets Nørre Campus skal i fremtiden være en bydel for højteknologisk forskning og vidensudveksling, skriver Realdania. Bag udviklingen af den nye vidensbydel står Københavns Kommune, Videnskabsministeriet, Realdania og Københavns Universitet.
I januar 2010 udskriver parterne en international idékonkurrenceom den nye bydel – og det kunne være nogle vil inddrage de boligområder, der også er i området.

Skal cirkusbygningen stadig bruges til cirkus?

Venstres kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, er klar til at sætte en lang række kommunale ejendomme til salg, skriver berlingske.dk. Det gælder blandt andet Cirkusbygningen, Kødbyen og Langeliniepavillonen.
»Som tiden er nu, er vi nødt til at se kritisk på, hvad vores kerneopgaver i kommunen er. De overflødige ting skal fjernes,« siger Pia Allerslev til netavisen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har lavet en oversigt over kommunens ejendomme som bl.a. viser, at Københavns Kommune også ejer et kloster og et vandrehjem.
Hverken Cirkusbygningen, Kødbyen eller Langeliniepavillonen er almindeligt byggeri, men har både arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter – og unik beliggenhed. Det må stille særlige krav til køber, så fx Cirkusbygningen ikke kan blive til lavprisvarehus eller garageanlæg.

Kan et 50 m højt hus skabe liv i området?

Falcks nye højhus skal ligge oppe over parkeringshuset på fotoet fra Københavns Kommune.
»Falck ønsker at udvide deres hovedsæde ved Polititorvet.« Sådan er indledningen på Københavns Kommunes digitale høringsportal, hvor kommunen på på forhånd karakteriserer et kommende højhus som »et vartegn i området«.
Kommunen skriver videre, at Falcks nye højhus sikrer »... at stueetagen mod Bernstorffsgade giver mere liv i området og derfor etableres der publikumsorienterede aktiviteter som sammen med et grønt strøg på Bernstorffsgade, fra Falcks bygning og helt ned til Kalvebod Brygge, kobler byen og vandet bedre sammen.«
Man skal læse tæt i materialet for at vurdere, hvordan de øde gadestrækninger i området kan blive tillokkende for en sammenkobling.
Der er høring frem til 26. juni på høringsportalen, og 17. juni kl. 16.00-18.00 er der offentligt møde i Falckhuset på Polititorvet.

Har du en mening om Københavns fremtid?

Københavns Kommune inviterer alle interesserede til at deltage i et debatmøde om fremtidens København. Et af spørgsmålene vil være hvordan finanskrisen påvirker Københavns store byudviklingsprojekter. Debatmødet finder sted 10. juni, og man kan tilmelde sig på blivhoert.kk.dk
Mødet er et af fem i forbindelse med høringsperioden for Kommuneplanen frem til 15. juni.

Krydstogskibe flyttes til ny havneanlæg

I fremtiden skal de store krydstogtskibe kunne anløbe København ved et helt nyt havneanlæg i Nordhavn. Det bliver muligt med et såkaldt landsplandirektiv, som By- og Landskabsstyrelsen som er i offentlig høring frem til 20. august.

Vi vidste det godt! Der er mere grønt nordpå

De fleste havde det nok på fornemmelsen – men nu er det dokumenteret i en rapport, som By- og Landskabsstyrelsen og Forskningscentret Skov og Landskab har udarbejdet:
Natur, grønne områder og kulturminder i hovedstadsområdet er ikke ligeligt fordelt.
Selv om den såkaldte Fingerplanen sørger for grønne kiler mellem de enkelt byfingre, er det mere grønt og mindre støjende i den nordlige del af hovedstadsregionen end i den sydlige.
Det er også nemmere at komme til oplevelser i naturen i nord end i syd.
»Regeringen ønsker mere natur til borgerne, og derfor skal analysen give planlæggere etoverblik, så de mere hensigtsmæssigt kan planlægge grønne områder,« skriver By- og Landskabsstyrelsen i sit nyhedsbrev.
Rapporten påpeger, at hvis naturen skal blive mere tilgængelig for borgerne, kræver det først og fremmest en indsats i den sydlige og især den sydvestlige del af hovedstadsområdet. har markant færre rekreative tilbud end i resten af regionen.
Rapporten analyserer også mulighederne at opleve kulturhistoriske seværdigheder såsom slotte, herregårde, fortidsminder og kirker. Her er der selvfølgelig flest i Københavns historiske byområde, mens de fleste kulturmiljøer i åbent land findes i nord og vest.
Der er desuden mindre trafikstøj i nord end i resten af området, især Brøndby og Rødovre er plaget af trafikstøj.

Nørrebrogade som polsk provinsgade?

Bjarke Ingels er en succesrig arkitekt, hvis tegnestue BIG har fået flere priser for boligbyggeriet 'Bjerget' i Ørestad. Tegnestuens arbejder vises i en udstilling i Dansk Arkitektur Center.
Bjarke Ingels har været glad for at tegne projekter til København, selvom mange ikke er blevet realiseret – som fx byggeriet på Kløvermarken.
Han har også mange meninger om byen, senest om Nørrebrogade som cykel-og busgade uden gennemkørende biltrafik.
I et interview i månedsmagsasinet KBH nr. 41 (marts 2009) siger han bl.a.:
»Det er [...] udtryk for provinsialisme, at man vil gøre en af hovedstadens vigtigste færdselsårer til en privat villavej. Det er virkelig åndsvagt.«
»Rent oplevelsesmæssigt er gaden nu blevet en polsk provinsgade, hvor der virkelig er dødt og tomt.« Som han udtrykker det. Og han slutter sin kritik af med følgende opsang:
»København har en masse spændende idenditet, men man skal bare passe på ikke at gøre det lig med et begrænset udtryk.«

Vind og skygge i Ørestad

»Det er en omfattende fadæse, at Ørestaden er bygget på ældgamle ideer. Der er ingen attraktive rum, men meget vind og skygge mellem husene. 7.000 personer går over den centrale plads i Ørestaden hver dag. de bruger i gennemsnit 19 sekunder, fordi de skynder sig at løbe væk. Til sammenligning benytter 7.000 personer Strædet i København hver dag, og de benytter 30 minutter i gennemsnit.« Siger byplanlæggeren Jan Gehl i 'Diamanten', Det Kongelige Biblioteks magasin (oktober-december 2008).

Rådgivere valgt til nybyggeri i Nordhavnen

Firmaerne Cobe, Sleth og Rambøll, der stod bag vinderforslaget 'Nordholmene Urban Delta', er valgt som rådgivere for By & Havn i udviklingen af Nordhavnen.
Arkitektfirmaet Polyform, som var hovedforfatter til et af de andre vinderforslag, inddrages ligeledes som rådgiver.
Idekonkurrencen om udvikling af Nordhavnen blev afgjort i december 2008, hvor der blev kåret tre vindere. Derefter fik vinderne haft to måneder til at viderebearbejde deres forslag i dialog med en forhandlingsgruppe nedsat og ledet af By & Havn og med deltagelse af Københavns Kommune og to fagdommere.

Carlsberg klar til storstilet byggeri

Med stemmerne 42 mod 6 vedtog politikerne i Københavns Borgerrepræsentation i slutningen af januar lokalplanen for en omfattende omdannelse af Carlsberg-området i København.
Kun Enhedslisten kunne ikke stemme for, først og fremmest, fordi partiet mener at de tårnhuse, som indgår i Carlsbergs planer ikke har en berettigelse på området.
Carlsberg Ejendomme forventer at kunne sætte gang i første del af byggeriet sidst på sommeren.

Større retsbeskyttelse ved ekspropriation

Kommunerne skal ikke længere kunne ekspropriere til byudvikling på grundlag af kommuneplanen, men først når der er udarbejdet en lokalplan.
Det fremgår af et forslag om ændring af planloven, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V)har sendt i høring.
Ændringen af planloven betyder, at kommunen i et byudviklingsprojekt skal vide, hvad et område skal bruges til, før den kan ekspropriere. I dag kan kommunen ekspropriere på baggrund af en kommuneplan til uspecificeret byudvikling.
Når kommunen efter en lovændring får lavet lokalplan for et område, kan grundejeren selv vælge at realisere lokalplanen, fx opføre butikker, hvis lokalplanen giver tilladelse, og dermed kan grundejeren undgå ekspropriation.
Lovforslaget var i høring indtil 16. januar 2009 og kan læses på Høringsportalen: www.borger.dk
eller her.

Pernsionskasser klar til havnetunnel

Pensionskasserne er klar til at investere milliarder i offentlige infrastrukturprojekter og kan hurtigt sætte skub i ideen om en københavnsk havnetunnel, der skal forbinde de nordlige motorveje med de sydgående.
Spørgsmålet om en københavnsk havnetunnel er blevet aktuel, fordi transportminister Lars Barfod (K) har tilkendegivet sin fulde opbakning til tunnelprojektet, dog med forbehold for, at der kan findes en finansieringsmodel. Han vurderede, at et politisk beslutningsgrundlag kunne være på plads i løbet af et til to år.
En havnetunnel skal forbinde Lyngbymotorvejen i nord med Amagermotorvejen i syd og føre biltrafikken uden om Indre By. Anlægsudgiften er foreløbig beregnet til 18-20 mia. kroner. Og ifølge P4 København vil pensionsselskabet ATP være med til finansieringen, hvis der kan tjenes penge på projektet.