En velfungerende torvehal med eller uden pynt

Torvehaller var tidligere rigt dekoreret, som her i Malaga. Foto: JG

Arkitekten Hans Peter Hagens har arbejdet i flere år på at få bygget Torvehallerne, Københavns nye markedsplads. Og ifølge politiken.dk har han også arbejdet hårdt på arkitektonisk at definere, hvad en torvehal skal kunne. I sin research har han været rundt til torvehaller i hele verden for at finde de bedste løsninger. Bl.a. skal der være et godt samspil mellem staderne inde og ude, hvad der bl.a. har medført at over 20 af de store ruder i hallerne kan hejses op når vejret tillader det. Hallerne er desuden inddelt i moduler a 50 kvadratmeter, som kan underopdeles, så den mindste stadeplads bliver på 12,5 kvadratmeter. Det er størrelser som angiveligt går igen overalt i verden, og det giver plads til mange små leverandører.

Historiske torvehaller er ofte dekoreret, men i København er stilen ’diskret hightech’ – ifølge Hans Peter Hagens for at understrege, at det er fødevarerne der er det centrale, og sammen med folkelivet skal det være udsmykningen.
Er man medlem af Politiken Plus kan man høre om Torvehallerne fra arkitektens egen mund. Det sker 26. oktober. 

Sådan ødelægger man et historisk bymiljø

Hidtil har St. Kannikestræde bevaret en vis historisk charme. Det er slut nu! Foto: Hovedbiblioteket

Hovedbiblioteket moderniseres, skriver Københavns Hovedbibliotek, som 11. juni præsenterede en omfattende plan for ombygning. Der har ellers været planer om at bygge et helt nyt hovedbibliotek – som andre større byer gør det. Men landets største folkebibliotek med omkring en million besøgende årligt bliver altså under de trange forhold i Krystalgade.
Ialt er ombygningen budgetteret til ca. 100 mio. kr. med de første 10 mio.  i 2010.
Hele bygningen åbnes med en passage fra Krystalgade til St. Kannikestræde
Der indrettes sceneområder for kulturarrangementer.
Der opsættes indvendige karnapper i forhallen.
Og der bygges en glastilbygning ud mod St. Kannikestræde.
Hovedbiblioteket i dag har dårlige adgangsforhold. Barnevogne og kørestole har svære vilkår, og der er for lidt plads til cykler. Og når man putter flere kvadratmeter og aktiviteter ind i den i forvejen hårdt udnyttede grund, giver det også flere besøgende. Umiddelbart bliver det ikke bedre, hvis man skal tro arkitektfirmaets illustration til indgangen i Krystalgade, hvor man max. kan tælle en håndfuld cykler! (Har de været på stedet?). Men det betragter biblioteket forhåbentlig som en udfordring der kan løses.
Værre er det, at biblioteket vil presse et moderne glashus ind i et historisk bymiljø, det tidligere københavnske latinerkvarter med velbevarede huse fra 17- og 1800-tallet. Så store glasfacader vil uundgåeligt dominere de pudsede og malede facader med sine spejlinger.

Tre urbane scener til Amager

Den overdækkede del af den kommende scenopbygning. Ill. Witraz

Det skal være Øresundsregionens førende kulturtilbud!

Der er ikke mangel på ambitioner for folkene bag Musiktorvet, som sådan set også skal give det indre Amager et nyt aktivt byrum og kulturelt samlingspunkt.

Planen er at omdanne den nuværende parkeringsplads på Øresundsvej 6 ved Amager Kulturpunkt til et overdækket torv. Her vil man kunne opleve koncerter, kunstinstallationer, caféliv, markedsdage m.m. Musiktorvet skal også være bindeled mellem områdets etablerede kulturinstitutioner som bl.a. Amager Bio og Børnekulturhus Ama'r.

I 2007 afsatte Københavns Kommune 2 milloner kr. til en arkitektkonkurrence om Musiktorvet, og det blev WITRAZ arkitekter, Effekt og ingeniørfirmaet Niras som som vandt med deres 'De tre scener'

Dommerne i arkitektkonkurrencen sagde bl.a.: »I et enkelt og overbevisende greb bindes de mange funktioner omkring Kulturpunktet sammen i et ubesværet, robust og funktionelt forslag, der formår at løse Musiktorvet som et urbant byrum såvel som en udvidelse af de fysiske rammer, der i dag udgør Amager Kulturpunkt.«

Der er aktiviteter sommeren over indtil byggeriet går igang.

Naturvidenskaberne samles i nyt museum

»Naturvidenskaben kommer til at spille en afgørende rolle de næste mange år, hvis der skal findes holdbare løsninger på klimaproblemerne,« skriver Statens Naturhistoriske Museum, som er en samling af Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have og Museum. Samlingerne hører angiveligt blandt de 10 største i verden. De skal vises frem og have de rigtige rammer, mener man, og har derfor planer om at samle samlingerne i et samlet naturhistorisk museum
Museet har derfor udskrevet en åben idékonkurrence der løber 30. april-26. august 2009. Konkurrencen er åben for alle, og man kan også deltage i debatten på en blog.

Underjordisk parkeringshus ved Københavns Havn

Kvæsthusbroen ligger op til Skuespilhuset. Foto: JG

»Grusbunkerne på Kvæsthusbroen kalder på en løsning, der gør det muligt at udnytte et af Københavns potentielt bedste byrum til en plads, som københavnerne og byens gæster kan bruge«, skriver Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, som derfor fremlægger sin en løsning på hvad han kalder »problematikken om Skuespilhuset og Kvæsthusbroen«.

Klaus Bondam vil have skabt en »folkelig plads, udnyttelse af Kvæsthusgraven, et underjordisk parkeringshus med adgang for beboere i området samt nedlæggelse af et tilsvarende antal gadeparkeringpladser«. Og de radikale på Københavns Rådhus vil fremsætte forslag til at genoptage forhandlingerne med Staten.

Carlsberg klar til storstilet byggeri

Med stemmerne 42 mod 6 vedtog politikerne i Københavns Borgerrepræsentation i slutningen af januar lokalplanen for en omfattende omdannelse af Carlsberg-området i København.
Kun Enhedslisten kunne ikke stemme for, først og fremmest, fordi partiet mener at de tårnhuse, som indgår i Carlsbergs planer ikke har en berettigelse på området.
Carlsberg Ejendomme forventer at kunne sætte gang i første del af byggeriet sidst på sommeren.

Huset får priser, men kan ikke sælge

Tirsdag aften fik boligbebyggelsen VM Bjerget Forum AID Awards 2009 og dermed udnævnt som Nordens bedste arkitektur. Prisen uddeles af det svenske tidsskrift Forum som hvert år bedømmer arkitektur i Norden: Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.
»I Ørestad har vi muligheden for at tænke utraditionelt – også når det gælder arkitektur. Kodeordene i udbygningen af bydelen er diversitet og høj kvalitet. Kriterier som også er vigtige under den nuværende økonomiske afmatning. De internationale anerkendelser viser endnu en gang, at Ørestad er på det arkitektoniske verdenskort,« siger Jens Kramer Mikkelsen, der er direktør i selskabet By & Havn i forbindelse med prisen.
Arkitekten bag byggeriet Bjarke Ingels sagde i forbindelse med prisen:»Men det er ikke kun arkitekter der holder af huset [...] selv i parkourkredse er huset blevet et kult hit!«
Det har været svært at sælge lejligheder i VM Bjerget, ligesom en del af byudviklingen i Ørestad er gået i stå, måske på grund af økonomisk krise, måske på grund af ...? Byggeriet er særpræget, og det er ikke bygget til at holde bare 10-20 år uden meget vedligeholdelse. Og så ligger det i et område, som trods ord om diversitet ikke er det! Ligesom der mangler skoler, butikker, cafeer, liv uden for boligerne ...
Men måske området Ørestad gøres til et kæmpemæssigt parkour-område, hvor folk fra hele verden kunne dyrke deres lidenskab.
Arbejder af Bjarke Ingels udstilles fra 21. februar under tiitlen 'Yes is More' i Dansk Arkitektur Center.

Kvalitet betaler sig

»Vi skal forholde os til bygningsbevaringens muligheder for at give betydning og identitet til hele landets befolkning. Det kræver nye tilgange til arbejdet med vores kulturarv.« Sådan skrev Poul Sverrild i Politiken 23. september, hvor han under overskriften »Udfordring. Find forstæderne i kulturarven« kommenterede den skævdeling, han mener der er mellem de fredede værker, fx Arne Jacobsens benzintank på Strandvejen og så det grimme elementbyggeri fra 1960’erne, 70'erne og 80'erne hvor en stor del af storbyen befolkning bor. Og han påpeger også, at der er 106 fredede bygningskomplekser i Øresundskommunerne mod de 8 der er i de vestlige forstæder med langt større befolkningstal. Det forstår jeg da i øvrigt godt der er. For det viser, at det kan betale sig at satse på kvalitet og bygge tingene ordentligt. Og det viser også, at den måske største udfordring er ikke at gentage det grimme og åndløse byggeri, der blev bygget for ikke så længe siden.

Om Poul Sverrild: http://www.historienshus.hvidovre.dk/

Byggeri til Kina-priser

Her kunne være inspiration til billige boliger i København, for entreprenørfirmaet NCC bruger i stigende omfang kinesiske byggematerialer til deres byggeri – ifølge Ingeniørens netmagasin.

Firmaet får byggevarer til halv pris i Kina og vil snart lancere ”Kina-huse” for at vise markedet de kinesiske produkter. De nye huse vil udelukkende blive bygget af kinesiske materialer lige fra bærende stålkonstruktioner til isolering.

Det er den billige kinesiske arbejdskraft, som er hovedårsagen til at priserne på varer i Kina er markant lavere end i Danmark. Derfor kan det bedst betale sig at købe produkter, hvor arbejdsomkostningerne fylder meget i prisen. NCC køber typisk granit, arbejdstøj og klinker, fx til Håndværkerforenings boligbyggeri på Bispebjerg Bakke. (Hvor huslejen til gengæld ikke er på Kina-niveau).

Desværre er det ikke så meget byggeprisen, der forhindrer nybyggeri i hovedstaden som mangelen på byggegrunde.