Bølgebad på Kalvebod Brygge

Illustration fra projektet

‘Metropolzonen’ er navnet på det projekt, som Københavns Kommune i 2007 satte igang for at skabe arkitektonisk sammenhæng i det store område fra Kalvebod Brygge til Skt. Jørgens Sø, fra Hovedbanegården over Rådhuspladsen til Vester Voldgade. Ifølge kommunen har området i flere år været præget af manglende overordnet planlægning – som jo sådan set er kommunens ansvar. Derfor skal projektet ‘Metropolzonen’ samle en række initiativer til et til fælles mål.
‘Kalvebod Bølge’ er det første af et sådant initiativ. Det skal være en maritim oplevelses-zone på Kalvebod Brygge ud for ud for Hotel Mariott og Nykredit. Det er et området, som fra mange sider er skældt ud for sin ensformige bebyggelse og døde havnekaj – død især fordi kajen hører til ejendommene, og de hidtidige ejere har ikke villet tillade arrangementer som kunne skabe liv. (Det vil de måske nu?)
‘Kalvebod Bølge’ blev præsenteret onsdag 10. december. Bølgebadet er et resultat af en konkurrence, som blev vundet af det rådgivende ingeniørfirma Sloth Møller A/S sammen med et team af arkitektfirmaerne KLAR og JDS Architects, firmaet Manto, ekspert i oplevelsesøkonomi, idrætskonsulenterne WWAP og konsulentfirmaet U-Turn, der har stået for en såkaldt Kvadriennale for samtidskunst i København.
‘Kalvebod Bølge’ skal bestå af to store trekanter, der som to trekanter skyder sig ud i Københavns Havn. Ifølge beskrivelsen skal området bevæge sig op og ned samtidig med at der skabes mindre opholdszoner og bassiner med mulighed for forskellige maritime funktioner, bl.a. kajaksport. Kajen ligger i dag i skygge om eftermiddagen, så man håber på at stedet kan blive lige så populært som havnebadet og Havneparken på Islands Brygge overfor.
Metropolzonen skal ifølge kommunen være byens visitkort i det 21. århundrede, men der er et stykke vej endnu. Bølgebadet udstilles for tiden i rådhushallen, så præsenteres det ved et dialogmøde 2. februar, inden det i sommeren 2009 sendes i offentlig høring.
Efter planen skal projektet stå færdigt i midten af 2010, og Københavns Kommune har afsat 34 mio. kr. til projektudvikling, rådgivning og anlæg.

Mens vi venter på metroen ...

I København og Frederiksberg kommuner arbejdes der på svar til de mange borgerindlæg, der er kommet som led i den såkaldte VVM-høring om 'Cityringen'.
I Metroselskabet arbejdes der på, hvordan de nye byrum ved stationerne vil se ud i 2018, når Cityringen indvies. Det sker med computerteknologi, hvor man kan visualisere, hvordan de kommende byrum kan blive.
I perioden 2011-2013 vil Københavns og Frederiksberg kommuner inddrage senere lokaludvalg, borgere og naboer om den endelige udformning.
Læs om den kommende metro her.

Hvad så du i farten?

Foto: By & Havn

»BY & HAVN logoet står for et selskab, der er med til at skabe fremtidens København i mødet mellem forskellige tendenser og strømninger, organisationer og interessenter og mennesker. De lysegrå og blå linjer – der afspejler byen og vandet - er flettet sammen og indbyder til tværgående og værdiskabende samarbejde, som når det går op i en højere enhed, løfter hele København sikkert ind i fremtiden«.
Sådan forklarer selskabet BY & HAVN sit nye logo, som er udviklet af LOOP Associates ved designerne Jan Nielsen og Peter Brix.
Forestil dig skibet sejle ude i havnen. Hvad ser man på blot få meters afstand? Navnet på en eller anden by, der ender på havn? (Byshavn fx).
Og hvor meget tværgående og værdiskabende samarbejde nåede du at opfange i farten?

6.000 sms'ede om Nørrebrogade

Nørrebrogade uden biler har været debatteret bredt i medierne og Copenhagen X foretog en sms-afstemning for at lodde stemningen.
6.000 stemte med 61 % for og hele 39 % mod.
Mange har også skrevet kommentarer, og genrelt går de på, at det ikke er helt problemfrit at gøre Nørrebrogade bilfri.
Mange forholder sig positivt til en færre biler i byen, men flere peger på, at det ikke må øge trafikken i andre gader. Nogle peger på et behov for øget offentlig trafik. Andre på nye problemer, de mener opstår, fordi cyklisterne indtager vejene uden hensyn til de blødere trafikanter.
Og så er der bekymringe over øget forurening i sidegaderne og over de aggressioner, der opstår på grund af vejspærringerne.
En del af kommentarerne handler om konsekvenserne for handelslivet. Flere forretningsdrivende taler om tabt fortjeneste, mens andre peger på, at dette er afledt af øvrig afmatning på markedet. Nogle er bekymrede for at, bilernes fravær, vil slå den pulserende stemning ihjel, mens andre mener, at livet netop vil kunne blomstre, hvis gaden indrettes permanent som bilfri gade.
Copenhagen X har samlet de mange kommentarer i grupper og givet dem videre til Københavns Kommune, som vil bruge dem i den endelige evaluering, som gengives her i midten af december. _________________________

Torvehallerne måske reddet

Egentlig var planen at Torvehallerne på Israels Plads skulle være klar i sommer, men Centerplan A/S, der skulle bygge og drive dem, gik konkurs i slutningen af oktober.
1. december fortalte en repræsentant for Købernhavns Kommunes By og Trafik-afdeling, at man forhandler med en seriøs partner.
Torvehallerne har efterhånden en lang forhistorie, men i oktober 2006 så projektet ud til at blive realiseret, indtil
Læs om projektet her

Hvordan man vinder Idrættens Arkitekturpris

Modtagerne af Idrættens Arkitekturprisen, BBP Arkitekter A/S, giver en introduktion til deres arbejder, og det sker på udstillingen 'Arkitektur der bevæger', som sætter fokus på idræts- og kulturbyggeriets evne til at bevæge – ikke kun som ramme om fysisk udfoldelse, men også ved at kunne røre følelser og intellekt. »Der findes ikke mange aktiviteter som idrætten, der har evnen til at gå til hjertet og begejstre de, der deltager, og de, der følger med fra sidelinjen«, som det hedder fra arrangørens side, Center for Idræt og Arkitektur.
Arrangementet foregår på Arkitektskolen, Danneskiold-Samsøes Allé 51 Holmen i København.
4. december kl. 16.00.

Der kan læses om udstillingen her

Arkitektur i udsatte boligområder

I Københavns kommune findes to af de i alt otte ghettoområder, som et regeringsudvalg har udpeget, nemlig Mjølnerparken på Ydre Nørrebro og Akacieparken i Valby. Men en lang række andre boligområder kunne også udpeges ud fra de samme kriterier: Høj andel af voksne på overførselsindkomst og høj andel af indvandrere og efterkommere.
Det fysiske miljø kan spille en vigtig rolle i udviklingen af disse udsatte boligområder, mener man i Akademisk Arkitektforening, som i samarbejde med i samarbejde med AlmenNet og Dansk Byplanlaboratorium arrangerer et debatdag om, hvordan man i Danmark kan blive inspireret af udlandet og hvordan kan man forbedre mulighederne for at styrke udsatte boligområders fysiske miljø.
Konferencen afholdes 9. december kl. 9.30-16.00 på Kunstakademiets Arkitektskole, Auditorium 5, Bygn. 53, og man skal tilmelde sig til byplanlaboratoriet.