Byg bedre i yderområder

Detalje af Newburg fra Sustainable Urban Development Association
De tættest bebyggede dele af storbyen bliver tættere – men hvorfor ikke bygge i byens yderområder, på en ny måde selvfølgelig, så der ikke kommer flere Brøndby Strand og lign. Projektet 'Newburg' er en sådan ny model for fortætning af byens randomåder, fx hvordan med »Elimination of almost all single-storey non-residential construction in favour of multi-story mixed-use buildings'.

Hvad får folk til at cykle?

Der kan være mange forhindringer på vejen! Foto JG
Der er almindelig enighed, også politisk om at byerne skal være mere cykelvenlige, og det har det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) fået 13 mio. kr. til at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre.
Forskningsprojektet 'Cykelfremme for bæredygtig transport og folkesundhed' støttes af Det Strategiske Forskningsråd  og har professor Gertrud Jørgensen fra Skov & Landskab ved LIFE i spidsen.
»Vi vil undersøge, hvad det er, der motiverer folk til at cykle: er det bestemte livsomstændigheder, god infrastruktur, en stærk cykelkultur eller noget helt andet,« skriver Gertrud Jørgensen. Og hun skriver også, at man vil vil også se konkret på, hvordan man i forskellige lokalområder og kvarterer i København kan skabe mere gunstige cykelforhold.
Forskningsprojektet varer frem til udgangen af 2013.

Vi tager cykelglæden fra vores børn

unge cyklister fylder gaderne, som her i Vognmagergade i Indre By. Foto: JG
København omtales som cyklernes by par excellence, men ifølge en ny undersøgelse, som kan læses på videnskab.dk tager den danske bekymringskultur cykelglæden fra børn – i modsætning til Holland, hvor cykelkulturen angiveligt er langt mere omfattende (og måske også lidt farligere, fordi cykelhjelme ikke er så almindeligt brugt).
Alle cykler, det foregår på brede cykelstier og i et roligere tempo end i Danmark – ligesom cykling også har et element af nydelse over sig. Børn i Holland cykler fx også i deres leg, hvor børn i Danmark i stigende grad først får lov til at cykle når de er over legealderen. 'The Backseat Generation' kalder den hollandske børneforsker Lia Karstens det fænomen, at børn bliver transporeret rundt af forældrene i bil.

Hvorfor Operaen ser ud som den gør

Foto: a1limousine.dk
Hvorfor Operaen på Holmen kom til at se ud, som den gør, kan man bl.a. læse i arkitekten, Henning Larsens bog 'De skal sige tak!'.
I de seneste nummer af fagbladet Arkitekten, går chefredaktøren Kjeld Vindum videre i kritikken:
»Ifølge Larsens (og andres) beskrivelse og delvise dokumentation af forløbet har Møller været en temmelig dårlig bygherre, med ringe forståelse for arkitektens rolle som rådgiver for bygherren og designer af bygværket. Møller ville selv. [...] Som bygherre har han været egenrådig og ude af stand til at se bygherre/arkitekt-relationen som en forhandling, en udveksling. Møller ville bestemme! Hans grundlæggende mangel på respekt for arkitektens kvalifikationer gør ham til et dårligt eksempel for alle bygherrer og til en hån for faget«, skiver Kjeld Vindum i sin leder.

Birketræer på en rådhusplads ...

 Hård granit og bløde birke på Rådhuspladsen. Illustration Hackett Hall McKnig

Hård granitgulv og en stor og tæt lund af birketræer med grus mellem træerne. Det er nogle af forslagene vinderen af den åbne internationale konkurrence om pladsen mellem Vartov og Københavns Rådhus.

Det er arkitekterne Hackett Hall McKnight Architects som med et mønster af mørke og lyse granitsten tænker sig det skal være »en projektion af Vartov-facadens vinduer, der bliver mere abstrakte, jo længere væk fra bygningen man kommer.« Som Politikens arkitekturanmelder Karsten Ifversen beskriver det på politiken.dk.
Birketræer ved Rådhuspladsen! Taler vi om en kirkegård her? Et sommerhusområde?
Reaktionerne har da også været mange på politiken.dk Bl.a. at træerne ikke tåler byluft og at mange allergikere vil få problemer – som man også kan læse hos Astma-Allergi Forbundet. Måske bliver den nye birkelund en interessant dekonstruktion af vaneforstillinger og historiske byrum? Måske bliver det spild af penge og pejsebrænde.

I orden med cyklister i Fælledparken – hvis de tager hensyn

Som forsøg har det været tilladt at cykle i Fælledparken, og generelt har også fodgængerne taget godt mod forsøget, bl.a. fordi der jo cykles alligevel, som det hedder i en fokusgruppe-undersøgelse, som Teknik- og Miljøudvalget  skal tage stilling til på sit møde 9. december.
På grundlag af et borgermøde i september 2009, er der kommet en række ideer, bl.a. følgende:

• En udvidelse af ’Vi cykler på arbejde’-kampagnen, der ændres til ’Vi cykler pænt i Fælledparken’, hvor de hensynsfulde cyklister belønnes med fx morgenbrød.
• Udarbejdelse af en folder omkring god opførsel i Fælledparken, der ikke kun er henvendt til cyklister, men indeholder information om oprydning, hensyn og andet relevant.
• Informationsmateriale med udgangspunkt i historien om Fælledparken som et sted, der traditionelt er kendt for god opførsel. Et historisk perspektiv blev forventet at have stor gennemslagkraft.
• Indledning af samarbejde med de statslige myndigheder, der administrerer parker i København om at udvide konceptet med grønne genveje.
• Udvidelse af begrebet ’grønne genveje’, så der også bliver mulighed for at krydse igennem udvalgte københavnske kirkegårde.

København 'brandes' som klimahovedstad

300 mio. kr. i direkte indtjening. Det vurderer Wonderful Copenhagen at København vil tjene på klima-topmødet. »Danmark som klimabrand er slået fast med syvtommersøm. Uanset resultatet af klimakonferencen vil Danmark stå som symbolet på kampen mod klimaforandringerne. COP15 er milliarder af kroner værd over de kommende år for danske cleantech-virksomheder, turisme, hoteller og kongrescentre«, siger Klavs A. Holm fra Udenrigsministeriet ifølge markedsforing.dk