Lommeuld ... lommetyv ... næ lommepark

Paley Park i New York city er forbilledet. Det ville dog være synd at sammenligne med Københavns første lige nu.

Hvad med en navnekonkurrence om de nye 'lommeparker', som Københavns Kommune vil anlægge 14 af frem til 2015. I novembr 2009 blev den første indviet i Odinsgade på Nørrebro. Den er tegnet af landskabsarkitekterne Thing og Wainø, som beskriver den som et som et sted, »der udtrykker den orden og vildskab, som hersker på Nørrebro«. (Forhåbentlig uden skyderier!). Men hvad er der med det navn?

Hvor mange projekter skal der til et vækstcenter?

Illustration: Åsa Frankenberg

Kunstneren Åsa Frankenberg betragter Hermodsgade på Nørrebro som verdens centrum – i bogstavelig betydning, som hun viser det i en video-collage hvor der på en mur transmitteres vejrudsigter og statistiske verdenskort.
Hermodsgade – Verdens Centrum kan opleves 10.-28. feb. i de mørke timer og det åbner 10. feb. kl. 18 med kage og kakao. Samme dato åbnes en række andre projekter
Projektet indgår i LYSLYD, »et regionalt treårigt erhvervsudviklings-, lærings- og oplevelsesprojekt, hvis overordnede formål er at styrke og brande Region Hovedstaden og Region Sjælland som innovative og kreative vækst- og oplevelsescentre«, som det formuleres.
Projektet besltår af 22 konkrete byrumsprojekter og events som skal »stimulere de deltagende virksomheder og kommuner til at indgå i innovative koblinger mellem erhverv, kultur og byudvikling.
Umiddelbart er det en række enkeltstående kunst- og lysprojekter, men det kan vurderes efter 10. februar.

Nyt Nørreport nærmer sig

Foto: nynoerreport.dk
»Når vi siger, at Ny Nørreport er 'tegnet med dine fødder' er det mere end bare et smart slogan. De forskellige elementer på den nye stationsplads kommer alle til at vokse frem i de tomrum, hvor pladsens brugere alligevel aldrig sætter deres fødder.« sådan kan man læse om det nye Nørreport og lørdag 6. februar er der åbent hus 11-16, ikke på stationen, for det er der jo sådan set hver dag, men i Frederiksborggade 11, 2. sal.
Selve ombygningen foregår fra 2011 til 2014 med dhenholdsvi en ny plads i gadeplan, renovering fjerntogsperronen og renovering af de underjordiske betonkonstruktioner.

Byg bedre i yderområder

Detalje af Newburg fra Sustainable Urban Development Association
De tættest bebyggede dele af storbyen bliver tættere – men hvorfor ikke bygge i byens yderområder, på en ny måde selvfølgelig, så der ikke kommer flere Brøndby Strand og lign. Projektet 'Newburg' er en sådan ny model for fortætning af byens randomåder, fx hvordan med »Elimination of almost all single-storey non-residential construction in favour of multi-story mixed-use buildings'.

Hvad får folk til at cykle?

Der kan være mange forhindringer på vejen! Foto JG
Der er almindelig enighed, også politisk om at byerne skal være mere cykelvenlige, og det har det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) fået 13 mio. kr. til at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre.
Forskningsprojektet 'Cykelfremme for bæredygtig transport og folkesundhed' støttes af Det Strategiske Forskningsråd  og har professor Gertrud Jørgensen fra Skov & Landskab ved LIFE i spidsen.
»Vi vil undersøge, hvad det er, der motiverer folk til at cykle: er det bestemte livsomstændigheder, god infrastruktur, en stærk cykelkultur eller noget helt andet,« skriver Gertrud Jørgensen. Og hun skriver også, at man vil vil også se konkret på, hvordan man i forskellige lokalområder og kvarterer i København kan skabe mere gunstige cykelforhold.
Forskningsprojektet varer frem til udgangen af 2013.

Vi tager cykelglæden fra vores børn

unge cyklister fylder gaderne, som her i Vognmagergade i Indre By. Foto: JG
København omtales som cyklernes by par excellence, men ifølge en ny undersøgelse, som kan læses på videnskab.dk tager den danske bekymringskultur cykelglæden fra børn – i modsætning til Holland, hvor cykelkulturen angiveligt er langt mere omfattende (og måske også lidt farligere, fordi cykelhjelme ikke er så almindeligt brugt).
Alle cykler, det foregår på brede cykelstier og i et roligere tempo end i Danmark – ligesom cykling også har et element af nydelse over sig. Børn i Holland cykler fx også i deres leg, hvor børn i Danmark i stigende grad først får lov til at cykle når de er over legealderen. 'The Backseat Generation' kalder den hollandske børneforsker Lia Karstens det fænomen, at børn bliver transporeret rundt af forældrene i bil.

Hvorfor Operaen ser ud som den gør

Foto: a1limousine.dk
Hvorfor Operaen på Holmen kom til at se ud, som den gør, kan man bl.a. læse i arkitekten, Henning Larsens bog 'De skal sige tak!'.
I de seneste nummer af fagbladet Arkitekten, går chefredaktøren Kjeld Vindum videre i kritikken:
»Ifølge Larsens (og andres) beskrivelse og delvise dokumentation af forløbet har Møller været en temmelig dårlig bygherre, med ringe forståelse for arkitektens rolle som rådgiver for bygherren og designer af bygværket. Møller ville selv. [...] Som bygherre har han været egenrådig og ude af stand til at se bygherre/arkitekt-relationen som en forhandling, en udveksling. Møller ville bestemme! Hans grundlæggende mangel på respekt for arkitektens kvalifikationer gør ham til et dårligt eksempel for alle bygherrer og til en hån for faget«, skiver Kjeld Vindum i sin leder.