Kanaler kan være en del af løsningen på kapacitetsproblemet i København, mener Københavns Energi (KE), der er ansvarlig for kloaknettet. »Vi skal overveje et kanalsystem, som vi kender det fra Amsterdam og byer i Asien. Vi skal ind og sikre os, at vand på gaderne strømmer i en planlagt retning hen mod grønne områder, eksempelvis Fælledparken. Derfra skal der være kanaler, der kan lede vandet videre ud til kysten«, siger Per Jacobsen, direktør for vand og afløb til politiken.dk.
Det vil nemlig være både dyrt og uholdbart at udvide kloaksystemet i følge KE, men man mener også at bassiner og kanaler ikke er et kønt syn, når der ikke er vand i dem.
København kan dog ikke sammenlignes med fx Amsterdam og Venedig, fordi der er højdeforskelle på 30-40 meter i København. Men sluser og vandfald kan også være spændende arkitektur.
Københavns miljø- og teknikborgmester, Ayfer Baykal (SF), erkender i følge politiken.dk, at der skal gøres noget nu, men hun er skeptisk over for ideen om kanaler:
»Sådanne betonkanaler betyder, at vi skal rive halvdelen af byen ned, så det kan vi ikke bare gøre. Men vi skal kigge på, om der er områder, vi kan bruge som bassiner eller andet for at regnvandsopsamle, så det ikke belaster kloakkerne«.
Efter skybruddet i 2009 satte Københavns kommune og syv omegnskommuner sig i øvrigt sammen i et regnvandsforum for at finde fælles løsninger.
mandag den 4. juli 2011
fredag den 1. juli 2011
Design er international og humanistisk
![]() |
| Foto: INDEX: Permanent Collection |
»I Danmark har vi en unik tilgang til design og designløsninger, som udlandet kan lære af i forhold til at løse både de nære og globale udfordringer«, som det hedder. »Derfor har Copenhagen Design Week 2011 valgt et tema, der reflekterer den humanistiske tradition, som er det tankesæt, der byder politikere, planlæggere, designere og arkitekter at sætte brugeren, individet og mennesket i centrum.«. Ugen vil derfor handle om netop det humane ved arkitektur, bæredygtighed, designprocesser, materialevalg og produktionsmetoder. Og ikke mindst »mindst sanseoplevelsen hos forbrugeren eller borgeren«.
Nu handler al design vel om sanseoplevelser, positivt eller negativt? Copenhagen Design Week omfatter aktiviteter fra INDEX, Dansk Design Center (DDC), Danish Design Association (DDA), Dansk Arkitektur Center (DAC), Designmuseum Danmark, Copenhagen Business School samt design- og arkitektskolerne, og det er anden gang den foregår.
Etiketter:
arkitektur,
arkitekturformidling,
arkitekturpolitik,
desigformidling,
design
søndag den 19. juni 2011
Trafikken tilbage til vandvejene
![]() |
| Projektet 'Vracht door het Gracht' (Fragt på kanalen) i Amsterdam. Foto: sustainablecities |
I Amsterdam har kommunens byplanafdeling og byens største fødevareforsyning, Food Center Amsterdam, lanceret en plan for at en del af transporten skal tilbage til kanaler, sådan som det var historisk, skriver sustainablecities.dk. Det skal ske med elektriske skibe, så byen helt kan slippe for dieseludstødning.
København har både havneløb og kanaler som heller ikke bliver brugt til gods. Fx kunne det være oplagt at bruge kanalen omkring Christiansborg til at fragte materialer til metrobyggeriet på Gl. Strand. Og på længere sigt kunne byen genoprette byens mange åer, Ladegårdså, Lygteå, og hvad de nu hedder, til transport – og rekreation.
Etiketter:
byudvikling,
bæredygtighed
onsdag den 15. juni 2011
Et livsstilsmagasin giver karakterer
![]() |
| En bænk i Fælledparken. Dansk Skønvirke. Forladt og forhånet. Foto: JG |
Tyler Brûlé er chefredaktør på Monocle og angiveligt ophavsmanden til kortlægningen af storbyer med størst livskvalitet. Egentlig mærkeligt at han ikke nævner det omfattende svineri på gader, pladser og i parker som årsag – eller det omfattende grafittihærværk – eller de omfattende gadeudgravninger. Det finder man pt. ikke magen til i andre større byer i det der tidligere hed den vestlige verden.
torsdag den 26. maj 2011
Mangler Mjølnerparken grønne områder?
Ayfer Baykal afløser Bo Asmus Kjeldgaard som teknik- og miljøborgmester. Og til lykke med det! Ayfer Baykal har i følge Berlingske.dk fastslået, »at hun ikke vil ændre væsentligt på den hidtige politik: CO2-udledningen skal nedbringes. København skal fremmes som cykelby. Og den kollektive trafik skal fremmes.« Fint nok. Mere interessant har hun samtidig forklaret, »at hun ønsker mere fokus på Københavns ghettoer/udsatte boligområder. Eksempelvis vil hun have ... flere grønne områder i Mjølnerparken.«
Hvad Mjølnerparken angår, må hun have overset, at området for tiden er i gang med et omfattende kvarterløft og parkforbedring, der omfatter »Nørrebro Park Kvarter, Områdefornyelsesprojektet i Mimersgadekvarteret, Partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for Byudvikling af Mimersgadekvarteret, samarbejdsprojektet mellem Mjølnerparken og Københavns Kommune samt den boligsociale indsats i Mjølnerparken.« Som der står i et notat fra Økonomiforvaltningen. Derudover er Nørrebrohallen under gennemgribende renovering. Og ét af de største parkprojekter i Danmark er ved at blive fuldført: Superkilen.
Kritiserer den nye borgmester de igangværende projekter?
![]() |
| Superkilen by night. Illustration: Superkilen.dk |
Hvad Mjølnerparken angår, må hun have overset, at området for tiden er i gang med et omfattende kvarterløft og parkforbedring, der omfatter »Nørrebro Park Kvarter, Områdefornyelsesprojektet i Mimersgadekvarteret, Partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for Byudvikling af Mimersgadekvarteret, samarbejdsprojektet mellem Mjølnerparken og Københavns Kommune samt den boligsociale indsats i Mjølnerparken.« Som der står i et notat fra Økonomiforvaltningen. Derudover er Nørrebrohallen under gennemgribende renovering. Og ét af de største parkprojekter i Danmark er ved at blive fuldført: Superkilen.
Kritiserer den nye borgmester de igangværende projekter?
Etiketter:
byomdannelse,
parkpolitik
torsdag den 5. maj 2011
Flere gratis aktiviteter i parkerne
![]() |
| Ny fodboldbane med kunstgræs. Foto: JG |
Adrian Benepe vil også fortælle, at aktiviteterne helt eller delvis er betalt af private.
»I New York City sponseres og betales store dele af både den daglige drift og nyanlæg af private fonde og sponsorer. Det er slet ikke noget, vi er vant til i Danmark - men noget som vi kommer til at opleve mere af i fremtiden,« siger professor i parkforvaltning Thomas Randrup, der beskæftiger sig med, hvordan man kan få »det grønne i byen til at hænge sammen med ønsket om smukke, levende og bæredygtige parker.« Og Fælledparken nævnes som eksempel på en (meget kostbar) fornyelse, der sponsoreres af A.P. Møller-Fonden.
mandag den 2. maj 2011
Skrammel eller smart byudstyr?
![]() |
| Foto fra P4 København |
Enten kan man sige: Skal der opstilles endnu mere skrammel på gader og veje? Noget der skal vedligeholdes, grafitti der skal fjernes, ukrudt der gror.
Eller også: Hvor ser det behageligt ud! Hvorfor kommer der ikke også et stativ til trætte fodgængere? Til flaskesamlernes poser, til hundenes snor?
Abonner på:
Opslag (Atom)






