![]() |
| Fin kælkebakke. Men hvad med regnmasserne?. Foto: JG |
fredag den 12. august 2011
Uden muligheder for vand
Romaer kan inddrages i byen
![]() |
| Roma i Brno. Foto: romnet.dk |
Romaer er ikke populære i København. De tigger og bor som andre hjemløse i forladte huse og på Amager Fælled. I andre lande bor de fast, fx i Brno, den næststørste by i Tjekkiet, hvor 3 % af befolkningen er romaer. Men her har myndighederne forsøgt sig med såkaldt integrerede byfornyelsesaktiviteter, skriver urbact.dk som er en del af et europæisk netværk til fremme af bæredygtig byudvikling.
I Brno lever mange af roma-familierne i nedslidte lejligheder uden at betale husleje. Her opstod idéen om at lade lejere hjælpe myndighederne med at genopbygge deres eget hjem, således at de kunne betale deres gæld af og forhandle gyldige lejemål. NGO'er og lokale myndigheder har oprettet et ’arbejde-for-gæld’-program. Dette arbejde bestod hovedsageligt i rengøring af de ubrugte rum, og de penge, der blev tjent, blev fratrukket gælden. Resultatet er, at et stort antal mennesker ikke kun har fået ryddet ud i deres gæld, men også er begyndt på regelmæssige lejebetalinger.
Nøglen til succes, skriver urbact.dk, »... har været den aktive inddragelse af beboerne i forvaltningen og administrationen, samt økonomisk støtte og engagement fra de lokale myndigheder. Projektet har et frivilligt 'Selvadministrations- og forvaltningsudvalg', og dette eksempel kan betragtes som en model for god og relevant praksis i alle byer.«
Etiketter:
byomdannelse,
integration,
kvarterløft
mandag den 8. august 2011
Magasin om byen. Eller er det?
![]() |
| Et kvartalsmagasin ihvertfald om mennesker. |
Der er essays, fx om Sydhavnen, om Amager og om Master Fatmans performance i Hvidovre i firserne. Og der er en artikel fra åbningsaftenen på Diskotek U-Matic, også i firserne.
Der er også artikler om nutiden, fx opskriften på Atlas Bars rødbedebøffer.
Modtagelsen har generelt ikke været venlig. Fx skriver Redaktøren af Kommunikationsforum, Timme Bisgaard Munk:
»Trods ambitioner om at ligne både Press og The New Yorker, er magasinet Københavner lige så tandløst som Bo Bedre. Det er netop det, der er så provokerende. For mens Danmark er i krise, så vælger Københavns in-crowd atter engang at lukke øjnene for alt andet end sig selv. Er det ikke på tide, at gammel-hipsterne begraver sig selv som journalist-type?«
Første udgave er på 148 sider og koster 50 kr.
fredag den 5. august 2011
Inkluderende design i grønt, sort og rødt
![]() |
| Russisk historie på Nørrebro. Foto: KBH |
![]() |
| Nabohusene har også fået en rød omgang, her tilsat et par improvisationer. Foto: JG |
Formålet for Superkilen er i øvrigt at integrere/inkludere områdets indvandrere i det danske samfund – ved at vise at København værdsætter deres kultur og oprindelse. Så de mange russere bliver sikkert glade for den nye plads. Og i den anden anden af parken er der symboler på USA til glæde for de amerikanske indvandrere.
Mere seriøst, så er formålet som citeret fra Københavns Kommune: »Projektet skal medvirke til at udvikle Mimersgadekvarteret til gavn for beboerne og resten af Københavnerne. Superkilen skal være en driver for en positiv udvikling i bydelen både på det fysiske og det menneskelige plan.«
Etiketter:
byudstyr,
farver,
ghettoer,
integration,
Nørrebro,
parkpolitik
fredag den 15. juli 2011
Et nyt hospital løfter ikke et belastet kvarter
I 2025 skal det nye Bispebjerg Hospital stå klar, men ifølge journalisten.dk er kommunikationen allerede i fuld gang, for det langvarige projekt kan ikke undgå at genere patienter, personale og naboer. »Det eneste, vi kan gøre, er at kommunikere os ud af det. Altså fastsætte et tidsrum, hvor arbejdet står på. Grundigt informere alle berørte parter og sige: Vi gør vores bedste for at mindske generne, men det her må I altså leve med,« siger kommunikationskonsulent Karen Grønkjær Kjeldsen, som er en af de først ansatte på kommunkationsprojektet.
På Karen Grønkjærs kommunikationsplan er to historier, som i løbet af 2011 skal sendes ud på interne medier, Facebook og til dagbladenes byggesektioner: »Bispebjerg Projektet tænker på miljøet« og »Bispebjerg Projektet løfter Nordvest«. Fælles for dem er angiveligt, at de skal brande projektet ved at fortælle om positive konsekvenser af byggeplanerne.
Den ene historie tager udgangspunkt i, at der befinder sig seks milliarder liter grundvand under Bispebjerg Hospital, som kan anvendes til at skabe et grundvandsbaseret køle- og varmeanlæg i meget stor skala. Sker det, vil det både gavne miljøet og hospitalets energiregning.| Foto: http://runningahospital.blogspot.com |
På Karen Grønkjærs kommunikationsplan er to historier, som i løbet af 2011 skal sendes ud på interne medier, Facebook og til dagbladenes byggesektioner: »Bispebjerg Projektet tænker på miljøet« og »Bispebjerg Projektet løfter Nordvest«. Fælles for dem er angiveligt, at de skal brande projektet ved at fortælle om positive konsekvenser af byggeplanerne.
Den anden handler om, hvordan hospitalet vil være med til at udvikle og løfte det belastede image, som Bispebjerg og det Nord Vest har.
Grundvandsprojektet lyder som en rigtig god idé. Men det er efterhånden en gammel erfaring, at store projekter i sig selv ikke løfter et kvarter. Det var fx ideen, at det daværende DR i Gyngemosen skulle få en positiv effekt på Tingbjerg i samme nabolag. De ansatte dér havde dog intet at gøre med Tingbjerg, og Tingbjerg-beboerne mærkede intet positivt til DR.
Etiketter:
bæredygtighed,
kvarterløft,
markedsføring
fredag den 8. juli 2011
Vand, vand, vand
![]() |
| Kanaler skal kunne bruges til mere end regnvand – som her Nyhavn. Foto: JG |
Etiketter:
byplanlægning,
vand i byen
mandag den 4. juli 2011
Kanaler og sluser
Kanaler kan være en del af løsningen på kapacitetsproblemet i København, mener Københavns Energi (KE), der er ansvarlig for kloaknettet. »Vi skal overveje et kanalsystem, som vi kender det fra Amsterdam og byer i Asien. Vi skal ind og sikre os, at vand på gaderne strømmer i en planlagt retning hen mod grønne områder, eksempelvis Fælledparken. Derfra skal der være kanaler, der kan lede vandet videre ud til kysten«, siger Per Jacobsen, direktør for vand og afløb til politiken.dk.
Det vil nemlig være både dyrt og uholdbart at udvide kloaksystemet i følge KE, men man mener også at bassiner og kanaler ikke er et kønt syn, når der ikke er vand i dem.
København kan dog ikke sammenlignes med fx Amsterdam og Venedig, fordi der er højdeforskelle på 30-40 meter i København. Men sluser og vandfald kan også være spændende arkitektur.
Københavns miljø- og teknikborgmester, Ayfer Baykal (SF), erkender i følge politiken.dk, at der skal gøres noget nu, men hun er skeptisk over for ideen om kanaler:
»Sådanne betonkanaler betyder, at vi skal rive halvdelen af byen ned, så det kan vi ikke bare gøre. Men vi skal kigge på, om der er områder, vi kan bruge som bassiner eller andet for at regnvandsopsamle, så det ikke belaster kloakkerne«.
Efter skybruddet i 2009 satte Københavns kommune og syv omegnskommuner sig i øvrigt sammen i et regnvandsforum for at finde fælles løsninger.

Abonner på:
Opslag (Atom)