Uden muligheder for vand

Fin kælkebakke. Men hvad med regnmasserne?. Foto: JG

Allerede i 2010 var der mange forslag til hvordan man i København kunne håndtere de voldsomme regnskyl. Fx foreslog Per Jacobsen, forsyningsdirektør for vand og kloak i Københavns Energi, i ingenioren.dk et system af kanaler som supplement til andre løsninger (nedsivning, grønne tage mm.). Der er vist ingen kommunale forslag til kanaler – og oversvømningsanlæg – i de mange kommunale nyanlæg. De nyrenoverede parker, Nørrebroparken og Fælledparken, er fyldt af æstetik, sport og leg, men har ingen muligheder for vand

Romaer kan inddrages i byen

Roma i Brno. Foto: romnet.dk

Romaer er ikke populære i København. De tigger og bor som andre hjemløse i forladte huse og på Amager Fælled. I andre lande bor de fast, fx i Brno, den næststørste by i Tjekkiet, hvor  3 % af befolkningen er romaer. Men her har myndighederne forsøgt sig med såkaldt integrerede byfornyelsesaktiviteter, skriver urbact.dk som er en del af  et europæisk netværk til fremme af bæredygtig byudvikling. 

I  Brno lever mange  af roma-familierne i nedslidte lejligheder uden at betale husleje. Her opstod idéen om at lade lejere hjælpe myndighederne med at genopbygge deres eget hjem, således at de kunne betale deres gæld af og forhandle gyldige lejemål. NGO'er og lokale myndigheder har oprettet et ’arbejde-for-gæld’-program. Dette arbejde bestod hovedsageligt i rengøring af de ubrugte rum, og de penge, der blev tjent, blev fratrukket gælden. Resultatet er, at et stort antal mennesker ikke kun har fået ryddet ud i deres gæld, men også er begyndt på regelmæssige lejebetalinger.

Nøglen til succes, skriver urbact.dk,  »... har været den aktive inddragelse af beboerne i forvaltningen og administrationen, samt økonomisk støtte og engagement fra de lokale myndigheder. Projektet har et frivilligt 'Selvadministrations- og forvaltningsudvalg', og dette eksempel kan betragtes som en model for god og relevant praksis i alle byer.« 

Magasin om byen. Eller er det?

Et kvartalsmagasin ihvertfald om mennesker.

»Hos Københavner skal der være autentisk og højt til loftet«. Sådan lyder programerklæringen fra det nye kvartalsmagasin Københavner. Og man kunne tilføje: »Du skal også have god tid og en stærk læselyst«. For magasinet lægger ud med artikler der er længere end Frederikssundsvej og i en ikke umiddelbart tilgængelig stil.
Der er essays, fx om Sydhavnen, om Amager og om Master Fatmans performance i Hvidovre i firserne. Og der er en artikel fra åbningsaftenen på Diskotek U-Matic, også i firserne.
Der er også artikler om nutiden, fx opskriften på Atlas Bars rødbedebøffer.
Modtagelsen har generelt ikke været venlig. Fx skriver Redaktøren af Kommunikationsforum, Timme Bisgaard Munk:
»Trods ambitioner om at ligne både Press og The New Yorker, er magasinet Københavner lige så tandløst som Bo Bedre. Det er netop det, der er så provokerende. For mens Danmark er i krise, så vælger Københavns in-crowd atter engang at lukke øjnene for alt andet end sig selv. Er det ikke på tide, at gammel-hipsterne begraver sig selv som journalist-type?«

Første udgave er på 148 sider og koster 50 kr. 

Inkluderende design i grønt, sort og rødt

Russisk historie på Nørrebro. Foto: KBH

Den røde Plads er den enorme plads i Moskva, der blev brugt til militærparader i sovjettiden – og stadig bliver det. Det er også her den sovjetiske leder Lenin ligger som balsameret lig i et mausulæum. Og fra midten af august bliver pladsen også den centrale del af Superkilen, området fra Nørrebrogade til Tagensvej. Hele området skal indrettes med byudstyr fra 57 lande, bl.a. et marokkansk springvand og indonesiske gynger – og så den gigantiske farvelade i røde farver, den russiske plads med russiske og kommunistiske symboler. Der bliver noget at male videre på for farveglade københavnere!

Nabohusene har også fået en rød omgang, her tilsat et par improvisationer. Foto: JG

 Ifølge planen for Superkilen skal området inddeles i tre zoner med tre forskellige identitetsskabende farver, grøn, sort og rød. Og farverne skal danne en slags kulisse til udsmykningen.
Formålet for Superkilen er i øvrigt at integrere/inkludere områdets indvandrere i det danske samfund – ved at vise at København værdsætter deres kultur og oprindelse. Så de mange russere bliver sikkert glade for den nye plads. Og i den anden anden af parken er der symboler på USA til glæde for de amerikanske indvandrere.
Mere seriøst, så er formålet som citeret fra Københavns Kommune: »Projektet skal medvirke til at udvikle Mimersgadekvarteret til gavn for beboerne og resten af Københavnerne. Superkilen skal være en driver for en positiv udvikling i bydelen både på det fysiske og det menneskelige plan.«

Et nyt hospital løfter ikke et belastet kvarter



Foto: http://runningahospital.blogspot.com

 I 2025 skal det nye Bispebjerg Hospital stå klar, men ifølge journalisten.dk er kommunikationen allerede i fuld gang, for det langvarige projekt kan ikke undgå at genere patienter, personale og naboer. »Det eneste, vi kan gøre, er at kommunikere os ud af det. Altså fastsætte et tidsrum, hvor arbejdet står på. Grundigt informere alle berørte parter og sige: Vi gør vores bedste for at mindske generne, men det her må I altså leve med,« siger kommunikationskonsulent Karen Grønkjær Kjeldsen, som er en af de først ansatte på kommunkationsprojektet.

På Karen Grønkjærs kommunikationsplan er to historier, som i løbet af 2011 skal sendes ud på interne medier, Facebook og til dagbladenes byggesektioner: »Bispebjerg Projektet tænker på miljøet« og »Bispebjerg Projektet løfter Nordvest«. Fælles for dem er angiveligt, at de skal brande projektet ved at fortælle om positive konsekvenser af byggeplanerne.

Den ene historie tager udgangspunkt i, at der befinder sig seks milliarder liter grundvand under Bispebjerg Hospital, som kan anvendes til at skabe et grundvandsbaseret køle- og varmeanlæg i meget stor skala. Sker det, vil det både gavne miljøet og hospitalets energiregning.
Den anden handler om, hvordan hospitalet vil være med til at udvikle og løfte det belastede image, som Bispebjerg og det Nord Vest har.

Grundvandsprojektet lyder som en rigtig god idé. Men det er efterhånden en gammel erfaring, at store projekter i sig selv ikke løfter et kvarter. Det var fx ideen, at det daværende DR i Gyngemosen skulle få en positiv effekt på Tingbjerg i samme nabolag. De ansatte dér havde dog intet at gøre med Tingbjerg, og Tingbjerg-beboerne mærkede intet positivt til DR.

Vand, vand, vand

Kanaler skal kunne bruges til mere end regnvand – som her Nyhavn. Foto: JG

Under skybruddet løb der omtrent lige så meget vand oven på jorden som nede i kloakkerne i København, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen (lektor på DTU og ekspert i kloakker, afvanding og oversvømmelser) i ingenioren.dk. Derfor skulle kloakkerne bygges dobbelt så store som i dag for at klare vandmasserne. Hvilket er helt urealistisk, mener han. Og hvad angår kanaler, mener han, at de jo også skal bruges når der ikke er vand. Man kan bare se de udtørrede flodlejer i Sydeuropa. Derfor skal skybrud nok håndteres med både kanaler og oversvømmelseszoner, fx parker og p-pladser.

Kanaler og sluser

Kanaler kan være en del af løsningen på kapacitetsproblemet i København, mener Københavns Energi (KE), der er ansvarlig for kloaknettet. »Vi skal overveje et kanalsystem, som vi kender det fra Amsterdam og byer i Asien. Vi skal ind og sikre os, at vand på gaderne strømmer i en planlagt retning hen mod grønne områder, eksempelvis Fælledparken. Derfra skal der være kanaler, der kan lede vandet videre ud til kysten«, siger Per Jacobsen, direktør for vand og afløb til politiken.dk.
Det vil nemlig være både dyrt og uholdbart at udvide kloaksystemet i følge KE, men man mener også at bassiner og kanaler ikke er et kønt syn, når der ikke er vand i dem.
København kan dog ikke sammenlignes med fx Amsterdam og Venedig, fordi der er højdeforskelle på 30-40 meter i København. Men sluser og vandfald kan også være spændende arkitektur.
Københavns miljø- og teknikborgmester, Ayfer Baykal (SF), erkender i følge politiken.dk, at der skal gøres noget nu, men hun er skeptisk over for ideen om kanaler:
»Sådanne betonkanaler betyder, at vi skal rive halvdelen af byen ned, så det kan vi ikke bare gøre. Men vi skal kigge på, om der er områder, vi kan bruge som bassiner eller andet for at regnvandsopsamle, så det ikke belaster kloakkerne«.
Efter skybruddet i 2009 satte Københavns kommune og syv omegnskommuner sig i øvrigt sammen i et regnvandsforum for at finde fælles løsninger.