Trafikken tilbage til vandvejene

Projektet 'Vracht door het Gracht' (Fragt på kanalen) i Amsterdam.  Foto: sustainablecities

I Amsterdam har kommunens byplanafdeling og byens største fødevareforsyning, Food Center Amsterdam, lanceret en plan for at en del af transporten skal tilbage til kanaler, sådan som det var historisk, skriver sustainablecities.dk. Det skal ske med elektriske skibe, så byen helt kan slippe for dieseludstødning.

København har både havneløb og kanaler som heller ikke bliver brugt til gods. Fx kunne det være oplagt at bruge kanalen omkring Christiansborg til at fragte materialer til metrobyggeriet på Gl. Strand. Og på længere sigt kunne byen genoprette byens mange åer, Ladegårdså, Lygteå, og hvad de nu hedder, til transport – og rekreation.

Et livsstilsmagasin giver karakterer

En bænk i Fælledparken. Dansk Skønvirke. Forladt og forhånet. Foto: JG

Trendeksperter og den internationale presse har de seneste år lovprist den danske hovedstad, skriver dagbladet Information. Men København toppede åbenbart i 2008, hvor den ifølge livsstilsmagasinet Monocles ‘Quality of Life’-indeks lå på en førsteplads. I 2009 og 2010 lå byen på en andenplads over de byer, det er bedst at bo og leve i, målt på livskvalitet. I år er byen så kommet på en tredjeplads. Og det er ifølge Tyler Brûlé, fordi  københavnerne lukker sig for meget om sig selv og at byen lukker for tidligt om aftenen.
Tyler Brûlé er chefredaktør på Monocle og angiveligt ophavsmanden til kortlægningen af storbyer med størst livskvalitet. Egentlig mærkeligt at han ikke nævner det omfattende svineri på gader, pladser og i parker som årsag – eller det omfattende grafittihærværk – eller de omfattende gadeudgravninger. Det finder man pt. ikke magen til i andre større byer i det der tidligere hed den vestlige verden.

Mangler Mjølnerparken grønne områder?



Superkilen by night. Illustration: Superkilen.dk

Ayfer Baykal afløser Bo Asmus Kjeldgaard som teknik- og miljøborgmester. Og til lykke med det! Ayfer Baykal har i følge Berlingske.dk fastslået, »at hun ikke vil ændre væsentligt på den hidtige politik: CO2-udledningen skal nedbringes. København skal fremmes som cykelby. Og den kollektive trafik skal fremmes.« Fint nok. Mere interessant har hun samtidig forklaret, »at hun ønsker mere fokus på Københavns ghettoer/udsatte boligområder. Eksempelvis vil hun have ... flere grønne områder i Mjølnerparken.«
Hvad Mjølnerparken angår, må hun have overset, at området for tiden er i gang med et omfattende kvarterløft og parkforbedring, der omfatter »Nørrebro Park Kvarter, Områdefornyelsesprojektet i Mimersgadekvarteret, Partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for Byudvikling af Mimersgadekvarteret, samarbejdsprojektet mellem Mjølnerparken og Københavns Kommune samt den boligsociale indsats i Mjølnerparken.« Som der står i et notat fra Økonomiforvaltningen. Derudover er Nørrebrohallen under gennemgribende renovering. Og ét af de største parkprojekter i Danmark er ved at blive fuldført: Superkilen.

Kritiserer den nye borgmester de igangværende projekter?

Flere gratis aktiviteter i parkerne

Ny fodboldbane med kunstgræs. Foto: JG

New York City gør meget for at engagere byens beboere i byens parker og på byens pladser, og til efteråret kommer byens parkchef Adrian Benepe til København, skriver Skov & Landskab ved Københavns Universitet, som foreslår at overføre nogle af NYC’s ideer til København, fx »gratis yoga på Islands Brygge, Fitness Walking i Fælledparken eller Boogie Woogie Weight Loss i Landbohøjskolens have?

Adrian Benepe vil også fortælle, at aktiviteterne helt eller delvis er betalt af private.
»I New York City sponseres og betales store dele af både den daglige drift og nyanlæg af private fonde og sponsorer. Det er slet ikke noget, vi er vant til i Danmark - men noget som vi kommer til at opleve mere af i fremtiden,« siger professor i parkforvaltning Thomas Randrup, der beskæftiger sig med, hvordan man kan få »det grønne i byen til at hænge sammen med ønsket om smukke, levende og bæredygtige parker.« Og Fælledparken nævnes som eksempel på en (meget kostbar) fornyelse, der sponsoreres af A.P. Møller-Fonden.

Skrammel eller smart byudstyr?

Foto fra P4 København

I 2010 opsatte Københavns kommune to fodhvilere til cyklisterne langs søerne. Og erfaringerne fra det projekt, der har givet kommunen mod på mere, fortæller programchef i Københavns Kommune Andreas Røhl til P4 København. »Folk har virkelig været glade for dem, og vi har fået mange positive kommentarer fra københavnerne, men vi kan også mærke at folk har en praktisk tilgang til dem. Der er også kommet forslag til justeringer, så de bliver bedre.«
Enten kan man sige: Skal der opstilles endnu mere skrammel på gader og veje? Noget der skal vedligeholdes, grafitti der skal fjernes, ukrudt der gror.
Eller også: Hvor ser det behageligt ud! Hvorfor kommer der ikke også et stativ til trætte fodgængere? Til flaskesamlernes poser, til hundenes snor?

Mindre end en promille til design

Københavns skal være designhovedstad og satse på kreative erhverv. Det er en lille – meget lille – del af aftalen mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale og Konservative om 'København i vækst'. »Parterne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. i drift i 2011 til at analysere muligheden for yderligere at tiltrække kreative erhverv til København og til arbejdet med at forberede København som designhovedstad. Parterne er enige om midlernes forankres hos Kreativt Forum, som også forestår udmøntningen af midlerne,« som der står i aftalen.
Samlet skal der investeres 612 mio. kr. i aftalen, så en halv million synes ikke af meget, faktisk er det mindre end en promille

Nyhavn kun til træskibe

Er det hærværk af historiske omgivelser? Visualisering: Københavns Kommune

Det hænder at ny arkitektur i historiske omgivelser skaber debat, fx i Nyhavn hvor cabaretskibet Liva skal tilbage til kanalen, nu kraftigt ombygget. Nyhavnsforeningen opfordrer de københavnske politikere til at ændre beslutningen, for som foreningen skriver på sin hjemmeside, vil Liva 2 vil vende tilbage »denne gang i form af en ombygget jernpram i flere etager med futuristisk overbygning«. Foreningen mener, at overbygningen i det, de kalder ’en kæmpepram’, vil blokere udsigten over hele solsidens maleriske husrække.