Nørreport som centrum for bæredygtig trafik

I foråret 2009 udskriver Københavns Kommune en projektkonkurrence om Nørreport. Projektkonkurrencen skal føre frem til en helhedsløsning for Nørreport, og den skal give et visionært bud på, hvordan trafik, byrum, bygninger og cykelparkering kan gå op i en velfungerende helhed, »... der gør fremtidens Nørreport til meget mere end en station«, som Københavns Kommune skriver.
Helhedsløsningen skal også styrke Nørreport som trafikalt knudepunkt »... for bæredygtige transportformer og understøtte Københavns Kommunes klimaindsats i forhold til en bæredygtig byudvikling«.
Kommunen har allerede besluttet, at der skal skabes et sammenhængende fodgængerområde på den del der vender mod Indre By.
I forslaget skal der være forslag til det nye byrum med fx belægninger, belysning, beplantning og inventar. Og der skal være forslag til cykelparkering, billetsalg og kiosk.
Desuden ønsker kommunen, at der skal være en plan for udvikling af Nørre Voldgade fra Jarmers Plads til Georg Brandes Plads.
Konkurrenceprogrammet bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget i marts, så der kan udskrives konkurrence i april med aflevering i juni.

Modeuge med fristil

En række kreative folk åbner modeugen i København før tid med en 'fristil' over læskedrikken Schweppes’ slogan »slightly more sophisticated« – og i samarbejde med modemagasinet Cover. De kreative er designere, grafikere, stylister, fotografer og kunstnere, og de har fået frie hænder til at skabe værker, der »... bevæger sig i grænselandet mellem kunst og mode og leverer et udfordrende kig på moden netop nu«, som det formuleres.
Værkerne indgår i en publikation, som vil være at finde på en række 'fashion spots' under den københavnske modeuge, og som også Kunstnerne er: grafikeren Christian Zander (som optræder under aliasset The Emperor of Antartica), fotografparret Barbara Hvidt og Jan Gleie, 7inch, kunstmodevirksomheden MoonSpoon Saloon, kunstneren Ida Kvetny, der arbejder sammen med designeren Tilde Bjerregaard, kunstneren Isabel Berglund, samt de New York-baserede art directors Julie Lysbo og Jacob Wildschiødtz.
Der er fernisering fredag 30. januar kl. 17.00-20.00 på galleri Club Shop i Nansensgade 35, og udstillingen kan ses i hele modeugen kl. 11.00-14.00. Selve modeugen begynder 3. februar.

Du har måske hørt om det bypolitiske råd ...

27. januar mødtes miljøminister Troels Lund Poulsen i Ørestaden med det bypolitiske råd. Temaet var 'den tætte by'.
Det bypolitiske råd blev nedsat af miljøministeren i september 2008. Rådet mødtes i en række temamøder i slutningen af 2008 og så dette i 2009. Temaerne for rådet er den sunde by, den tætte by, den grønne by og den blå by. Indtil videre er der kun publiceret oplæg om den sunde by.
Rådets opgave »... er at udvikle idéer og se nye potentialer til at styrke udviklingen af bæredygtige byer i Danmark«. Og hvis man vil se mere om bæredygtige byer, har Dansk Arkitektur Center (DAC) oprettet en global database, som indeholder viden om bæredygtig byplanlægning og eksempler på 'best practise' fra hele verden.
Til april 2009 vil miljøministeren fremlægge regeringens bypolitiske redegørelse for Folketinget. Redegørelsen vil bl.a. blive inspireret af input fra kommunerne og det bypolitiske råd, skriver By- og landskabsstyrelsen. Redegørelsen skal supplere og uddybe regeringens såkaldte Landsplanredegørelse, som sidst kom i 2006.

Hvad betyder trafikaftalen for København?

Den nye trafikaftale betyder ikke umiddelbart det store for det centrale København.
Den indeholder trafikinvesteringer for i alt 94 mia. kr. og for hovedstadsområdet er det følgendeaf :
• Øget banekapacitet mellem København og Ringsted – 8,6 mia.
• Udbygning af Nordvestbanen, Lejre-Vipperød – 1,2 mia.
• Opgradering af Sydbanen –0,2 mia.
• Modernisering af Nørreport Station –0,2 mia.
• Anlæg af Frederikssundsmotorvejen, 2. etape – 4,6
• Udbygning af Helsingørmotorvejen, Isterød, Øverødvej – 1,3 mia.
• Udbygning af Motorring 4, Taastrup-Frederikssundsmotorvejen – 0,5 mia.
• Udbygning af Køge Bugt Motorvejen, Greve Syd-Køge – 2,1 mia.
• Overhalingsspor på S-banenettet (Hellerup-Holte mod Hillerød) – 1,1 mia.
• Opgradering af banen, Køge-Næstved 2,7 mia.
• Letbane i Ring 3-korridoren 6,0 mia.
Udbygning af Ring 4, Ballerup-Hillerødmotorvejen 1,2 mia.
• Udbygning af Hillerødmotorvejen 2,4 mia.
• Desuden er der afsat 1 mia. kr. til kommunale cykelbyprojekter, og det kan få betydning for København, som i forvejen har gang i flere projekter. (fortsættes ...)

En bog til klimatopmødet

Bogen 'Global Danish Architecture # 3' giver i anledning af det kommende klimatopmøde et panorama over aktuel dansk bæredygtig arkitektur og arkitektur med lavt energiforbrug.
Bogen beskriver en række bæredygtige bygningsværker og indeholder interviews med de arkitekttegnestuer, der er præsenteret i bogen, bl.a. Arkitektfirmaet C.F.Møller, BSAA arkitekter, Cubo Arkitekter, Holgaard Arkitekter og Nobel Arkitekter.
bogen er på både dansk og engelsk, og det er tredje bind i en serie om dansk arkitektur.
Den første Global Danish Architecture viste de vigtigste strømninger i dansk arkitektur efter 2000, og den næste Global Danish Architecture # 2 havde fokus på boliger.

Fornyelse af Fælledparken fra juni 2009

Fra juni 2009 og året ud bliver Fælledparken udsat for en kraftig fornyelse. I oktober 2008 blev det overordnede projekt 'Fornyelse af Fælledparken' godkendt af Borgerrepræsentationen (BR). Fornyelsen skal samtidig markere parkens 100 års-jubilæum.
Parkforvaltningen har beregnet, at parken har 11 millioner besøg om året – og at der kan være plads til flere, hvis de fysiske rammer bliver forbedret i overenstemmelse med nutidens behov. Bl.a. får sommerdansen et blivende sted.
Enkelte dele af fornyelsen bliver dog først færdig i 2011, bl.a. skateranlægget og den elektroniske legeplads.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet følgende syvpunkts-program for fornyelsen:
1.) Respekt for historien, men også behov for fornyelse.
2.) Højskov.
3.) Fra passiv tilskuer til aktiv deltager.
4.) Design for alle.
5.) Vinterpark og lys i natten.
6.) I dialog med brugerne.
7.) Øget informationsflow, øget aktivitet.

To metro-indsigelser imødekommes

Den såkaldte 'Hvidbogen' om høringen på Cityringen er nu klar. I hvidbogen bliver indsigelser og bemærkninger sammenfattet, så de ideelt set kan indgå i den videre politiske behandling af projektet.
I Københavns Kommune behandler Borgerrepræsentationen indsigelserne 29. januar, og i den indstilling, som politikerne i Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, anbefaler Økonomiforvaltningen bl.a. ...
at Metroselskabets bestyrelse arbejder for at søge de miljømæssige gener ved anlægsarbejdet mindsket i to konkrete tilfælde (citeret ordret):
1) Tunnelarbejdspladsen i Nørrebroparken bliver indskrænket i videst muligt omfang, så der alene i en samlet periode på 3 år er behov for den fulde arbejdsplads. Samtidig bør trafikken til og fra arbejdspladsen ledes direkte ud på Hillerødgade i stedet for via Nordbanegade.
2) stationsarbejdspladsen ved Christiansborg bliver indrettet, så en større del af Gammel Strand bliver holdt fri i anlægsperioden. Dette kan ske ved at overdække et område over kanalen og inddrage dette område til arbejdsplads. Herved vil en stor del af trafikken til og fra arbejdspladsen også kunne afvikles via Vindebrogade. Kanalrundfarten vil fortsat kunne sejle i anlægsfasen.

Den grønne Ørestad – det mørke Østerbro

Københavns Kommune har netop offentliggjort en opgørelse over byens grønne områder fordelt på bydele. Bydelen Amager Vest, hvori Ørestad indgår, har langt den største andel af grønne områder per indbygger med godt 128 m² per borger – mere end dobbelt så mange som nummer to, er Brønshøj-Husum med knap 59 m² pr. beboer.
I gennemsnit har hver københavner 34,2 m² grønne områder til rådighed.
De grønne områder er valgt fra København Kommunens parkregister i kategorierne: Park, småparker og -arealer, naturområder og haveanlæg.
Alle arealer har offentlig adgang, men er ikke nødvendigvis drevet eller ejet af Københavns Kommune. Desuden indgår søer i opgørelsen, fx søerne i Utterslev Mose, selvom man ikke kan bruge dem til at sejle på.
Ifølge opgørelsen er Nørrebro Københavns mindst grønne bydel med 2,6 m² grønne områder pr. borger, efterfulgt at Østerbro med 12,7 m² grønne områder pr. borger. Men som kommunen skriver, så er det muligt at være nabo til Fælledparken på 60 hektar, men i gennemsnit kun have de 2,6m² grønt til rådighed.
Københavns Havn er ikke talt med i opgørelsen, så bolværket i Nyhavn er ikke et grønt område i den forstand. Og hvad kan man så bruge opgørelsen til?
Vil man hellere bo på det tætte Østerbro og gå en tur i Fælledparken – eller i det meget åbne Ørestad og se ud over vidderne fra sin altan?

Større retsbeskyttelse ved ekspropriation

Kommunerne skal ikke længere kunne ekspropriere til byudvikling på grundlag af kommuneplanen, men først når der er udarbejdet en lokalplan.
Det fremgår af et forslag om ændring af planloven, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V)har sendt i høring.
Ændringen af planloven betyder, at kommunen i et byudviklingsprojekt skal vide, hvad et område skal bruges til, før den kan ekspropriere. I dag kan kommunen ekspropriere på baggrund af en kommuneplan til uspecificeret byudvikling.
Når kommunen efter en lovændring får lavet lokalplan for et område, kan grundejeren selv vælge at realisere lokalplanen, fx opføre butikker, hvis lokalplanen giver tilladelse, og dermed kan grundejeren undgå ekspropriation.
Lovforslaget var i høring indtil 16. januar 2009 og kan læses på Høringsportalen: www.borger.dk
eller her.

Pernsionskasser klar til havnetunnel

Pensionskasserne er klar til at investere milliarder i offentlige infrastrukturprojekter og kan hurtigt sætte skub i ideen om en københavnsk havnetunnel, der skal forbinde de nordlige motorveje med de sydgående.
Spørgsmålet om en københavnsk havnetunnel er blevet aktuel, fordi transportminister Lars Barfod (K) har tilkendegivet sin fulde opbakning til tunnelprojektet, dog med forbehold for, at der kan findes en finansieringsmodel. Han vurderede, at et politisk beslutningsgrundlag kunne være på plads i løbet af et til to år.
En havnetunnel skal forbinde Lyngbymotorvejen i nord med Amagermotorvejen i syd og føre biltrafikken uden om Indre By. Anlægsudgiften er foreløbig beregnet til 18-20 mia. kroner. Og ifølge P4 København vil pensionsselskabet ATP være med til finansieringen, hvis der kan tjenes penge på projektet.

Kommunens investeringer kan ikke følge med byudviklingen

København risikerer at få alt for mange halvfærdige nye bydele uden skoler, institutioner, kultur- og idrætsliv. Derfor skal tempoet i de mange planer for nye bydele sættes ned, så der er kræfter og fokus til at gøre områder som Ørestaden og Teglholmen færdige.
Sådan lyder det fra SF, Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation, og de fire partier kræver at få genbehandlet Kommuneplan 2009.

Metrobyggeplads som rekreativt område

Ill. fra Krydsrum Arkitekter

Når byggeriet af den nye metro Cityringen går igang, vil der være byggepladser i ti år. Krydsrum Arkitekter har derfor lanceret et nyt forslag, som kan gøre byggepladsen i Sortedamssøen til et attraktivt sted. De kalder deres forslag 'Søkastellet' (med henvisning til voldene som omkring det rigtige Kastellet) og har lavet en fempunktsplan til etableringen.

1. Ved hjælp af stendige etableres afgrænsning af byggeplads og vandet kan pumpes ud.

2. Den første jord fra tunnelboringerne bruges til lokalt at etablere en jordvold omkring byggepladsen.

3. Der plantes græs på volden, etableres stier, og opsættes støjhæmmende pilehegn som samtidig bidrager med jord og luftrensning.

4. Eksisterende træer fra Øster Søgade kan midlertidigt flyttes ud på den nye vold og flyttes tilbage igen efterfølgende.

5. Der skabes en 'kulturbastion', en 'parkbastion' og en 'solbastion' som øger rekreative og kulturelle kvaliteter i byggeperioden.

Krydsrum Arkitekter har ikke noget bud på økonomien, men som en af arkitekterne skriver: »Det vil kræve mere dybdegående undersøgelser at prisfastsætte projektet og vi håber i øjeblikket på at arbejdsgruppen nedsat af Teknik og Miljøforvaltningen vil gøre disse undersøgelser mulige ...«

Nye gader skal jo også have et navn

Stadig flere veje får navne efter kvinder, skriver Ritzau. Således har kvindelige skuespillere lagt navne til et nyt kvarter i Valby, bl.a. Lily Broberg. Ritzau citerer sekretær for vejnavnenævnet i Københavns Kommune, Erik Willumsgaard: »Der er helt klart en stigende tendens til at navngive efter kvinder. Navngivning af veje har i historiens løb afspejlet kønsrollerne i samfundet. Admiraler, kongelige og politikere har primært været mænd, og de har så givet navne til veje. Men nu indtager stadig flere kvinder betydelige poster, og det smitter helt naturligt af på navngivningen«.
Ifølge Vanløse Bladet, foreslår Vejnavnenævnet, at en række kvindelige politikere fra Borgerrepræsentationen (BR) skal give navn til pladser og bus-endestationer, fx en tidligere bus-vendeplads ved Apollovej-Vanløse Allé, som muligvis skal opkaldes efter Inger Merete Nordentoft, der var skoleinspektør på Katrinedal Skole, men også DKP'er og selvvalgt enlig mor. Pladsen kommer til at ligge foran et nyt indkøbscenter ved Vanløse Station.

Hvilke 20 % bliver ikke tilfredse med byens design?

Københavns Kommune lancerede i 2008 kampagnen 'By for alle', hvor målet er at 80 % af københavnerne i 2015 skal være tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet.
Det formuleres sådan:
»København vil have et mangfoldigt byliv, hvor alle har mulighed for at deltage uanset alder, social status, etnisk baggrund, økonomi eller handicap. Vi vil prioritere hverdagens byliv højt og skabe mulighed for det hemmelige, det skæve og det midlertidige. Derfor vil vi skabe mere byliv for alle med et varieret udbud af byrum og aktiviteter året rundt og døgnet rundt«.
Det er altid farligt at lancere et mål om en procent. For hvilke 20 % skal så ikke være tilfredse? De hjemløse, de autonome, de der hader grafitti? De der elsker det?
En åbenbar konflikt er fx alder og handicap i forhold til nutidens omfattende cykelparkering på tværs af ganglinjer. (Det er ikke let at være blind omkring metrostationerne!)
En anden er alkoholikeres og narkomaners 'skæve' brug af byrummet i forhold til forældre med småbørn.

Hvordan skaber man en by?

Måske er det ikke helt fair at sammenligne det liv, der er i Christianshavns Kanal med livet i Ørestad. Men når Ørestad skal roses af myndigheder og bygherrer, har de foretaget den sammenligning.

»Det er et smukt og ambitiøst byggeri, der helt sikkert vil være med til at placere Ørestad på mange menneskers mentale landkort. I Ørestad er der færre bindinger, end hvis man skal opføre et byggeri f.eks. i Københavns bymidte. Derfor inspirerer Ørestad som helt nyt byområde til at tænke nyt og utraditionelt – og derfor er her så mange arkitektoniske perler og anderledes løsninger i Ørestad«. Sådan karakteriserer adm. direktør for By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen, DR's nye Koncerthuset.
Der er helt sikkert arkitektoniske perler i Ørestad. Og der er masser af byggeri. I den del der kaldes Ørestad Nord, er der kollegieboliger som det prisbelønnede Tietgenkollegiet, der er boliger, institutioner og arbejdspladser, først og fremmest DR Byen, IT-Universitetet og Københavns Universitet Amager.
Der er kanaler, gader og pladser.
Men gør det området til en by?

Nordhavn i europæisk arkitektkonkurrence

Nordhavnen er med i EUROPAN, der har deltagere fra 63 europæiske byer fordelt på 19 lande.
EUROPAN er Europas største og ældste konkurrencesamarbejde for arkitekter under 40 år og har gennem tiderne præsenteret nye og utraditionelle ideer til byplanlægning og arkitektur i Europa.
Det er anden gang, Københavns Kommune og By og Havn deltager i EUROPAN. Denne gang »... med ønsket om nye ideer til en designstrategi i Nordhavnen«, som By og Havn skriver.
Med konkurrencen vil Københavns Kommune og By og Havn omdane Nordhavn fra industrihavn til »... venligt og mangfoldigt bykvarter i tæt relation til vandet.

København udpeget som nødvendigt rejsemål

Det Kongelige Teaters Skuespilhuset ved havnen.

Rejseredaktionen på New York Times har udpeget 44 rejsemål, man skal besøge i 2009. Og København ligger på 25. pladsen efter bl.a. Doha, Maremma og Florianópolis – for at nævne nogle af de mere ukendte.
Det genopbyggede Beirut er på førstepladsen som 'Mellemøstens Paris', og derefter følger bl.a. Berlin, Las Vegas og Rom.

New York Times tildeler København pladsen, fordi byens »renæssance-cityscape« har fået et »21. århundrede-make over« af kendte arkitekter: Daniels Liebeskind med Dansk Jødisk Museum, Norman Foster med Zoos nye elefantanlæg og Jean Nouvel med DR's Koncerthuset. Og så nævner man også Skuespilhuset af Lundgaard og Tranberg.
Det er desværre ikke meget renæssance over København, faktisk kun i byplanen for det oprindelige Christianshavn og Nykøbenhavn (Borgergade og Adelgade-kvarteret). Og da slet ikke noget renæssance-cityscape.

Der er dog enkelte renæssance-bygninger tilbage i København, mest kendt er Rosenborg og den tidligere børsbygning på Slotsholmen. Men de tårne og tinder som er inspireret af renæssancen syner efterhånden ret uanselige mellem de nye højhuse, så at tale om Københavns »renæssance-cityscape« er noget overdrevet. (»Renaissance-era cityscape« på amerikansk).

Økokologisk spisehus i Kødbyen

Kødbyens nyeste tilflytter bliver et økologisk spisehus med plads til over
200 gæster. Det er Bio Mio med planlagt åbning til februar.
Folkene bag beskriver det sådan:
»Vi åbner snart vores første økologiske spisehus til fair priser. BioMio er et
sted med plads til omtanke. Vi har skabt et sted, hvis mission er, at servere
økologisk, sund og smagfuld mad i en rar, hiv-stikket-ud-lignende
atmosfære. Vi har sågar udvidet vores tankesæt til at være en slags
holistisk strategi, der forsøger at holde sund og omsorgsfuld tråd i alt fra
mad til tøj, interiør, logistik, energi og affald. Ikke så meget for at være
hellig, snarere fordi det giver mening, og det føles og smager godt«.

Forladte områder som parker

Man behøver ikke vælge mellem at bo i storbyen og at tage en dukkert efter arbejde – i København er begge dele muligt, skriver teknik- og miljøborgmester i København Klaus Bondam, som med udspillet 'Lommeparker, træer og andet grønt' vil bruge forladte »skrammelpladser og ubenyttede strækninger i byen«.
I efteråret lancerede han sit grønne udspil, som har været i høring, og mandag aften var medlemmer af en række af byens lokaludvalg, landskabsarkitekter og andre fagfolk inviteret til konference,om at blive bedre til at udnytte byens rum.
Målet er, at der i 2015 skal være anlagt 14 nye lommeparker, små byrum på størrelse med en halv fodboldbane, at være plantet 3000 nye træer og renoveret de eksisterende parker.Kommunen har afsat 14 mio.kr. frem til 2015, men Bondam mener dog, at det langtfra er nok.

Tomme grunde kan bruges kreativt

I København har baneterrænet ved Tagensvej ligget brak i årevis.

Hvordan udnytter man en byggetomt eller et tom hus eller indtil der igen skydes penge i byggeriet? Det giver projektet Mental Byomdannelse et bud på. Det er tegnestuen metopos by- og landskabsdesign som i samarbejde med Velfærdsministeriet og Aalborg Kommue sætter fokus på midlertidige omdannelser af byrum »... som et middel til at sætte byens skjulte potentiale frit, mens vi venter« som tegnestuen udtrykker det. (Se under »Midlertidighed som byrumsgerator«under 'projekter'.
Metoden kendes fra Berlin, hvor en periode med økonomisk stagnation har betydet, at store grunde i det centrale Berlin har stået ubenyttede hen. Det har ført til et aktivt samspil mellem Berlins kreative miljøer, lokale borgere, investorer og Berlin kommune, og på den måde har fået igangsat og understøttet midlertidige kolonihaver, minigolfbaner, strande (ved floden) og BMX- anlæg. Projekterne har angiveligt både gavnet kulturelle miljøer og medvirket til at øge grundenes markedsværdi.

Mere regn skal give muligheder for rekreation

'Vand i Byer' er temaet for syv udviklingsprojekter, som Miljøministeriet giver støtte til, i alt 5,7 mio. kr. Alle projekterne går ud på at udvikle teknologi, der giver byerne redskaber til at håndtere fremtidens større regnmængder. Projekter skal bl.a. komme med løsninger på, hvordan man får de store vandmængder enten ned i jorden, så det kan blive til grundvand, eller hvordan man kan bruge vandet i kanaler, springvand og soppebassiner.
Blandt de syv miljøteknologiske vandprojekter er:
• Filtrering af vand fra vejen. Regnvand fra byens veje og pladser skal renses, så det strømmer rent videre til havnebade, søer og åer. Dobbeltporøs filtrering hedder teknikken, der tidligere er testet i Ørestad.
• Micro-renseanlæg til store byer. Fremtidens renseanlæg skal være små, ellers er der ikke plads til dem i tætbebyggede områder. Her skal de rense regnvand, inden det genbruges i springvand og soppebassiner.
• Fra regnvand til grundvand. Udvikling af ny udformning af faskiner kan betyde, at de kan tage langt større regnmængder end i dag. Dermed bliver regnvand til grundvand, og samtidig aflastes kloaksystemet.
• Fra spildevand til rekreativ ressource. Ved at benytte kendte metoder på en ny måde kan der opnås en langt bedre rensning af overløbsvand fra kloakker, så det kan bruges til havevanding, springvand m.v.
• Genbrugsvand koster. Genbrug af afløbsvand fra håndvask og bad kræver installation af rør, filtre og pumper samt strøm. En livscyklusanalyse vil for første gang veje fordele og ulemper op mod hinanden.

Så mangler vi bare et projekt, der kan vise hvordan al det strømmende vand kunne bruges til energi!

Nørreport fra kaos til – noget helt andet

Synes du også der er grimt på Nørreport? Med mængder af biltrafik og et kaos af parkerede cykler. Så giv din mening til kende onsdag 14. januar kl. 17-19 på Københavns Rådhus, hvor der først er præsentation af planerne for området og derefter frit slag for input og ideer til den projektkonkurrence, som Københavns Kommune udskriver til foråret.
Med projektkonkurrencen ønsker kommunen at få med bedre skifteforhold mellem busser og tog, en »cykelparkering i verdensklasse«, som kommunen kalder det, samt og at få samlet biltrafikken på den ydre side af stationen – den mest mest sol! Det skal angiveligt være for at få et nyt samlet byrum, »som binder Nørreport sammen med Indre By«.
Man kan også se en mindre præsentation af kommunens intentioner torsdag 15. januar kl 18.30-20.30.

Gør gaderne til solfangere

Illustration: Purva Jain

Regeringens mål om at halvere CO2-udslippet hen imod 2050 stiller krav om helt nye materialer til blandt andet solceller, batterier og elkabler, mener ATV, Akademiet for Tekniske Videnskaber, som derfor forerslår, at der skal turbo på forskningen i nye materialer. De kendte materialer er nemlig helt utilstrækkelige og for dyre, mener ATV, der selv foreslår nye varmestærke metaller, der kan reducere energitabet på kraftværkerne, nye batterityper til elbiler og solceller af plastik. Et forslag har designeren Purva Jain, som i netmagasinet Metropolis foreslår gaderne i newyoorker-bydelen Bedford-Stuyvesant (Bed-Stuy) omdannet til solfanger. Når en gade skal asfalteres kunne der lægges rør i asfalten til at opfange solvarme i vand.

Kan du huske København som kulturhovedstad?

Spillet om hvilken dansk by, der skal være europæisk kulturhovedstad i 2017, er åbnet, skriver nyhedsbrevet Søndag Aften
I 2017 skal en dansk by være Europæisk Kulturhovedstad – sammen med en by fra Cypern, for der er to kulturhovedstæder hvert år. I 2011 starter proceduren, der i 2012/2013 vil føre til endelig udnævnelse af den danske kulturhovedstad. Hidtil har kommunerne Sønderborg og Århus meldt sig som kandidater.
Og hvad betydning får så en sådan titel?
København var kulturby i 1996, og det medførte en række byggerier ifølge Søndag Aften – som dog også gør opmærksom på, at de før eller siden skulle igangsættes alligevel, men som der står i nyhedsbrevet: »Kulturby 96 blev dog i høj grad den katalysator, der fik sat initiativerne på skinner, skabt investeringslysten og matchet initiativer med penge på en måde, der sikrede varige resultater.«
Her er byggerierne:
• Tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek: Den sorte Diamant – som med et slag ændrede hele havnefronten.
• Kunstmuseet Arken i Ishøj.
• Udflytning af fire af Statens kunstneriske uddannelser til Holmen: Arkitektskolen, Filmskolen, Statens Teaterskole og Rytmisk Musikkonservatorium.
• Udbygning af Statens Museum for Kunst.
• Etablering af Filmhuset.
• Etablering af Dansk Arkitekturcenter.
• Etablering Spillestedet Vega i det tidligere Folkets Hus fra 1956.
• Øksnehallen i de tidligere staldbygninger fra 1901.
• Etablering af teaterstedet Turbinehallerne i Københavns Kommunes første elektricitetsværkfra 1892 – som nu er delvist revet ned.
• Genskabelsen af Barokhaven ved Frederiksborg Slot
• Renovering af Københavns Rådhusplads, inkl. bygning af den nye busterminal – som ikke er revet ned.