Kan man kalde et 17-etagers højhus for københavnertårn?

Sådan snyder man og gør et højhus til et 'københavnertårn'. Foto: C.F. Møller

"Arkitektfimaet C. F. Møller’s vinderforslag indgår i tæt relation med nærområdet, og vil blive et smukt og velfungerende bygningskompleks til glæde for brugere og by." Sådan udtaler vicedirektør Connie Barfod fra Universitets- og Bygningsstyrelsen i forbindelse med kåringen af vinderprojektet for udbygningen af Københavns Universitets Panum-kompleks på Blegdamsvej. Og begrundelsen er, at når man bygger højt, kan man friholde areal til byliv og grønne områder. Eller som det hedder i forslaget:
"Et af forslagets stærke facetter er, at det tilstræber at give bydelen lige så meget ny plads, som det tager fra byen i areal. Det sker i kraft af urbane lommer af pladsdannelser og offentligt tilgængelige haverum. En gestus, der bliver yderligere forstærket af bebygelsens åbne og transparente stueetager, der inviterer byen indenfor og skaber et sted, hvor byens puls blander sig med livet på campus, og hvor forskning møder fritiden."
Pladsen "gives" ved at bygge et 17-etagers højhus. Men sådan ser arkitektfirmaet det ikke. "Det ny Panum bliver et nyt, unikt vartegn for Nørre Campus og for byen - et rigtigt københavnertårn," siger Mads Mandrup fra Arkitektfirmaet C.F. Møller. Sådan ser et københavnertårn ikke ud, hvis han da mener noget med Vor Frelsers kirketår, Nikolaj Kirkes spir eller det nærtliggende kirketårn på Sankt Johannes Kirke.