torsdag den 26. januar 2012

Nyt netværk om byens udvikling

Hvordan København kan udvikle sig som en moderne metropol med udgangspunkt i nogle af de udfordringer, byen står over for? Det er udgangspunktet for dannelsen af et nyt netværk, som JJW Arkitekter inviterede til fredag 3. februar 2012. Spørgsmålet er ment som en åben invitation, »der skal medvirke til at skabe en nødvendig bevægelse. En bevægelse, der både skal kunne rumme inspirerende og perspektiverende dialoger, men som samtidig også skal være afsæt for konkrete eksperimenter og handlinger,« som arkitekterne skrev i deres invitation.

Til mødet var der inviteret et panel bestående af 4 fagfolk:
  • Jane Sandberg, Direktør i Arkitektforeningen, fortalte om ansvar og deltagelse i byen.
  • Malene Freudendal-Petersen, ph.d. og lektor på RUCog RUC, fortalte om mobilitet og adfærd i hverdagslivet – og især om betalingsringen.
  • Lykke Leonardsen, områdechef i Københavns Kommunes Center for Park og Natur, fortalte om kommunens nye klimatilpasningsplan .
  • Jesper Pagh, ph.d. og redaktør på Arkitektens Forlag, fortalte om den demokratiske by.

Der var livlig debat om de forskellige emner. Men mødets erklærede formål, at det skulle være med til at skabe en nødvendig bevægelse, blev ikke umiddelbart opfyldt. Så ingen ny forening her!


Ingen kommentarer: