Bycykler i Rom og Paris, men ikke i København

Efter 17 år forsvinder bycyklen i København. Ole Wessung, der i sin tid tog initiativ til cyklen er skuffet. Københavner jo cyklernes by, så det forstår jeg ikke, siger han om Københavns Kommunes beslutning om ikke at støtte bycyklen længere, heller ikke den nye version, som kunne minde om de moderne, effektive bycykler, der findes i en række europæiske byer, bl.a. Rom og Paris.

Klimaregnestykke med grønt

Grønt tag fra Ørestad  med beplantning af  sedum (stenurter ). Foto: Københavns Kommune

Med temaet ’Urban Grey To Urban Green’ blev der i september afholdt The 2012 World Green Roof Congress  i København. Og Københavns Kommune fik en pris for de grønne tage ved Kalvebod Brygge. Efterhånden er der omkring 40 grønne tage med et et samlet areal på ca. 30.000 m². Og til har kommunen planlagt skal stige til 200.000 m².

Angiveligt er grønne tage er »en moderne og klimavenlig løsning, der giver borgerne grønne åndehuller, skaber flerfunktionalitet i byggeriet og bidrager effektivt til byens klimatilpasning,« som kommunen skriver i sin omtale af prisen. »De grønne tage sparer energi, fordi beplantningen isolerer bygningen bedre mod kulde og varme. Det resulterer i et lavere energiforbrug til opvarmning og afkøling - og dermed et mindre CO2-udslip.« Det helt store regnestykke er ikke lavet endnu, for som entreprenører og store byggefirmaer gør opmærksom på, så er grønne tage dyrere at anlægge og vedligeholde end konventionelle tage.

Nye initiativer i Utterslev Mose

»Vil du gerne være med til at gøre Utterslev Mose til et endnu bedre sted for planter, dyr og mennesker, så meld dig ind i gruppen Mosevennerne, « skriver Brønshøj-Husum Lokaludvalg, som opfordrer alle  til at melde sig. Det kan f.eks. ske på et opstartsmøde så mød op i mosen på Edderkoppelegepladsen ved Pilesvinget/Åkandevej onsdag 24. oktober kl. 17.00.

Og det er længe ventet! For så vidt jeg véd, er det kun lystfiskerne som gennem deres fisketegnsordning har et organiseret forhold til mosen. Og der er ideer nok, mener jeg, til nye initiativer, f.eks.:
Gangbroer gennem sivene (uha, hvad siger ornitologerne?).
Roning i kontrollerede områder (noget med fugle igen?)
Klatring i træer (hvad siger Center for Park og Natur?)

Byens tårne samlet set

Er man nostalgisk københavner, må Københavns tårne som plakat være lige i øjet. Den er i A2-format, koster 350 kr. og kan købes fra fredag 27. juli  i TOT Copenhagen. Sdr. Boulevard 100 Kld. tv. Åbningstider: Fredag 10.00-15.00.

Ny nødvendig cykelbro i København. Hvornår bygges tilsvarende fodgængerbro?

Ny cykelbro forventes indviet i slutningen af 2012 eller begyndelsen af 2013. Illustration: Dissing+Weitling

En bro kun for cyklister skal slynge sig seks meter oppe i luften, ud over havnebassinet og ind mellem blokkene ved Kalvebod Brygge, skriver Magasinet KBH. Broen skal hedde ’Cykelslangen’ og den skal skabe en sammenhængende cykelrute fra Fisketorvet til Bryggebroen, som forbinder Vesterbro med Islands Brygge. ”Det er nemlig en rute brolagt med bøvl og trængsel, hvor de cyklende må slæbe deres jernheste op og ned af en trappe nord for shoppingcenteret. Dernæst skal de navigere ind og ud mellem slentrende fodgængere på en rute, der har flere skarpe hjørner og blinde vinkler.” som magasinet KBH skriver. ”Alt i alt en farlig cocktail, der har kostet flere sammenstød mellem fodgængere og cyklister, og som Cykelslangens arkitekt, Jesper B. Henriksen fra Dissing+Weitling, kalder ’et gevaldigt mareridt af cykler og fodgængere overalt’.

KBH skriver desuden: "Når den 235 meter lange Cykelslange slynger sig fra Kalvebod Brygge til Havneholmen, vil det i stedet blive muligt at hjule gnidningsfrit direkte fra Fisketorvets forplads til Bryggebroen. Seks meter over vandet og den kaotiske fodgængertrafik." Men ifølge færdselsloven skal man køre efter forholdene, og cyklister er de stærke trafikanter i forhold til fodgængere. Her fremstår det nærmest som om fodgængerne generer cyklisterne. Og man kunne også minde om, at ifølge kommunens fodgængerpolitik, skal gåkulturen i København udvikles, og der skal satses på et net af sammenhængende netværk af fodgængerruter. Så hvornår kommer der nødvendige fodgængerbroer, f.eks. over H.C. Andersens Boulevard og Tagensvej? (Og broerne må selvfølgelig også være for cyklister). Den eneste rene fodgængerbro i København er i øvrigt den unødvendige, men flotte bro over søen i Fælledparken.

Aarhus med stort mulitimediehus og fri å

Illustration: urbanmediaspace.dk

Urban Mediaspace Aarhus er er navnet på et stort, kommunalt byggeri  ved byens havn. Det skal bl.a. indeholde et nyt hovedbibliotek med vægt på multimedier. Samtidig vil den sidste del af Aarhus Å blive gravet fri efter næsten hundrede års skjul, og der bliver bygget et klimasikringsanlæg for de centrale bydele. Hovedbiblioteket er færdigt i 2014 og resten af anlægget i 2015.

I København var der også planer om et stort tænkt og nybygget hovedbibliotek. Det blev så til en ombygget møbelvarehus i Krystalgade, som med lidt opdateringer skal holde mange år endnu. Måske kunne man lade sig inspirere af Aarhus,  hvad det angår. Og der er flere rørlagte åer i København, ligesom der har været en å tværs gennem middelalderbyen. De kommer til dels til at  indgå i klimasikringen af København, men der bliver ikke et stort område som  i Aarhus, selvom de fysiske muligheder er der.

Uden design ingen betalingsring

En ’designtilgang’ kunne have løftet debatten om trængsel på de københavnske veje til en visionær debat om, hvordan vi skaber en hovedstad med mindre støj og forurening, mener Dansk Design Centers nye direktør, Nille Juul-Sørensen. Og generelt er der hårdt brug for de danske designforskeres viden, når man skal finde løsninger på samfundets store udfordringer. Det siger han i et interview i Mind Design, som  udgives af Center for Designforskning.

»Politikerne begyndte at tale om en betalingsring og fik dermed straks folk til at tænke ‘mere skat’ og ‘de vil begrænse min mobilitet’,« forklarer Nille Juul-Sørensen. »I stedet kunne vi ved hjælp af en designtilgang have sat det lange lys på og spurgt københavnerne: Hvordan synes I, at jeres by skal være om 20 år? Det kunne have givet en visionær debat med luft under vingerne og interessante fremtidsscenarier for en hovedstad med mindre støj og forurening.« Dermed ville der være lagt op til en mere konstruktiv designproces, hvor ekspertviden inden for trafik, mobilitet, adfærdsforskning osv. kunne bringes i samspil med hinanden.

»Med sådan en designet løsning kan vi gøre det naturligt og accepteret at ændre adfærd, så vi alle sammen får en federe by at være i,« siger Nille Juul-Sørensen.

Skybrudsplan for København

En række andre projekter mod oversvømmelse. Illustration: berlingske.dk

Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal siger til Berlingske. »Hvis vi valgte at udvide hele kloaknettet, skulle vi grave hele byen op. Det ville være meget, meget dyrt og meget besværligt«. 

Men man er jo i gang med at grave hele byen op (eller en stor del af den) med ny metro, nye fjernvarmeledninger, ny Nørreport, nye parker, nye trafiksaneringer osv. Det må da være muligt at indarbejde nye regnvandsafløb i samme omgang.

Kommunen er i øvrigt i gang med en egentligt skybrudsplan, og man begynder i det små, f.eks.:. 

• Harrestrup Å skal have øget bassinkapacitet og bedre mulighed for at lede regnvandet væk i lokalområdet, dvs. langs Vigerslevparken, hvor åen ligger nedenunder i rør.  
• Der skal etableres et demonstrationsprojekt for klimatilpasning i Skt. Kjelds kvarter på Østerbro.
• Der skal der der laves foranstaltninger, som reducerer risikoen for oversvømmelse på Østerbro og Lyngbyvej.
• Der skal igangsættes en oplysningskampagne, så den enkelte grundejer kan være med til at reducere regnvandet, f.eks. ved at opsamle regnvand til brugsvand.

Metro til Nordhavn

Transportministeriet er sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner blevet enige om at udvide den københavnske metro  med en linje til den kommende bydel i Nordhavnen, skriver ingenioren.dk. Som også skriver, at passagergrundlaget ikke er umiddelbart imponerende. I 2030 vurderes færre end 11.000 nye passagerer at stige på et metrotog pr. døgn på de to nye stationer i Nordhavnen, fremgår det af den screeningrapport, som Transportministeriet samtidig offentliggør. (Rapporten hedder ’Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3’).

Den nye linje omfatter en tunnel fra Cityringens sporskiftekammer ved Øster Søgade til Nordhavn S-togs-station, og derfra videre til en højbanestation ved Orientkaj. I takt med byudviklingen kan metrolinjen forlænges ud i Nordhavn med nye højbanestationer.

Digitalt liv til dansefotos

Foto: Helmer Lund Hansen

Billedarkivet på Københavns Museum gemmer tusindvis af historiske billeder taget af Helmer Lund Hansen. Han var pressefotograf og havde et helt særligt øje for dans og ungdomskultur. Det er Kulturarvstyrelsen som har givet penge til, at billederne bliver digitaliseret. Og de skal bl.a. bruges i en ny udstilling, som åbner på Københavns Museum i september 2012.

Helmer Lund-Hansen (1910-92) var fra 1931 til 1948 ansat på dagbladet Politiken og fra 1948 til 1956 på Billed Bladet. Kort tid efter krigen købte han et fly til, som han selvfølgelig også brugte til at fotografere fra. Han illustrerede også bøger, og sammen med forfatteren Hans Scherfig udgav han i 1947 bogen ’Danmark i lys og skygge’. 

Nyt netværk om byens udvikling

Hvordan København kan udvikle sig som en moderne metropol med udgangspunkt i nogle af de udfordringer, byen står over for? Det er udgangspunktet for dannelsen af et nyt netværk, som JJW Arkitekter inviterede til fredag 3. februar 2012. Spørgsmålet er ment som en åben invitation, »der skal medvirke til at skabe en nødvendig bevægelse. En bevægelse, der både skal kunne rumme inspirerende og perspektiverende dialoger, men som samtidig også skal være afsæt for konkrete eksperimenter og handlinger,« som arkitekterne skrev i deres invitation.

Til mødet var der inviteret et panel bestående af 4 fagfolk:

• Jane Sandberg, Direktør i Arkitektforeningen, fortalte om ansvar og deltagelse i byen.
• Malene Freudendal-Petersen, ph.d. og lektor på RUCog RUC, fortalte om mobilitet og adfærd i hverdagslivet – og især om betalingsringen.
• Lykke Leonardsen, områdechef i Københavns Kommunes Center for Park og Natur, fortalte om kommunens nye klimatilpasningsplan .
• Jesper Pagh, ph.d. og redaktør på Arkitektens Forlag, fortalte om den demokratiske by.

Der var livlig debat om de forskellige emner. Men mødets erklærede formål, at det skulle være med til at skabe en nødvendig bevægelse, blev ikke umiddelbart opfyldt. Så ingen ny forening her!

Bro til oplevelser

Illustration: MLRP arkitekter

Lørdag 28. januar mellem 10 og 12 bliver Fælledparkens nye bro over søen bragt på plads. Det bliver en 35 m lang stålbro med en overflade af såkaldt acetyleret fyrretræ, Accoya, samt rækværk i bøjet stangstål  i en slags omvikling. Broen er tegnet af MLRP Arkitekter, som kalder den en 'wowen bridge, dvs. vævet. Den er sådan set ikke nødvendig, men den skal tilføje den delvist omdannede park et nyt skulpturelt og oplevelsesmæssigt element. 
Accoya er fyrretræ behandlet med varm eddike og derefter tørret, og det er ifølge Københavns Kommune første gang i Danmark, der afprøves et angiveligt bæredygtigt alternativ til tropetræ.  

Hvordan er der i Ørestad?

Bogen ’Slipset’ udkommer tirsdag 24. januar ved en reception i Sejlhuset, Ørestad City – hvor forlaget bag bogen samtidig åbner en ny bogcafé, skriver By & Havn. Bogens ti bidrag er skrevet af beboere og andre, der færdes i Ørestad. Bidragene er udvalgt efter en konkurrence i efteråret 2011, og det hele er krydret med historier, små og store fakta og en masse billeder samlet af forlagets journalister.

Og hvorfor så titlen ’Slipset’? Fordi man i Ørestad ser tingene fra en flyvemaskine (med  bebyggelserne VM Bjerget og 8-tallet). Og Ørestad ligner angiveligt et slips set oppefra (med meget god vilje).

Receptionen foregår mellem 16 og 19.

Måske nye tårne i København

Sådan forestiller arkitekterne sig et ny Scala-byggeri. Illustration: ingenioren.dk

Fem sammenbyggede tårne, hvoraf det højeste er 57 meter er på vej til at blive opført på den såkaldte Scala-grund over for Tivoli i København, skriver ingenioren.dk. Det er arkitektfirmaet Lundgård og Tranberg som for ejendomsselskabet Norden har tegnet tårnene. Planen er at de skal bygges oven på en base, der indeholder en overdækket passage mellem tårnene. Oven på basen skal der anlægges en taghave med offentlig adgang. Bygningens fundament skal bestå af en 3-etages parkeringskælder med plads til 170 biler og 450 cykler. Kommunens tekniske forvaltning mener, at forslaget opfylder de fleste af kommunens krav til området, men man gør opmærksom på, at tårnforslaget skal testes for turbulens og andre vindproblemer.

Arkitekterne vil med tårnene forsøge at genskabe den sammenhæng der var i området, dengang området udgjorde Københavns Vestervold, skriver ingenioren.dk. Spor som i dag kun kan genfindes som svage spor i Tivoli og den såkaldte Vandværksgrund. Og tårnene skulle derfor skabe associationer til vagt- eller udsigtstårne på volden.

Park med brugerpræg

En del københavnere har taget den nye, ikke indviede park til sig. Foto JG

Hvor lang tid tager det at bygge et hus? Et almindeligt parcelhus tager normalt 6 måneder. I den sydkinesiske by Changsha tog det lige knap 6 dage at bygge et hotel på 15 etager. Det blev så også samlet af færdigbyggede dele, og normalt går der flere måneder at bygge så stort et hus, dog ikke flere år.

Det er til gengæld tilfældet med parken Superkilen, som her knap 2 år efter de første anlægsarbejder langt fra er færdig, Kun den såkaldte Den Røde Plads er næsten klar. Og ser allerede slidt ud. Den farvede asfalt kan ikke klare få ugers cykeltrafik, og flere steder er malingen slidt af bænke, ligesom grafittimalerne forlængst har givet deres bidrag til udsmykningen. Og så er parken ikke indviet endnu!

Nørrebrogade i det ideelle liv

Først blev der malet prikker, nu er strækningen helt rød, og det bliver heller ikke respekteret. Foto: JG 

Nu er Nørrebrogades trafiksanering færdig. Og må den snart blive forbedret! For det er åbenlyst, at der er flere  ulemper end fordele ved de valgte løsninger. Læssezoner er fx en fin ting, men de fleste  varebiler holder altså halvt eller helt på cykelstien – er min erfaring som daglig cyklist. Så mere realistisk havde været læssezoner langs gaden, på en del af cykelstien. (Så tætbefærdet er den altså heller ikke på hele strækningen). Det havde også givet beboerne en mulighed for læsning. (Beboere får altså også varer, de flytter ud og ind og bruger taxi). De rigtig mange gennemkørende biler demonstrerer desuden det største problem ved Nørrebrogade-løsningen: Hvis for mange ikke respekterer regler og foranstaltninger (hvad jeg mener er tilfældet her) og myndighederne heller ikke håndhæver dem (det er vist åbenlyst), så er det demoraliserende.

Trafikplanen der forsvandt

I februar 2006 vedtog Folketinget at Staten skulle lave en samlet trafikplan for hovedstadsområdet, skriver ingenioren.dk. Ideen var selvfølgelig at man kunne  få overblik over trafikinvesteringerne, for det skete da Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokraterne og de Radikale vedtog at udbygge den eksisterende metro  med Cityringen.

Men planen blev åbenbart aldrig til noget, og hverken Transportministeriet, der skulle have lavet planen, eller Københavns teknikbogmester og overborgmester kender til sagen.