Fremtidens by ligger i København

Hvor bevæger byerne sig hen? Det spørgsmål kan man få svar på i København. Sådan kan man lidt frit oversætte titlen på det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venezia 29. 8-21.11. 2010. Der stilles bla. følgende spørgsmål:

1. Hvor mange arkitektoniske mesterværker har en by brug for?
2. Hvordan får man integreret gamle havneområder med nye bylivsformer?
3. Hvordan skaber man plads til sport og bevægelse, når byen er bygget til noget helt andet?

Udstillingen er bygget op omkring fire afsnit, der giver forskellige perspektiver på en angiveligt særlig dansk model for bæredygtig byudvikling, bla. de »sustainable urban labs«, som angiveligt ligger i henholdsvis Ørestad, Nordhavnen og Carlsberg.

Ny udfordring for Københavns biblioteksvæsen

Et historisk miljø bag Hovedbiblioteket, i St. Kannikestræde, bliver indtil videre bevaret som det er. Københavns Hovedbibliotek præsenterede 11. juni en omfattende plan for ombygning, og tidligere har der været planer om at bygge et helt nyt hovedbibliotek på vandværksgrunden. – som andre større byer gør det. Men landets største folkebibliotek med omkring en million besøgende årligt skulle altså blive under de trange forhold i Krystalgade, hvor man ville presse et moderne glashus ind i et historisk bymiljø. Ombygningen er nu udskudt på ubestemt tid, fordi der ikke er bevilget pengene til det i det netop indgåede budgetforlig. Måske kunne det være anledningen til at sætte andre planer igang om hvordan Københavns biblioteksvæsen skal udbygges. I dag lånes der mere uformelt og decentralt, og måske er tiden løbet fra et stort hovedbibliotek? Måske skal et hovedbibliotek kombineres med et kulturhus, et byens hus?

Ørestad mangler x-faktor

Foto: By og Havn

Om 20 år er der over 100.000 flere københavnere, og derfor »er det sund fornuft at udvide København, som man for eksempel gør det i Ørestad«. sådan skriver By og Havn i sit nyhedsbrev 17. september. Her fortælles bl.a. om konferencen 'Tæt på Ørestad', hvor der blev diskuteret Ørestads udvikling 10 år efter første spadestik og 6 år efter, at de første beboere flyttede ind. Oplæggene handlede om, »hvordan man kan skabe byliv, fremme Ørestads værdier og fortsætte udviklingen af Københavns nye store bydel«.
Sekretariatschef for Golden Days, Ulla Tofte, mente, at visionen for Ørestad mangler lidt x-factor. Hendes råd er, at der skal skrues yderligere op for drømmene og skabes en særlig identitet, hvor der satses hårdere på værdier som innovation, bæredygtighed, byliv. Kik på fotoene og giv hende ret, at der på 6 år ikke er kommet noget byliv her.

En lysende bydel i mørket

 Illustration: Københavns Universitet

1. 
   
   En tunnel under Nørre Allé og en plads skal skabe et aktivt byrum i overgangen mellem Universitetsparken og Fælledparken.
2. En bro over Tagensvej og Amorparken med auditorier tilknyttet skal styrke sammenhængen mellem Panum og Rigshospitalet.
3. Nye hovedadgange og pladser ved Panum, Rigshospitalet og Fælledparken skal integrere områderne.
4. Vidensbydelen skal bindes sammen på tværs af en ny cykelforbindelse fra Søerne gennem Fælledparken, Universitetsparken og videre til Haraldsgadekvarteret, der rummer store muligheder for erhvervsudvikling baseret på universitetets og Rigshospitalets forskning.

Det er i korte træk de anlæg, som skal binde Ydre Nørrebro sammen til Københavns universitets nye vidensbydel, ihvertfald hvis det står til universitetet og COBE Arkitekter, som 16. september blev præsenteret som vinder af idékonkurrencen »om udvikling af en vidensbydel, der skal styrke samarbejdet mellem by, erhverv og universitet.« 
Overborgmester Frank Jensen udtaler sig positivt og projektet – og støtter formodentlig også de store anlægsarbejder det medfører.
Den første bevilling blev dog givet ved budgetforliget natten mellem torsdag 16. og fredag 17. september. Her aftalte parterne, at afsætte 60 mio. kr. til en hurtigbusrute mellem Nørreport Station og Vibenhus Runddel. Hurtigbusserne skal køre i deres eget spor midt på gaden – og det betyder mindre plads til bilerne, forklarede trafikborgmester Bo Asmus Kjeldgaard til DR's P4.

Hotel Jørgensen uden respekt for historien

Foto: Hotel Jørgensen

Pas på når du indlogerer dig på Hotel Jørgensen på hjørnet af Rømersgade og Israels Plads, for du bliver videofilmet! Det blev den nu ikke længere så mystiske bombemand, dog tilsyneladende ikke på det toilet, hvor bomben sprang. Ud over bombemanden kunne man også se, hvor grimt indrettet der er på Hotel Jørgensen. Grimt invenvar og grimme værelser. Bombemanden boede på en mindre sovesal med tætstående køjesenge, og det er hotellets speciale: sovesale for 6-12 personer for 175 kr. pr. nat, incl.morgenmad.
De indendørs billeder viser et interiør, som kunne være et hvilketsomhelst billigt hotel i landet, i et nyt eller i et gammel hus. Og så befinder hotellet sig i et imponerende hus med kvaderstensornamenteret facade fra slutningen af 1800-tallet. Stilen er historicistisk, dvs. uddrag af forskellige historiske stilarter, her mest renæssance. Området er det tidligere voldteræn, som omgav København indtil midten af 1800-tallet, og som tildels er bevaret i den nærliggende Ørstedspark. Og man kunne godt forvente lidt mere historisk fornemmelse af et storbyhotel med markant placering.

Håndværker på cykel!

Hvem kender ikke håndværkerbilen der spærrer fortovet, fordi der lige er en reperation i opgangen? Og hvem har i nyere tid set en håndværker på cykel? (Måske bortset fra skorstensfejeren i byen). Elevatorfirmaet Kone forsøger sig nu med serviceteknikere på cykel, mountainbikes mere præcist. Ordningen er frivillig for teknikerne og har kørt siden maj 2010. Og ideen er, at cyklen skal stå i varebilen, så teknikeren kan parkere uden for de tætteste byområder – og både spare tid i trafikken og give de ansatte motion. Ifølge Kone kører der 100 af firmaets biler i byområder. Og et mindre antal teknikere bruger cyklen.
I andre lande bruger Kones serviceteknikere scootere til de tætte byområder.

Den sociale – og høflige – by

  Hvor man handlede, opstod der en ny offentlighed, hvor man møder hinanden i øjenhøjde. foto: JG

»Ser man historisk på det, så tilbød markedspladsen i den tidlige modernitet en læreplads. Med de senere års fokus på stedets betydning for økonomi, så er netop det aspekt kommet frem igen. Finanskrisen har øget opmærksomheden på kulturer, der fremmer korruption, man er igen blevet mere opmærksom på det helliges element i at indgå aftaler på markedspladsen. At steder og ritualer har betydning.« Siger Anni Greve til Weekendavisen. Hun er er lektor ved RUC og har netop færdigskrevet en bog om storbyen og dens særlige mødesteder: 'Sanctuaries of the city: lessons from Tokyo', som udkommer på det britiske forlag Ashgate til efteråret.
I artiklen »Nøglen til den høflige by« beskrives også, at hvor andre forskere har koncentreret sig om den gennemregulerede by på den ene side og familiestrukturen på den anden, har Anni Greve set på rummet midt imellem. Hun har taget udgangspunkt i tre slags 'sanctuaries': markedspladsen, steder for udøvende kunstarter og de hellige steder, hvor bl.a. japanerne har tillært sig kompetencer for civil høflighed – som er nødvendige for at behandle alle ens og gøre byen til et godt sted at være.

En eventyrlig – og upraktisk park

Eventyrligt lysflimmer. Foto SLA

København NV kunne godt bruge lidt mere eventyr. Det var udgangspunktet for forfatteren Jan Sonnergaard, som selv bor i området. Og sammen med landskabsarkitekterne SLA, ingeniørfirmaet Lemming & Eriksson og 2+1 Idébureau vandt han i 2006 en konkurrence om udformningen af en ny park, Nordvestparken ved Hulgårds Plads (som egentlig er en lille park på hjørnet af den stærkt befærdede Frederikssundsvej og Hulgårdsvej).
Vinderprojektet havde titlen '1001 træer', dog er er der 'kun' plantet 26 forskellige træarter, i den ene ende af parken hjemlige træer som seljerøn, hvidtjørn og skovfyr, mens der i den anden ende er plantet eksotiske træer som japansk kirsebær og koreagran. Der er meget slyngede gang og cykelstier, næsten som i de romantiske parker fra 1800-tallet – og lige så upraktiske. Høje lysmaster sørger for belysning, og markant står en 15 m høj meget stejl bakke, angiveligt til at kælke og løbe på.

Lysdesignet i parken skal skabe både tryghed og eventyr i parken om aftenen, så lamperne på de høje lysmaster er udstyret med filtre »så de kaster skygger på jorden af stjerner og af træernes grene,« som parkforvaltningen skriver. Måske er det eventyrligt, men det skaber skiftevis så mørke og meget stærkt belyste områder, at det næppe kan anerkendes som sikkerhedsskabende, hverken trafikalt eller tryghedsmæssigt.
Bakken er her 3 år efter åbningen stadig indhegnet, fordi den ellers ville blive forvandlet til en ynkelig mudderbunke, så måske derfor er de to andre planlagte bakker ikke blevet anlagt.
Parken er på 35.000 kvadratmeter og har kostet 24,3 mio. kr. og den er tydeligvis til stor glæde for de lokale beboere og de mange hundeluftere.

»Vi er gearet til, at der sker rigtig meget i København«

Det historiske København må ofte lade livet for nybyggeri, her byggeri i Utterslev.

Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) vil »bygge sig ud af krisen« og især skal der satses på grønt byggeri – ifølge Licitationen (som man skal være abonnement for at læse).
»Vi har afsat et meget stort beløb til for alvor at kunne sætte gang i energirigtigt byggeri i København. Og vi har optimeret byggesagsbehandlingen, så sagsbehandlingen både på små og store sager er blevet mindre, så vi er gearet til, at der sker rigtig meget i København de kommende år,« siger borgmesteren, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til bladet.
Kommunen har vedtaget et »historisk stort« anlægsbudget på 10,3 mia. i perioden 2010-2013, og de skal bl.a. bruges til nye institutioner. Desuden arbejdes der på finansiering af energirenovering af kommunens bygninger.




Kilde:

Licitationen

Det skæve tårn i København

Der er blevet holdt rejsegilde  for angiveligt Nordens største hotel med 814 værelser, Bella Sky Comwell Copenhagen, skriver Magsinet Ejendom. Hotellet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN og som et særkende kommer bygningen til at hælde mere end det skæve tårn i Pisa.
»Bella Sky er ikke bare et hotel. Det bliver også et vartegn for hele København. Der er ingen tvivl om, at det er i disse tider, man skal sætte gang i projekter, der kan ruste os til fremtiden. Når udlændinge bliver spurgt, hvad der kendetegner Danmark, svarer mange: Dansk design og dansk arkitektur. Bella Sky føjer endnu et kapitel til den opfattelse«, sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen ved rejsegildet. Så for ham er det slut med Rundetårn og Rådhustårnet som symboler på København.