Byen som udstillingsrum

Under overskriften »Byen som udstillingsrum« vil Københavns overborgmester starte en debat om indretningen og brugen af byens offentlige rum.
Målsætningen er, at man i København skal bruge byen på en ny og mere udadvendt måde, så byens rum kan blive mere spændende end de åbenbart er nu, fx lige nu, hvor byens butikker vil gøre deres for at præge byens rum med julen.
Arrangementet foregår 3. december kl. 16-18.30 på Københavns Rådhus, og udstillingen er derefter åben i frem til 15. december alle hverdage mellem 7.45 og 17.00.
Man kan tilmelde sig debatten og ferniseringen hos Philip Seidler på ps@okf.kk.dk eller tlf. 3366 6892.

Se programmet her:
www3.kk.dk/Aktuelt/Nyheder/UdstillingPaaRaadhuset.aspx

Christiansholm i Havnens hjerte

Christiansholm, også kaldet Papirøen.

Monica Thon, radikalt medlem af Teknik- og Miljøudvalget, ønsker at Københavns Kommune allerede nu lægger fremtidsplaner for Christiansholm - også kaldet Papirøen - som bruges til avispapir af Den Danske Presses Fællesindkøb, der har lejekontrakt frem til år 2017 - samt af Canal Tour som oplagsplads af både.

Monica Thon ser grunden som en sjælden mulighed for, at København Kommune kan blive husket for det gode på byens havnefront: »Ville det ikke være en idé, hvis Københavns Kommune selv havde hånds- og halsret over grunden. Jeg vil foreslå, at vi lægger penge til side nu for at investere i et fremtidigt åndehul for københavnerne på Christiansholm: En 'blå park' måske med en svømmehal, havnebad, roklubber, kajakklubber og en udsigt til Kongens Nytorv, som bliver helt fantastisk,« sagde hun til City Avisen i september 2007.

Øen er på 23.376 m2 og ejet af Arealudviklingsselskabet I/S, det selskab som Transport- og energiministeren og Københavns Kommune stiftede 26. oktober 2007, og som har overtaget Københavns Havns aktiviteter, aktiver og passiver.
I en lokalplan fra december 2000 fastlægger kommunen området til boliger, serviceerhverv ( fx hoteller, restauranter, og udstillingsvirksomhed), og til offentlige formål, (fx museer og maritime fritidsanlæg. Mindst 50 pct. af etagearealet skal være boliger, og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 150.

»Alternativet er, at der i 2015 ikke vil være et eneste bygningsværk som Københavns Kommune har været ophavsmand til langs havnen. Det er måske ikke den store ulykke, men læg oven i hatten, at vi har ladet Havnen bebygge med mere eller mindre åndløse kontorhuse, og at vi så skulle lade den sidste grund gå til private investorer,« sagde Monica Thon videre til avisen, og hun håber på opbakning til sit forslag i Borgerrepræsentationen.

Måske skulle man allerede nu præge området i københavnernes bevidsthed, gøre det til en selvfølgelighed, at her lå der muligheder for at svømme sommer og vinter i havnen (fx gennem en sluse mellem svømmehal og havnebad, og ro fra omklædning direkte ud i havnen.

Hvis det var vandets muligheder, man kunne samle foreninger om, kunne man starte »Christiansholms kajak-, ro- og svømmeklub« som med tidsskriftet »Avisbåden« satte fokus på mulighederne i havnen. Og hvem siger man ikke kunne tyvstarte aktiviteterne i midlertidige omgivelser, mens man ventede på 2015 (eller hvad årstallet nu er).

Israels Plads: Donation på 30 mio. kr.

Oticon Fonden står bag en donation på 30 mio. kr. til fornyelse af den sydlige del af Israels Plads ved Ørstedsparken. Knud Sørensen, bestyrelsesformand i Oticon Fonden, udtrykte fondens begrundelse for gaven således:
»Torvehaller og markedspladser har altid fungeret som kulturelle mødesteder, og netop sådan et mødested vil Oticon Fonden meget gerne være med til at genskabe på Israels Plads. Pladsen udgør med sin unikke placering et spændende afsæt for byudvikling, og vi er glade for at kunne bidrage til skabelsen af et nyt byrum, der kan blive til glæde og gavn for områdets beboere og byens borgere.»
Forslagene til den renoverede plads skal tage udgangspunkt i de lokale borgeres ønsker og skal desuden forholde sig til pladsens historie, de omkringliggende huses arkitektur samt til naboskabet til de nye torvehaller i pladsens nordlige ende og Ørstedsparken i den sydlige, skriver Københavns Kommune.
Umiddelbart skriver man ikke, at det også kunne forholde sig til de store trafikale enheder: Metroen og S-togsstationen Nørreport, samt byens største underjordiske parkeringsanlæg. Man kan sagtens skabe en glimrende lokal enklave for beboere, parkbrugere og skolebørn, men intentionerne er jo at omdanne pladsen til »… et nyt unikt byrum – hele byens plads, der giver Københavns borgere og besøgende i alle aldre og på tværs af kulturer mulighed for udfoldelse og oplevelse.«

De tre teams, der skal udarbejde forslag til pladsens fornyelse er følgende:
Team A EBDNBA arkitekter ApS, Keinicke & Overgaard arkitekter, Henrik Jørgensen Landskab, Hundsbæk og Henriksen, Jesper Kongshaug, Hotel Pro Forma, Martin Zerlang, Handiplan Plus, Via Trafik.
Team B Henning Larsen Architects, Rambøll, Schønherr Landskab, Tænketank af: Katya Sander, Superflex, Christian Skovbjerg, Kristoffer Weise.
Team C Birk Nielsen landskabsarkitekter, Cobe, Niras Konsulenterne, Niras, Morten Stræde.
Hovedrådgiveren for hver af de tre teams er EBDNBA arkitekter ApS, Henning Larsen Architects samt Birk Nielsen landskabsarkitekter.
Vinderforslaget bliver offentliggjort i marts 2008.

Højhuse til debat

Man kan måske synes der er plads til højhuse mange steder i København, men ved nogle af de to mest travle områder i byen?
De indgår begge i Københavns Kommunes forslag til placering, og der har været diskuteret højhuse både kommunalt og blandt borgergrupper - fx i »Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse« som i oktober 2004 indsamlede 14.000 underskrifter mod højhuse på Krøyers Plads.
I Dansk Byplanlaboratorium får man muligheden for at høre for og imod. 20. november kl. 17:30-19:30 vil sætte fokus på de byplanfaglige argumenter og har derfor inviteret to fagpersoner til at give deres »nuancerede syn på højhusproblematikken«, som de skriver det.
De to er henholdsvis projektlederen bag Københavns Kommunes højhusstrategi, ingeniør Tue Rex, og arkitektur- og metropolkritikeren, arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup, der stiller op.
Tid & Dato: 20. november kl. 17.30-19.30
Sted: Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, København K.

Hvordan kan Israels Plads bidrage til københavner-identiteten?

Israels Plads skal have en ny placering i københavnernes bevidsthed, ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen, som 5. november sammen med en hidtil anonym sponsor har sat en forandringsproces i gang.
»Israels Plads skal blive et nyt unikt byrum – hele byens plads, der giver Københavns borgere og besøgende i alle aldre og på tværs af kulturer mulighed for udfoldelse og
oplevelse. Israels Plads skal tilbyde en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder sommer som vinter. Israels Plads skal genindtage sin position, som et af byens markante byrum, der bidrager til byens samlede identitet – ’Københavneridentiteten’.«
Med disse store ord har forvaltningen lagt op til en total ændring af pladsen overflade.
»Pladsens historie skal genfortolkes, så det igen kan forstås at Israels Plads oprindelig var en del af Københavns fæstningsring.« Og det skal bl.a. medføre at der skal være større forbindelse mellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Der skal også være langt flere udfoldelsesmuligheder end i dag.
Godt nok er fungerer pladsen som daglig skolegård for over 1.000 skolebørn, og som en meget brugt boldbane uden for skoletiden, men forvaltningen vurderer at pladsen er slidt og lidt hengemt.

At en plads skal bidrage til københavner-identiteten er godtnok store ord, selvom de færreste vel kan have noget i mod forbedringer - medmindre man mener, at pengene hellere skulle gå til plejehjem eller ungdomshuse.
Rådshuspladsen bidrager til en Københavneridentiteten. Og Kongens Nytorv gør det, fordi de både er solidt forankret i byens historie og samtidig fungerer som vigtige krydsfelter for trafik, kultur og handel.
Israels Plads har ikke det format, og inden man bruger mange millioner til belægning, sten og træer, skulle man enten revidere ambitionerne eller opgradere pladsens potentiale som krydsfelt.

Billige andelsboliger eller flere almennyttige?

Illustration fra Fonden Billige Boliger

Ritt Bjerregaards 5.000 andelsboliger til 5.000 kr. blev taget op igen i valgkampen. Socialdemokraterne ønsker at bygge omkring 30.000 billige boliger - og med et fokus på kommuner, hvor den almennyttige boligmasse er meget lav - fx Gentofte, for som partiets socialordfører Mette Frederiksen siger til Berlingske Tidende: »Nu er vi efterhånden nået dertil, hvor selv sygeplejersker og politibetjente har svært ved at bosætte sig i de store byer. Nu skal der ske noget, og i første omgang vil vi forsøge os med en dialog med de rige kommuner. Går det ikke, så må vi via lov tvinge dem til at bygge billige boliger.«

De Radikale efterlyser en samlet strategi for byggeriet af billige boliger i Danmark. Partiets boligordfører Charlotte Fischer mener ligesom Socialdemokraterne, at der er brug for flere billige boliger, men i stedet for at tvinge kvoter af billige boliger ned over kommunerne, skal der aftales en flerårig strategi for billige boliger med KL. Og hun mener, det centrale er at give kommunerne og de almene boligselskaber flere redskaber, når de skal bygge almene boliger. I en pressemeddelelse siger hun: »Kommunerne skal have lov til at sælge grunde billigere, hvis de dermed kan forpligte en bygherre til at bygge almene boliger. De almene boligselskaber skal have større frihed til at finansiere deres byggeri via favorable lån - naturligvis uden at sætte lejernes interesser over styr. Og så vil det være nødvendigt at hæve rammebeløbet - og specielt i København og landets andre større byer.«

De første 12 billige boliger i København er sat i gang og solgt efter lodtrækning i en andelsboligbebyggelse Københavns sydvestkvarter. De koster omkring 400.00 pr. bolig i indskud og 5000. kr. i 2005-priser i månedligt afdrag, men da afdraget bygger på et 10-årigt afdragsfrit lån, skal det refinansieres til sin tid.

De øvrige andelsboliger i bebyggelsen koster mellem 11.000 og 16.000 i månedlig husleje afhængig af lånetype og minimum 600.000 i indskud.
Det er selvfølgelig værd at bemærke at det ikke er en betingelse, at man er sygeplejerske eller politibetjent, for at få en billig bolig. Man skal blot være i arbejde eller under uddannelse og ikke tjene for meget, sådan som den nye fleksible udlejning også kræver, fx i Tingbjerg og Mjølnerparken.

http://www.billigeboliger.dk/

Er byen blevet et stort Tivoli?

At købe er jo sådan set nødvendigt, men ifølge en bog »Fun City« er shopping også en livsstil, som har medført at byen er blevet ´Disneyficeret´ eller ´Tivolificeret´. Som det hedder i præsentationen af bogen: »Sloganet for Fields er John Lennons omkvæd 'Come together'. Shopping er blevet en total-oplevelse. 'Shop without guilt' proklamerer et skilt i Singapore, der efterhånden er blevet til et kæmpe shoppingcenter. Vi skal underholdes, både hjemme og i byrummet, tidligere havnemiljøer skabes om til dynamiske byrum med kontorbygninger og lejligheder til de velhavende, her skabes kunstige strande, skateboard baner, cafeer. Oplevelsen er motoren i det såkaldte oplevelsessamfund og for moderne byplanlæggere og byudviklere er begrebet ´kulturel planlægning´ blevet det nye mantra.« »Formålet med bogen er at indkredse konsekvenserne af denne udvikling, at belyse samspillet mellem såkaldte unscapes' og 'fear culture' og at redegøre for betydningen af nye koncepter og fænomener så som 'event-kultur, 'urban scenografi', 'oplevelsesøkonomi', 'by-branding' og 'kulturel planlægning'.
I bogen refereres der til cases i en del danske byer f.eks. København, Aalborg og Randers, men også til udlandet f.eks. Amsterdam, Rotterdam, Barcelona, Bangkok, Las Vegas, Toronto og Wolfsburg.«
Bogen, som udgives på engelsk, er redigeret af Gitte Marling og Martin Zerlang, med bidrag af: Arnold Reijndorp, Tracy Metz, Birgitte Bundesen Svarre, Orvar Löfgren, Ole B. Jensen, Hans Kiib, Lasse Andersson, Julie Holck, Boris Brorman Jensen, Christian Broen, Anne Ring Petersen og Mette Mechlenborg.
Bogen blev præsenteret fredag 26. 10 i Dansk Arkitektur Center med følgende program:
Kl. 13.00: Gitte Marling: Velkommen og kort om bog og seminar.
Kl. 13.10: Martin Zerlang: Oplevelsessamfund og funscapes.
Kl. 13.40: Mette Mechlenborg: Hjemmets tivolisering.
Kl. 14.10: Boris Brorman Jensen: Shopping Mall'ens æstetik.
Kl. 15.00: Lasse Anderson: Kulturplanlægning.
Kl. 15.30: Gitte Marling: Fun City og nye udfordringer til danske byer.

Ny metro med forhindringer

Københavns Kommunes udvalg for teknik og miljø skal 24. oktober diskutere 14 forslag til hvordan de nye metrostationer skal placeres i byrummet. Det skal være bl.a. ske ud fra helhedssyn, udformningen skal ske i overensstemmelse med den lokale identitet, og stations og forpladserne skal udformes optimalt i forhold til »tilgængelighed, byliv og byrummets æstetiske udtryk«.
Jeg er sikker på at metroen vil styrke København som en »unik europæisk metropol«, men der er flere af forslagene, som virker direkte tåbelige og hæmmende for det unikke.
Generelt er der for få tunneller. I andre metropoler har man netop flere muligheder for at komme under befærdede gader. Det bliver der ikke mulighed for i København. Folk til stationerne på Rådhuspladsen, Kgs. Nytorv, Slotsholmen med Christiansborg og ved Marmorkirken skal stadig over stærkt befærdede gader.
På Kgs. Nytorv vil der i fremtiden være to nedgange til metroen klos op af hinanden. Det er godt nok to forskellige linjer, men når målet nu er » minimal forandring af det eksisterende byrums karakter.« som det hedder i debatoplægget, skulle man da bruge den eksisterende nedgang, der fik adgang til begge linjer.
På Rådhuspladsen vil man rive busterminalbygningen ned og lægge metronedgangen ved siden af busterminalen, og man vil opretholde den umulige cyklistgennemkørsel. Lad os håbe at man i samme anledning gentænker cyklistforholdene. Rådhuspladsen er vel nok den største planlagte forhindring for cyklister fra Vesterbrogade til Indre By.
http://www3.kk.dk/Politik%20og%20Demokrati/ByensPlaner/Metroring.aspx

Fantasifuld facade

Hvem turde slippe fantasien løs i det mere kedelige industrikvarter i Nord Vest? en almindelig frisør såmænd, som fik designet denne facade i blåt og gult. Oprindelige var der også en fremstikkende barberstang, en stiliseret åreladning. Jeg har glemt betegnelsen, men den blev brugt i England og USA som symbol på frisøren, mens vi i Danmark brugte Barokkens barberfadet med indstik til hagen.

Midterrabat til 10,4 mio.

I maj 2002 blev det nye Utterslev Torv indviet. Renoveringen skete i samarbejde med Kvarterløft Femkanten og blev udført af Københavns Kommune, Vej & Park ved Erik Brandt Dam Arkitekter i samarbejde med landskabsarkitekten Steen Høyer.

»Det nye Utterslev Torv er et flot resultat af en demokratisk borgerproces, tilsat arkitekternes faglige og æstetiskeekspertise og kommunens viden og erfaringer som bygherre på store anlægsprojekter.Et unikt og sjældent flot nyt byrum.« Sådan skrev kommunen i forbindelsen med projektet, som kostede 10,4 mio.

5 år senere kan man jo lave en lille revurdering – og man fornærmer vist ikke nogen ved at konstatere at torvet ikke just oser af aktivitet. Måske fornærmer man nogen ved at sige, at den væsentligste aktivitet er drikkeri ved de arkitekttegnede bænke.
Og man fornærmer måske også nogen ved at sige, at det flotte bydesign ikke virker helt efter hensigten. Bænkene er frønnede, ukrudtet breder sig, og de hurtige forbipasserende har lavet deres egen mudrede sti ved siden af arkitekternes brostensbelagte anlæg.
Bispebjerg lokalråd forsøgte for nogle år siden at etablere en markedsplads hver lørdag, men strandede især på, at Københavns Kommune ville have samme afgift for en stadeplads som på fx Amager Torv. I mellemtiden er der etableret et »pirat-marked« langs en mur på Smedetoften nogle 100 m væk.

Utterslev Torv kan være smuk på en solskinsdag, og jeg er sikker på, at børn er glade for at fodre ænder i gadekæret. Men reelt er det midterrabat i et vejkryds.

http://209.85.135.104/search?q=cache:gC8Rld1gYVEJ:www.vejpark.kk.dk/upload/VejPark/omvejpark/presse/pressemedd/2002/presse141.pdf+Utterslev+Torv&hl=en&ct=clnk&cd=5

Hvilket fællesskab i byens fælles rum?

Først et lille citat: »Fra historisk tid har en væsentlig del af byens liv været centreret omkring byens torve og pladser. Her udvekslede man varer og information. I dag er varerne flyttet indendørs, og information hentes fra et væld af kilder. Efter en periode, hvor bilen og parkering var i fokus, er de sidste års udvikling gået i retning af, at byens rum er blevet det uformelle møde- og opholdssted. En forlængelse af det private rum.« Sådan skriver Teknik- og Miljøforvaltningen http://www.vejpark.kk.dk/vejepladser/pladser.aspx Men hvilket fællesskab skal der være i de fælles byrum? Kommunen har siden 1980'erne renoveret byens torve og pladser, og »... med respekt for stedets historie har det været målet at skabe byrum af høj arkitektonisk kvalitet og enkelhed i udformningen, der kan sikre en mangfoldighed af aktiviteter og anvendelsesmuligheder.« Hvordan er det så gået, og hvordan skal der følges op på, om de fælles byrum bliver brugt efter hensigten? Som fx det helt nye Nørrebro Park http://www.parkkvarter.dk/ hvor grafittimalerne (lokale unge?) hurtigt har dekoreret det store gule klokketårn. Det var måske ikke landskabsarkitekten Steen Høyers hensigt, men personligt synes jeg den gule dåse indbyder til at blive brugt til plakatsøjle. Til gengæld bliver skaterbanen brugt efter hensigten.

Gaslygteromantik og monumental overbelysning

På Højbro Plads etablerer kommunen en ny permanent belysning, som bl.a. indebærer at »de gamle gaslamper er blevet genskabt med nye energibesparende lyskilder« – samtidig med at »... de to rækker træer vil blive belyst nedefra og statuen af Absalon får lys på både hest, rytter og sokkel.« Som det hedder i pressemeddelelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Her gør man også opmærksom på kommunens belysningsstrategi »Natten i byens lys«, som er i høring.
For det første skal man vel ikke etablere en ny slags permanent belysning, når nu en belysningsstrategi er i høring.
Og for det andet lyder det umiddelbart som et miskmask af gaslygteromantik og monumental overbelysning, sådan som Paris har inspireret til over hele Europa.
Hvad med en moderne og særlig københavnsk tilgang til belysningen?
Hvad med lysdioder, der giver helt uprøvede muligheder for gade- og pladsbelysning?
Hvad med at give natten tilbage til byens torve? Og så kombinere det med bevægelsesorienteret lyshjælp – så man tilgodeser trygheden.
Og hvad med at tænke økologisk? Godtnok skriver kommunen, at man bruger energibesparende lyskilder i gaslygterne. Men belysningen af statuen kan ikke være det, med de lysmængder der er lagt op til.
http://www3.kk.dk/Aktuelt/Pressemeddelelser/2007/Oktober/KulturnatNytLysPaaHojbroPlads.aspx
http://www.planogarkitektur.kk.dk/Arkitektur/Byens_Lys.aspx

Ikke ungdomshus på Grøndalsvænge Allé

»Et STORT hus med plads til alle« – sådan skriver Ritt Bjerregaard i sit nyhedsbrev mandag d. 8. oktober ved halvfemtiden. Og det er ikke et ungdomshus hun tænker på, for lidt længere nede i nyhedsbrevet skriver hun, at »… vi (kan) glæde os over, at der også er kommet skred i de billige boliger på kommunens grunde. I sidste uge godkendte Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget planer for byggeri af omkring 390 nye, billige boliger i København.” Og ganske rigtigt: Hun nævner Ragnhildgade og Grøndalsvænge Allé, hvor der samlet er planer om 650 boliger »… i den stil, der kendes fra de populære byggeforeningshuse i fx Kartoffelrækkerne. Også her ventes mindst halvdelen af boligerne at blive billigboliger.«Var det d. 11. oktober overborgmesteren skulle have forhandlinger med gruppen bag et ungdomshus?
I øvrigt beskrives det STORE hus som følger: »I Ørestad var jeg tidligere i dag med til at tage første spadestik til BIG-House. Her har bygherren skabt plads til 33 billige boliger, foruden en skønsom blanding af butikker, penthouses og lejligheder til enhver smag og pengepung. Et hus skabt i arkitekten Bjarke Ingels’ anarkistiske stil, hvor der stort set ikke er to boliger, som er ens.«
Gad vide om der også er plads til 500 voldsforherligende autonome? Hvad enten de kommer fra Rungsted eller Nørrebro.

Kvalitet betaler sig

»Vi skal forholde os til bygningsbevaringens muligheder for at give betydning og identitet til hele landets befolkning. Det kræver nye tilgange til arbejdet med vores kulturarv.« Sådan skrev Poul Sverrild i Politiken 23. september, hvor han under overskriften »Udfordring. Find forstæderne i kulturarven« kommenterede den skævdeling, han mener der er mellem de fredede værker, fx Arne Jacobsens benzintank på Strandvejen og så det grimme elementbyggeri fra 1960’erne, 70'erne og 80'erne hvor en stor del af storbyen befolkning bor. Og han påpeger også, at der er 106 fredede bygningskomplekser i Øresundskommunerne mod de 8 der er i de vestlige forstæder med langt større befolkningstal. Det forstår jeg da i øvrigt godt der er. For det viser, at det kan betale sig at satse på kvalitet og bygge tingene ordentligt. Og det viser også, at den måske største udfordring er ikke at gentage det grimme og åndløse byggeri, der blev bygget for ikke så længe siden.

Om Poul Sverrild: http://www.historienshus.hvidovre.dk/

Aktivér »klienterne« i byens fremtid!

»København burde og skal være eksempel på, hvordan en moderne storby takler nogle af samfundets allerstørste udfordringer, herunder klimaforandringerne. Der er brug for rollemodeller, og det bør være vores vision at gøre København til én af verdens førende bæredygtige byer. Det vil være i fin overensstemmelse med de værdier, det danske samfund bygger på, og de ambitioner København i forvejen har.« Sådan sagde chefredaktør og adm. direktør for Huset Mandag Morgen, Erik Rasmussen i forbindelse med IFHP World Congress, som finder sted 23. september til onsdag den 26. september 2007 i København.
Og projektleder for kongressen, arkitekt og ingeniør Regitze Marianne Hess udtrykte det således: »De udfordringer, verdens byer står overfor, er mangesidede. Der er ikke én løsning, men lige så mange løsninger, som der er byer. I udviklingen af den enkelte by er der mange aspekter, man som beslutningstager og byplanlægger må have med (...) eksempelvis er København en by med en høj livskvalitet og herlighedsværdi. Udlandet vurderer København som en by, der fungerer infrastrukturelt, med et godt kollektivt trafiksystem, et tilgængeligt og åbent uddannelsessystem, et attraktivt kulturliv og et højt velfærd, samt et trygt bymiljø. København er, set med en international optik, en by som er attraktiv, har en høj ’liveability’ og er cool! København har dog stadig mange udfordringer foran sig – ligesom alle andre storbyer i verden. Mange storbyer kæmper med forurening, vold og meget store trafikale problemstillinger.«
Især de mange udfordringer er interessante. Hvordan får man fx integreret de store grupper, der oplever sig sat udenfor? Oprørske autonome, der i raseri angriber politiet, indvandrere der helst vil leve deres eget liv i ghettoen. Kontantmodtagere med eller uden øl i hånden.
En udfordring kunne være at få disse store grupper aktiveret i byens fremtid.
http://www.ifhp2007copenhagen.dk/

Industrikultur der forsvandt

1. oktober 2007 er det Arkitekturens Dag og temaet er Industrikultur. Og som Akademisk Arkitektforening skriver, så »har det 19. og 20. århundredes industrisamfund på afgørende vis formet det danske kulturlandskab, det danske samfund og danskernes måde at leve og tænke på. Kendskabet til industrisamfundets kulturarv er vigtig for vores evne til at forstå fortiden, handle i nutiden og forme fremtiden.«
Kulturministeriet har derudover udgivet en »kanon« med 25 nationale industriminder, og godt for dem. Så kan det være de ikke bliver revet ned, sådan som det er sket for en lang række andre bevaringsværdige industribyggerier, især dem der i København måtte falde for ordinært boligbyggeri i 1980’erne.
Et eksempel er General Motors imponerende fabrik i trekanten af Rovsingsgade, Vermundsgade og Aldersrogade. Her opførte boligselskabet Lejerbo i 1987 et boligkompleks på 18 blokke med 512 lejligheder. Og hvor før man kunne se aftensolen gløde i de de store vinduspartier, er der nu skalmuret byggeri med små vinduer, der ikke giver meget udsigt ud over Lersøparken, Bispebjerg Hospital og Grundtvig Kirke.
Hvilket bilmuseum, flymuseum eller teknisk museum der kunne have været i disse enorme haller. Det er selvfølgelig for sent at begræde, men der er andre store og små anlæg, som ikke optræder i kanon eller andre steder som bevaringsværdige.
http://www.arkitektforeningen.dk/Arkitektur/ArkitekturensDag.aspx

Oplevelsesøkonomi til gavn for København

I den aftale som regeringen 20. juni har indgået sammen med S, DF, RV og SF om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark, er der store muligheder for København som designby.

Aftalen skal resultere i to nye initiativer:
A. Oprettelse af et center for kultur- og oplevelsesøkonomi
B. Udvikling af 4 oplevelseszoner.

A. Centret får følgende opgaver:
1.) Iværksættelse af projekter som styrker samspillet mellem erhvervslivet og kulturlivet.
2.) Profilering af kultur- og oplevelsesøkonomien og styrkelse af samarbejdet mellem områdets institutioner, virksomheder mv.
3) Indsamling og formidling af viden til offentligheden, kulturlivet og virksomhederne.
4.) Vejledning til virksomheder og til aktører i kulturlivet.
Et sådant center kunne fx ligge i den nye Carlsberg-bydel og ville kunne profilere den som noget særligt.

B. De 4 oplevelseszoner skal styrke vilkårene for vækst inden for oplevelseserhverv, hvor Danmark har særlige erhvervsmæssige potentialer og kreative kompetencer, fx mode, computerspil, design/arkitektur og madkultur.
Oplevelseszonerne skal udvikles i tæt samarbejde med erhvervets aktører, som i stor udstrækning er lokaliseret i København.
Oplevelseszonerne vil blive sendt i udbud, så konsortier bestående af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner kan byde ind, så her har de københavnske virksomheder og institutioner store muligheder for at arbejde på tværs.

I alt er der afsat 90 mio. kr. til perioden 2007-2010.

Byggeri til Kina-priser

Her kunne være inspiration til billige boliger i København, for entreprenørfirmaet NCC bruger i stigende omfang kinesiske byggematerialer til deres byggeri – ifølge Ingeniørens netmagasin.

Firmaet får byggevarer til halv pris i Kina og vil snart lancere ”Kina-huse” for at vise markedet de kinesiske produkter. De nye huse vil udelukkende blive bygget af kinesiske materialer lige fra bærende stålkonstruktioner til isolering.

Det er den billige kinesiske arbejdskraft, som er hovedårsagen til at priserne på varer i Kina er markant lavere end i Danmark. Derfor kan det bedst betale sig at købe produkter, hvor arbejdsomkostningerne fylder meget i prisen. NCC køber typisk granit, arbejdstøj og klinker, fx til Håndværkerforenings boligbyggeri på Bispebjerg Bakke. (Hvor huslejen til gengæld ikke er på Kina-niveau).

Desværre er det ikke så meget byggeprisen, der forhindrer nybyggeri i hovedstaden som mangelen på byggegrunde.

Fælledparken i regnvejr

Teknik- og miljøborgmester i København, den radikale Klaus Bondam, lancerede 8. maj udspillet ”Miljømetropolen - Vores Vision CPH 2015”.
Borgmesteren sagde bl.a.: "København er i dag blandt verdens førende hovedstæder på miljøområdet. Men vi kan blive endnu bedre, og dette miljøudspil er det mest ambitiøse, der nogensinde er fremlagt i København. Vores vision er, at København i 2015 med rette er kendt som den hovedstad i verden med det bedste storbymiljø – til gavn for både miljøet, københavnerne og byens dynamiske udvikling."

Udspillet lægger op til, at Københavns Kommune inden 2010 træffer beslutning om 10 ”markante, retningsgivende og konkrete forbedringer af det københavnske miljø”, som det formuleres.
Udspillet skal ligeledes drøftes i Teknik- og Miljøudvalget og senere i Borgerrepræsentationen, men umiddelbart er der støtte fra socialdemokraterne, SF og selvfølgelig borgmesterens eget parti.
For de grønne områders vedkommende opstiller Klaus Bondam følgende mål:

1.) Hvor det i dag er 60 % af københavnerne som kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter, skal det være 90 % i 2015.
2.) Og hvor københavnerne i dag besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande gennemsnitligt hver anden dag og opholder sig der i gennemsnit 1 time, er ambitionen for 2015, at det skal dobbelt så ofte.

Går man en tur i parkerne en varm sommeraften er der ingen tvivl. Især havnen på Islands Brygge – og Nyhavn – er fyldt med mennesker, der drikker og spiser. Og Utterslev Mose søndag formiddag er også flittigt brugt af kondiløbere. Men prøv en regnvejrsdag! Så er fitness-centerets løbebånd optaget.

Udfordringen bliver at få brugt parkerne til andet end solbadning og grillparty. Et bud på mere aktivitet kunne være at anlægge overdækkede områder i parkerne, så de bruges til både indendørs- og udendørsaktiviteter, fx læsning (åbne lektiecafeer?), cykelreparation, vinter-tai-chi ... Fortsæt selv.

Højhuse: Er folk for eller imod?

Ifølge notitser i en række aviser er befolkningerne i Århus og København generelt positivt indstillede over for højhuse. Det er rådgiverfirmaet Rambøll, som i april har undersøgt stemningen i København, og den viser, at to ud af tre københavnere er positive over for højhusbyggeri uden for den historiske bykerne. Desuden svarede 33 % ja til selv at ville bo i et højhus. En undersøgelse foretaget af analysefirmaet Epinion viser, at endnu flere århusianere har høje tanker om den skyskraber på 142 meter, der skal bygges på havnen i Århus. Næsten tre ud af fire århusianere mener, at højhuset på havnen er en god eller endda en rigtig god idé. 60 % vil gerne have flere højhuse, og ligesom i København kunne omkring hver tredje godt tænke sig selv at bo i et højhus.Rambøll lever selv af højhusbyggeri rundt om i landet og i København (bl.a. højhuset for Ferring i Ørestad) og kan derfor ikke siges at være uvildig part i en spørgeskemaundersøgelse. Og Epinion lever at "at frembringe beslutningsgrundlag og rådgive på baggrund af analyser af høj kvalitet." Som de selv skriver, og det kunne fx være at styrke beslutningsgrundlaget for ja til højhusbyggeri.I Horsens var 63 % til gengæld mod højhusbyggeriet "Skyhouse" – ifølge en meningsmåling, som Horsens Folkeblad havde fået foretaget af Jysk Analyseinstitut. 26 % gik ind for højhuset. Det kunne umiddelbart type på, at når man spørger generelt får man positive svar – og når man spørger om et fjernt endnu ubebygget byområde får man også positive svar. Men spørger man til et højhusprojekt i et eksisterende byområde får man negative svar. Eller hvad? Højhuse kan være både godt og skidt for en by, men ingen kan vel være i tvivl om, at de sætter et så dominerende og varigt præg på byen, at man måske dels skulle bruge uvildige parter til meningsmålingen, dels spørge til konkrete projekter i folks eget lokalområde.

Vil de unge virkelig bo i ghettoen?

Organisationen Bygningskultur Danmark har lavet en undersøgelse som viser, at mere end en tredjedel af de unge under 25 gerne vil bo i de almennyttige boligområder – også benævnt ”ghetto” i undersøgelsen.
Organisationen peger på, at de fleste danskere forbinder Mjølnerparken og lignende boligbyggerier med ghetto. Det er bebyggelser fra i 1960'erne og 70'erne bygget efter Modernismens idealer om sundhed, lighed, homogenitet og kollektivisme. Men i dag har byggeskader, nedslidning, forfald og en efterhånden skæv social beboersammensætning drastisk reduceret efterspørgslen. Ifølge byggeforskere har 36 % af de almene boligområder en så skæv etnisk og social beboersammensætning, at de truer med at udvikle sig til regulære ghettoer.
For at komme problemramte boliger til undsætning besluttede Folketinget sidste år at øremærke 2,2 mia. kr. i perioden 2006-2010 til social og forebyggende indsats (de såkaldte ghettomidler). Desuden er der frigivet 2,4 mia. kr. årligt i perioden 2007-2012 til renovering mv. af den samlede almene boligsektor.
At en del unge gerne vil bo i de almene boligområder er interessant, mener Thomas Martinsen fra Bygningskultur Danmark, og han peger på, at den tendens sammen med de høje priser på ejerboliger og de rette initiativer kan være med til at forbedre de almene boligområders image og tiltrække nye lejere. ”De større almennyttige boligbyggerier som netop Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken fungerer på mange måder som en by i byen med mange faciliteter lige ved hånden. Bygningskultur Danmark har selv iværksat undersøgelser som viser, at københavnere og århusianere ønsker en mangfoldig by, hvor unge, gamle, etniske minoriteter og folk fra alle samfundslag bor side om side. Desuden er der et stort ønske om flere billige boliger, ligesom danskerne generelt gerne vil bo i huse med en historie. Måske bliver betonen med tiden moderne at bo i, fordi folk – med de unge i spidsen – pludselig får øjnene op for potentialet i denne boform,” understreger Thomas Martinsen.
Han påpeger, at det er svært at spå om, hvad folk i fremtiden vil bo i. Selv Kartoffelrækkerne var i sin tid tæt på at blive jævnet med jorden, da mange anså dem for umoderne og uegnede til boliger, fremhæver han og mener, at det derfor er det vigtigt at gøre en dyd ud af formidling omkring tankerne bag bebyggelserne, deres historie og kulturelle betydning. "Bygningskultur er mere end stokroseidyl og bindingsværk, og de modernistiske betonblokke er vigtig bygningskulturarv. De rummer fortællingen om en særlig periode i Danmarkshistorien og er et arkitektonisk vidnesbyrd om modernismens idealer – og det gør dem værd at bygge videre på,” siger Thomas Martinsen. Og får ikke i tilstrækkelig omfang forklaret forskellen på Mjølnerparken og Kartoffelrækkerne, fx husenes højde, tætheden, mursten kontra beton.

Bygningskultur Danmark
Notat om undersøgelsen

50 millioner til områdefornyelse

Engang hed det "kvarterløft", nu hedder det "områdefornyelse" og sorterer under Socialministeriet, som har givet 13 kommuner støtte til etablering og nyindretning af pladser og gaderum. "Den statslige støtte til områdefornyelse skal skabe nye aktiviteter i nedslidte og problemramte byområder og samtidig være startskuddet til private investeringer," siger socialminister Eva Kjer Hansen. Desuden giver der støtte til etablering af kulturhuse, boldbaner, kulturelle events samt ”imageforbedrende aktiviteter”. Kommunerne skal selv bidrage til projekterne med mindst to tredjedel af udgifterne. http://www.social.dk/global/nyheder/Nyhedsarkiv/2007/SM/index.aspx?id=3f99d004-7f5b-423c-b0bb-6edaaa8050d4
I hovedstandsområdet har følgende kommuner fået støtte:
Albertslund Kommune til Albertslund Syd (så det kan "få sit tiltrækkende ydre og et godt indre liv tilbage." http://www.albertslund.dk/handicap/info.asp?infoId=1033919).
Frederiksberg Kommune til Søndermarkskvarteret (til "opgradering af sociale tiltag i området i sammenhæng med forskønnelse af de ydre rammer").
Gladsaxe Kommune til Søborg Hovedgade ("en forvirrende arkitektonisk oplevelse samt en meget trafikplaget gade med mangel på spændende torve og opholdsmuligheder, der indbyder til aktivitet." Og til Bagsværd Park ("et erhvervsområde, hvis image er præget af fraflytning, nedslidte og utidssvarende bygninger, manglende fysisk og æstetisk sammenhæng og sammensætning af erhverv og bebyggelse.").

Hamam på Christianshavn

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg skal på et ordinært møde torsdag 26. april behandle et forslag om at Sofiegades Badeanstalt bliver ombygget.
Det er foreningen bag Sofiegades Badeanstalt, som foreslår en ombygning for i alt 6,15 mio. kr. Og foreningen søger kommunen om 2,85 mio. kr.
Sofiegades Badeanstalt på Christianshavn blev bygget i 1909 og er den ældste i København. Badeanstalten blev fredet af Kulturarvsstyrelsen i 2000. Samme år blev Foreningen "Christianshavns Agenda 21, Bade- og Sundhedshus" dannet - med det formål at bevare badeanstalten og stå for badeanstaltens arrangementer og den daglige drift.
Foreningen vil indrette kurbad, velvære- og bevægelsesaktiviteter samt tværkulturelle aktiviteter i badeanstalten., med bl.a. tyrkisk bad (hamam), bassinhus med vandrensningsanlæg, handicaptoilet, sauna med tilknyttet varmt og koldt bassin.
Lokale- og Anlægsfonden har allerede givet 2,00 mio. kr. under forudsætning af, at Københavns Kommune også går ind i ombygningen, og en række andre fonde har bevilget 1,3 mio. kr.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at en ombygning vil gøre den historiske badeanstalt endnu mere attraktiv, og derfor anbefaler forvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget lader de ansøgte 2,85 mio. kr. indgå i forhandlingerne om budget 2008.
http://www.sofiebadet.dk/
http://www2.kk.dk/of/dagsorden.nsf/fa48654eb99b0bd5c125685c004679ff/a6efae1f19b06ba5c12572c300434ee8?OpenDocument

Bypolitik: Nyt lovforslag

For tiden behandler Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg det nye lovforslag om bypolitik.
Lovforslaget giver kommunerne en række nye muligheder, når de skal planlægge byudvikling og byomdannelse. Bl.a. foreslås det at give grundejere mulighed for at tage initiativ til at indgå aftaler med kommunen, så de selv kan anlægge torve, gader og stier.
Desuden foreslås det, at kommunerne i større udstræning satser på blandede byområder med boliger, cafeer og butikker. Ligesom kommunerne kan sikre, at der opstår kreative og innovative erhverv, som i givet fald kan fungere som rugekasser for nye og ikke miljøbelastende erhverv.
Selve lovforslaget blev fremsat d. 28. marts 2007 (L 204: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Bypolitik m.v.). Og det blev førstebehandlet i Folketinget 17. april. Ordførerne er: Eyvind Vesselbo (V), Jytte Wittrock (S), Tina Petersen (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF), Johs. Poulsen (RV), Steen Gade (SF), Per Clausen (EnhedslistenL).Ministre: (1.beh) miljøministeren (Connie Hedegaard).
http://www.folketinget.dk/?/Samling/20061/lovforslag/L204/index.htm

Arne Jacobsen-hus som museum

Arkitekten og designeren Arne Jacobsen er død, men hans huse lever, og nu kan man også opleve to af hans egne huse, Gotfred Rodes Vej 2 i Charlottenlund og Strandvejen 413 (”Søholm”) i Klampenborg. Det er ejendomsselskabet Realea, som har gennemført en restaurering af de to huse, Arne Jacobsen tegnede til sig selv, og fremvisningen foregår lørdag 21. og søndag 22. april, begge dage kl. 13-17. Adgang er gratis. Derefter skal husene være lukkede for offentligheden.
Huset på Strandvejen 413 er privat ejet og beboet, og Gotfred Rodes Vej 2 skal bagefter udlejes til blandet bolig og erhverv ”med respekt for bygningens historiske rammer”, som Realea udtrykker det. Men bør det ikke være med offentlig adgang? Arne Jacobsen er et ikon i dansk design og arkitektur, og folk kommer fra hele verden for at se hans byggerier.

www.realea.dk

Design din by

13. april er fristen for aflevering til konkurrencen ”Design din by”, arrangeret af Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Her kan de unge give deres bud på fremtidens by. ”Parker, pladser og pæne forstæder har vi nok af. Men bliver byrummet brugt tilstrækkeligt kreativt? Og hvad skal der egentlig til, for at en gade, park eller et kvarter er rart at være i?”
Sådan præsenteres den landsdækkende konkurrence for unge mellem 15 og 24 år. Her kan de give deres ideer om ”den ultimative by” – ideer til inspiration til fagfolk og politikerne.
Baggrunden for konkurrencen er bl.a., at Det Biovidenskabelige Fakultet fra 1. september 2007 tilbyder en ny bacheloruddannelse i bydesign.
Hvad er der ellers af bud på design af byen. Og af København?

www.designdinby.dk