Vil de unge virkelig bo i ghettoen?

Organisationen Bygningskultur Danmark har lavet en undersøgelse som viser, at mere end en tredjedel af de unge under 25 gerne vil bo i de almennyttige boligområder – også benævnt ”ghetto” i undersøgelsen.
Organisationen peger på, at de fleste danskere forbinder Mjølnerparken og lignende boligbyggerier med ghetto. Det er bebyggelser fra i 1960'erne og 70'erne bygget efter Modernismens idealer om sundhed, lighed, homogenitet og kollektivisme. Men i dag har byggeskader, nedslidning, forfald og en efterhånden skæv social beboersammensætning drastisk reduceret efterspørgslen. Ifølge byggeforskere har 36 % af de almene boligområder en så skæv etnisk og social beboersammensætning, at de truer med at udvikle sig til regulære ghettoer.
For at komme problemramte boliger til undsætning besluttede Folketinget sidste år at øremærke 2,2 mia. kr. i perioden 2006-2010 til social og forebyggende indsats (de såkaldte ghettomidler). Desuden er der frigivet 2,4 mia. kr. årligt i perioden 2007-2012 til renovering mv. af den samlede almene boligsektor.
At en del unge gerne vil bo i de almene boligområder er interessant, mener Thomas Martinsen fra Bygningskultur Danmark, og han peger på, at den tendens sammen med de høje priser på ejerboliger og de rette initiativer kan være med til at forbedre de almene boligområders image og tiltrække nye lejere. ”De større almennyttige boligbyggerier som netop Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken fungerer på mange måder som en by i byen med mange faciliteter lige ved hånden. Bygningskultur Danmark har selv iværksat undersøgelser som viser, at københavnere og århusianere ønsker en mangfoldig by, hvor unge, gamle, etniske minoriteter og folk fra alle samfundslag bor side om side. Desuden er der et stort ønske om flere billige boliger, ligesom danskerne generelt gerne vil bo i huse med en historie. Måske bliver betonen med tiden moderne at bo i, fordi folk – med de unge i spidsen – pludselig får øjnene op for potentialet i denne boform,” understreger Thomas Martinsen.
Han påpeger, at det er svært at spå om, hvad folk i fremtiden vil bo i. Selv Kartoffelrækkerne var i sin tid tæt på at blive jævnet med jorden, da mange anså dem for umoderne og uegnede til boliger, fremhæver han og mener, at det derfor er det vigtigt at gøre en dyd ud af formidling omkring tankerne bag bebyggelserne, deres historie og kulturelle betydning. "Bygningskultur er mere end stokroseidyl og bindingsværk, og de modernistiske betonblokke er vigtig bygningskulturarv. De rummer fortællingen om en særlig periode i Danmarkshistorien og er et arkitektonisk vidnesbyrd om modernismens idealer – og det gør dem værd at bygge videre på,” siger Thomas Martinsen. Og får ikke i tilstrækkelig omfang forklaret forskellen på Mjølnerparken og Kartoffelrækkerne, fx husenes højde, tætheden, mursten kontra beton.

Bygningskultur Danmark
Notat om undersøgelsen