Strandpark tilgodeser både organiseret og selvorganiseret idræt

Pressefoto: Amager Sttrandpark I/S

I august 2005 blev Amager Strandpark indviet. I marts 2010 fik arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard Idrættens Arkitekturpris, et rejselegat på 80.000 kroner, som uddeles af Kulturministeriet til idrætsbyggeri, der i særlig grad rummer nytænkning og kvalitet, skriver dgi.dk. Amager Strand består blandt andet af en lagune, en ø og parkerne 10-øren og 5-øren. Øen er 2 kilometer lang og lagunen er 400 meter på det bredeste sted – det er 4,6 kilometer badekyst og plads til masser af aktiviteter.
Priskomitéen gør især meget ud af, at der med Amager Strandpark er skabt et enestående sted, hvor den formelle idræt mødes med det uformelle friluftsliv. »Et sted, hvor det organiserede og det selvorganiserede blandes på overraskende måder i et smukt udført landskabsarkitektonisk anlæg, der har bevist sit værd på alle dage af året uanset vejret.«

Verdens cyklister mødes i København

Foto fra velo-city2010.com

22. -25. juni er Københavns og Frederiksberg kommuner værter for cykelkonferencen Velo-City Global med 1000 deltagere fra ca. 100 lande, og Dansk Cyklist forbund deltager i den faglige planlægning af konferencen.
Formålet er at få cyklisteksperter, forskere, byplanlæggere, beslutningstagere og NGO'ere til at diskutere potentialer og udfordringer for cyklisme, som det hedder i programmet.
Nogle af deltagerne er interesseret i at bo privat under konferencen, enten fordi de ikke har råd til at bo på hotel, eller fordi de gerne vil møde danskere.

Hvis man kunne tænke sig at være vært for én eller flere deltagere, kan man melde sig som vært hos Mikkel Iver hos New Life Copenhagen (+45) 6166 4734 eller mikkel@wooloo.org

Er det destruktivt at sige nej til højhus?

Grafik fra berlingske.dk: Leif Skov

»JA TAK til ny arkitektur i København! Nej tak til de per automatik negative og destruktive attituder hver gang et forslag om noget nyt og markant arkitektur bliver rejst. København er et U-land, hvad moderne arkitektur angår. Et arkitektonisk gennemtænkt højhus kan kun pynte i den del af byen.« Sådan siger »københavneren Søren Lund« til berlingske.dk, i forbindelse med det 90 m høje hus, som Københavns Universitet foreslå bygget ved Panum.
Er det virkelig destruktivt? Ihvertfald ikke ifølge Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som mener, at Københavns Kommune skal udsende en ny indkaldelse af ideer, der klart viser, hvad man ønsker, at borgerne skal forholde sig til.
Københavns Universitet ejer iøvrigt store ubebyggede områder på ydre Nørrebro – og områder som står med forfaldne huse, så det kan ikke være begrundet i pladsproblemer at man vil bygge et 90 m højt hus.

Historiske spor i København

'Parti nær Kalkbrænderiet med udsigt mod København' (1836). Her ligger i dag Nordhavn Station. Foto Nivaagaard

Christen Købke (1810-1848) malede København og især det dengang landlige Østerbro, før byen bredte sig ud over landskabet. Og frem til 13 juni kan han opleves med 48 billeder på National Gallery i London.  på udstiling i London med 48 malerier. med titlen 'Danish Master of Light’, skriver politiken.dk.
Købkes malerier er vigtige historiske spor, der må kunne bruges i nutiden. Hvad med en udstilling på Nordhavn Station af netop Købkes billeder (eller kopier)?
Af hans københavnerbilleder kan nævnes: ’Parti af Kastels-volden set fra et kornloft i nærheden’ (1831), ’Parti af Østerbro i morgenbelysning’ (1836), ’Parti af den nordre Kastelsbro’ (1837), ’Udsigt fra Dosseringen ved Peblingesøen, henad Nørrebro’ (1838).
Maleriet 'Parti nær Kalkbrænderiet ...' befinder sig til daglig på Nivaagaards Malerisamling, som beskriver det sådan her: »Den lysfyldte, sommerlige idyl er skildret med en følsomhed og lethed, der foregriber impressionismen. Trægruppen i midten, det vide udsyn og den høje himmel over det flade land tilføjer motivet en lavmælt monumentalitet, der i nationalromantikkens ånd vidner om en voksende stolthed over det venlige danske landskab. Forherligelsen af det flade land havde fortilfælde i 1600-tallets hollandske kunst, og konkret har Rembrandts berømte radering af tre træer udgjort inspirationen.«

De kongelige stalde restaureret

Foto: Slots- og Ejendomsstyrelsen

Christiansborg Slot består i sin helhed af tre forskellige slotte. Fra første Christiansborg Slot, som brændte i 1794, er der Den Kongelige Stald og ridebaneanlægget tilbage, tegnet af arkitekten Nicolai Eigtved. Staldene blev restaureret i perioden 2006-2009, og en ny bog beskriver anlæggets historie og udvikling fra færdiggørelsen i 1745 til restaureringen.

I USA har regeringen opdaget cyklisterne

USA's transportminister (Secretary of Transportation) Ray LaHood skrev følgende anbefalinger på sin blog, ifølge Copenhagenize.com:
- Treat walking and bicycling as equals with other transportation modes.
- Ensure convenient access for people of all ages and abilities.
- Go beyond minimum design standards.
- Collect data on walking and biking trips.
- Set a mode share target for walking and bicycling.
- Protect sidewalks and shared-use paths the same way roadways are protected (for example, snow removal)
- Improve non-motorized facilities during maintenance projects.
Hans blog hedder i øvrigt Fast Lane og har et motorvejsskilt som logo! Men det kan jo ændre sig.

Byen har brug for både ringhjørner og gadehjørner

Området mellem de tidligere fabrikshaller, idag Sjakket. Foto: Tribune

I det nye nummer af Tribune er temaet 'Gadehjørner, ghettoer og get2sport', og som direktør for Lokale- og Anlægsfondenstår, der udgiver bladet, skriver i forordet: »... tror vi på, at der er brug for såvel flere ringhjørner som bedre gadehjørner – både generelt i hele Danmark og specifikt i det, som kaldes udsatte boligområder eller ghettoer.«
Sjakket i Københavns Nordvestkvarter er et sådan ringhjørne. Stedet kombinerer rammerne for socialt arbejde med samlingssted for idræts-, musik- og fritidsaktiviteter. Det er indrettet i en ombygget fabrik i det københavnske Nord-Vest-kvarter.

Liv til grimme huse

På Copenhagen Photo Festival 12.-20. maj vil der være udstillinger, workshops og andre events over hele byen. Hovednummeret bliver udstillingen Day & Night, der skal foregå på husgavle og vinduesfacader overalt i Indre By. Day-delen vises i dagslys og fokuserer på fiktion og fakta, mens Night-delen træder frem i de mørke timer og handler om natteliv og udskejelser.
Måske kunne et par af de grimmeste gavle få nyt liv og efter festivalen?

Folie på metrotog – farvekode på busser

Farvekode på offentlig transport, her linje 10.

Der skal et »... ansigtsløft til aldrende metrotog«, skriver metroselskabet, som er i gang med at udskifte gulve sæder på de i alt 34 togsæt. Sæderne bliver udskifte med samme slags, og som noget nyt får togene udvendig epålagt en hvid folie, som skal få togene til at fremstå mere hvide. Dog indtil videre som et forsøg.  Måske kunne det bruges andre steder, fx på busruterne, så man  på afstand kunne se forskel på busruterne. De københavnske sporvogne, der blev nedlagt i 1970'erne havde farvekoder, så børn og svagtseende hurtigt kunne aflæse ruten.

1700-tallet skabte det moderne liv

'1700-tallet – det åbne og det lukkede land' er titlen på den historiske festival som arrangeres af Golden Days 3.-26. september i 2010. »Festivalen stiller skarpt på internationale forbindelser og udvekslinger i det århundrede, hvor Danmark for alvor mødte verden«, som Golden Days beskriver perioden, og formålet beskrives således: »Festivalens mål er at aktualisere 1700-tallet og dermed kvalificere fremtidens diskussioner om fx ytringsfrihed, dannelse, menneskerettigheder og kønnenes ligestilling.«
Det københavnske 1700-tal er ikke særligt godt bevaret. Der er selvfølgelig Frederiksstaden med Amalienborg og Gråbrødre Torv, men ellers ødelagde storbrandene 1728 og 1795 samt bombardementet i 1807 store dele af 1700-tallets huse. Og de store saneringer i stort set hele 1900-tallet fjernede også mange 1700-tals huse i Indre By og på Christianshavn. Borgergade/Adelgade og kvarteret omkring Pilestræde er det gået hårdest ud over, så i forbindelse med en 1700-tals festival kunne man måske vise disse kvarterers historie.

De bør ikke ha' bil men har det alligevel

Planlæggerdrøm for Ørestad: Ingen biler og masser af cyklister og metrotog. Foto: JG

I Ørestad, Amerika Plads og Sluseholmen har 60 % af beboerne bil, skriver By & Havn, som i samarbejde med Danmarks Statistik og Københavns Kommunes Koncernservice har samlet data om de tre byudviklingsområder – som ikke  ikke adskiller sig fra lignende områder i Danmark hvad angår indkomst, aldersfordeling og bilejerskab. Men det står i modsætning til resten af København, hvor 70 % ikke har bil.
De nye områder beboes af resourcestærke og veluddannede unge, de har småbørn og de vil køre bil – og det står i modsætning til den erklærede politik, om at man skal være kollektiv trafik eller cyklist i netop disse områder.
Undersøgelsen viser også, at indbyggertallet i områderne er stigende. I Ørestad bor der nu 5.400 beboere, på Sluseholmen bor der næsten 1.800 beboere og på Amerika Plads næsten 800 beboere (pr. 1. juli 2009).
De nye områder har desuden overvægt af mænd, for mens der i København er ca. 103 kvinder pr. 100 mænd, er der 89 kvinder pr. 100 mænd i Ørestad og nogenlunde det samme på Amerika Plads og Sluseholmen.