Hvordan kan Israels Plads bidrage til københavner-identiteten?

Israels Plads skal have en ny placering i københavnernes bevidsthed, ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen, som 5. november sammen med en hidtil anonym sponsor har sat en forandringsproces i gang.
»Israels Plads skal blive et nyt unikt byrum – hele byens plads, der giver Københavns borgere og besøgende i alle aldre og på tværs af kulturer mulighed for udfoldelse og
oplevelse. Israels Plads skal tilbyde en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder sommer som vinter. Israels Plads skal genindtage sin position, som et af byens markante byrum, der bidrager til byens samlede identitet – ’Københavneridentiteten’.«
Med disse store ord har forvaltningen lagt op til en total ændring af pladsen overflade.
»Pladsens historie skal genfortolkes, så det igen kan forstås at Israels Plads oprindelig var en del af Københavns fæstningsring.« Og det skal bl.a. medføre at der skal være større forbindelse mellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Der skal også være langt flere udfoldelsesmuligheder end i dag.
Godt nok er fungerer pladsen som daglig skolegård for over 1.000 skolebørn, og som en meget brugt boldbane uden for skoletiden, men forvaltningen vurderer at pladsen er slidt og lidt hengemt.

At en plads skal bidrage til københavner-identiteten er godtnok store ord, selvom de færreste vel kan have noget i mod forbedringer - medmindre man mener, at pengene hellere skulle gå til plejehjem eller ungdomshuse.
Rådshuspladsen bidrager til en Københavneridentiteten. Og Kongens Nytorv gør det, fordi de både er solidt forankret i byens historie og samtidig fungerer som vigtige krydsfelter for trafik, kultur og handel.
Israels Plads har ikke det format, og inden man bruger mange millioner til belægning, sten og træer, skulle man enten revidere ambitionerne eller opgradere pladsens potentiale som krydsfelt.