fredag den 12. oktober 2007

Hvilket fællesskab i byens fælles rum?

Først et lille citat: »Fra historisk tid har en væsentlig del af byens liv været centreret omkring byens torve og pladser. Her udvekslede man varer og information. I dag er varerne flyttet indendørs, og information hentes fra et væld af kilder. Efter en periode, hvor bilen og parkering var i fokus, er de sidste års udvikling gået i retning af, at byens rum er blevet det uformelle møde- og opholdssted. En forlængelse af det private rum.« Sådan skriver Teknik- og Miljøforvaltningen http://www.vejpark.kk.dk/vejepladser/pladser.aspx Men hvilket fællesskab skal der være i de fælles byrum? Kommunen har siden 1980'erne renoveret byens torve og pladser, og »... med respekt for stedets historie har det været målet at skabe byrum af høj arkitektonisk kvalitet og enkelhed i udformningen, der kan sikre en mangfoldighed af aktiviteter og anvendelsesmuligheder.« Hvordan er det så gået, og hvordan skal der følges op på, om de fælles byrum bliver brugt efter hensigten? Som fx det helt nye Nørrebro Park http://www.parkkvarter.dk/ hvor grafittimalerne (lokale unge?) hurtigt har dekoreret det store gule klokketårn. Det var måske ikke landskabsarkitekten Steen Høyers hensigt, men personligt synes jeg den gule dåse indbyder til at blive brugt til plakatsøjle. Til gengæld bliver skaterbanen brugt efter hensigten.

Ingen kommentarer: