fredag den 16. oktober 2009

Ikke penge nok til metro

Metrocityringen skal efter planen skal stå færdig i 2018. Og den vil koste 15 milliarder kr. De penge skal By & Havn sørge for, men i følge ingenioren.dk, har selskabet på et halvt år 10-doblet sit budgetterede underskud på 52 millioner til 500 millioner kr.. Og allerede i dag har By & Havn omkring 13 milliarder kr. i gæld og en egenkapital, som på et år er faldet fra plus 962 millioner til minus en milliard kr.
Metroen skal nu nok blive bygget alligevel, for i sidste ende bliver det Københavns og Frederiksberg kommuner samt staten, som skal betale, dvs. alle skatteyderne.

Ingen kommentarer: