tirsdag den 1. september 2009

Kødbyen forsvinder

Ifølge ibyen.dk er der kun otte mere eller mindre større slagterier tilbage i Kødbyen, hvor der for få år siden var mere end 50.
Ifølge I Byen var visionen, da kommunen indlod andre lejere i Kødbyen end slagtere m.m., at der skulle være 50 procent kreative erhverv og 50% fødevareproducenter ligesom i New Yorks Meatpacking District. Men sådan er det altså ikke gået, ifølge en af slagtermestrene fordi »... Kommunen har gjort det utåleligt for os slagtere, for vilkårene er ikke til at drive fødevareforretninger. Huslejen er urimeligt høj i forhold hvor mange gener, der efterhånden er ved at leje sig ind her«.
Nu må veganere og vegetarer da juble. Væk med den ækle lugt af blod og dødt kød. Og snart ligner Kødbyen ethvert andet nedlagt industriområde som er blevet forvandlet til high-tech, caffelatte-område. Væk er den del af byens historie, som vi tager til andre – gammeldags – byer for at opleve, fx grøntmarkeder og fiskemarkeder.

Ingen kommentarer: