søndag den 19. juni 2011

Trafikken tilbage til vandvejene

Projektet 'Vracht door het Gracht' (Fragt på kanalen) i Amsterdam.  Foto: sustainablecities

I Amsterdam har kommunens byplanafdeling og byens største fødevareforsyning, Food Center Amsterdam, lanceret en plan for at en del af transporten skal tilbage til kanaler, sådan som det var historisk, skriver sustainablecities.dk. Det skal ske med elektriske skibe, så byen helt kan slippe for dieseludstødning.
København har både havneløb og kanaler som heller ikke bliver brugt til gods. Fx kunne det være oplagt at bruge kanalen omkring Christiansborg til at fragte materialer til metrobyggeriet på Gl. Strand. Og på længere sigt kunne byen genoprette byens mange åer, Ladegårdså, Lygteå, og hvad de nu hedder, til transport – og rekreation.

Ingen kommentarer: