onsdag den 10. december 2008

Bølgebad på Kalvebod Brygge

Illustration fra projektet

Metropolzonen’ er navnet på det projekt, som Københavns Kommune i 2007 satte igang for at skabe arkitektonisk sammenhæng i det store område fra Kalvebod Brygge til Skt. Jørgens Sø, fra Hovedbanegården over Rådhuspladsen til Vester Voldgade. Ifølge kommunen har området i flere år været præget af manglende overordnet planlægning – som jo sådan set er kommunens ansvar. Derfor skal projektet ‘Metropolzonen’ samle en række initiativer til et til fælles mål.
Kalvebod Bølge’ er det første af et sådant initiativ. Det skal være en maritim oplevelses-zone på Kalvebod Brygge ud for ud for Hotel Mariott og Nykredit. Det er et området, som fra mange sider er skældt ud for sin ensformige bebyggelse og døde havnekaj – død især fordi kajen hører til ejendommene, og de hidtidige ejere har ikke villet tillade arrangementer som kunne skabe liv. (Det vil de måske nu?)
‘Kalvebod Bølge’ blev præsenteret onsdag 10. december. Bølgebadet er et resultat af en konkurrence, som blev vundet af det rådgivende ingeniørfirma Sloth Møller A/S sammen med et team af arkitektfirmaerne KLAR og JDS Architects, firmaet Manto, ekspert i oplevelsesøkonomi, idrætskonsulenterne WWAP og konsulentfirmaet U-Turn, der har stået for en såkaldt Kvadriennale for samtidskunst i København.
‘Kalvebod Bølge’ skal bestå af to store trekanter, der som to trekanter skyder sig ud i Københavns Havn. Ifølge beskrivelsen skal området bevæge sig op og ned samtidig med at der skabes mindre opholdszoner og bassiner med mulighed for forskellige maritime funktioner, bl.a. kajaksport. Kajen ligger i dag i skygge om eftermiddagen, så man håber på at stedet kan blive lige så populært som havnebadet og Havneparken på Islands Brygge overfor.
Metropolzonen skal ifølge kommunen være byens visitkort i det 21. århundrede, men der er et stykke vej endnu. Bølgebadet udstilles for tiden i rådhushallen, så præsenteres det ved et dialogmøde 2. februar, inden det i sommeren 2009 sendes i offentlig høring.
Efter planen skal projektet stå færdigt i midten af 2010, og Københavns Kommune har afsat 34 mio. kr. til projektudvikling, rådgivning og anlæg.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

top [url=http://www.001casino.com/]online casino[/url] brake the latest [url=http://www.casinolasvegass.com/]free casino[/url] autonomous no consign perk at the leading [url=http://www.baywatchcasino.com/]easy casino
[/url].