mandag den 22. august 2011

Vandet fra Lyngbyvej


Projektchef  for den kommende Nordhavnsvej, Anne Kongsfelt,  er urolig for, om den nu også er tilstrækkeligt sikret mod oversvømmelse. en stor del af vejen skal nemlig ligge i en tunnel. Og hun har derfor ifølge ingenioren.dk sendt projektet tilbage til ingeniørerne som skal tegne forbindelsen. Hun vil have svar på, om tunnel-delen risikerer at blive oversvømmet. For ved voldsomme regnskyl løber vandet fra de højtliggende områder i Gladsaxe, Gentofte og Nørrebro ned i Lyngbyvejen ved S-togsbroen – lige der hvor den nye vejforbindelse skal udgå.
Artiklen får mange kommentarer, bl.a. om den nye vejtunnel ikke kunne fungere som overløb for regvandet – som jo bliver blandet med kloakvand. Det får også flere til at være bekymret for forureningen af Svanemøllebugten. Men som en læser skriver, så sker det i forvejen. Gentofte Kommune har sit eget overløbsrør i Svanemøllebugten, hvor der i ved krakftig regn lukkes store mængder urenset regnvand ud. Ligesom Københavns Kommune har et uofficielt overløbsrør for enden af Scherfigsvej nede hos WHO, hvor regnvandet frit løber hen over græsplænen i 10 meters bredde, »og ud i Svanemølle Bugten som et brusende vandfald«. Når det sker, bliver der badeforbud i SvanemøllebugtenVande.

Ingen kommentarer: