tirsdag den 20. januar 2009

Hvilke 20 % bliver ikke tilfredse med byens design?

Københavns Kommune lancerede i 2008 kampagnen 'By for alle', hvor målet er at 80 % af københavnerne i 2015 skal være tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet.
Det formuleres sådan:
»København vil have et mangfoldigt byliv, hvor alle har mulighed for at deltage uanset alder, social status, etnisk baggrund, økonomi eller handicap. Vi vil prioritere hverdagens byliv højt og skabe mulighed for det hemmelige, det skæve og det midlertidige. Derfor vil vi skabe mere byliv for alle med et varieret udbud af byrum og aktiviteter året rundt og døgnet rundt«.
Det er altid farligt at lancere et mål om en procent. For hvilke 20 % skal så ikke være tilfredse? De hjemløse, de autonome, de der hader grafitti? De der elsker det?
En åbenbar konflikt er fx alder og handicap i forhold til nutidens omfattende cykelparkering på tværs af ganglinjer. (Det er ikke let at være blind omkring metrostationerne!)
En anden er alkoholikeres og narkomaners 'skæve' brug af byrummet i forhold til forældre med småbørn.

Ingen kommentarer: